Folketælling 1901

Nedenfor er data fra folketællingen i 1901 for Magleby Sogn for alle dem, som havde bopæl i Mandemarke, dvs. selve landsbyen samt resten af ejerlavet ‘Mandemark By’, som også omfatter området ned mod Østersøen med Kraneled (som beskrevet i indledningen til folketællingerne). Nederst på siden her er indsat Sognekortet fra 1900 samt et forstørret udsnit heraf for selve landsbyen Mandemarke.

Listen omfatter 271 personer – ud af Magleby Sogns 1.386 – og fordeler sig på 53 familier eller husstande. På Rigsarkivets hjemmeside er der direkte adgang til de mikrofilmede skemaer for Magleby Sogn, og der er indsat links hertil før familienumrene.

I stedet for matrikelnumrene, som i mange tilfælde senere er blevet ændret, er anført adressen som familierne med større eller mindre sikkerhed har boet på den 1. februar 1901! Adresseoplysningerne skal dog betragtes som forslag, og rettelser modtages med tak af hjemmesidens redaktører.

Ved folketællingen i 1901 blev der lavet en kort oversigt over Mandemarke By’s ejerlavs matrikelnumre kronologisk med angivelse af stilling og navn på husstandens overhoved (på opslag 4 ud af de 857 affotograferede skemasider for hele Magleby Sogn). Du kan springe direkte til afskriften heraf nederst på denne side, hvor der også er indsat de nuværende adresser (evt. forslag). Skovstrædet 10 er dog indtil videre i spil for flere familier!

Man kan ikke altid være sikker på at navne er stavet korrekt af dem der udfyldte skemaerne. Det gælder for alle folketællingerne, men det viste sig dog at netop indtastningen af navne for 1901, som vi tidligere havde fundet hos Danish Family Search, var helt ‘skæv’. ‘Kristian’ var konsekvent afskrevet som Christian, ‘Katrine’ som Catrine, ‘Ane Karoline’ var blevet til Anne Caroline og  ‘Aksel Kristoffersen’ var blevet til Axel Christoffersen. Ja, ‘Lene Katrine Pedersdatter’ var sågar blevet til Lene Cathrine Petersen ligesom ‘Jens Laurids Kristoffersen’ var blevet til Jens Laurrits Christoffersen. Det gjorde det jo ikke nemt at søge efter personer på tværs af de forskellige folketællinger. Men fejlene skulle nu være rettet i den følgende udvidede og reviderede version, hvor nu også fødselsdatoerne for personerne er medtaget. Det har nemlig vist sig praktisk for at sikre, at det f.eks. er den samme Niels Hansen man har fundet.

Når der i den tidligere kasserede version var indtastet ‘Christiane Charstensen’ kan man dog ikke helt bebrejde indtasteren, idet der på det gamle skema rent faktisk står ‘Kristiane Charstensen’, selv om hele familien nok hed Karstensen. Nu er der så i parenteser indsat forslag om den rette stavning, men navnene er ellers gengivet som de blev skrevet i 1901 – selv ‘Antoianette’!

Fra de gamle skemaer er også medtaget familiernes oplysning om, hvornår de er blevet gift og hvor mange børn i ægteskabet der lever, samt hvor mange der er døde (med tilføjelsen incl. dødfødte). Prøv lige at kaste et blik på dette udsnit af Kirkebogen for Magleby for januar 1911 – fra sektionen Døde Mandkøn, idet man foretog kønsopdelt registrering – hvor alderen står til højre.

Af de 4 første som døde dette år, var nr. 1 80 år, nr. 2 en måned, nr. 3 fem måneder og nr. 4 var 78. Blandt de næste døde nr. 5 fem måneder gammel, nummer 6 var dødfødt, nr. 7 var 81, nr. 8 var død ‘umiddelbart efter Fødselen’, nr. 9 var 41 og nr. 10 var 84. Man må sige at aldersspredningen var markant, og sådan fortsætter det, for i hele 1911 døde 17 personer i sognet af mandkøn, hvoraf de 7 var under 6 måneder gamle, mens de 10 øvrige havde opnået en gennemsnitsalder på 69! Mønsteret er tydeligt for forholdene for godt 100 år siden for ‘mandkønnets’ vedkommende. (Hvordan det var for kvinderne er ikke undersøgt, men der var mange som døde i barselsseng).

Børnedødeligheden var altså den gang betydelig! Det var børnerigeligheden også. Se blot familien Karstensen, der som nævnt blev kaldt ‘Charstensen’, familie nr. 131: Daglejer ved agerbrug Hans Karstensen (f. 1852) som i 1882 blev gift med den 21-årige Marie (f. 1861). Den 1/2 1901 oplyser Marie som 39-årig at have fået 10 børn som lever og at have mistet 4, d.v.s. at hun har haft 14 graviditeter på 28 år. De sidste 2 børn – må man formode – har hun fået med præcis 15 måneders mellemrum, da hun var 36 og 37. Pigenavnet ‘Dusine’ havde man også brugt – selv om det blev noteret som ‘Dusigne’. Tællingskommissionæren, som den der udfyldte skemaerne så flot blev kaldt, har muligvis ikke været klar over at dusin er et ældre udtryk for 12!

At få mange børn var slet ikke usædvanligt den gang. Se bare familie nr. 134: Slagtermester Peter Johansen (f. 1846) og Kirstine (f. 1849). Hun var gift som 23-årig i 1873 og kunne ved folketællingen i 1901 oplyse at have født 12 børn og mistet 1 – altså 13 graviditeter på 27 år! Så er der også smedemester Lars Peter Hansen og Sidse Kirstine på Busenevej 24, der i 1901 er midt i 50’erne og har været gift i 36 år. De har stadig en datter på 17 boende hjemme ud af de 7 børn de havde fået som stadig levede – men de havde mistet 6!

På listen nedenfor kan du kan søge efter personer, adresser (forslag), stillingsbetegnelser osv. med din computers søgefelt (Ctrl+F i Windows).

På afskriften af folketællingslisterne nedenfor er indsat links til de ejendomme og personer, der er særligt omtalt her på hjemmesiden, hvis man får lyst til at læse mere om disse.

Ved mange af personerne er der indsat links til den store stamtræsside Geni.com hvor man kan få indblik i slægtsskabsforholdene. Ligeledes er der for nogle indsat oplysning om andre folketællinger hvor personerne kan findes.

Du kan eventuelt også starte med at søge på hele hjemmesiden efter alle de undersider sider, hvor det søgte navn optræder, ved at bruge hjemmesidens særlige søgefunktion (se søgeanvisning). På den enkelte side gentager du så søgningen med Ctrl+F. Det kan nogle gange være interessant at følge den samme person igennem årene, så længe vedkommende har boet i Mandemarke – og så længe navnet er skrevet på helt samme måde, hvad der dog langt fra altid var tilfældet!

Sammen med folketællingsskemaerne er også en oversigt over matrikelnummer og navn på stedet og/eller brugeren (husstandenes overhoved), som er gengivet nedenfor, hvor forkortelserne ‘Husd.’, ‘Forp.’, ‘Gmd.’ og ‘Grdejer’ må dække over Husmand, Forpagter, Gaardmand og Gaardejer. 

I firkantet parentes er indsat [forslag til] den nuværende adresse på ejendommen. (Der mangler kun: Strædet 6, Kraneledvej 7, 12 og 19 samt Gurkebakken 2 (evt. = Kraneledvej 25 hvis den tomme grund den gang var bebygget).

Du kan se hvor matriklerne ligger på det gamle sognekort fra 1900 for ‘Mannemarke’, som ses nederst for hele ejerlavet og forstørret for selve landsbyen.

Der findes også et kontrolskema for matr. 7-18a

Sognekort fra 1900