Vandrestier
Høje Møn byder på et utal af vandreture i Klinteskoven, ved klinten, i Mandemarke Bakker, på Høvblege og i Jydelejet. Stierne er afmærkede og lette at følge.
Skov- og Naturstyrelsen har en oversigt over Seværdigheder på Møns klint, som kan give dig inspiration til udflugter (link åbnes i ny fane).
Der er for tiden ikke nogen pjece over Klinteskovens stier men der findes stadig en pjece om Busene Have.
Om flåter
OBS: Vær opmærksom på, at der i sommerperioden er mange flåter, som kan smitte med borrelia (link er til Statens Seruminstitut). På Wikipedia kan man læse følgende om borreliose:
Bakterien ligger i dvale i skovflåtens tarm. Den vågner, når flåten begynder at suge blod. Før den kan smitte et menneske, må den vandre fra flåtens tarm til flåtens spytkirtel; og dertil ændre camouflagen på sin overflade, så den kan narre vores immunsystem. Denne proces tager omkring et døgn. At en skovflåt bider sig fast, er altså ufarligt, så længe den fjernes inden et døgn. Bakterien er tilpasset fugle og gnavere, og formerer sig derfor i deres blod. Får og kvæg er derimod ikke tilpasset Borrelia-bakterien, som derfor ikke kan formere sig i deres blod. Så længe der er rigeligt af får og kvæg, vil de fleste skovflåt ernære sig på disse, og bakterien får ingen større spredning. Men i områder uden disse dyr genoprettes den effektive smittecyklus. Mennesker er en endnu dårligere vært for bakterien end får; i vores blod trives den dårligt.
Da flåterne ikke har forstået det sidste, kan det være klogt at være iført lange bukser og vandrestøvler – og at checke sig bagefter, især hvis man har ‘tække’ for flåter. Og selv om den lille fyr kaldes ‘skovflåt’, så holder den altså også meget af græsset i det åbne landskab!
Af gode grunde er der mange der interesserer sig for emnet om flåt og borrelia. På Videnskab.dk kan du læse en meget informativ artikel om en ny Borrelia-art i danske flåter som ikke giver synlige symptomer fra 2015.
Og så er der kommet nye oplysninger frem om flåt i haver m.v., som er omtalt i marts 2019 på Videnskab.dk (direkte link til artiklen åbnes i ny fane – hvis linket er overstreget så prøv dette). Følgende er citater herfra med redaktørens fremhævelser, idet det for området omkring Mandemarke dog ikke er usædvanligt at der kommer rådyr i haverne, hvis de ikke er effektivt afskærmede!
I et nyt, dansk studie har forskere undersøgt 807 trækfugle, da de ankom til Danmark i foråret og efteråret 2016, og her fandt de sammenlagt 179 skovflåter. Det svarer til en flåt på næsten hver fjerde fugl. Flåter, som ender i haver og parker.
»Der er kommet mange flere flåter i Danmark, og det er ofte rådyrene, der bliver skældt ud. Men de har ikke noget at gøre med, at man kan finde flåter i parcelhuskvarterer og haver. Her er det trækfuglene, der er en stor del af årsagen,« siger René Bødker, der medforfatter på studiet og seniorforsker ved Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk. »De største syndere er helt klart solsorten og rødhalsen. De havde i gennemsnit mere end en flåt hver,« siger Rene Bødker. Faktisk sad alle de 179 flåter på blot 10,7 procent af fuglene. Solsorten havde dog kun flåter med sig om efteråret, så måske behøver du ikke frygte den allerede nu.
Inden du iklæder dig beskyttelsesdragt og går på solsortejagt i haven, skal vi måske lige berolige med, at haver og parker ikke ligefrem bugner med skovflåter. Der er stadig en lav intensitet af flåter i forhold til i skovene, men studiet peger på, at det er en god idé at være opmærksom på flåtbid, selvom man kun har været i haven, fortæller René Bødker. Forskerne bag studiet fandt nemlig, at 60,9 procent af fuglenes flåter var inficeret med mindst én sygdom, og at 36,9 procent bar på borrelia, der hos mennesker forårsager sygdommen borreliose. Og jo flere timer, en flåt sidder, jo større er risikoen for infektion. »At gå en tur i skoven giver stadig en langt højere risiko for flåtbid, men flåten i haven har måske en bedre chance for at blive siddende, fordi vi ikke er opmærksomme på, at der kan være flåter i haver,« siger René Bødker.
Kristina Persson, der er overlæge og lektor på Lunds Universitet, har læst det nye studie for Videnskab.dk. Hun er ikke overrasket over mængden af flåter på fuglene, men hun er enig i, at vi måske skal være lidt mere opmærksomme, når vi har været i haven. »Det er særligt børn, der kravler rundt i græsset, eller kæledyr som katte og hunde, der er udsatte,« siger hun.
GOD TUR!
Om orkidéer m.m.
Blomsterne står smukt overalt, takket være alle de besøgende, der IKKE plukkede blomster sidste år!
Glæd dig over blomsterne i naturen, og modstå fristelsen til at tage buketter med hjem. Det er ikke tilladt at plukke orkideer eller vilde blomster. Det er selvfølgelig også helt forbudt at forsøge at grave de sjældne planter op. I øvrigt skulle det være meget svært – grænsende til det umulige – at omplante orkideer.
Læs her på hjemmesiden om orkideerne m.v.:
- UNESCO Biosfæreområde Den 15. juni 2017 blev Møn og omliggende øer udnævnt til biosfæreområde! Et biosfæreområde er kendetegnet ved varierede landskaber med en særlig artsrigdom af sårbare og truede dyre- og plantearter, og ved at de mennesker der bor og arbejder i området arbejder aktivt for at skabe balance mellem mennesker og natur.
- Orkidéer – På Høje Møn kan man finde hele 18 af de 45 orkidéarter, der vokser i Danmark … med links til andre externe sider.
- Naturkanon: Mandemarke Bakker mv. Den 20. november 2018 blev Danmarks nye naturkanon lanceret, hvor Mandemarke Bakker og Møns Klint – bemærk rækkefølgen – blev nomineret som et af ud 15 fremhævede steder i hele Danmark.
- Rig og forkalket, der også fortæller hvordan orkideer (lovligt!) kan dukke op i private haver.