Matr. 12a Mandemarke By, Magleby
Hele historien om “Kongsbjerggaard” mangler at blive skrevet, men det er efterhånden kun huller der mangler.
Den nuværende ejendom kan ses fra luften ved at klikke HER. Og set lidt højere oppe fra kan man ved at klikke på gården se dens tilhørende jorder (klik HER).
Arne Belling har siden 1971 ejet landbrugsejendommen “Kongsbjerggard” med et samlet areal i dag på 190.246 m2 , heraf vej 1.455 m2.
Ved Fredningen i 1980 af Østmøn fik han tilkendt erstatning ifølge frednings-kendelsen: Lb.nr. 20, Arne Belling. Matr.nr. 12 a, Mandemarke: 17,93 ha á 800 kr. 14.350 kr.
Iflg. BBR-meddelelse er både stuehus og den ene staldbygning fra 1896, men der har utvivlsomt ligget gård på stedet længere.
Offentlige oplysninger
Ejer: Arne Belling, fhv. ambassadør, Beijing, Kina, Wien, Østrig, Strasbourg, Frankrig. Uddannet cand.jur. (Københavns Uni. 1959). Født 19. marts 1935, Horbelev. Fra en avisomtale i 2015 i forbindelse med 80-års dagen kan citeres følgende:
Fødselaren tabte hjertet til “Riget i Midten” og den kinesiske folkesjæl. Han lærte sig ganske enkelt sproget og satte sig ind i mentaliteten under sine ophold som diplomat i Beijing – og er ikke overasket over udviklingen siden hen. Han har oplevet kulturrevolutionen i Kina, mødt selveste formand Mao og hørt rødgardisterne synge deres:
Østen er rød
Solen står op
i Kina har Mao Zedong vist sig
Den Kina-kyndige falstring kom efter sin jura-eksamen i 1959 til udenrigsministeriet i 1966 og blev omgående udsendt til Beijing som ambassadesekretær, hvor han var i to år. Siden er fascinationen bibeholdt og på sine rejser derude har han nydt det privilegium at kunne færdes nogenlunde frit i den store selvbevidste nation, fordi han bemestrer det kinesiske hovedsprog og derved undgår påtvungen tolk.
Han nåede at være posteret i Kairo (1968-70), Bruxelles (1975-77) og Moska (1978-80) indimellem hjemmeposterne, før drømmejobbet ventede i 1986: Ambassadørstolen i den kinesiske hovedstad. Her var han frem til 1991, hvorefter han var ambassadør i OSCE og Wien i fem år. Karrieren sluttede som Danmarks faste repræsentant ved Europarådet indtil 2002.
Men først og sidst var det Kina. Det, der er sket i det enorme land, anser han for meget forudsigeligt. Kina har jo været en industrination med et højt uddannelsesniveau i trekvart århundrede og har kulturen dertil, som han bemærker. “En af dansk diplomatis veteraner kan om nogen fortælle det moderne Kinas historie med en imponerende industrirevolution, der forbløffer de fleste – men ikke ham”, som det hed i foromtalen til et af hans foredrag i 2006.
Hvad gamle tingbøger kan fortælle
Ifølge realregistret for Magleby som Statens Arkiver vedr. matr.nr. 12 har affotograferet (link) har gården indtil 1889 har været ejet af Klintholm gods, hvor C.S.Scavenius giver skøde til Jens Christensen på matr. 12a.
Ifølge Klintholm Gods protokol fra 1887 over fæstegods passer det med at der var en Jens Kristensen på matr. 12a, 12b, 47b og 1/3 af matr. 48.
Som det er noteret i tingbogens realregister er matr. 12b henført til folie 127, som vedrører matr. 6b men opsamler en række forskellige matrikler tilhørende Klintholms godsejere. Først adkomst for C.S.Scavenius, dernæst for Thyra Scavenius der dog i 1913 får tinglyst en lavværgebeskikkelse, og endelig for Sophus Scavenius. Tidligere er der i øvrigt i 1897 tinglyst en resolution om ret til at udtage en række matrikler til fri rådighed (matr. 6b, 7b, 12b, 15b, 16b m.fl.). Vi ved at Carl S. Scavenius døde i 1901, og at hans kone Thyra herefter overtog driften af godset, indtil hun i 1918 overlod godset til sønnen Sophus, der havde fungeret som godsforvalter siden 1900 (jfr. historien om Klintholm Gods her på hjemmesiden). Hans far var i øvrigt døbt Carl Sophus Brønnum Scavenius, og han selv var døbt Carl Sophus Brønnum Scavenius, hvorfor han blev kaldt Sophus for ikke at skabe unødig forvirring i forhold til hans far, som blev kaldt Carl – hvis man altså var på fornavn. Sophus, som først døde i 1945, oplevede til gengæld at blive omtalt af Mandemarkes gamle beboere som ‘kammerherren’.
Men tilbage til historien om Kongsbjerggaard.
Jens Christensen gav straks skøde på ejendommen til Anders Nielsen – endda på den samme dag i 1889, hvor han havde fået den tilskødet af Carl! Hvad forklaringen på dette vides ikke (men redaktøren af hjemmesiden hører meget gerne nærmere – også om forklaringen på at Carl i 1897 fik en række matrikler til fri rådighed).
I 1901 giver Jens Christensen skøde til Johannes Hansen, der er omtalt her på siden, som vist normalt blev kaldt ‘Kongsbjergbonden’. Man kan også se, at han i 1936 fik tinglyst en “Dekl. om Eneret til at grave og Bortføre Kalk fra Matr. Nr. 12a samt Vejret m.m.”
De ældste servitutter fra midt i 1800-tallet, som desværre ikke kan tydes, omtaler formentlig forpligtelserne for de daværende fæstebønder til at levere forskellige kornsorter i nærmere angivne mængder til godset, kirken og sikkert også præsten og skolelæreren, på samme måde som for de andre gårde.
Fra den digitaliserede tingbog 1927-2000 kan der ikke hentes mange oplysninger, for siden er blevet omskrevet i 1993, hvor den gamle side sikkert er sendt til landsarkivet. Så den eneste interessante oplysning den indeholder, er at Arne Belling 27/12 1971 har fået skøde på matr. 12a for 295.000 (off. vurdering 192.000).
Folketællingerne fra 1901 til 1940
Folketællingerne kan fortælle os noget om, hvem der har boet på ejendommen i alt fald fra 1901-40.
De nuværende ældre bygninger er fra 1896, men spørgsmålet er om der ikke har ligget en gård på stedet siden udflytningen af gårde fra Mandemarke i forbindelse med ophævelsen af landsbyfællesskabet i 1803? Flere af gårdene er blevet fornyet i slutningen af 1800-tallet, hvilket sikkert har haft sammenhæng med 2 forhold, dels de økonomiske forhold for landbruget, dels de byggematerialer der var til rådighed ved udflytningen i starten af 1800-tallet, hvor det siges at det var de mest ringe gårde i Mandemarke der blev pillet ned og genopført ude i landskabet.
Hvem der i givet fald har beboet gården ved folketællingerne i 1880 og tidligere, kan ikke ses af folketællingerne, hvor der kun stod om fok boede i en gård eller et hus. Umiddelbart skulle man derfor tro, at det ikke var muligt at finde ud, af hvem der var “Kongsbjerggaard-manden” i 1880 og tidligere? Med ved at kombinere med andre kilder, herunder hartkornsprotokoller m.v. er det alligevel lykkedes, som det fremgår af et senere afsnit om de gamle folketællinger.
Folketælling 1901
Link til originalskema 499-1901 (familie 147 på den afskrevne liste her på hjemmesiden), hvoraf det også fremgår at Anders og Karen Nielsen blev gift i 1884, at de havde fået 3 børn som levede og mistet 1, samt at de var kommet til sognet fra København i 1887, og at deres 2 første børn var født i Klintholm, mens det tredje var født i Mandemarke – ligesom de to ‘tjenestetyender’.
| Anders Nielsen | 17/1 1859 | Husfader | Gaardmand |
| Karen Nielsen | 31/12 1862 | Husmoder | |
| Erna Louise Nielsen | 12/4 1888 | Barn | |
| Viggo Bartun Nielsen | 26/3 1890 | Barn | |
| Astrid Beate Nielsen | 6/4 1892 | Barn | |
| Martin Peter Hansen | 17/11 1882 | Tjenestetyende | almindelig Karl |
| Sidse Kirstine Marie Nielsen | 12/1 1885 | Tjenestetyende | Tjenestepige |
Her ser vi altså den Anders Nielsen som ifølge de gamle tingbøger fik skøde på ejendommen i 1889, umiddelbart efter at Klintholm Gods havde givet Jens Christensen skøde på den.
Folketælling 1906
Nu er der kommet ny ejer på gården, Johannes Hansen, som i 1901 er blevet gift med Anna.
Hvis vi ikke vidste andet fra tingbøgerne skulle man tro at han var den første ejer af gården, for Anders Nielsen var ved folketællingen ovenfor i 1901 kun betegnet som ‘Gaardmand’. I 1906 skelnedes ved stillingsbetegnelserne mellem ‘Gaardejer’, ‘Gaardbestyrer’ og ‘Forpagter’. Ja, der var endog en enkelt ‘Fæstegaardsbrugerenke’! 1900-tallet.
Link til originalt skema fra 1906:
| Johannes Hansen | 17/3 1868 | Gift | Husfader | Gaardejer, Landbrug |
| Anna S. J. Hansen | 2/11 1881 | Gift | Husmoder | |
| Marie Jensigne Hansen | 10/4 1902 | Ugift | Barn | |
| Lars Jørgen Hansen | 17/10 1903 | Ugift | Barn | |
| Sigrid Helene Hansen | 26/3 1905 | Ugift | Barn | |
| Karoline Sofie Jørgensen | 4/12 1884 | Ugift | Tjenestetyende | Landbrug |
| Georg Johansen | 12/11 1890 | Ugift | Tjenestetyende | Landbrug |
Folketælling 1916
Denne folketælling, som ligger tæt på folketællingerne i 1906 og 1925 her på hjemmesiden, er også omtalt her på hjemmesiden på grund af de oplysninger om indkomst og formue, som skattevæsenet senere havde tilføjet på skemaerne:
Busenevej 36, matr. 12a, som også kaldes ”Kongsbjerggård”, var beboet af ’Gaardejer’ Johannes Hansen (f. 17/3 1867). Han boede sammen med sin kone Anna Sofie (f. 2/11 1881) og deres 8 børn: Marie Jensine (f. 10/4 1902), Lars Jørgen (f. 19/10 1903), Sigrid Helene (f. 26/4 1905), Svend Aage (f. 11/9 1907), Gudrun Johanne (f. 14/8 1909), Astrid Kaja (f. 13/1 1911), Johannes Povl (f. 1/5 1913) samt Jens Orla (f. 3/8 1914).
Anna Sofie har jo været produktiv og på 14 år fået 8 børn. Om hun har ventet sig den 1/2 1916 vides ikke, men det overrasker i alt fald ikke at de med den store børneflok ikke har haft brug for tjenestefolk!
Johannes indkomst var 3.000 kr. og formuen 19.000. Han blev da også pålignet en samlet skat på 106,02 kr. Omregnet ved hjælp af Danmarks Statistiks prisberegner skulle skatten i 2017-priser svare til ca. 4.500 kr., indkomsten til 125.000 og formuen til ca. 800.000.
Af kirkebogen i Magleby kirke fremgår at de også i 1922 fik et barn, der som det fremgår døde på dåbsdagen:
Folketælling 1925
Originalt skema 77-08-1925, hvor også personernes fødested er oplyst samt og det almindeligt brugte fornavn ud af flere er understreget:
| Johannes Hansen | 17/3 1868 | Borre | Husfader | Gårdejer |
| Anna Sofie Jensigne Hansen | 2/11 1881 | Gudom Aalborg | Husmoder | |
| Lars Jørgen Hansen | 17/10 1903 | Magleby | Barn | |
| Sigrid Helene Hansen | 26/04 1905 | Magleby | Barn | |
| Svend Aage Hansen | 1/07 1907 | Magleby | barn | |
| Johannes Povl Hansen | 1/03 1913 | Magleby | barn | |
| Jens Orla Hansen | 3/08 1914 | Magleby | barn | |
| Kristian Rikardt Hansen | 3/01 1918 | Magleby | barn |
1930 (originalt skema):
| Johannes Hansen | 17.3.68 | Borre | Husfader | Gårdejer | 1901/9 | ||
| Anna Sofie Jensine Hansen | 2.11.81 | Gudum Aalborg | Husmoder | ||||
| Marie Jensine Hansen | 10.4.02 | Magleby | Barn | Tjenestepige | |||
| Jens Orla Hansen | 3.8.14 | Magleby | Barn | Karl | |||
| Kristian Richard Hansen | 3.1.18 | Magleby | Barn |
Tallene øverst til højre betyder, at Johannes og Anna var blevet gift i 1901 og at de havde fået 9 børn – altså yderligere et siden folketællingen i 1916.
Folketælling 1940 (originalt skema)
Nu bor den 72-årige gårdejer Johannes Hansen ikke længere på gården. Man kunne tro at det var fordi han er død, men det er nu ikke tilfældet. Nu er det i alt fald hans søn Svend, der i 1925 som 18-årig stadig boede hjemme – men ikke i 1930 – er blevet ‘Gaardbestyrer’ sammen med sin kone, som han var blevet gift med den 26/11 1939:
| Svend Aage Hansen | 1/7 1907 | Husfader Gaardbestyrer |
| Rosa Ingeborg Hansen | 30/11 1919 | Husmoder. Hjælper ved Markarbejdet |
| Helen Kongsbjerg Hansen | 29/1 1940 | Barn |
| Niels Hermann Hansen Oddermose | 5/7 1919 | Karl (barn af: Arbejdsmand) |
Man må formode at sønnen herefter har overtaget Kongsbjerggaard, men hvad der herefter er sket indtil Arne Belling formentlig i 1970’erne købte gården har vi til gode at høre nærmere om.
I 1940 er Johannes Hansen, som stadig er gårdejer, derimod flyttet ind på den gamle skole på Skovstrædet 2. Ifølge Realregister for Magleby 1850-1939 (forgængeren for tinglysningsprotokollerne) havde Magleby Kommune købt skolen i 1931 fra godsejer Sophus Scavenius, men den den 18/6 1937 havde Johannes Hansen købt den af kommunen for kr. 13.500, så det er utvivlsomt i den forbindelse at han og konen er flyttet ind.
Der var 2 lejligheder den gang, ligesom det fortsat er tilfældet. I den ene – formentlig den mindste – boede kunstmaleren Ripcke-Edsberg til leje, og i den anden boede Johannes Hansen sammen med sin kone, som man kan se var blevet gift den 12/4 1901:
| Olaf Ripcke-Edsberg | 8/10 1879 | Kunstmaler ugift | |
| Johannes Hansen | 17/3 1868 | Gårdejer Husmandsbrug | 12/4 1901 |
| Anna Sofie Jensine Hansen | 2/11 1881 | Husmoder |
Johannes Hansen som i 1940 har været 72 må være død nogle år efter, for i 1947 solgte hans enke skolen med den tilhørende jord til Hans Christian Carlsen, som den gang ejede gården på Busenevej 19.
De gamle folketællinger fra 1801 til 1890 – og 1787
Selv om man den gang kun noterede om folk boede i et hus eller på en gård, er det alligevel muligt at finde gamle oplysninger om denne ejendom, matr. 12, der kan hjælpe os på sporet. I årene op til 1837 blev der nemlig indsamlet oplysninger om værdien af de enkelte ejendommes jorder, som skulle bruges som grundlag for en beskatning. I den en sådan hartkornsprotokol for Møens Herred som blev indleveret til myndighederne i 1837 kan man under Mandemarke finde navnet på brugeren af matr. 12: Peder Hansens Enke. Man kan også se at der tidligere havde stået Unge Peder Hansen, som altså må være død lige før 1837.
Ved folketællingen i 1801 kan man finde følgende familie, som må formodes at have boet på den gård i selve landsbyen Mandemarke som ved udskiftningen omkring 1803, hvor alle jorderne blev omlagt og fik nye matrikelnumre, er blevet revet ned og genopført på det nye matr. 12 – som i dag har adressen Busenevej 36. Familieoverhovedet i den 13. familie i Mandemarke hed Peder Hanssen, hvor efternavnet blev sikkert er blevet stavet med dobbelt-s, fordi det jo betød: Hans’ søn. (Årstallene er det beregnede fødeår ved at trække alderen ved folketællingen fra 1801).
| Peder Hansen | 40 | 1761 | Gift | Husbonde | Gaardfæster |
| Ane Rasmusdatter | 27 | 1774 | Gift | hans Kone | |
| Ane Pedersdatter | 9 | 1792 | Ugift | deres børn | |
| Hans Pedersen | 5 | 1796 | Ugift | deres børn | |
| Lars Pedersen | 32 | 1769 | Ugift | Tjenestefolk | |
| Ane Johansdatter | 20 | 1781 | Ugift | Tjenestefolk | |
| Mette Mortensdatter | 60 | 1741 | Enke | Konens Moder |
At det må være den rigtige familie kan man fremgår af den næste folketælling som først blev foretaget i 1834, hvor vi finder Peder Hansens enke, Ane Rasmusdatter, på en gård, hvor der er registreret følgende 4 familier eller husstande (F1-F4):
| 17F1 | Ane Rasmusdatter | 62 | 1772 | Enke | Gaardmands Enke |
| 18 | Mette Kirstine Pedersdatter | 15 | 1819 | Ugift | Tjenestepige |
| 19F2 | Jens Pedersen | 30 | 1804 | Gift | Bestyrer Gaarden |
| 20 | Ane Kirstine Hemmingsdatter | 30 | 1804 | Gift | hans kone |
| 21 | Mette Kirstine Jensdatter | 4 | 1830 | Ugift | deres Børn |
| 22 | Rasmus Jensen | 2 | 1832 | Ugift | deres Børn |
| 23 | Niels Hansen | 24 | 1810 | Ugift | Tjenestekarl |
| 24F3 | Rasmus Pedersen | 33 | 1801 | Ugift | Inderste, Hjulmand |
| 25F4 | Hans Pedersen | 38 | 1796 | Ugift | Inderste, Dagleier |
| 26 | Karen Sophie Larsdatter | 32 | 1802 | Ugift | hans kone |
Her kan man se at det er Jens Pedersen, der er fra 1804, som bestyrer gården for sin gamle mor, og at de også har en hjulmand og en daglejer boende, som er betegnet som en “inderste”, hvilket betyder at man bor på en gård men ikke har nogen jord. Og tænker man nærmere over det, må de være ældre søskende til Jens Pedersen, for den ældste Hans Pedersen var der jo også i 1801, og Rasmus som i 1834 var 33 år gammel må være født efter folketællingen i 1801. Så de 4 familier er altså i realiteten den samme familie, hvor 2 ældre brødre stadig bor på gården (det må være en fejl at der står ‘Ugift’ for den anden søn og hans kone).
Et senere indskud:
Efter at have fundet familien på den store stamtræsside Geni.com er det også bekræftet, at de pånær tjenestekarlen alle er i familie. Ane Rasmusdatter var således datter af Rasmus Hansen (1726-1793) og Mette Mortensdatter (1743-?), og var enke efter gårdfæster Peder Hansen. Anes far Rasmus Hansen, som var ‘gårdbeboer’ (ensbetydende med ‘gårdfæster’) i Mandemarke, hvor han døde den 31/5 1793, var også selv været født i Mandemarke (ingen andre oplysninger haves end at faren hed Hans Rasmussen).
Så faktisk kan vi her godt springe helt tilbage til den første folketælling der overhovedet blev foretaget i 1787 (med links til Geni.com) (familie 17 på det originale skema):
| Rasmus Hansen | 61 | 1726 | Huusbonde | Bonde og Gaardbeboer (hans 2. ægteskab) |
| Mette Mortensdatter | 45 | 1742 | hans Kone | (hendes 1. ægteskab) |
| Anna Rasmusdatter (Ane Rasmusdatter) | 14 | 1773 | Hans Børn af 2. Ægteskab | |
| Rasmus Rasmusen | 11 | 1776 | Hans Børn af 2. Ægteskab | |
| Mette Rasmusdatter | 9 | 1778 | Hans Børn af 2. Ægteskab | |
| Hans Nielsen | 25 | 1762 | Tienestekarl | gevorben Soldat |
Da vi her ser Rasmus Hansen med sin kone af 2. ægteskab, forekommer det overflødigt (og lidt forvirrende), at man har noteret at deres børn er hans af 2. ægteskab.
Til gengæld kan vi også komme yderligere et skridt tilbage i tiden, idet vi også kan finde ham på gård nr. 17 på den gamle Jordebog fra 1769. Det vil altså sige at han var fæstebonde af denne gård – hvis nøjagtige beliggenhed i landsbyen ikke kendes – som senere omkring 1703 flyttes ud på Busenevej 16 og kaldes “Kongsbjerg Gård”. Ved folketællingen i 1801, var det Rasmus Hansens datter Ane og dennes ægtefælle der fæstede gården, så svigersønnen har sikkert overtaget fæstemålet af gården i Mandemarke senest ved Rasmus Hansens død i 1793. Ane og hendes mand Peder Hansen, som også kaldtes ‘Unge Peder Hansen’ fordi han var en anelse yngre end en navnebror i byen var født i 1761, og døde 9/12 1833, hvorfor det ved folketællingen i 1834 var deres søn Jens Pedersen som bestyrede gården.
Tilbage i sporet:
Men tilbage til den kronologiske gennemgang af folketællingerne, hvor vi var kommet til 1834. Herefter går der kun 6 år til den næste folketælling i 1840, hvor forholdene ser således ud:
| Ane Rasmusdatter | 68 | 1772 | Enke | Gaardmands Enke |
| Jens Pedersen | 36 | 1804 | Enkemand | hendes Søn, bestyrer Gaarden |
| Peder Jensen | 6 | 1834 | Ugift | hans Søn |
| Hendrik Hendriksen | 22 | 1818 | Ugift | Tjenestefolk |
| Margrethe Hansdatter | 29 | 1811 | Ugift | Tjenestefolk |
| Jens Hansen | 13 | 1827 | Ugift | Tjenestefolk |
Det er altså stadig “Peder Hansens Enke”, som hun blev kaldt i hartkornsprotokollen, der står som bruger af gården og sønnen som bestyrer af den. Nu er de ældre søskende endelig ‘flyttet hjemmefra’, men de har så også været i fyrrerne. I stedet har Jens Pedersen fået 3 yngre tjenestefolk, hvor den yngste altså er kommet ud at tjene allerede som 13-årig (eller måske endda før).
Siden 1834 må Jens Pedersen altså have mistet sin kone og være blevet enkemand, samtidigt med at han efter folketællingen i 1834 har fået sønnen Peder (f. 13/6 1834, d. 16/2 1841!). Hans kone kan jo være død i barselsseng, men det mærkelige er at Jens Pedersen ved sidste folketælling havde 2 børn fra 1830 og 1832 som er forsvundet siden sidste folketælling. De har jo i 1840 kun været 8 og 10, og så unge kom man vist ikke ud at tjene, så der er nok en meget jordnær forklaring på det – ligesom man kunne se af oplysningene om sønnen Peder!
Ved folketællingen 1/2 1845 genfinder vi sønnen Jens Pedersen med en stært formindsket husstand (familie 48 på originalt skema):
| Jens Pedersen | 41 | 1804 | Enkemand, Gaardbestyrer |
| Mette Kirstine Jensdatter | 15 | 1830 | hans Datter |
| Ane Kirstine Christiansdatter | 20 | 1825 | Tjenestepige |
Jens Pedersens mor Ane Rasmusdatter er nemlig død 14 dage før den 16/1 1845. Hun blev 71 (nr. 3 i kirkebogen). Jens Pedersen er stadig anført som gårdbestyrer, som han havde været for sin mor i mange år, idet der ikke endnu er taget stilling til om at han kan overtage fæstemålet af gården efter sin mor.
Ved folketællingen fem år senere i 1850 er der ingen spor af Jens Pedersen i Mandemarke. Det er dog lykkedes at spore ham (via Danish Family Search) til et hus i Budsene, hvor han som ‘Bødker’ med ægteskabelig status som ‘fraskilt’ bor med datteren Mette Kirstine Jensdatter, og i 1860 bor han alene i huset. Efter morens død er han og datteren altså flyttet fra gården mellem 1845 og 1850.
Ved folketællingerne i Mandemarke i 1840 og 1845 stod han anført som ‘enkemand’, men han var altså i virkeligheden ‘fraskilt’!
Det viser sig også at hans kone Ane Kirstine Hemmingsdatter, som sidst sås i Mandemarke ved folketællingen i 1834, i 1840 var registreret i Udby, Stege landsogn, som tjenestetyende hos en familie, hvor hun står anført som ‘enke’ (jfr. Danish Family Search). Det samme er hun i 1845 som 41-årig, og også i 1850, hvor hun er avanceret til husholderske for manden i huset Knud Christensen på 66, der er blevet enkemand i mellemtiden. I 1850 er hun anført som ‘separeret’ (jfr. Danish Family Search).
Forklaringen er sikkert, at det den gang har været skamfuldt at blive skilt, så det har været lettere både for hende og hendes mand ved folketællingerne bare at sige, at de var de var enke/enkemand.
Ane Kirstine er altså ikke død men simpelt hen flyttet fra mand og børn på gården efter at det sidste af deres fire børn Maren Kirstine var født. Ifølge kirkebogen i Magleby kirke (no. 20 i kontraministerialbogen) blev hun født 11/9 1837 som barn af “Indsidder Jens Pedersen og hustru Ane Kirstine Hemmingsdatter af Mandemark”. Så det må være kort tid efter at Ane Kirstine er flyttet til Udby med den lille Maren Kirstine, og i alt fald inden folketællingen 1/2 1840.
At det har været en svær tid for hende og familien kan man forstå, når man følger optegnelserne i kirkebogen for deres to drenge: Rasmus, som var født i 1832, døde nemlig 20/9 1839 som 7-årig, og Peder som var født i 1834, døde som 6-årig den 16/2 1841.
Ane Kirstine var blevet gift i 1827 som 22-årig og flyttede ind på gården, hvor hendes mand var født. Han bestyrede gården for sin gamle mor Ane Rasmusdatter, der ved brylluppet var 53 og først døde i 1845 som 71-årig. Måske har han bare gjort det for sin mors skyld, siden han ikke selv forsøger at overtage forpligtelserne ved fæstemålet, måske har hun heller ikke været nem at have som svigermor for Ane Kirstine.
I alt fald går familien på gården næsten i total opløsning i årene omkring 1840-1845. Deres to drenge dør i 1839 og 1841, og moren er omkring 1840 rejst fra gården med den yngste yngste datter fra 1837 og er i 1840 tjenestetyende hos en familie i Udby. Efter at farens gamle mor er død i 1845, er han flyttet til Budsene, hvor han ernærer sig som bødker, og har deres ældste datter boende hos sig.
Den yngste datter Maren Kirstine Jensdatter bliver i øvrigt senere gift i Stege og får et par børn, inden hun sammen med mand og børn i 1877 emigrerer til Kansas, USA, hvor der herefter mangler oplysning om hvad der videre sker. Men man kan ved at følge dette link til hendes stamtræ se deres efterkommere i det omfang de kendes.
Deres ældre datter Mette Kirstine Jensdatter fra 1830 døde 8/5 1876 i Budsene, hvor der i Magleby kirkebog (nr. 5 i kontraministerialbogen) var anført følgende: “Datter af Hmd. Jens Pedersen i Budsene, gift i Nordamerika, 46 år, gift.” Så hun er altså som sin søster og så mange andre udvandret til USA, men er så vendt tilbage igen – som det også var tilfældet for mange andre af udvandrerne (læs fx historierne om Rakkerbanken 2 og Gurkebakken 5 hvor huset ligefrem blev kaldt “Amerika”).
I 1845 var der altså kun 3 tilbage på gården, Jens Pedersen som gårdbestyrer (fejlagtigt anført som enkemand, selv om hans kone var rejst fra gården med den yngste datter Maren) sammen med den ældste datter Mette Kirstine på 15 og en tjenestepige. Det er derfor ikke overraskende at der i 1850 er kommet en ny familie på gården.
Ny familie på gården i 1850
Folketællingen 1/2 1850:
| Jens Christensen | 37 | 1813 | Husfader, Gaardmand |
| Maren Pedersdatter | 33 | 1817 | hans Kone |
| Bodil Kirstine Jensdatter | 9 | 1841 | deres Børn |
| Sidse Kirstine Jensdatter | 4 | 1846 | deres Børn |
| Hans Frederiksen | 18 | 1832 | Tjenestefolk |
| Sophie Kirstine Hansdatter | 17 | 1833 | Tjenestefolk |
Ti år senere ser forholdene således ud ved folketællingen 1/2 1860:
| Jens Christensen | 47 | 1813 | Gaardmand |
| Maren Pedersdatter | 43 | 1817 | Hans Kone |
| Bodil Kirstine Jensdatter | 19 | 1841 | Deres Barn |
| Sidse Kirstine Jensdatter | 14 | 1846 | Deres Barn |
| Christen Jensen | 10 | 1850 | Deres Barn |
| Marie Jensen | 7 | 1853 | Deres Barn |
| Jens Jensen | 26 | 1834 | Tjenestekarl |
Ved folketællingen 1/2 1880 genfinder vi familien (link til originalt skema):
| Jens Christensen | 66 | 1814 | Husfader, Gaardmand |
| Maren Petersdatter | 62 | 1818 | Husmoder |
| Peter Christian Jensen | 19 | 1861 | deres Søn |
| Kirsten Christoffersen | 17 | 1863 | Tjenestepige |
| Lars Peter Jensen | 14 | 1866 | Dreng |
Det er lidt svært at forstå at de her har en 19-årig søn boende, idet hans mor i så fald har fået ham da hun var 43 – så har han i alt fald været en efternøler. Det kan også være at han har været et barnebarn som de gamle har taget til sig, hvis f.eks. deres ældste datter som 20-årig var ‘kommet i ulykke’. Det var meget almindeligt den gang at forældrene tog børnebørn til sig, når det var nødvendigt.
På hjemmesiden kan vi i alt fald også finde Peter Christian som nr. 50 på udvandrerbasen, ifølge hvilken han i 1894 udvandrede til New York, hvor alle amerikadamperne anløb. Hvor han er endt i USA vides ikke.
Jens Christensen har under alle omstændigheder været fæstebonde under Klintholm Gods indtil 1889. Som nævnt i afsnittet om de gamle tingbøger solgte Klintholm Gods gården efter at have ejet den indtil da. At han umiddelbart efter videresolgte gården er ikke usædvanligt, og der må sikkert være en god forklaring på det, for det samme er sket også for andre af godsets gårde, når de endelig overgik til selveje!
Men hermed har vi i alt fald fået forbindelse frem til folketællingen i 1901, som tidligere har været omtalt. Og dermed har vi kunnet følge denne gårds beboere fra folketællingen i 1801 (faktisk helt fra 1787 og 1769) til den sidst offentligt tilgængelige i 1940!
Andre oplysninger fra hjemmesiden
Fra de mange historier her på hjemmesiden om ejendomme og personer i Mandemarke har vi følgende oplysninger:
Den gamle skole på Skovstrædet 2 blev i 1937 solgt, som allerede nævnt. Efter 216 år med skole på stedet blev bygningen og den tilhørende landbrugsjord solgt til bonden på Kongsbjerggård – eller ‘Kongsbjerggård manden’ som han blev kaldt på egnen.
I 1947 solgte Kongsbjerggårdmandens enke skolen med den tilhørende jord til Finn Carlsens far Hans Christian Carlsen, som den gang ejede gården på Busenevej 19 (den ene af de to gårde, som ikke var blevet flyttet ud ved udskiftningen omkring 1802). Men Christian havde kun brug for jorden og solgte skolen til godset, der tidligere havde solgt skolen til Magleby Kommune. Men nu købte godset den altså tilbage – uden jorderne – og godset ejer stadig skolen som udlejes.
I 1958 købte Richardt Andersen grunden til Busenevej 13 af Kongsbjergbonden, som da ejede marken midt i byen. “Far købte grunden af Kongsbjergmanden, der havde roemark på stedet. Om vinteren plejede vi børn fra landsbyen at stå på skøjter, der hvor far byggede huset, for fra hen på efteråret var der altid en lille sø på det sted. Jeg ved ikke hvorfor han valgte at bygge netop der,” fortæller hans datter.
I tilknytning hertil står der under historien om ‘Marken op til bakkerne‘:
Indtil omkring 2003 hørte hele marken til gården på Busenevej 19. Finn Carlsens far Hans Christian Carlsen havde nemlig efter sit køb af gården omkring 1930 forøget gårdens jorder ved forskellige opkøb af mindre jordlodder der hørte til andre huse i landsbyen.
Blandt andet købte Hans Christian i 1947 den gamle skole Skovstrædet 2 med tilhørende jord, idet skolelærerne i gammel tid jo også skulle have noget at leve af, hvorfor der til de gamle rytterskoler, som var oprettet tilbage i 1700-tallet, altid hørte et mindre stykke jord til. Så når undervisningen var overstået kunne skolelæreren gå direkte ud i marken! Skolebygningen som Hans Christian ikke selv havde brug for, solgte han til Klintholm Gods, der siden har brugt den til udlejning, idet den siden 1937 ikke længere var i brug som skole.
Nu var også den jordlod, der lå midt inde i landsbyen og op til markerne, blevet Hans Christians. Hans gård, som var den eneste firelængede gård i Mandemarke der ikke blev flyttet ud ved udskiftningen i 1803-04, havde han altså i sin ejertid udvidet på forskellig vis.
Ud fra oplysningen om at ‘kongsbjerggårdenken’ i 1947 solgte jordstykket rundt om Hans Christian Carlsens gård (Busenevej 19) til ham, kan vi altså regne ud, at enken efter den gamle Johannes Hansen som havde været 13 år yngre end ham, stadig levede i 1947 hvor hun har været omkring 76.
Da hun ikke boede på gården ved folketællingen i 1940, kan man spørge, hvor hun så har boet. Og svaret er meget enkelt, for i 1940 boede både hun og hendes gamle mand i den store af de 2 lejligheder i den gamle skole på Skovstrædet 2, som de havde købt i 1937. Den anden var lejet af kunstmaleren Ripcke-Edsbjerg om hvem der er fortalt følgende:
På et tidspunkt boede han til leje på skolen på Skovstrædet 2, og det fortælles om Åge Post som boede i Skovstrædet 6, at de godt kunne tage sig en lille en sammen, og at de i en brandert malede huset Åge Posts hus rødt.
Aage Post, der havde boet i huset på Skovtrædet 6 fra en gang i 1930’erne til omkring 1948, var i øvrigt selv malermester! Men han var også en god fortæller som man kan se af hans historie Lidt om det gamle Mandemark, som blev trykt i Møns Dagblad den 23. december 1944. Historien er opbygget over en tænkt vandring omkring 1900 i den gamle landsby, og indeholder ‘Smaa Glimt fra en af Danmarks smukkeste Landsbyer og af dens særprægede Folketyper’, som avisens undertitel lyder.
Link til det originale folketællingsskema pr. 5/11 1940:
| Johannes Hansen | 17/3 1868 | Gårdejer Husmandsbrug | 12/4 1901 |
| Anna Sofie Jensine Hansen | 2/11 1881 | Husmoder |
Man må formode at den gamle ‘Kongsbjerggård-bonde’, der er anført som gårdejer, fortsat ejer Kongsbjerggård, som hans søn Svend bestyrer.
Men så kan man undre sig over tilføjelsen ‘Husmandsbrug’. Forklaringen er nok at marken syd for skolen også har hørt til skolen, for de gamle skolelærere har jo også haft brug for lidt jord til deres kartofler m.v.! Kongsbjerggårdbonden og hans kone havde den gamle skole med tilhørende jord fra 1937 til 1947. Datteren til ham der byggede huset på Busenevej 13 har fortalt at hendes far havde købt grunden af kongsbjerggårdbonden. Efter hans død solgte enken som nævnt skolen og den resterende jord til Hans Christian Carlsen, der kun var interesseret i jorden og derfor straks videresolgte den gamle skole med et stykke have til Klintholm Gods, der har ejet den lige siden.
