Skudsmålbog 1906

Med Forordning om Skudsmaalbøgers Indførelse for Tjenestetyender af 5. september 1832 blev det bestemt, at alle tjenestefolk skulle have en skudsmålsbog.

Læs om begrebet tyende ved at klikke her.

Skudsmålsbogen var en lille fortrykt bog, hvori mange forskellige attester kunne indføres. Første indførsel var ofte konfirmationsattesten. Derefter kunne der komme vaccinationsattester, påtegning ved flytning til et andet sogn og vidnesbyrd fra præsten. Ved flytning fra et sogn til et andet skulle skudsmålsbogen forelægges for sognepræsten i begge sogne. Han påtegnede den og førte flytningen ind i kirkebogen i til- og afgangslisterne. Efter 1873 overgik denne funktion til sognefogeden hhv. byfogeden, der førte flytningen ind i tyendeprotokollen.

Loven krævede, at alle der søgte arbejde udenfor deres fødesogn skulle have en skudsmålsbog. En person, der mistede sin skudsmålsbog, kunne derfor straffes for det. Under en ansættelse blev skudsmålsbogen opbevaret af husbonden. Dermed var det umuligt for den ansatte at forlade pladsen i utide.

I 1867 blev det forbudt for husbonden at skrive andet end tjenestetidens varighed i skudsmålsbogen. Ordningen med skudsmålsbøger blev ophævet i 1921. Samtidig blev husbondens revselsesret ophævet.

Christian den Femtes Danske Lov fra 1683 indeholder i 6. bogs 5. kapitel bestemmelser, der fastslår omfanget af revselsesretten. Den centrale bestemmelse er 6-5-5, hvori fastslås:

Husbond maa refse sine Børn og Tyende med Kæp, eller Vond, og ej med Vaaben; Men giør hand dem Saar med Aad, eller Eg, eller slaar dem Lemmer sønder, eller skader dem paa deris Helbred, da straffis hand saa som hand een fremmet hafde gjort Skade.

Danske lovs bestemmelse om revselsesretten var langt op igennem det 20. århundrede grundlaget for fortolkningen af revselsesrettens omfang. I 1921 blev det med Medhjælperloven forbudt af slå tyendet. Mesters ret til at revse lærlinge blev ophævet i 1937.

(Kilde: Wikipedia.dk)

Christian Larsens skudsmålsbog

“Ethvert Tyende bør være forsynet med Skudsmaalsbog.” Sådan begynder den fortrykte tekst i den bog, som Christian Larsen, født i Mandemark 14 April 1892, fik autoriseret af præsten i Magleby den 23. april 1906. Det var i øvrigt Carl Frederik August Nielsen, som var præst i perioden 1893-1912, som du kan se ved omtalen af Magleby Kirke. Mon ikke også det er hans initialer man kan se på det forstørrede billede nedenfor af i det anvendte segl, der har lukket lakklatten om snoren?

Bogen kan du bladre i  ved at klikke på første billede i serien nedenfor (brug højre- og venstre-pilen til at skifte blad). Bemærk at der på første side står “Pris: 20 øre indbunden”, og at der er trukket en snor igennem alle bogens sider, som er forseglet med lak på indersiden af det bagerste omslag. Så var der ikke mulighed for at fjerne sider med kedelige bemærkninger!

I denne skudsmålsbog kunne Christians arbejdsgivere give informationer videre til den næste arbejdsgiver. Men som det fremgår ovenfor har der nok været arbejdsgivere, som ikke har sparet på kritiske bemærkninger, siden det fra 1867 kun var tilladt at skrive om varigheden af tjenestetiden.

Ved uenigheder mellem husbond og tyende kunne der også blive behov for en såkaldt forligsmægling  som den i Mandemarke om “løn til den umyndige Hans Hemmingsen fra 1ste Maj 1899 til 1ste November 1899 45 Kr.” Der kunne dog ikke opnås enighed om betalingen, som du kan se af rapporten på denne hjemmeside!

Se det originale skema for hele hans familie ved folketællingen i 1901, hvor Christian var 9 år, hvor man også kan se at hans far var Hans Peter Larsen født i 1833, at han var gift med Anne Margrethe Hindborg fra 1860, at de var blevet gift i 1881 og havde fået 5 børn. Af skemaets forside står der også at de bor i ‘Det røde hus’ matr. 1F sammen med en anden familie. Det var den gang huset på Busenevej 1 rummede to lejligheder og altså var beboet af 8 personer.

Hvis du søger på folketællingen her på hjemmesiden (afskriften foretaget meget fejlbehæftet af Danish Family Search), skal du søge efter Cristian som ‘Kristian Larsen’.

Jens Peter Hansens skudsmålsbog

Du kan også springe til historien om Jens Peter Hansens skudsmålsbog i historien om Tørvelukkehuset på Skovstrædet 5.

Skovløber Ricard Pedersens ‘Tjenestekontrakt’

Halvtreds år senere – i 1953 – kunne en ‘Tjenestekontrakt’ se sådan ud mellem Kammerherre Sofus Scavenius og skovløber Ricard Pedersen:

160413-019

160413-020