Kraneledvej 24 – Elise og John Baandhøj (NY 1-10/2017)

I dag bor Elise og John Baandhøj i huset i Kraneled med den pragtfulde udsigt over Østersøen og mod vest til Høje Møn. De har ikke boet her altid, men så alligevel …

Indtil vi får et billede af huset må du nøjes med at køre forbi med Google Street View!

Ifølge BBR (Bygnings- og Boligregistret) har ejendommen matr. 11e Mandemarke, og huset er opført i 1900.

Om pension “Sølyst” og “Baandhøjgaard”

John er gammel mønbo, idet hans forældre ejede pensionatet ‘Sølyst’ ved siden af, som vi skal høre om nedenfor. Så John er altså næsten vendt tilbage til sit udgangspunkt, og det er det historien her skal handle om. Så lad os begynde med begyndelsen, så langt vi nu kan komme tilbage.

Sydvest for Kraneled by mellem Kraneledvej og kysten ligger en stor gård, som i mands minde har båret navnet ’Baandhøjgaard’. Den er utvivlsomt opkaldt efter en række af oldtidshøje der har ligget som et bånd i landskabet, idet der over hele det østmønske bakkede landskab har ligget mængder af oldtidshøje. Og strækningen her langs den nuværende Kraneledvej har jo givet stenalderbønderne mulighed for at gravsætte deres afdøde med en smuk udsigt over Østersøen. Indtil man i 1800-tallet fandt ud af at frede de gamle oldtidsminder, er de fleste af gravhøjene blevet fjernet af flittige bønder, enten fordi de lå i vejen for dyrkningen eller fordi man kunne bruge stenene til noget bedre!

Dette bånd af høje har ikke blot givet navn til en af de gamle gårde som blev flyttet ud fra Mandemarke lige efter 1800, det har også givet navn til en gammel mønsk familie. Peder Nielsen og hans slægt havde i ca. 100 år drevet Baandhøjgaard som fæstegård under Klintholm Gods, da hans søn Niels Peter Petersen der var født i 1853 overtog fødegården i 1889 efter sin far.

Da hovedbygningen på den nuværende Baandhøjgaard ifølge BBR er opført i 1890, har den gamle hovedbygning, som formentlig har været fra udflytningen omkring 1802, nok været udtjent, og måske har der ved udflytningen heller ikke været råd til så meget.

Baandhøjgaard var med et areal på 85 tdr. land i øvrigt ca. dobbelt så stor som de andre gårde, der i forbindelse med blokudskiftningen i starten af 1800-tallet var flyttet ud fra Mandemarke, hvorfra jorderne i små stykker hidtil havde været drevet i fællesskab. Formentlig er 2 af de udflyttede gårde i 1804 på et senere tidspunkt er slået sammen, måske i kraft af ægteskab.

Da man ved den såkaldte udskiftning i de første år efter 1800 opløste Mandemarkes gamle landsbyfællesskab, og bønderne der fik jorder langt fra Mandemarke flyttede deres gårde derud så de selv kunne dyrke jorderne de fik tildelt, kan man let få det indtryk at de kom til at eje deres jord. Men det var Klintholm Gods som siden godset blev etableret var den egentlige ejer af alt. Bønderne forpagtede så jorderne af godset, ofte igennem flere generationer.

Fra folketællingen i 1901 kan man af det originale skema for beboerne af ‘Baandhøjgaard’ se følgende:

Niels Peter Petersen 28/5 1853 Gift Husfader Proprietær
Kirstine Sørensen 14-2-1854 Gift Husmoder
Ejnar Nielsen 11-1-1881 Ugift Barn Fodermester
Karl Kristian Munk Scheelhardt 24-6-1880 Ugift Tjenestetyende Malkerøgter
Kristian Vilhelm Nielsen 31-8-1880 Ugift Tjenestetyende almindelig Karl
Frederik Jensen 6-7-1883 Ugift Tjenestetyende almindelig Karl
Klara Mariun Kirstine Karstensen 19-2-1884 Ugift Tjenestetyende Husjomfru
Hans Morten Rasmussen 21-9-1886 Ugift Tjenestetyende Tjenestedreng

Ud for Niels Peter Petersen står, at han var blevet gift i 1892 med Kirstine Sørensen, og at der i ægteskabet ikke er nogen børn. Så når der også er anført et barn, Ejnar Nielsen, der nu er 20 og arbejder som fodermester på gården, er det altså en søn som Kirstine har haft med. Man kan også se af skemaet, at hun og sønnen først i 1892 var kommet til Mandemarke fra Horsens, altså samme år hvor hun blev gift med Niels Peter.

Ved folketællingen i 1906 – 5 år senere – er Kirstine alene på gården med 2 såkaldte tjenestetyender, hvor den ene (Frederik Jensen) også var der i 1901. Niels Peter er anført på en tillægsliste som ‘midlertidigt fraværende fra Baandhøjgaard‘. Man kan undre sig over hvad der kan være sket, siden 5 af de 6 på gården er rejst væk, herunder Kirstines voksne søn, og der kun er ansat en enkelt ny til at passe arbejdet. Hvorfor Niels Peter er ‘midlertidigt fraværende’ fremgår heller ikke.

Hvad der er sket på Baandhøjgaard ved vi ikke, for det næste vi ved, er at en yngre bror til Niels Peter Petersen – nemlig Hans Peter Petersen – har overtaget driften af gården.

Når man “higer og søger” i gamle aviser …

Mange gamle aviser fra perioden omkring 1900 er blevet digitaliseret (dog endnu ikke Møns Tidende), således at man f.eks. kan søge efter ‘Baandhøjgaard’. Og se hvad der dukker op!

‘Nestved Tidende’ havde 24. november 1892 på forsiden en meget stor artikel om Gaardejer N. P. Petersen, en ung mand omkring 35 som er født på den gård, som han nu er ejer af ”Baandhøjgaard” (link til MedieStream). Klik på fotoet for at se hele artiklen (og klik en ekstra gang for at forstørre).

(KLIK PÅ BILLEDET OG SE ET UDSNIT AF AVISEN)

Nationaltidende havde 9. februar 1900 følgende annonce:

KJØBES, LÆGGEKARTOFLER. 30 Tdr. Kartofler, ægte ”Magnum Bonum”, ønskes til Kjøbs i Marts d. A. Tilbud med opgivet Pris sendes til N.P.Petersen, Baandhøjgaard pr. Borre.

Mere dramatisk har følgende begivenhed været, som blev omtalt i en lang række aviser rundt omkring i landet den 9. marts 1907:

EN GAARD I FLAMMER. I Gaar Eftermiddag 3 opstod der Ild i Baandhøjgaard på Østmøen, tilhørende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. 4 af Gaardens Udlænger nedbrændte, medens 8 Kalve og 15 Svin indebrændte, 12 Kreaturer var saa medtagne af Ild og Røg, at de matte slaas ned. Løsøret var assureret i Møens Brandassurance.

At N.P.Petersen ikke var begejstret for at være landmand fremgår af følgende i Fyens Stiftstidende, 28. september 1909:

HR. REDAKTØR.

Naar Enden er god, er Alting godt ! Saaledes kommer vi til at sige iaar, for vanskeligere og kjedeligere Sommer og Høst er der ikke ret mange af de nulevende Landmænd,der kan mindes. Først et meget sent Foraar, derefter en vaad og kold Sommer, hvor der kun blev lidt Hø, der var vanskeligt at faa bjerget nogenlunde godt. Og saa en sen og ustadig og meget besværlig Høst, hvor det var meget besværligt at faa Kornet mejet med Maskinerne (anden Maade kan der ikke høstes paa her paa Egnen) og kun nogle faa Dage, hvori Kornet  har været tjenligt til at kjøres ind. De fleste Bøndergaarde fik dog bjerget det Meste. Derimod er der paa de større Gaarde en del ude endnu. De sidste 8 Dage er der ikke høstet, da det enten har regnet eller været meget taaget. Endnu har Sæden ikke lidt saa meget; dog er der noget, der er begvndt at spire i Hobene paa Marken. Hvad Udbyttet Angaar, da er det for Rugen gjennemsnitligt. Hveden kun 2 Tredjedele, den ene Tredjedel har Hvedemyggen ødelagt. Derimod er Bygget og Havren godt, og Halm er der rigeligt af. Tilbage har vi saa Sukkerroerne; men her faar vi sikkert heller ikke mere end 2 Trediedele af et almindeligt godt Aars Udbytte. Det har atter iaar vist sig, at uden Solskin og Varme, bliver der ikke noget godt Resultat, men derimod Skuffelse og Besværlighed.

Baandhøjgaard. Slutningen af September 1909. Deres ærbødige N.P. Petersen.

At det heller ikke altid har været nemt for hans kone fremgår af Nationaltidende den 23. og 24. maj 1912 hvor der under stillingsannoncer var indrykket følgende:

UNG PIGE. Paa Grund af Sygdom kan en flink Pige faa Plads strax til Hjælp i Huset, om ønskes gives en minde Løn. Baandhøjgaard pr. Mandemark, Møen, Fru Petersen. (I stedet for ‘en minde løn’ skulle der  nok have stået ’en mindre løn’, red.)

Søger man videre i de gamle aviser der er digitaliseret finder man svaret på spørgsmålet ovenfor om hvad der skete mellem de 2 brødre Niels Peter og Hans Peter. I Næstved Tidende, 18. oktober 1913  (tilsvarende stod også i Berlingske Politiske og Avertissementstidende) stod der under rubrik om nyt fra Stege følgende:

EJENDOMSHANDEL. Proprietær N. P. Petersen, Mandemark, har solgt sin Gaard med 84 Tdr. Ld., Besætning og Inventarium, til sin Broder H. P. Petersen, Pollerupgaard, for 100,000 Kr. Overtagelsen sker til Foraaret.

Hans Peter Baandhøj

Ifølge overleveringen til John Båndhøj overtog hans farfar Hans Peter Petersen, som var født 15/1 1862 (eller 1861), på et tidspunkt forpagtningen af gården, og i 1913 købte han den af Klintholm Gods og blev således selvejer. Samtidig skiftede han efternavn, så han ikke længere hed Petersen men Hans Peter Baandhøj! Det var måske også foranlediget af at han var gået ind i politik, hvor han sad i Præstø Amtsråd i perioden fra 1913-24.

De gamle folketællinger kan også kaste et lille lys over Hans Peters liv. Folketællingen fra 1880 indeholder – for et sted i Magleby Sogn, som ikke kan stedfæstes nærmere i dag – følgende oplysning om familie nr. 81 (navn, køn, alder, fødeår, ægteskabelig stand og erhverv), hvor den interessante person er nævnt til sidst:

488 Jørgen Larsen Mand 74 1806 Enkemand Husfader og Bøker
489 Hans Rasmussen Mand 40 1840 Gift Husfader og Tømmer
490 Marie Jørgensen Kvinde 42 1838 Gift hans Hustru
491 Lars Peder Rasmussen Mand 17 1863 Ugift deres Barn
492 Rasmus Rasmussen Mand 15 1865 Ugift deres Barn
493 Frederik Rasmussen Mand 12 1868 Ugift deres Barn
494 Karoline Magrete Rasmussen Kvinde 2 1878 Ugift deres Barn
495 Hans Peder Pedersen Mand 18 1862 Ugift Tømmer Lærling

John Baandhøj har fortalt om sin bedstefar Hans Peter Petersen, at han udvandrede til USA ca. 1881 og kom tilbage til Danmark 7-8 år senere. Kunne det være ham der i 1880 som 18-årig har arbejdet som tømmerlærling hos en tømrer i Magleby sogn? Den sidstnævnte ’Tømmer Lærling’ Hans Peder Pedersen fra 1862 må være Johns bedstefar Hans Peter Petersen, idet man ikke kan regne med stavningen af navne Peder/Peter Pedersen/Petersen. Da vi ved at han var født 14/1 1862, passer det også at han været 18 år ved folketællingen den 1/2 1880. Hans Peter skiftede som nævnt senere efternavnet Petersen ud med Baandhøj.

At Hans Peter Baandhøj har fået noget med hjem fra sine oplevelser i USA er der ikke tvivl om. John kan huske at hans farfar havde lavet tegninger til en roeoptager, hvor der indgik meget træværk, hvad der passer godt med hans baggrund som tømrer. Og Hans Peters senere liv med opgivelse af erhvervet som bonde for i stedet at drive hotel, forekommer heller ikke helt så usædvanligt, når man tænker på at han har været ude i ’den store verden’ mens han var i tyverne.

Vi ved i alt fald, at i 1924 hvor han har været 62, solgte han Baandhøjgaard. Måske har han været træt af landbruget, måske har der ikke været nogen oplagt arving til gården, eller måske har han bare haft lyst til noget andet og kunnet se nye muligheder i tiden.

 I alt fald opførte han i selve Kraneled by på den rigtige side af Kraneledvej med storslået udsigt over Østersøen den statelige ejendom ”Sølyst”, som stadig bærer dette navn. Han blev hotelejer, idet der på det tidspunkt var basis for at drive et sommerpensionat, hvor pensionærerne kunne bo og spise og bade ved den nærliggende kyst.

”Det var farfar der byggede Sølyst i 1920, og der var elektrisk strøm! Det var kun fordi han havde opført et lille motorhus ved siden af, hvor der stod en diseldrevet generator. Så det har været fint for gæsterne på Sølyst at have elektrisk belysning fra eget el-værk”, fortæller John, for først omkring 1939 blev der ført offentlig strøm frem til Kraneled.

Fra folketællingen i 1930 haves følgende oplysninger om matr. 11b:

Hans Peter Baandhøj 14.1.62 1-Husfader Hotelejer (“Sølyst”) 1893 / 5
Anna Baandhøj 20.5.74 Keldby Husmoder
Lillie Baandhøj 9.12.02 Keldby Barn Gift i november 1931
Orla Baandhøj 4.8.07 Keldby Barn
Margot Baandhøj 28.6.18 Barn

Det er Johns bedsteforældre, fastre og far.

Folketællingen i 1940 (link til det originale folketællingsskema) indeholder følgende oplysninger (navn, dato og sted for fødsel, stilling og vielsesår):

Niels Orla Baandhøj 4/8 1907 Keldby Husfader Hotelforpagter 12/5 1939
Karen Marie Baandhøj 10/6 1915 Uldum Husmoder Køkkenchef        “
Hans Carl John Baandhøj 16/5 1939 Magleby Barn
Dora Margrete Jensen 17/3 1926 Keldby Husassist.
Anna Kristine Baandhøj 20/5 1874 Keldby Husmoder
Hans Peter Baandhøj 14/1 1862 Magleby Husfader Hotelejer

Vi kan se at familiens overhoved, Johns far Orla, er anført som ’Hotelforpagter’, og at Orlas far og mor (de to sidste på listen) også bor i huset. Og det er stadig Hans Peter, der nu er 78, som ejer hotellet.

Hans Peter BaandhøjI 1944 døde Hans Peter Baandhøj 82 år gammel. John som er født i 1939 kan huske, at han i 1944 har gået på Kraneledvej og holdt sin farfar i hånden, ”og farfar gik med knækflip og fine støvler!”

Hans Peter havde haft et langt og spændende liv, som der ved den store fest ved hans 75-års fødselsdag, var skrevet en meget underholdende sang om.

Hans søn og svigerdatter, dvs. Johns forældre, Niels Orla Baandhøj (født Petersen) og Karen Marie Bonde Daugaard, som i daglig tale blev kaldt Orla og Marie, havde allerede i 1939 overtaget driften af hotellet.

De stod sammen for driften af Sølyst, indtil Johns far Orla døde i 1956. Herefter drev hans mor Marie det videre, og John måtte som 17 årig komme hjem og hjælpe med regnskaberne. ”Det var en meget grøn ‘direktør’”, som John udtrykker det med et glimt i øjet, for det var kun en beskeden hjælp han kunne give sin mor.

Marie drev stedet videre i mange år, og havde også opgaver i forsamlingshuset på Klintholm Havnevej. Der var jo stadig behov for steder med plads til at samles mange mennesker, og så skulle der jo også være nogen til at sørge for maden.

Der var beskæftigelse til mange. Blandt andre Marie Møller fra Mandemarke, som var født Zachodnic i Mandemarke og senere blev gift med Karl Møller Johansen. Han arbejdede i øvrigt også på Sølyst.

Ved årsskiftet 1980/81 indstillede man driften af Sølyst og solgte det til Ishøj Kommune, der brugte det som feriekoloni, indtil det blev solgt og herefter i en periode blev brugt som kursusejendom.

Det var så også lige historien om nabohuset ’Sølyst’ på Kraneledvej 22. Nu kommer vi til nr. 24.

Johns far Orla havde også en bror, som hed Garfield. Han havde penge og finansierede i 1940 købet af det lille, gamle hus der lå ved siden af Sølyst på Kraneledvej 24, som den taknemmelige familie derfor kaldte ‘Garbo’.

Det var oprindeligt et såkaldt Polak-hus (med tryk på første stavelse), som havde ligget et sted på Baandhøjgaards marker, så landarbejderne fra Polen der kom ved høsten havde et sted at bo. De gamle bindingsværkshuse kunne jo skilles ad og flyttes til et nyt sted, idet alt tømmeret var mærket der hvor stykkerne skulle passe sammen, så man let kunne genopstille dem igen. Og det gjorde man så i 1900 – på det sted hvor huset stadig står.

Huset var ikke ret stort, men alligevel rykkede Johns forældre med børn over i det, når sommersæsonen på Sølyst omkring 1. oktober sluttede. Det store hus var alt for dyrt at opvarme om vinteren. Så boede man tæt, og John mener at de ved en eller anden anledning har været over 20 i det lille hus – endda før det blev udvidet til sin nuværende størrelse. Om sommeren boede man ovre i kælderen på Sølyst. John husker at den var mørk og noget fugtig. Hvad brugte man så det lille ’Garbo-hus’ til om sommeren? Man havde selvfølgelig sommergæster i huset.

I 1953 solgte Johns forældre det lille hus til en lokal bonde, Laurits Nielsen og hans kone Hansigne, for nu gik sommerpensionatet ikke så godt efter at sommerturisterne begyndte at rejse ud i verden i stedet for at bo på pensionat i Kraneled. Der var ellers sommergæster som var kommet fast igennem mange år, nogle op til 25 år.

I 1976 var Garbo-huset blevet sat til salg efter at Hansigne var flyttet på plejehjem. John og Elise var netop da hjemme på besøg på Sølyst for at vise deres nye bil frem for Johns mor. John tænkte først at købe huset tilbage så hans mor kunne bo der. Men det gav uro i familien, så det endte med at John og Elise selv købte huset i 1976 for 92.000 kr.

De moderniserede og udvidede huset, og brugte det som fritidsbolig i næsten 30 år, indtil de i 2005 som pensionister slog sig ned permanent.

Om Kraneled by

Wikipedia fortæller om landsbyen her på det sydøstlige hjørne af Møn:

Kraneled er en lille landsby på den østlige del af Møn. Den ligger i Magleby Sogn. Tidligere var der både smedje, skole, brugs og hotel. Det tidligere Hotel Sølyst fra 1924 er i dag kursusejendom.

Vest for landsbyen ligger gårdene Lundhøjgård, Kongshøjgård, Båndhøjgård og mod øst ligger Kraneledgård, Elleskovgård og Skansegård. En langdysse, Kraneled Dysse (link til fortidsminde.dk), findes i den sydøstlige udkant af Kraneled ved Skansevej.

John har også fortalt om Kraneled by.

I gamle dage var her skole lige på den anden side af vejen. Det var en forskole, hvor man gik i 3 år: i første klasse, i lille anden og i store anden. Derefter fortsatte John i Centralskolen på Klintholm Havnevej, så han måtte cykle hele vejen gennem Mandemarke og ned ad Hovvejen. Centralskolen havde elever fra 1. til 5. klasse.

Dernæst måtte John til Magleby Realskole lige ved Magleby kirke. Det var en privat skole, der også havde kostskole for dem der havde behov for det. Forældrene måtte betale for børnene, men fik tilskud fra kommunen.

Nu er alle skolerne lukket og alle må til Hjertebjerg. Men der er jo heller ikke så mange børn mere, som der dengang var.

John fortæller at hans far også havde gået på Magleby Realskole ved Magleby kirke. Nogle gange red han og hans bror til skole fra Kraneled, og så havde de hestene opstaldet i stalden ved præstegården.

Der var også ’den gamle brugs’ på Kraneledvej 21, som var bygget i 1892 , og som senere flyttede over på den anden side af vejen til nr. 20, der er bygget i 1938.

Sølyst er nr. 22 og som nævnt fra 1925.

Nr. 24 hvor John og Elise bor er fra 1900.

Nr. 18 er fra 1954.

Den gamle smedje i nr. 19 er fra 1896. Den snoede skorsten er skabt af murer-Anders i Mandemarke (Busenevej 28B).

Nr. 17 er tømrerens fra 1906 (måske der hvor Hans Peter var lærling i 1880?) og damernes (?) i nr. 19 er fra 1910.

De sidste huse på vejen ud mod klinten er nr. 27, Olavs hus, fra 1934 (taget er fra 1944) og vejmandens hus i nr. 29 er fra 1934.

Den gamle skole på hjørnet af Kraneledvej og Gurkebakken 1 er fra 1889. Gurkebakken 2 på det andet hjørne fra 1914 er efter mange års forfald revet ned. Nr. 5 (Amerika?) er fra 1917 og nr. 6 er fra 1925.

Så det er en lille gammel by med mange minder om den gang der var mere liv end i dag.

Ja, og så er der vel også et gammelt frysehus lige til sidst på højre side når man ad Kraneledvej kører mod Klintholm Havn!