Kraneledvej 24 – Elise og John Baandhøj

I dag bor Elise og John Baandhøj i huset i Kraneled med den pragtfulde udsigt over Østersøen og mod vest til Høje Møn. De har ikke boet her altid, men så alligevel …

Indtil vi får et billede af huset må du nøjes med at køre forbi med Google Street View!

Ifølge BBR (Bygnings- og Boligregistret) har ejendommen matr. 11e Mandemarke, og huset er opført i 1900.

John er gammel mønbo, idet hans forældre ejede pensionatet ‘Sølyst’ ved siden af, som vi skal høre om nedenfor. Så John er altså næsten vendt tilbage til sit udgangspunkt, og det er det historien her skal handle om. Så lad os begynde med begyndelsen, så langt vi nu kan komme tilbage.

Sydvest for Kraneled by mellem Kraneledvej og kysten ligger en stor gård, som i mands minde har båret navnet ’Baandhøjgaard’. Den er utvivlsomt opkaldt efter en række af oldtidshøje der har ligget som et bånd i landskabet, idet der over hele det østmønske bakkede landskab har ligget mængder af oldtidshøje. Og strækningen her langs den nuværende Kraneledvej har jo givet stenalderbønderne mulighed for at gravsætte deres afdøde med en smuk udsigt over Østersøen. Indtil man i 1800-tallet fandt ud af at frede de gamle oldtidsminder, er de fleste af gravhøjene blevet fjernet af flittige bønder, enten fordi de lå i vejen for dyrkningen eller fordi man kunne bruge stenene til noget bedre!

Dette bånd af høje har ikke blot givet navn til en af de gamle gårde som blev flyttet ud fra Mandemarke lige efter 1800, det har også givet navn til en gammel mønsk familie. Peder Nielsen og hans slægt havde i ca. 100 år drevet Baandhøjgaard som fæstegård under Klintholm Gods, da hans søn Niels Peter Petersen der var født i 1853 overtog fødegården i 1889 efter sin far.

Da hovedbygningen på den nuværende Baandhøjgaard ifølge BBR er opført i 1890, har den gamle hovedbygning, som formentlig har været fra udflytningen omkring 1802, nok været udtjent, og måske har der ved udflytningen heller ikke været råd til så meget.

Baandhøjgaard var med et areal på 85 tdr. land i øvrigt ca. dobbelt så stor som de andre gårde, der i forbindelse med blokudskiftningen i starten af 1800-tallet var flyttet ud fra Mandemarke, hvorfra jorderne i små stykker hidtil havde været drevet i fællesskab. Formentlig er 2 af de udflyttede gårde i 1804 på et senere tidspunkt er slået sammen, måske i kraft af ægteskab.

Da man ved den såkaldte udskiftning i de første år efter 1800 opløste Mandemarkes gamle landsbyfællesskab, og bønderne der fik jorder langt fra Mandemarke flyttede deres gårde derud så de selv kunne dyrke jorderne de fik tildelt, kan man let få det indtryk at de kom til at eje deres jord. Men det var Klintholm Gods som siden godset blev etableret var den egentlige ejer af alt. Bønderne forpagtede så jorderne af godset, ofte igennem flere generationer.

Om Baandhøjgaard ved vi, at Hans Peter Petersen, som var født 15/1 1862, på et tidspunkt overtog forpagtningen af gården. I 1913 købte han den af Klintholm Gods og blev således selvejer. Samtidig skiftede han efternavn, så han ikke længere hed Petersen men Hans Peter Baandhøj!

De gamle folketællinger kan også kaste et lille lys over Hans Peters liv. Folketællingen fra 1880 indeholder – for et sted i Magleby Sogn, som ikke kan stedfæstes i dag – følgende oplysning om familie nr. 81 (navn, køn, alder, fødeår, ægteskabelig stand og erhverv), hvor den interessante kommer til sidst:

488 Jørgen Larsen Mand 74 1806 Enkemand Husfader og Bøker
489 Hans Rasmussen Mand 40 1840 Gift Husfader og Tømmer
490 Marie Jørgensen Kvinde 42 1838 Gift hans Hustru
491 Lars Peder Rasmussen Mand 17 1863 Ugift deres Barn
492 Rasmus Rasmussen Mand 15 1865 Ugift deres Barn
493 Frederik Rasmussen Mand 12 1868 Ugift deres Barn
494 Karoline Magrete Rasmussen Kvinde 2 1878 Ugift deres Barn
495 Hans Peder Pedersen Mand 18 1862 Ugift Tømmer Lærling

John Baandhøj har fortalt om sin bedstefar Hans Peter Petersen, at han udvandrede til USA ca. 1881 og kom tilbage til Danmark 7-8 år senere. Kunne det være ham der i 1880 som 18-årig har arbejdet som tømmerlærling hos en tømrer i Magleby sogn? Den sidstnævnte ’Tømmer Lærling’ Hans Peder Pedersen fra 1862 må være Johns bedstefar Hans Peter Petersen, idet man ikke kan regne med stavningen af navne Peder/Peter Pedersen/Petersen. Da vi ved at han var født 14/1 1862, passer de også at han været 18 år ved folketællingen den 1/2 1880. Hans Peter skiftede som nævnt senere Petersen ud med Baandhøj.

At Hans Peter Baandhøj har fået noget med hjem fra sine oplevelser i USA er der ikke tvivl om. John kan huske at hans farfar havde lavet tegninger til en roeoptager, hvor der indgik meget træværk, hvad der passer med hans baggrund som tømrer. Og Hans Peters senere liv med opgivelse af erhvervet som bonde med at drive hotel, forekommer heller ikke helt så usædvanligt, når man tænker på at han har været ude i ’den store verden’ mens han var i tyverne.

Vi ved i alt fald, at i 1924, hvor han har været 62, solgte han Baandhøjgaard. Måske har han været træt af landbruget, måske har der ikke været nogen oplagt arving til gården, eller måske har han bare haft lyst til noget andet og kunnet se nye muligheder i tiden.

 I alt fald opførte han i selve Kraneled by på den rigtige side af Kraneledvej med udsigt over Østersøen den statelige ejendom ”Sølyst”, som stadig bærer dette navn. Han blev hotelejer, idet der på det tidspunkt var basis for at drive et sommerpensionat, hvor pensionærerne kunne bo og spise og bade ved den nærliggende kyst.

”Det var farfar der byggede Sølyst i 1920, og der var elektrisk strøm! Det var kun fordi han havde opført et lille motorhus ved siden af, hvor der stod en diseldrevet generator. Så det har været fint for gæsterne på Sølyst at have elektrisk belysning fra eget el-værk”, fortæller John, for først omkring 1939 blev der ført offentlig strøm frem til Kraneled.

Fra folketællingen i 1930 haves følgende oplysninger om matr. 11b:

Hans Peter Baandhøj 14.1.62 1-Husfader Hotelejer (“Sølyst”) 1893 / 5
Anna Baandhøj 20.5.74 Keldby Husmoder
Lelli(e?) Baandhøj 9.12.02 Keldby Barn Gift i november 1931
Orla Baandhøj 4.8.07 Keldby Barn
Margot Baandhøj 28.6.18 Barn

Det er Johns bedsteforældre, fastre og far.

Folketællingen i 1940 (link til det originale folketællingsskema) indeholder følgende oplysninger (navn, dato og sted for fødsel, stilling og vielsesår):

Niels Orla Baandhøj 4/8 1907 Keldby Husfader Hotelforpagter 12/5 1939
Karen Marie Baandhøj 10/6 1915 Aldum? Husmoder Køkkenchef        “
Hans Carl John Baandhøj 16/5 1939 Magleby Barn
Dora Margrete Jensen 17/3 1926 Keldby Husassist.
Anna Kristine Baandhøj 20/5 1874 Keldby Husmoder
Hans Peter Baandhøj 14/1 1862 Magleby Husfader Hotelejer

Vi kan se at familiens overhoved, Johns far Orla, er anført som ’Hotelforpagter’, og at Orlas far og mor (de to sidste på listen) også bor i huset. Og det er stadig Hans Peter, der nu er 78, som ejer hotellet.

Hans Peter BaandhøjI 1944 døde Hans Peter Baandhøj 82 år gammel. John som er født i 1939 kan huske, at han i 1944 har gået på Kraneledvej og holdt sin farfar i hånden, ”og Farfar gik med knækflip og fine støvler!”

Hans Peter havde haft et langt og spændende liv, som der ved den store fest ved hans 75-års fødselsdag, var skrevet en meget underholdende sang om.

Hans søn og svigerdatter, dvs. Johns forældre, Niels Orla Baandhøj (født Petersen) og Karen Marie Bonde Daugaard, som i daglig tale blev kaldt Orla og Marie, havde allerede i 1939 overtaget driften af hotellet.

De stod sammen for driften af Sølyst, indtil Johns far Orla døde i 1956. Herefter drev hans mor Marie det videre, og John måtte som 17 årig komme hjem og hjælpe med regnskaberne. ”Det var en meget grøn direktør”, som John udtrykker det.

Marie drev stedet videre i mange år, og havde også opgaver i forsamlingshuset på Klintholm Havnevej. Der var jo stadig behov for steder med plads til at samles mange mennesker, og så skulle der jo også være nogen til at sørge for maden.

Der var beskæftigelse til mange. Blandt andre Marie Møller fra Mandemarke, som var født Zachodnic i Mandemarke og senere blev gift med Karl Møller Johansen. Han arbejdede i øvrigt også på Sølyst.

Ved årsskiftet 1980/81 indstillede man driften af Sølyst og solgte det til Ishøj Kommune, der brugte det som feriekoloni, indtil det blev solgt og herefter i en periode blev brugt som kursusejendom.

Det var så også lige historien om nabohuset ’Sølyst’ på Kraneledvej 22. Nu kommer vi til nr. 24.

Johns far Orla havde også en bror, som hed Garfield. Han havde penge og finansierede i 1940 købet af det lille, gamle hus der lå ved siden af Sølyst på Kraneledvej 24, som den taknemmelige familie derfor kaldte ‘Garbo’.

Det var oprindeligt et såkaldt Polak-hus (med tryk på første stavelse), som havde ligget et sted på Baandhøjgaards marker, så landarbejderne fra Polen der kom ved høsten havde et sted at bo. De gamle bindingsværkshuse kunne jo skilles ad og flyttes til et nyt sted, idet alt tømmeret var mærket der hvor stykkerne skulle passe sammen, så man let kunne genopstille dem igen. Og det gjorde man så i 1900 – på det sted hvor huset stadig står.

Huset var ikke ret stort, men alligevel rykkede Johns forældre med børn over i det, når sommersæsonen på Sølyst omkring 1. oktober sluttede. Det store hus var alt for dyrt at opvarme om vinteren. Så boede man tæt, og John mener at de ved en eller anden anledning har været over 20 i det lille hus – endda før det blev udvidet til sin nuværende størrelse. Om sommeren boede man ovre i kælderen på Sølyst. John husker at den var mørk og noget fugtig. Hvad brugte man så det lille ’Garbo-hus’ til om sommeren? Man havde selvfølgelig sommergæster i huset.

I 1953 solgte Johns forældre det lille hus til en lokal bonde, Laurits Nielsen og hans kone Hansigne, for nu gik sommerpensionatet ikke så godt efter at sommerturisterne begyndte at rejse ud i verden i stedet for at bo på pensionat i Kraneled. Der var ellers sommergæster som var kommet fast igennem mange år, nogle op til 25 år.

I 1976 var Garbo-huset blevet sat til salg efter at Hansigne var flyttet på plejehjem. John og Elise var netop da hjemme på besøg på Sølyst for at vise deres nye bil frem for Johns mor. John tænkte først at købe huset tilbage så hans mor kunne bo der. Men det gav uro i familien, så det endte med at John og Elise selv købte huset i 1976 for 92.000 kr.

De moderniserede og udvidede huset, og brugte det som fritidsbolig i næsten 30 år, indtil de i 2005 som pensionister slog sig ned permanent.

Om Kraneled by.

Wikipedia fortæller om landsbyen her på det sydøstlige hjørne af Møn:

Kraneled er en lille landsby på den østlige del af Møn. Den ligger i Magleby Sogn. Tidligere var der både smedje, skole, brugs og hotel. Det tidligere Hotel Sølyst fra 1924 er i dag kursusejendom.

Vest for landsbyen ligger gårdene Lundhøjgård, Kongshøjgård, Båndhøjgård og mod øst ligger Kraneledgård, Elleskovgård og Skansegård. En langdysse, Kraneled Dysse (link til fortidsminde.dk), findes i den sydøstlige udkant af Kraneled ved Skansevej.

John har også fortalt om Kraneled by.

I gamle dage var her skole lige på den anden side af vejen. Det var en forskole, hvor man gik i 3 år: i første klasse, i lille anden og i store anden. Derefter fortsatte John i Centralskolen på Klintholm Havnevej, så han måtte cykle hele vejen gennem Mandemarke og ned ad Hovvejen. Centralskolen havde elever fra 1. til 5. klasse.

Dernæst måtte John til Magleby Realskole lige ved Magleby kirke. Det var en privat skole, der også havde kostskole for dem der havde behov for det. Forældrene måtte betale for børnene, men fik tilskud fra kommunen.

Nu er alle skolerne lukket og alle må til Hjertebjerg. Men der er jo heller ikke så mange børn mere, som der dengang var.

John fortæller at hans far og også havde gået på Magleby Centralskole ved Magleby kirke. Nogle gange red han (og hans bror?) til skole fra Kraneled, og så havde de hestene opstaldet i stalden ved præstegården.

Der var også ’den gamle brugs’ på Kraneledvej 21, som var bygget i 1892 , og som senere flyttede over på den anden side af vejen til nr. 20, der er bygget i 1938.

Sølyst er nr. 22 og som nævnt fra 1925.

Nr. 24 hvor John og Elise bor er fra 1900.

Nr. 18 er fra 1954.

Den gamle smedje i nr. 19 er fra 1896. Den snoede skorsten er skabt af murer-Anders i Mandemarke (Busenevej 28B).

Nr. 17 er tømrerens fra 1906 (måske der hvor Hans Peter var lærling i 1880?) og damernes (?) i nr. 19 er fra 1910.

De sidste huse på vejen ud mod klinten er nr. 27, Olavs hus, fra 1934 (taget er fra 1944) og vejmandens hus i nr. 29 er fra 1934.

Den gamle skole på hjørnet af Kraneledvej og Gurkebakken 1 er fra 1889. Gurkebakken 2 på det andet hjørne fra 1914 er efter mange års forfald revet ned. Nr. 5 (Amerika?) er fra 1917 og nr. 6 er fra 1925.

Så det er en lille gammel by med mange minder om den gang der var mere liv end i dag.

Ja, og så er der vel også et gammelt frysehus lige til sidst på højre side når man ad Kraneledvej kører mod Klintholm Havn!

Lille efterskrift om Niels Peter Petersen

Vi hørte om om Baandhøjgaard, at Hans Peter Petersen, som var født 15/1 1862, på et tidspunkt overtog forpagtningen af gården. I 1913 købte han den af Klintholm Gods og blev således selvejer. Samtidig skiftede han efternavn, så han ikke længere hed Petersen men Hans Peter Baandhøj!

Derfor er det lidt forvirrende, at der også optræder en Niels Peter Petersen på Baandhøjgaard, for folketællingen for Baandhøjgaard i 1901 så således ud:

741 146 Niels Peter Petersen M Gift 1892 Husfader Proprietær
742 146 Kirstine Sørensen K Gift 1892 Husmoder
743 146 Ejnar Nielsen M Ugift Barn (hendes, født i 1891 i Horsens) Fodermester  (kun 9 år gl.!)
744 146 Karl Kristian Munk Scheelhardt M Ugift Malkerøgter
745 146 Kristian Vilhelm Nielsen M Ugift Tjenestekarl (alm. Karl)
746 146 Frederik Jensen M Ugift Tjenestekarl (alm. Karl)
747 146 Klara Marian (Mariun!) Kirstine Karstensen K Ugift Husjomfru
748 146 Hans Morten Rasmussen M Ugift Tjenestedreng

Ved folketællingen 5 år senere i 1906 blev Niels Peter Petersen noteret på tillægsliste som midlertidigt fraværende fra Baandhøjgaard.

Hvem er det der har været på Baandhøjgaard lige først i 1900-tallet? Hans Peter eller Niels Peter?

Forklaring følger forhåbentlig.