Skovstrædet 1

I 2019 er tilføjet nye oplysninger om husets beboere ifølge folketællingerne, og Mette har bidraget med nogle erindringer om deres første år i huset. Du kan springe direkte til afsnittene ved at klikke HER.

I dag ejes huset af Claus Rasch, som har overtaget det fra sine forældre Mette og Ole Rasch, der fortsat nyder at komme i huset.

Ejendommen kan ses fra luften på KRAK.

Husets historie

Utroligt meget har ændret sig, siden Mette og Ole i april 1968 som den anden Københavnerfamilie købte fritidshus i Mandemarke for at realisere en drøm om at bo rigtigt på landet sammen med deres tre børn på dengang 2, 6 og 7 år.

Det der dengang undrede familien Rasch var, hvordan hele landsbyen syntes at være i familie med hinanden klistret sammen af ægteskaber på kryds og tværs (som du kan læse om i historien om landsbyen som én stor familie).

Til gengæld undrede de lokale sig over, hvorfor nogen ville give 50.000 kr. for sådan et faldefærdigt bindingsværkshus. Faktisk var der nogen som kaldte Ole Rasch rektor – for dem var det ikke umiddelbart forståeligt, hvordan en skolelærer skulle have råd til at betale så meget for et fritidshus.

Huset der tilhørte Klintholm Gods var dog også så faldefærdigt, at familien Rasch valgte at rive stort set det hele ned på nær noget af det indvendige og en gammel mur ud til den tidligere hønsestald. Ifølge BBR er huset, som har matr. 40, dog stadig bygget i 1800!

Indtil kort før Mette og Ole købte Skovstrædet 1 boede vejmand Møller Johansen i huset. Han var blevet enkemand og flyttede derefter på plejehjem. Han havde været gift med Kristine, som var søster til Sofus Nielsen, der boede på Busenevej 4, så de har kunnet kigge over marken til hinanden.

Ved folketællingen i 1940 ses som nr. 10 og 11 på listen Møller Johansen og Martha Kristine Sofi Johansen, der begge var født i 1882, og var blevet gift den 27/11 1909 (mikrofilm af folketællingsskemaet ses ved at følge linket).

Selv beskriver Mette og Ole huset fra dengang i 1968 som følger:

Det var et helt faldefærdigt rødt bindingsværkshus med tegltag. Lige før vi overtog det var der indlagt koldt vand fra brønden ved Skovstræde 7. Der var endnu ikke afløb i køkkenet. Vandet fra køkkenvasken måtte bæres ud fra en spand placeret under vasken.

I stuehuset var der stald i den nuværende forstue og badeværelse. Her var ligeledes indrettet et gammeldags ‘das’. I køkkenet var der en lem til en kælder, som lå under hele den ene stue (kælderen blev sløjfet og fyldt op). Bag køkkenet var et lille bryggers/spisekammer. Der var brændekomfur og gruekedel i køkkenet. Gulvet var af teglsten. Der var ingen køkkenskabe men et langt bord med vask og forhæng for. Der var soveværelse ud mod vejen. En gang med hoveddør ud mod marken. En opholds- og spisestue med kakkelovn.

Nuværende soveværelse var ‘den fine stue’, hvor man efter sigende kun kom et par gange om året, nemlig til jul og pølsegilde. Der var trægulve og tapeter i disse rum. En stige førte op til loftet. Her var indrettet et lille værelse ud mod vejen, mens resten var høloft.

Fra deres lille terrasse kan Ole og Mette – som på billedet ovenfor – kigge over på Busenevej 4, den gård hvor landmanden Frede Nielsen boede frem til sin død i 1990. Ole savner Frede, der var en hyggelig og meget vidende person.

I det hele taget savner Ole livet fra dengang Mandemarke var en rigtig lokal landsby med egen købmand og tilkørende dagligvaresælgere.  “Her kom bagerbil to gange om ugen fra henholdsvis bageren i Borre og Nyborre. En slagter kom kørende fra Magleby. Der kom fiskebil og ølmand. Livet var meget anderledes dengang og beboerne var rigtige landboere”, fortæller Ole.

Men siden dengang i 1968 er der foruden flere Københavnere og pendlende tilflyttere kommet en håndfuld børnebørn til verden i Ole og Mettes liv. Og de har meget ofte været på overnattende besøg hos bedsteforældrene i Mandemarke, som i 2015 har foretaget et generationsskifte til Claus, som nu formelt ejer huset.

Det gamle stråtag kunne ikke mere, og Kuno tækkemand forstod at give plads til en kvist på første sal både ud mod østsiden op mod bakkerne og mod vestsiden mod Busenevej.

Hvad ejendommens blad i den gamle tingbog fra 1927-2000 viser

Indtil tinglysningssystemet blev digitaliseret førte man oplysningerne ind i gamle håndskrevne protokoller, som alle kunne kigge i på tinglysningskontoret. Således også for denne ejendom – klik HER og se protokolbladet på ny fane efter at Statens Arkiver har affotograferet tinglysningsprotokollerne.

Ifølge tingbogen solgte C.C. Scavenius i 1969 huset til Ole Rasch – for 50.000 kr. Men godsets lejere havde også slidt godt og grundigt på huset indtil da.

For yderligere 540 kr. købte Ole i 1976 et lille areal på 54 kvm. på den anden side af Skovstrædet, så der var plads til at parkere biler der. Det dyreste var nok landinspektøren.

Ved denne lejlighed blev der i 1976 som servitut tinglyst et et dokument angående “1) forbud mod parkeringsplads (nok undtaget privat parkering), campingplads, kiosk, restauration o.l. samt jagt, 2) forkøbsret for ejeren af Klintholm gods (se akt), tilladelse til samme til jagt.” Det med forkøbsretten var på den tid en meget standardmæssig bestemmelse ved godsets overdragelser, mens risikoen for at nogen ville etablere campingplads, kiosk eller restaurant på jordstykket har nok været meget begrænset, for ikke at sige teoretisk. Og formentlig gælder servitutten kun selve parkeringspladsen!

Typisk for godsejeren har nok været forbuddet mod at Ole eller andre skulle drive jagt i haven, samtidigt med at han selv har forbeholdt sig og fremtidige ejere retten til at gå på jagt – både i haven og på den lille parkeringsplads! Er man hurtig, skulle der nok være mulighed for en enkelt fasan, men …

Mettes tilføjelse

Mette har i 2019 fået lyst til at fortælle lidt om, hvad hun husker fra de første år i Mandemarke – i 1968:

Fra Storbyen kom vi til et lille samfund, hvor alle kendte hinanden, og hvor mange var i familie med hinanden. Med tre små børn på 3, 5 og 7 år var det let for os at lære nye mennesker at kende i landsbyen. Mange var skovarbejdere ved godset og boede til leje i godsets huse.

Således boede Anni (73) og hendes søn Guri (53 og skovarbejder) i huset efter vores i Skovstrædet 7. Deres hus brændte nytårsaften 1969. Men de blev flyttet ned i den gamle nedlagte skoles klasselokale på Skovstrædet 2 B, som endnu stod uberørt siden skolen var blevet flyttet ud i 1937. En lille lejlighed blev sat i stand til dem.

I Skovstrædet 10 boede Rikke og Kaj og deres døtre på 13 og 10 år. Rikke gik til hånde på godset og Kaj var skovarbejder. Som hobby havde han jagt, så for os blev det til mange gode harestege i deres hus. Men huset var fugtigt, da det var bygget med ryggen direkte op mod bakkerne, hvilket ikke var sundt for den ene af døtrene, som havde astma. Mod nord og bygget op ad selve huset lå udhuset, hvor de havde en gris og mange høns. Grisen blev slagtet hjemme af en slagter, som blev bestil til at komme – så holdt vi os for ørene helt ned i nr.1! Uden for huset stod deres rare hund lænket, indtil familien kom hjem.

Lidt før pinse vidste alle i godsejerens huse, at nu kom han, hans søn og godsforvalteren på husbesøg. De skulle se om beboerne passede hus og have ordentligt, så der blev der malet, vasket gardiner og ryddet op både ude og inde.

Ikke mange havde bil i landsbyen i 1968. Men Frede på Busenevej 4 havde både privatbil og traktor. Han havde overtaget sin fars “sted”. Han havde en besætning på 4 køer, mange grise, høns, hunden Vapper og mange katte. Han havde jord mange forskellige steder, for rundt om hans eget hus var der kun plads til køkkenhave. Endnu i 1968 kom de hver dag og hentede hans mælk i junger, som var sat ud foran huset. I august var der liv og mange naboer incl. Ole hjalp med at få høsten i hus.

Hvordan foregik indkøb i 1968? De fleste havde ikke bil, dog måske en cykel eller måske en knallert. Men desuden kørte bussen selvfølgelig igennem Mandemarke flere gange om dagen.

Nok derfor var der en købmand i Mandemarke og også en i Busemarke, som blev kaldt “det skæve hjørne”. Der var en Brugs i Kraneled og en skibsproviantering i Klintholm havn. I Magleby var der to købmænd og en kiosk, som både var barber og solgte aviser, og i Borre var der både købmand og Brugs.

Slagteren fra Magleby kørte rundt om fredagen, og to bagere fra Borre havde hver en rute til Mandemarke en gang om ugen. Hver 14. dag kom en lastbil rundt med øl og sodavand.

Ingen led nød, hvis bare de betalte, hvilket måske nok kunne være svært. Vores dygtige og flinke tømrersvend fik 7 kr. i timen i 1969.

Hvad folketællingerne kan fortælle

Den seneste folketælling som er offentligt tilgængelig er fra 1940 og viser personerne der allerede har været omtalt:

Møller Johansen	24/6 1882	Husfader Vejmand
Martha Kristine Sofi Johansen	29/1 1882	Husmoder

De fremhævede navne er de fornavne de brugte i det daglige, og Møller var mandens fornavn, som man kan læse i historien om ham. Møller og Martha var blevet gift den 27/11 1909.

Folketællingen i 1930 var det samme, dog fremgik det også af tællingsskemaets oplysninger at de havde fået 3 børn:

Møller Johansen	24/6 1882	Magleby	Husfader Husmand
Martha Kristine Sofie Johansen	29/1 1882	Magleby	Husmoder

Folketællingen i 1925 – med links til historierne om far og søn:

Møller Johansen	24/6 1882	Magleby	Husfader Arbejdsmand
Kristine Johansen	29/1 1882	Magleby	Husmoder
Karl Møller Johansen	30/1 1915	Magleby	Barn

Hvem der har boet i huset ved folketællingen i 1916 og i 1906 har endnu ikke kunnet fastslås.

Men ved folketællingen i 1901 var der angivet ejendommens matr. 40 (link til originalt skema):

Rasmus Hansen	30/12 1848	Husfader	Landpost
Marie Pedersen	6/1 1858	Husmoder
Line Hansen	15/11 1886	Barn
Niels Peder Hansen	18/3 1889	Barn

Der stod også at de var blevet gift i 1879 og havde fået 5 børn som levede og mistet 3. Og det kan ikke være dem som boede på Skovstrædet 1 i 1906, for da boede ægtefællerne sammen med en større familie i huset overfor på Skovstrædet 4.

Springer vi tilbage til folketællingen i 1880 finder man Rasmus Hansen og hans kone i et hus sammen med en anden familie:

Rasmus Hansen	31	1849	Husfader, Væver
Marie Kierstine Petersen	22	1858	hans Hustru
Udøbt Pigebarn	0	1880	deres Barn
Hans Rasmussen	69	1811	Husfader, Aftægtsmand, Væver
Margrethe Christensdatter	66	1814	hans Hustru

Den gamle Hans Rasmussen kunne godt være Hans Rasmussens far. Dels var navneskikken jo den gang at sønner af Hans fik efternavnet Hansen, og dels arbejder de begge her som vævere. Og så passer det jo også med alderen samt traditionen med at flere generationer ofte boede i hus sammen.

Ved folketællingen i 1860 genfinder man familien igen i et  hus, hvor de er nævnt lige før beboere der via hartkornsprotokollen har kunnet stedfæstes til Skovstrædet 4. Siden de med sikkerhed boede på Skovstrædet 1 i 1901 taler alt for at det også er her de boede i 1860.

Hans Rasmussen	50	1810	Væver
Margrethe Christiansdatter	46	1814	Hans Kone
Ane Kirstine Hansdatter	15	1845	Deres Barn
Rasmus Hansen	12	1848	Deres Barn

Ved folketællingen i 1850 bliver familien nævnt i et hus mellem familierne i Skovstrædet 4 og 6, og når navne og årstal ikke er helt identiske, kan det også skyldes vanskelighederne med at læse de gamle håndskrifter:

Hans Rasmussen	40	1810	Husfader, Husmand og Væver
Margrethe Christensdatter	37	1813	Hans kone
Ane Kirstine Hansdatter	5	1845	deres Børn
Rasmus Hansen	2	1848	deres Børn
Ane Nielsdatter	73	1777	Enke, Inderste og Aftægtskone

Den lille Rasmus finder vi her som 2-årig, så når han boede i huset i 1901 har det altså nok været hans barndomshjem han boede i.

Den gamle Ane har sikkert været en bedstemor, og siden hun var på aftægt, har det nok været hende som har boet i huset forinden. Det kommer vi tilbage til.

Ved folketællingen i 1845 bliver følgende nævnt foran en familie som antages at have boet i Skovstrædet 4 (husstand 8 på det originale skema):

Christen Hansen	63	1782	Skomager
Ane Nielsdatter	63	1782	hans Kone
Hans Rasmussen	35	1810	Indsidder, Væver
Margrethe Christensdatter	32	1813	hans Kone
Rasmus Hansen	5	1840	barn
Ane Kirstine Hansdatter	3	1842	barn

Her boer altså 2 familier i huset, hvor personerne fra 1850 kan genkendes, både Hans Rasmussen, hans kone og hans svigerforældre (som man kan regne ud fra navnene). Lidt forvirrende er oplysningen om sønnen Rasmus Hansen skulle være født i 1840 og ikke i 1848 som ved alle de senere folketællinger. Da der på det originale skema tydeligt står 5 år, har ‘vores Rasmus’ formentlig haft en ældre bror der er død inden han blev født, og så er han også blevet navngivet Rasmus.

Når vi kommer tilbage til folketællingen i 1840 er vi så heldige at kunne se af hartkornsprotokollen for Mandemarke (link åbnes i ny fane) at brugeren af matr. 40 hed Christen Hansen, så derfor kan der ikke være tvivl om at familierne nævnt ovenfor ved de følgende års folketællinger alle har boet i huset på Skovstrædet 1:

Christen Hansen	58	1782	Gift	Skomager
Ane Nielsdatter	64	1776	Gift	hans Kone
Hans Rasmussen	30	1810	Gift	Inderste og Væver
Margrethe Christensdatter	27	1813	Gift	hans Kone

Hans Rasmussen er altså – sikkert som nygift – flyttet ind i svigerfamiliens hus, som han og efter ham hans søn Rasmus Hansen senere overtager.

Ved folketællingen i 1834 bor Christen Hansen og hans kone også i huset, men uden at have nogen børn boende hjemme:

Christen Hansen	51	1783	Gift	Skoemager
Ane Nielsdatter	56	1778	Gift	hans kone

Hvad der er foregået i de 33 år der forløb mellem denne folketælling og den foregående i 1801 er ikke til at vide. Danmark stod i krise efter krigsdeltagelse og statsbankerot, så man havde andet at tænke på i den periode end at lave folketællinger.

I 1801 var Ane Nielsdatter som 23-årig tjenestepige hos gårdfæster Jørgen Hemmingsen på Busenevej 19 (den sidste gård i landsbyen mod Busene), så hun har ikke flyttet langt i sit liv. Men hendes kommende mand Christen Hansen boede ikke i Mandemarke i 1801.

Ifølge kommunens oplysninger er huset på Skovstrædet 1 fra 1800, så nogen må have boet i huset indtil skomager Christen Hansen og hans kone flyttede ind, men hvem …?