Busenevej 40 – “Bøgeholtgård” (NY 4/2018)

Matr. 14 Mandemarke By, Magleby

Hele historien om “Bøgeholtgaard” mangler at blive skrevet, men der er alligevel meget at fortælle om denne gård, der ligger for foden af bakkerne som kaldes Høvblege, der heldigvis er fredede.

Et gammelt luftfoto fra 1961 af Bøgeholtgård ved foden af Høvblege

Den nuværende ejendom kan ses fra luften ved at klikke HER. Man kan klikke på matriklen syd for Busenevej hvor gården ligger, og se at matr. 14a er på 116.132 m2. Matr. 1a af Busene hører også med, det ligger lige øst for og er på 144.836 m2. Området nord for vejen ved foden af Høvblege er matr. 14b Mandemarke, som er på 54.672 m2 (hvoraf 3.100 m2 skulle være vej!).

Det er en af de ejendomme på Østmøn som i dag ejes af Staten. Ved Fredningen i 1980 af Østmøn må Staten allerede have ejet den, for den er ikke nævnt under opgørelsen af erstatningerne. På BBR-meddelelsen for en række af Statens ejendomme er det bygning 10, hvor man kan se at det nuværende stuehus er opført i 1925, men der har ligget gård på stedet længere. Til sidst på BBR-meddelelsen kan man iøvrigt se et kort over Statens besiddelser på Østmøn.

Gamle tinglysningsoplysninger

Af et gammelt realregister – indholdsoversigt til tingbogen – kan man se, at det oprindelige matr. 14 skattemæssigt har været takseret efter Nyt Hartkorn til 4 Tdr., 7 Sk, 1 Fk., 2½ Alb.! Det har været i 1837. Senere må der have været skilt småstykker fra, så ejendommen som matr. 14a er endt på 3 Tdr., 6 Sk, 0 Fk og 2 1/4 Alb.

Læs mere om Hartkorn og hvad disse mål svarer til under historien om Jordebog for Klintegodset. Under historien om Kraneledgaard, der havde matr. 16, kan man også læse følgende om disse gamle mål:

For Lars Pedersens ejendom var ‘Nye Matrikuls Hartkorn’  fastsat til 5 Tdr., 4 Sk, 3 Fk og 2½ Alb (det betyder 5 tønder, 4 skæpper, 3 fjerdingkar og 2½ album). Det er forskellige rummål, hvor 1 tønde hartkorn svarer ca 139 liter der rummer ca. 100 kg. hårdt korn, altså rug eller byg. Hvad svarer det så til? Hvis børnene på gården i Mandemarkes gamle skole har fået til opgave  at regne ud, hvor mange kilo rug gårdens værdi svarede til, har de fået øvet deres regnekundskaber, idet  1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album! Facit skulle vist nok være ca. 781 liter eller 562 kilo! Når den mindste måleenhed ‘album’ blev noteret i protokollen helt ned til en fjerdedel, svarer det til 3,6 dl. Det er altså en meget høj præcision man – i alt fald teoretisk – har regnet med, når man ved fastsættelsen af værdien af en gårds jorder har skullet helt ned i en tredjedel liter!

Bøgeholtgård, matr. 14, har altså været omkring 10% mindre, men man havde ved udskiftningen omkring 1803 bestræbt sig på at tildele alle gårdene lige meget jord af samme bonitet.

Af realregistret kan man iøvrigt se, at landbrugsejendommen matr. 14a har været ejet af Klintholm Gods indtil 1876. Her blev nemlig givet skøde fra C.S.Scavenius til Hemming Hansen.

I 1906 blev en “Skifteudskrift tinglæst som adkomst for Hemming Hansens Enke Lene Cathrine f. Petersen”. I 1915 solgte hun ejendommen til Niels Jørgen Rasmussen.

Gårdens beboere gennem tiderne

Ved ophævelsen af det gamle landsbyfællesskab og omfordelingen af jorderne ved udskiftningerne som begyndte midt i 1700-tallet rundt omkring i landet, blev mange af gårdene i landsbyerne flyttet ud i landskabet, så de kom til at ligge på de jorder de havde fået tildelt.

I Mandemarke skete udskiftningen ret sent, nemlig først i 1803-1804. Omkring 16 af de gamle gårde i landsbyen blev flyttet ud i Mandemarkes ejerlav som strakte sig ned mod Østersøen.

I Mandemarke lavede man en såkaldt ‘blokudskiftning’, således at området tilnærmelsesvis blev opdelt i nogenlunde lige store blokke, som man kan se af udsnittet til højre af sognekortet fra 1819. Den øverste højre blok er matr. 14, hvor der altså har ligget gård i over 200 år.

De gamle bindingsværksgårde med stråtag var praktiske, når de skulle flyttes, for man kunne skille dem ad og genbruge materialerne ved opførelsen af de ny gårde. De holdt naturligvis ikke så længe, og man kan se at de fleste af gårdene i dag stammer fra slutningen af 1800-tallet. Ifølge de offentlige oplysninger er Bøgeholtgårds nuværende stuehus dog først opført i 1925, hvad man også kan se af luftfotoet der indledte historien her.

Hvor mange huse der i tidens løb har ligget her vides ikke. Men fra folketællingerne for Mandemarke, som er afskrevet og ligger frit tilgængelige her på hjemmesiden, kan man følge beboere igennem tiden.

Den første folketælling, der blev foretaget efter udskiftningen er fra 1834, og her finder man følgende familie – med løbenr. (og link til det originale skema ved 38), den oplyste alder ved folketællingen og det herudfra beregnede fødeår samt deres familiemæssige status og stilling:

37 Diderik Povelsen 55 1779 Gift Gaardmand
38 Maren Kirstine Pedersdatter 61 1773 Gift Sidstnævntes Kone
39 Ellen Kirstine Dideriksdatter 26 1808 Ugift deres Barn
40 Kirsten Dideriksdatter 24 1810 Ugift deres Barn
41 Hans Dideriksen 21 1813 Ugift deres Barn
42 Hans Jacob Hansen 16 1818 Ugift Tjenestedreng

Af påtegningerne på det gamle kort over Mandemarke fra 1798 over senere ændringer kan man se, at det er Diderik som var den første på den udflyttede gård. Der står i 1834 at han var ‘Gaardmand’, men det betød at han var fæstebonde under Klintholm Gods, som den gang ejede alle jorderne, og som vi ved fra tingbøgerne først blev solgt i 1876 til ‘selveje’.

Allerede i 1840 blev der foretaget en folketælling igen:

Didrik Povelsen 61 1779 Gift Gaardmand
Kirsten Jørgensdatter 28 1812 Gift hans Kone
Hans Didriksen (den ældre) 27 1813 Ugift Mandens Søn
Else Margrethe Hansdatter 22 1818 Ugift Tjenestepige

Vi ser her at sønnen Hans Didriksen ikke er barn af Didrik Povelsens nuværende kone Kirsten Jørgensdatter, der også kun har været 1 år yngre end sønnen. Når der for Hans Didriksen i dag er tilføjet ‘den ældre’, er det for at undgå forveksling med en anden Hans Didriksen, der er udførligt omtalt her på hjemmesiden i forbindelse med den nærliggende gård på Gurkebakken 7.

Ved folketællingen i 1845 kun 5 år efter er der ikke de store forandringer, idet der kun er kommet nye tjenestefolk til:

Didrik Poulsen 65 1780 Gaardmand
Kirsten Jørgensdatter 33 1812 hans Kone
Hans Didriksen 32 1813 hans Søn med afdøde Kone
Rasmus Hansen 22 1823 Tjenestefolk
Sidse Kirstine Nielsdatter 21 1824 Tjenestefolk

Den næste folketælling der er lagt på hjemmesiden er fra 1860 og nu er der sket store forandringer:

Hans Dideriksen 47 1813 Gaardmand
Kirsten Hemmingsdatter 49 1811 Hans Kone
Maren Kirstine Hansdatter 14 1846 Hendes Barn med afdøde Mand
Hemming Hansen 13 1847 Hendes Barn med afdøde Mand
Hans Peder Hansen 11 1849 Hendes Barn med afdøde Mand
Ane Sophie Pedersdatter 21 1839 Tjenestepige

Nu har Didrik Poulsens søn Hans Dideriksen overtaget gården som ‘Gaardmand’. Han er også blevet gift med Kirsten Hemmingsdatter, som har 3 børn fra tidligere ægteskab.

Det er lidt pudsigt at Hans Didriksens kone Kirsten er jævnaldrende med hans fars 2. kone Kirsten Jørgensdatter, men hun var jo også ca. 33 år yngre end Hans’ far.

Den følgende folketælling på hjemmesiden er fra 1880:

Hemming Hansen 32 1848 Gaardejer
Hans Peter Hansen 30 1850 hans Broder, behjælpelig i Avlsbruget
Kirsten Hemmingsdatter 68 1812 deres Moder [enke]
Lene Katrine Petersen 25 1855 Plejedatter

Nu har sønnen Hemming overtaget gården og står anført som ‘Gaardejer’, hvilket også stemmer med oplysningerne fra de gamle tingbøger. Hans lillebror Hans Peter bor stadig på gården og hjælper til. Deres mor er nu blevet enke og der er også kommet en plejedatter til.

Næste folketælling på hjemmesiden er fra 1901:

Hemming Hansen 23/1 1848 Husfader Gårdmand
Lene Katrine Pedersdatter 6/7 1854 Husmoder
Hans Kristian Hansen 13/12 1887 Barn
Karl Ludvig Rasmussen 20/1 1877 Tjenestetyende almindelig Karl

Hemming er nu blevet gift, og man kan se af det originale folketællingsskema at de var blevet blev gift i 1886 og at de havde fået 1 levende barn og mistet 1.

1906 blev der foretaget folketælling igen, hvor man nu var begyndt at angive matrikelnummer, så følgende familie boede på matr. 14 (link til originalt skema):

Lene Katrine Petersen 6/7 1854 Husmoder, Enke Gaardejerske, Landbrug
Hans Christian Hansen 19/12 1887 Søn Gaardbestyrer, Landbrug
Carl Jensen -/9 1887 Tjenestetyende Landbrug

Hemming er nu død og hans kone, som nu har moderniseret sit pigenavn fra Pedersdatter til Petersen, som enke er stadig gårdejerske. Men hun har nu sin søn Hans Christian til at bestyre gården for sig. (At hans navn og fødselsdag afviger lidt fra de tidligere, kan man ikke lægge noget i – begge står på de originale skemaer som de er anført ovenfor).

I tiden indtil den næste folketælling er der sket store ændringer på gården, for som det fremgik af tinglysningsoplysningerne solgte ‘Lene Cathrine, f. Petersen’ gården til Niels Jørgen Rasmussen.

1916 er den nye familie på gården følgende (originalt skema):

Niels Jørgen Rasmussen 5/11 1893 Husfader Gaardmand
Marie Rasmussen 28/7 1896 Husmoder Gaardmandskone
Karl Larsen 5/9 1895 Tjenestekarl (senere rejst)
Egon Rasmussen 1903 Tjenestedreng
Elisa Rasmussen 4/6 1906 Slægtning

Den følgende folketælling i 1925 viser følgende:

Niels Jørgen Rasmussen 5/11 1893 Husfader Gaardejer
Thora Karoline Rasmussen 31/8 1887 Husmoder
Milud Karine Rasmussen 26/1 1919 barn
Helge Rasmussen 3/2 1921 barn
Inger Kristine Rasmussen 4/1 1922 barn
Dreng 15/9 1925 barn
Ane Sofie Petersen 26/4 1851 Enke Bedstemor
Jens Henriksen 21/5 1902 ugift Tjenestekarl
Sofie Marie Petersen 3/2 1903 ugift Husassistent

Niels Jørgen har nu fået en ny kone, Thora, og 4 børn. Hvornår Marie er blevet skiftet ud med Thora vides ikke, og der blev i 1925 ikke angivet oplysning om nogen af børnene er mandens af tidligere ægteskab, som man har set ved ældre folketællinger.

I 1916 havde han den 10 årige Elise boende, som var ‘slægtning’, og i 1925 har han en gammel bedstemor boende. Hendes alder taget i betragtning kan det godt have været hans egen mor, da kvinderne den gang beholdt deres pigenavn, men det kan også have været Thoras mor. I princippet kunne hun også have være hans egen bedstemor, da hun var 43 år ældre end ham, men det er næppe tilfældet at 2 generationer i træk har startet så tidligt med at få børn.

Folketællingen i 1930 (der står også fødested på dem som var ‘udensogns’ – de øvrige var født i Magleby Sogn):

247 Niels Jørgen Rasmussen 5/11 1894 3-Husfader Landbruger
248 Thora Rasmussen 31/8 1887 Hammer Sjælland Husmoder gift 1924, 3 børn
249 Milrid Rasmussen 26/1 1919 Barn
250 Helge Rasmussen 3/2 1921 Barn
251 Inger Rasmussen 24/1 1922 Barn
252 Magne Rasmussen 15/9 1925 Barn
253 Arne Rasmussen 17/1 1927 Barn
254 Astrid Rasmussen 1/5 1928 Barn
255 Werner Larsen 1/2 1912 Tjenestekarl ved Landbrug
256 Helge Jensen 8/10 1906 Keldby Fodermester
257 Edith Ansbjerg 23/6 1914 Sønder Omme Husassistent

Her får vi også svar på spørgsmålet om hvornår Niels Jørgen er blevet gift med Thora, nemlig i 1924, og oplysning om at de har fået 3 børn. De 3 ældste af de nu ialt 6 børn – mellem 11 og 2 – har han altså fået med sin første kone Marie. Man forstår godt at der har været behov for en husassistent.

Han har nu også fået en fodermester og har altså gjort noget ud af kvægholdet.

Ved den næste og sidste offentligt tilgængelige folketælling i 1940 er der stadigt et stort folkehold på gården (originalt skema):

Niels Jørgen Rasmussen 5/11 1893 Husfader Gaardejer 15/11 1924
Thora Karoline Rasmussen 31/8 1887 husmoder
Magne Rasmussen 15/9 1925 barn
Hans Arne Rasmussen 17/1 1927 barn
Astrid Marie Rasmussen 1/5 1928 barn
Edith Magrethe Hemmingsen 22/7 1921 Husassistent Husgerning
Harald Hansen 9/9 1917 Medhjælper
Hans Møller Andersen 16/4 1920 Medhjælper
Hans Kristian Georg Hansen 2/1 1924 Medhjælper

Vi får nu også oplyst deres præcise bryllupsdato den 5/11 1924.

De har altså nu været gift i 25 år og har haft sølvbryllup. Så er der heller ikke noget at sige til at hans 3 ældste børn fra tidligere ægteskab nu er flyttet hjemmefra. De 3 tilbageværende børn har nu også været så store at de har kunnet give en hånd med, og yderligere har der været 3 medhjælpere på gården foruden en husassistent som passede husgerningen.

Afslutning

Det har altså været muligt at følge beboerne på denne gård i over 100 år fra en gang mellem 1801 og 1834 frem til 1940. Måske har den første fæstebonde Didrik Povelsen været med fra udflytningen i 1803-1804, og meget tyder på det idet hans navn er skrevet  på det gamle kort fra 1798 over hele Mandemarkes ejerlav ved gården på matr. 14 efter udskiftningen. Han var dog ikke registreret i Mandemarke ved folketællingen i 1801 og er tilsyneladende først kommet til Magleby Sogn kort herefter.

Måske har du undret dig over, hvordan man kan vide at det netop var Didrik – eller Diderich Povelsen som han også blev kaldt – som boede på gården her i 1834, for på de gamle folketællinger stod der jo ikke noget om hvor folk boede, kun om det var ‘et Huus’ eller ‘en Gaard’. Det er først fra 1901 man begyndte at skrive matrikelnummer på nogle af skemaerne.

Imidlertid blev der i 1837 i forbindelse med udarbejdelsen af en ny hartkornsprotokol med vurdering af jordernes værdi (‘yngre hartkornsprotokol’) oplyst navnene på brugerne af de enkelte matrikler. Og det er her kan man se at brugeren af matr. 14 var Diderich Povelsen, som så også kunne findes ved folketællingen i 1834. Og herefter har det blot været nødvendigt at følge familierne fra folketælling til folketælling – og med hjælp fra oplysningerne i den gamle tingbog!

Nu mangler vi altså bare historien fra 1940 og frem til Statens overtagelse af ejendommen.