Anders Pedersen

Anders Pedersen var født 1/3 1851 som søn af husmand Peder Andersen og hustru Marie Hemmingsdatter af ‘Klintholm Bjergmark’. Hvor det præcis er vides ikke længere (heller ikke af godsejerfamilien), men der kan ikke være tvivl om, at det har været et sted i Mandemarke Bakker, hvor der på ældre kort af Klinteskoven også er et området der kaldes ‘Bjærgene’.

Formentlig har det været i huset lige nord for selve landsbyen Mandemarke som i mange år kaldtes ‘Holstenerhuset’. Selv om grænsen mellem Klintholm Gods og Mandemarkes ejerlav går lige nord for landsbyen, er der rent faktisk en ‘knast’ som lige netop omfatter dette hus der i dag ligger lige i skovbrynet på en parcel med matr. 3 Mandemarke Ejerlav.

Ved Anders konfirmation den 1. søndag efter påske i marts 1865 skulle præsten også afgive en bedømmelse af konfirmandernes kundskaber og opførsel. Det ser ud til at hans opførsel svarede nogenlunde til de andre konfirmanders, mens hans kundskaber var ringe. Han fik henholdsvis karaktererne ’g’ og ’mg’, hvilket med en vis sproglig inflation er forkortelser for godt og meget godt. Den sproglige karakterskala begyndte vist i praksis ved den mest elendige bedømmelse ‘tg’, temmelig godt! (Evt. forkortelse for den teoretisk bund ‘mådeligt’ kendes ikke).

Hans far Peder Andersen var 38 ved hans fødsel og hans mor 36, men han var også deres tredje og sidste barn. Ved en folketælling i 1855 da han var 4, kan man se at han havde en 10 år ældre storebror Hemming Pedersen og en 4 år ældre søster Sidse Pedersen.

Den 13/3 1874 blev han gift med Kirstine Jørgensdatter (18/10 1849 – 23/4 1933), hvor han var 23 og hun var næsten 25. I perioden 1876 til 1896, fra hun var mellem 24 til 45, fødte hun i alt 11 børn. De to døde som små (6 mdr. og 3 år) og var begge døbt Niels Pedersen, så det var der ikke meget held ved. Anders selv døde som 68-årig i 1919, mens hun levede til 1933 hvor hun var 83.

Anders Pedersen levede altså fra 1851 til 1919, og han levede hele sit liv i Magleby sogn ligesom mange af hans forfædre mange generationer tilbage. Han levede endda nærmere bestemt hele sit liv i og omkring Mandemarke, hvor han arbejdede som tømrer på Klintholm Gods. Ifølge et oldebarn kom han ud for en arbejdsulykke på godset, og som noget helt usædvanligt fik han i den anledning en gård.

Nu skal man lige huske på, at godset jo den gang bogstaveligt talt ejede hele Mandemarke med huse og gårde ned mod Østersøen. Så folk boede til leje i husene eller boede der fordi de udførte arbejde for godset. Og gårdene var stort set alle fæstet ud til bønder, som altså heller ikke ejede hverken gård og jord.

Ved hen mod slutningen af 1800-tallet begyndte godset at give efter for mange års politisk pres mod afskaffelse af fæstemål og overgang til selveje, som man mente ville være mere motiverende for bønderne, hvad der nok heller ikke var helt forkert. Klintholm Gods havde hidtil ladet fæstemålene til gårdene gå videre til  medlemmer af fæstebøndernes familier, sønner eller svigersønner, selv om der næppe har været tale egentligt ‘arvefæste’.

Somme tider har der dog ved en fæstebondes død ikke været nogen i familien til at videreføre fæstemålet, og det har netop været tilfældet med gården på det nuværende Kraneledvej 12, som ligger lige syd for landsbyen Mandemarke for enden af vejen med det tankevækkende navn ‘Rakkerbanken’. Ved folketællingen i 1890 boede nemlig den 50-årige enke Marie Kirstine Jakobsen alene på gården sammen med en 20-årig datter. Der var ikke længere nogen mand eller søn eller svigersøn, så derfor overgik gården her til selveje, som man fra politisk side havde arbejdet på.

Kombinationen af Anders Pedersens uheld og denne gårds ledighed medførte i alt fald, at han i 1891 fik mulighed for at købe gården, sikkert også på meget lempelige vilkår selv om det dog ikke er til at bedømme i dag. Han købte den dog ikke af Klintholm Gods som  jo ellers havde ejet den indtil da. Det foregik på den specielle måde, at enken til den hidtidige fæstebonde i 1891 købte gården af godset og derefter straks overdrog den til Anders Pedersen. Der må have været nogle særlige regler som har gjort dette ‘krumspring’ nødvendigt, for overdragelsen via enken har næppe indebåret nogen økonomisk fordele for hende selv.

Inden man falder i svime over godsets formodede generøsitet overfor Anders, må man også huske på, at gårdene ude omkring Mandemarke jo først i forbindelse med den såkaldte ‘udskiftning’ blev flyttet ud fra landsbyen omkring 1803, hvilket i øvrigt var meget sent i forhold til andre steder i landet. Selv om godsejer Scavenius (den første) hjalp bønderne på forskellig vis med materialer og andet, har det ikke været den store luksus det førte til. Efter 75-100 år var bygningerne ofte været så nedslidte, at der mange steder blev bygget nyt efter overgangen til selveje. Så det har næppe været de store værdier godset på denne måde overlod til Anders som følge af arbejdsulykken. Der er i øvrigt ingen oplysninger om hvad hans ulykkestilfælde i øvrigt indebar, og når man ser ham på gamle fotos bærer han ikke særligt præg af at være kommet så alvorligt til skade. Han så ‘kun’ gammel ud som alle ældre gjorde den gang efter et langt livs hårdt arbejde.

Måske blev gården ligesom alle de andre gårde på den tid ombygget eller der blev bygget nyt, fordi de gamle bygninger var mere eller mindre nedrivningsmodne, men sikkert også fordi landbruget på den tid oplevede økonomisk fremgang. Ser man ejendommen i dag, har den dog intet med den gamle gård at gøre, selv om den er meget smukt (gen)opført i gammel stil omkring 2006.

Faktisk forblev ejendommen efter Anders Pedersens køb i 1891 i familiens eje i 100 år indtil hans barnebarn Magda Jakobsen døde i 1991.

Dette foto er sikkert fra omkring 1915. Anders Pedersen og hans kone Anne ses her i haven foran stuehuset mod syd sammen med de to yngste døtre Anne Martine (1893-?) og Nielsine Elmine (1895-?). Det kan ses at Nielsine eller Nielssigne havde Downs syndrom, og hun blev på folketællingsskemaet fra 1916 også anført som ’Aandssvag f. Fødslen’.

Da Anne Martine blev gift 16/3 1918 som 24-årig, må fotoet være taget nogle år forinden. Bemærk hunden som hun også har på skødet på det store familiefoto fra 1909, som omtales nedenfor! Mellem Ane og Anders står formentlig deres søn Hans Christian, da ansigt og mund ligner  ham på det store familiefoto. Drengen kunne være den lille Hakon i midten af opstillingen til det store familiefoto, som er blevet lidt større siden da. Hans far Jens Jørgen døde 16/3 1915, så det gør det også naturligt at det er lillebroren vi ser her.

Anders Pedersens familie

Takket være slægtsforskning er det i dag muligt at få overblik over Anders Pedersens familie, ikke blot mange af hans forfædre der ligesom ham levede på Østmøn, men også hans efterkommere. Det er dem der skal omtales her, hvor links ved personerne er til det omfattende stamtræ på slægtsforskningssiden Geni.com (der er gratis at benytte, når blot man første gang har identificeret sig med navn og mailadresse).

Anders Pedersen (1/3 1851 – 1/3 1919) og hans kone Ane Kirstine Pedersen (18/10 1849 – 23/4 1933) blev gift 31/3 1874, hvor han var 23 og hun var næsten 25.

Fra hun var 24 til 45 fødte hun mellem 1876-1896 i alt 11 børn, hvoraf de to døde som små (6 mdr. og 3 år). De var begge døbt Niels Pedersen, men det var der ikke meget held ved.

  1. Peter Andreas Pedersen 25/6 1876 – 4/1 1933
  2. Jens Jørgen Pedersen 13/12 1877 – 16/3 1915
  3. Frederik Pedersen 5/6 1879 – 16/3 1963
  4. Marie Kristine Jacobsen 28/9 1880 – 21/6 1966
  5. Christian Valdemar Pedersen 24/1 1883 – 27. marts 1907
  6. Sidse Caroline Hansen 27/8 1884 – 6/1 1922
  7. Hans Christian Pedersen 24/10 1886 – ?
  8. Niels Pedersen 13/4 1888 – 16/10 1888 (6 mdr.)
  9. Niels Pedersen 16/5 1890 – 21/1 1894 (3½ år)
  10. Anne Martine Hansen 18/3 1893 – ?
  11. Nielsine Elmine Pedersen 17/4 1895 – ? (født med Downs syndrom = ‘Aandssvag’)

Det store familiefoto fra 1909

Det vides desværre ikke hvad anledningen har været til at få en professionel fotograf til at komme hjem i stuen og tage det følgende foto, som jo har været i sort-hvid men nu er blevet digitalt ‘enhanced’ med farver. Da film den gang ikke var så lysfølsomme har der, udover lidt omarrangering af stuens møblement, også været brug særlig belysning som man kan se på  de svage skygger og de tydelige detaljer.

Eksemplarer af fotografiet har sikkert været gemt af flere af personernes efterkommere, men her på Mandemarkes hjemmeside er det kommet, efter at et barnebarn til nr. 2 fra venstre omkring 1995 fortalte om det til en journalist. Efter at have købt et af Mandemarkes gamle huse som fritidsbolig, opsøgte og interviewede han nemlig alle de gamle damer som stadig kunne fortælle noget om Mandemarke i gamle dage. Det blev starten til den nuværende hjemmeside.

Hendes forklaring om personerne på fotoet gengives her (med indsatte links til personernes data på den nævnte stamtræsside).

I forreste række fra venstre sidder Paps søster Caroline (Sidse Caroline Hansen) der senere døde i barselsseng. Pap (Peter Andreas Pedersen) sidder med en terrier på skødet ved siden af sin far (Anders Pedersen). Den lille dreng i hvidt er Frederik og Kristines Petersens søn. Frederik kørte rundt med æg på Møn. Forældrene til Frederik ses yderst til venstre i bagerste række.

Her tager hun nok fejl, for den lille dreng i hvidt må være Hakon Petersen, som er yngste søn af Jens Jørgen Pedersen med overskægget yderst til højre stående foran sin kone Johanne, der var døbt Ellen Johanne Andrea. Da Hakon var født 27. juli 1909 må fotoet være taget sidst på året i 1909. Det er dog rigtigt at det er Frederik Pedersen og Christine Pedersen, som ses yderst til venstre i bagerste række, og at Frederik kørte rundt med æg på Møn. De blev dog først gift 13/8 1914 og fik deres første barn Jens Åge Pedersen den 19/1 1915. Da Jens Jørgen yderst til højre døde allerede den 16/3 1915 må fotoet også være taget før Frederik fik barn. 

Men lad os vende tilbage til oldebarnet til de 2 gamle og fortællingen om personerne i første række til højre efter den lille dreng i hvidt:

Mor Stine (Ane Kirstine Pedersen) er flankeret af svigerdatteren Johanne (Ellen Johanne Andrea Madsen), som er gift med Jens (Jens Jørgen Pedersen) bag hende bagerst til højre. Sammen har de datteren Eli (Eli Petersen) på skødet. Dernæst de 2 yngste, døtrene Anna (Anne Martine Hansen) med hunden i favnen og bag hende mongolpigen Signe (Nielsine Elmine Pedersen). Ved siden af Jens står broderen Hans (Hans Christian Pedersen) og søsteren Kristine (Marie Kristine Jacobsen). Kristine fik et barn uden for ægteskab, hvilket kastede skam over familien og Kristine blev smidt ud at tjene som sypige, men familien slog ikke hånden af hende. På bordet ses billeder af afdøde slægtninge.

Det var altså hvad oldebarnet har fortalt, men for at få styr på hele den omfattende familie skal det her opsummeres. Personerne er forrest fra venstre mod højre:

Karoline, Sidse Caroline Hansen, som senere døde i barselsseng i 1922. Dernæst den ældste søn Peter Andreas Pedersen med terrier. Han var købmand i Mandemarkes landsby. Dernæst Anders Pedersen med fuldskæg, som altså var far til de 8 voksne børn der er med på fotoet. Mellem ham og hans kone står barnebarnet i hvidt, Hakon Petersen, som var født 27/7 1909 som yngste søn af Jens Jørgen Pedersen med overskægget bagerst til højre, som står foran sin kone Johanne, der var døbt Ellen Johanne Andrea Madsen, som sidder med deres første barn Eli Petersen, f. 26/3 1908, på skødet.

Lad os fortsætte turen mod højre fra det lille barnebarn i midten: Først kommer Anders Pedersens kone Ane Kirstine Pedersen, som oldebarnet i sin fortælling om fotoet kaldte ’mor Ane’, selv om hun formentlig brugte navnet Kirstine. Dernæst kommer svigerdatteren Ellen Johanne Andrea Madsen, som var gift med Jens Jørgen (bagerst til højre) med deres ældste datter Eli Petersen på skødet. Yderst til højre sidder den næstyngste datter Anne Martine Hansen med hund. Både hun og hund ses også på det tidligere foto ude fra haven.

Bag hende står Nielsine Elmine Pedersen (med Downs syndrom). Fortsætter vi videre mod venstre er det Jens, altså Jens Jørgen Pedersen med overskæg, dernæst den yngste af sønnerne Hans Christian Pedersen, datteren Marie Kristine Pedersen (gift med Jens Peter Jakobsen), sønnen Frederik Pedersen og datteren Christine Pedersen.

Bagerst i midten var det altså datteren Kristine, Marie Kristine Jacobsen, der som 27-årig fik et barn udenfor ægteskab, Frederik Christian Jakobsen, født 28/10 1907 i Magleby sogn. Selv om familien ifølge oldebarnet ikke slog hånden af hende, men sendte hende ud at tjene, så er hun altså med på det store familiefoto – men uden barnet! Hun blev senere blev gift med Jens Peter Jakobsen, og de fik i Fanefjord den 10/6 1916 tvillingerne Alfred Jakobsen og  Elise Jakobsen. Ved folketællingen i 1921 i Fanefjord kommune bor de sammen med alle 3 børn, og det fremgår at Kristine og Jens Peter sammen med drengen Frederik Christian er kommet til Fanefjord i 1915 fra Magleby. Det tyder på at de først er blevet gift i 1915, og at Jens Peter har taget Kristines barn til sig. Ved folketællingen i 1925 er hendes søn dog ikke med, men han har også her været 18 og mø være kommet ud at tjene.

Da den lille dreng i hvidt, Hakon, var født 27. juli 1909, kan fotoet være taget sidst i 1909. Den ældste af sønnerne, Peter Andreas nr. 2 fra venstre, blev i øvrigt gift den 19/11 1909 med Anna Jacobsen som ikke er med på fotoet. Når de 2 andre brødre har deres koner med på familie fotoet, tyder det på at det må være taget kort forinden. Da Ane Kirstine – Anders Pedersens kone – fyldte 60 år den 18/10 1909 kan det have været anledningen til at samle hele familien til fotografering! Den lille Hakon har i så fald kun været 3 mdr. gammel og ser måske ældre ud, men det ser også ud som om Kristine, der står lige bag ham og ser meget koncentreret ud, holder ham med sin højre hånd om maven på ham.

Med på fotoet er naturligvis ikke de 2 sønner Niels Pedersen og Niels Pedersen der begge døde som små, og heller ikke sønnen Christian Valdemar Pedersen, der døde som 24-årig af lungebetændelse den 27/3 1907. Men ellers er alle de følgende 8 børn med på fotoet om hvem der kan fortælles følgende:

  1. Peter Andreas Pedersen 25/6 1876 – 4/1 1933. Fik børn 16/11 1910 og yderligere fem frem til 16/12 1923). Han blev som 33-årig gift den 19/11 1909 med 20-årige Anna Jacobsen fra Nyborre.
  2. Jens Jørgen Pedersen 13/12 1877 – 16/3 1915. Fik børn 26/3 1908 og 27/7 1909.
  3. Frederik Pedersen 5/6 1879 – 16/3 1963 Fik 4 børn fra 19/1 1915 til 1920 efter at være blevet gift som 35-årig den 13/8 1914 med den 29-årige Christine (Christine Olsen bagerst til venstre på fotoet).
  4. Marie Kristine Jacobsen 28/9 1880 – 21/6 1966. Fik som 27-årig barn udenfor ægteskab 28/10 1907, og blev senere gift og fik tvillinger 10/6 1916.
  5. Sidse Caroline Hansen 27/8 1884 – 6/1 1922. Blev 4/8 1911 som 26-årig gift med den 34-årige Hans Peder Hansen, og de fik 2 børn 7/6 1912 og 9/3 1915, men både hun og deres tredje barn døde under fødslen 6/1 1922.
  6. Hans Christian Pedersen 24/10 1886 – ?
  7. Anne Martine Hansen 18/3 1893 – ?
  8. Nielsine Elmine Pedersen 17/4 1895 – ? (født med Downs syndrom)

Afslutning?

Denne slags historier kan aldrig afsluttes, og læsningen kan fortsætte ved historien om gården på Kraneledvej 12 eller ved historien om hans søn Peter Andreas Petersen og familie, som altså er Anders Pedersens og Kirstines ældste søn, der blev købmand i Mandemarke.

Fra sidstnævnte historie skal dog på dette sted gengives følgende lange afsnit – med bemærkning om at den indledende advarsel om at springe afsnittet over fortsat er gældende!

Stamtræer har mange grene, jo længere man kan komme tilbage

Hvis du har tilbøjelighed til at blive svimmel, anbefales det at springe ned til næste afsnit ‘Ikke flere stamtræer’! De følgende oplysninger er hentet fra slægtsforskningssiden Geni.com, og alle de anførte personlinks er til denne side (‘genvejstasten’ for at komme tilbage hertil er ‘ALT+VENSTREPIL’). Første gang man følger et link til denne stamtræsside, bliver man bedt om at legitimere sig. (Det er gratis og medfører ingen reklamer o.l.).

Lad os starte med forfædrene til PAP’s far Anders Petersen, og lad os begynde forsigtigt med PAP’s farfar, altså Anders Pedersens far, for her vides kun at han hed Peder Andersen (f. 1/2 1814 i Borre Sogn) og var søn af Anders Michaelsen og Marie Kirstine Pedersdatter. Om tipoldefaren Anders Michaelsen vides kun at han var født i 1767, og om tipoldemoren at hun var født i 1773.

Stamtræet for PAP’s farmor Marie Hemmingsdatter, der ved ved folketællingen i 1880 som 64-årig boede hos sin søn og sit 3-årige barnebarn, der som voksen blev kaldt PAP, er mere interessant. Hun var i øvrigt blevet gift med sin mand Peder Andersen den 15/11 1841 i Magleby kirke.

Marie Hemmingsdatter var datter af Hemming Hemmingsen og Sidse Rasmusdatter. Lad os følge sporet tilbage fra disse 2 oldeforældre til PAP (ud af de i alt 8 oldeforældre), dels for at se hvor langt man kan komme tilbage, dels for at se familiernes rødder på Østmøn – enten i Magleby Sogn eller i Borre Sogn, som eksempelvis Mandemarke, Busene, Busemarke og Magleby samt Borre og Nyborre (alle de første hører til Magleby Sogn og de 2 sidste til Borre Sogn). Somme tider stod kun sognet nævnt i kirkebøgerne, andre gange nævnes også stedet i sognet mere præcist (f.eks. ‘Klintholm Bjergmark’ jfr. tidligere bemærkninger).

PAP’S farmors far Hemming Hemmingsen, f. 1782 i Magleby Sogn, død 5/3 1831 i Magleby Sogn, var søn af Hemming Christian Hemmingsen og Kirsten Nielsdatter (hendes 2. ægteskab).

Hemming Christian (f. 1753, død 1786 i Busemarke) var søn af Hemming Hemmingsen (f. 1715, resten ukendt) og Stine Catrine Farum (om hvem der ikke er nærmere oplysning). Oldemoren Kirsten Nielsdatter (født i 1744 i Busemarke og død som 70-årig den 13/3 1814) var datter af af Niels Nielsen og Maren Nielsdatter (om hvem der ikke er andre oplysninger end deres navne).

PAP’s farmors mor Sidse Rasmusdatter (f. 6/6 1783 i Magleby Sogn, død 12/4 1861 i Magleby Sogn), var datter af Rasmus Jørgensen Seye (f. 1750 i Mandemarke) og Elisabeth Jacobsdatter (f. 1753 i Budsemark). Og her bliver stamtræet virkelig frodigt!

Lad os først følge tipoldefaren Rasmus Jørgensen Seye. Han var søn af Jørgen Rasmussen Seye (f. 1716 i Magleby, død 1781 i Magleby Sogn) og Giertrud Hansdatter. Mændene har altså brugt tilnavnet Seye efter deres sædvanlige efternavn (=fars fornavn+sen), for Jørgen Rasmussen Seye var selv søn af Rasmus Hansen Seye (f. 1676 i Mandemarke, død 1736 i Mandemarke) og Christine Cathrine Hemmingsdatter (f. 1696 i Mandemarke, d. 1774 i Mandemarke). Hun kaldtes også ‘Hemmingsdatter Seye’ for hendes far hed Hemming Jørgensen Seye (f. 2/4 1626 i Magleby, d. 1693). Og han havde tilnavnet ‘Seye’ fra sin far Hemming Olufsen Seye (f. ?/4 1575 i Budsemark, d. 7/4 1647 i Budsemark), som havde det fra sin far Oluf Nielsen Seye (f. 1558 i Budsemark, d. 30/5 1596 i Budsemark), der var søn af Niels Seye om hvem der ikke er andre oplysninger end navnet. Men så langt tilbage har man altså i familierne fulgt navnetraditionen med en kombination af patronym og slægtsnavn – altså søn/datter tilføjet farens fornavn med tilføjelse af ‘Seye’. (Slægtsnavnet ‘Seye’ findes i øvrigt omtalt 57 gange under Slægtsfragmenter 1656-1875 under fanebladet ‘Studerekammer’ her på Mandemarkes hjemmeside).

Følger vi efter dette sidespring tipoldemoren, altså PAP’s oldemor Sidse Rasmusdatters mor Elisabeth Jacobsdatter (f. 1753 i Budsemark), kan man se at hun var datter af Jacob Hansen og Anna Olufsdatter. Tip-tip-oldefaren Jacob Hansen (f. 1712 i Magleby Sogn, død som 74-årig i Budsemark i 1786) var søn af Hans Isaachsen (f. 1680 i Mandemark, d. samme sted i 1748) og Maren Larsdatter (f. 1713 i Udby, Stege  Landsogn, død samme sted i 1713 som 22-årig). Tip-tip-tip-oldefaren Hans Isaachsen (f. 1680 i Mandemarke, død samme sted i 21/1 1748), som kan følges længere tilbage, var søn af Isaach Hansen (f. 1645 i Mandemark, d. samme sted i 1717) og Johanna Joensdatter …

Men lad os lige puste lidt ud ved disse to 4*tip-oldeforældre (ud af 128 mulige) som PAP har på sin fædrene side, hvor vi altså er kommet syv generationer tilbage i hans forfædre.

På Geni.com er der nemlig også en indgang til stamtræet for PAP’s mor ‘Ane Kirstine Pedersen (Jørgensdatter)‘ (f. 18/10 1849 i Nyborre). Heraf fremgår – hold tungen lige i munden! – at PAP’s morfar var Jørgen Rasmussen (f. 8/8 1811 i Nyborre, død 24/11 1889 i Nyborre), som var søn af Rasmus Olsen (f. 1772 i Nyborre, død 5/12 1854 som 82-årig i Nyborre), der var søn af Ole Jacobsen (f. 1742 i Busemarke, død 1/6 1784 i Ålebæk), som var søn af Jacob Hansen (f. 1712 i Magleby Sogn, død som 74-årig i Busemarke marts 1786), der var søn af Hans Isaachsen (f. 1680 i Mandemarke, død 21/1 1748 i Mandemarke), som var søn af Isaach Hansen (f. 1645 i Mandemarke, død december 1712 i Mandemarke), der var søn af Hans Skytte (f. ca. 1600, død august 1656 i Mandemarke). Så Hans Skytte der var en af PAP’s 5*tip-oldefædre (ud af 128 mulige!) stammede altså også fra Mandemarke!

Men hovsa, har vi ikke allerede hørt om Jacob Hansen, Hans Isaachsen og Isaach Hansen før? Jo, for vi stoppede ved PAP’s fædrene linje ved den 4-dobbelte tipoldefar Isaach Hansen. Og nu dukker de samme personer op igen ved den mødrene linje, for Jacob Hansen havde både datteren Elisabeth Jacobsdatter og sønnen Ole Jacobsen. Jacob Hansen havde 9 børn med 2 koner og er blevet både tip-tip-tip oldefar til PAP på hans mødrene side og tip-tip oldefar på hans fædrene side – altså både 3*tip-oldefar og 2*tip-oldefar! Finder man den rigtige vej tilbage i PAP’s stamtræ, kan man altså finde Jacob Hansen både 5 og 6 generationer tilbage.

Det var så sporet efter Isaach Hansen, men vi mangler at følge hans kone, som var PAP’s 4*tip-oldemor (7 generationer tilbage). Johanna Joensdatter  (f. 1651 i Sømarke, død 1724 i Mandemarke som 73-årig), var datter af Joen Pedersen Smed og Lisbeth Andersdatter. Joen Pedersen Smed (f. 1620 i Sømarke, Magleby Sogn, død 1659 samme sted som 39-årig) var søn af Peder Jensen Joensen og Kirsten Nielsdatter. Peder Jensen Joensen (f. ca. 1592 i Sømarke, død 1652 samme sted) var søn af Jens Joensen og ? (mor ukendt).

Der er ikke flere oplysninger om forfædrene til Joen Pedersen Smed, men så er vi også kommet 10 generationer tilbage fra PAP!

Siden han kaldtes Joen Pedersen Smed, kunne man forestille sig at han har været smed, og siden han dør i 1659 i Sømarke, kunne man få den tanke at han har været smed i Sømarke. Lokalhistorisk Forening Møn udgav i 2018 bogen ‘Smedjer på Møn’, som indeholder en omtale af smedjen i Sømarke, som man dog først mener blev opført omkring 1760. Men der har før da boet smede i Sømarke, som forventes at have brugt såkaldte feltesser. Bogens historie begynder først omkring 1650, hvor en Michel Jensen blev fæstegårdsmand og smed i Sømarke (på gård nr. 11, matr. 3) og der også kom en smedesvend Anders Olsen, som flyttede ind i gadehus nr. 2. Joen Pedersen Smed har utvivlsomt været en af deres forgængere!

Men tilbage til Joen Pedersen Smeds kone Lisbeth Andersdatter (f. 1625 i Magleby, Magleby Sogn, død i Sømarke i 1658 som 33-årig efter vist nok at havde fået 7 børn). Hun var datter af Anders Hollænder og Karen ?. Om Anders Hollænder vides kun at han var født 1590 og død omkring 1635 i Westud, Borre Sogn. Og om Anders Hollænders kone Karen vides kun, at hun var født 1595 i Westud, Borre Sogn og var død i 1645 som 50-årig.

For at afslutte – med det korte af det meget lange – så er PAP altså efterkommer af rigtig mange generationer som har levet på Østmøn, hvoraf nogle grene af stamtræet har kunnet følges op til 300 år tilbage før PAP’s fødsel i 1876.

Senest revideret april 2023, Flemming Deleuran