Busenevej 10 (Nyt 12/2019)

UDVIDET HISTORIE november 2019: Huset i gamle dag – historien tilbage til 1798 (spring til afsnit)

I dag bor Jørgen Bindesbøll i huset, som har matr. nr. 27b.

Ejendommen kan ses fra luften på Krak med mulighed for at få vist matriklens grænser.

31. december 2007

31. december 2007 (klik for at se det i stort format)

Pulversneen lå i et ti centimeter klart hvidt lag og skinnede mod en frostklar sprød blå februar himmel, da smykkekunstner og guldsmed Jørgen Bindesbøll i 1985 blev kørt til Mandemarke for at se på enkefrue Kristine Hansens hus, hvis barndomshjem havde været henne på Strædet 12, så hun havde ikke flyttet sig langt i sit lange liv (som det også var tilfældet med mange andre af landsbyens beboere).

Det hvide limstenshus fra 1850 (ifølge Bygnings- og Boligregistret er det fra 1880) var godt nok faldefærdigt. Og guldsmeden brød sig absolut ikke om, at de småsprossede bondevinduer var udskiftede med de den gang moderne et-fags ditto, som han kalder akvarievinduer.

busenevej-10_BindesbollPort

Men huset havde sjæl og afspejlede, at her havde boet sparsommelige folk med en æstetisk sans. Sammen med omgivelserne den fantastiske vinterdag gav det udslaget. For Jørgen stod i en situation, hvor hans liv skulle ind i en anden gænge. Han var træt af byen og dens virkelighedsfjerne lidt syntetiske galleriverden. Så huset blev i 1985 erhvervet for 165.000 kr., som endda var lidt over den offentlige vurdering på 130.000.

Jørgen vendte ryggen til værkstedet i Store Kongensgade i København for at starte en ny kunstnerisk bane i Mandemarke. Samme år blev sønnen Kristen født i Mandemarke. Og Jørgen mener selv at have fået et klarere kunstnerisk syn på grund af flytningen. I hvert fald konkluderer han 10 år senere:  “Byen har en hektisk nervøs energi. Men de store visioner får man på landet.”

Huset var i en tilstand, hvor Jørgen sammen med ekshustruen Lisa Fiori bogstaveligt talt blev nødt til at skille det hele ad og bygge det op igen. Inden stenene blev pillet ud af det halvrådne bindingsværk, blev de sirligt nummereret for igen at kunne blive sat op på den rigtige plads i det nye tømmer.

Blandt andet valgte Jørgen og Lisa at bevare den gamle staldel af huset som den var udvendigt. Derfor er huset i dag et af de sjældne eksempler på, hvor man kan se hvor husdyrene engang har gået, for stort set alle huse i Mandemarke havde i tidernes morgen en afdeling for folk og en for fæ.

Noget blev der da lavet om. Det store vindue i sydgavlen er klunset fra en Københavnsk container. Og senere er der også kommet en stor dobbeltdør i den modsatte gavl fra stuen ud mod haven.

Hoveddøren er den gamle dør mellem dagligstuen og den fine stue fra Jørgens eget fødehjem i Billund.

Det smukt udskårne vindfang er en kopi af det originale, som stod der dengang Valdemar Hansen boede der. Det havde Valdemar fået fra indgangsportalen til Brugsen i Borre, der skulle gøres større. Stilen var karakteristisk for Møn og vindfanget mindede til forveksling om Valdemars forhenværende vindfang, der var ved at falde fra hinanden af råd og ælde.

2. januar 2011

2. januar 2011

Frem til 1995 havde Jørgen galleri i den gamle stald, hvor der bare var strøget sand på gulvet. Men i begyndelsen af 2010-erne moderniserede Jørgen stalden og lagde fliser på gulvet, så det i dag bruges som et ‘rigtigt’ galleri, der holder åbent i perioder. Så er skiltet ‘Galleri Mandemarke’ sat op i hækken ud mod vejen.

Jørgen holder reception

Du kan se nogle af Jørgens ting, herunder  de udstillede smykker fra sommeren 2016 ved at følge linket til den særlige side om Jørgen under ‘Kunstnerne’. 

160716-047

En stor del af den kunst og de smykker han skaber er ofte solgt på forhånd til kunder, der har kendt ham igennem længere tid.

Mandemarke og naturen omkring er tæt på Jørgens sjæl.

En af de store oplevelser fandt første gang sted foråret 2005, hvor en natugleunge faldt ud af Jørgens den gang meget forfaldne trægavl mod nord og tilbragte flere uger af sin barndom bag hans udendørs olietank, mens moderen holdt vagt i det nærliggende blomstrende æbletræ. Historien gentog sig i foråret 2007 med den lille forskel, at der denne gang faldt hele tre ugleunger ud af gavlen. Alle overlevede og tilbragte deres første sommer rundt om i landsbyen, blandt andet end del i haverne til Busenevej 15 og 17, hvor de mange gange blev set sidde helt tæt op ad hinanden på en gren.

Netop naturen har fået Jørgen til at skrive en række digte herunder et om stemningen midt i september:

Midt september
Vejret skifter hurtigt her
Snart stille sol og biers summen
Snart heftig vind og blades sus
Tågemorgener grønt i gråt
Skyers flugten, fugletræk
Pragtfuld Stjernehimmel

Tidligere ejere af Busenevej 10

I mere end 50 år nåede Valdemar og Kristine Hansen at bo sammen i huset på Busenevej 10, inden Valdemar døde af kræft i 1982 – året før deres diamantbryllup (til orientering for moderne generationer holder man diamantbryllup, når man har været gift i 60 år).

I forbindelse med deres guldbryllup i 1972 (efter 50 år) blev Valdemar foreviget af Svend Aage Olsen, og akvarellen kan ses ved omtalen af ham.

Det lille foto nedenfor er fra slutningen af halvfjerdserne, hvor meget havde forandret sig. De gamle sprossede vinduer var udskiftet med ‘moderne’ ditto i akvariestil (dog ikke helt så ‘akvarieagtige’ som de senere termoruder man brugte, hvor det var hele vindueshullet som blev fyldt ud med eet stort termoglas). Ligesom de fleste andre huse i Mandemarke var stråtaget blevet erstattet af den mere arbejdsfri og praktiske eternit. Faktisk var det så længe siden, at mos og alger allerede havde fået godt fat.

busenevej-valdemar_ValdKirst

Folketællingen i 1925, hvor man også kan se at de alle var født i Magleby sogn:

Valdemar Hansen 2.5.95 Magleby Husfader Arbejdsmand
Kristine Petrea Hansen 20.11.97 Magleby Husmoder
Astrid Hansen 14.3.23 Magleby Barn
Poul Edvin Hansen 14.3.23 Magleby Barn

Ved folketællingen i 1930 boede følgende i huset:

Valdemar Hansen 2/5 1895 Husfader Husmand
Kristine Petrea Hansen 20/11 1897 Husmoder  
Astrid Hansen 14/3 1923    
Poul Evind Hansen 14/3 1923    

Ved folketællingen i 1940 var der kun de gamle tilbage:

Valdemar Hansen 2/5 1895 Husfader Land og Fabriksarb. Holme Saftstation
Kristine Petrea Hansen 20/11 1897 Husmoder Malkning og Markarb.

Her blev også anført deres bryllupsdato: 27/4 1923

Astrid som 12-årig i 1935

Valdemar og Kristine var blevet gift i 1923 og havde fået 2 børn, Astrid og Poul.

Men der var også en anden svunden tid som man kan se på næste billede nedenfor, hvor Kristine engang først i 1940’erne blev fotograferet foran huset med familiens to køer og ene ponyhest, der sammen med en ged plus to-tre grise beboede den sydlige staldende af huset, hvor Jørgen Bindesbøll senere har indrettet atelier.

Ifølge Astrid som senere blev gift Olsen stammer de tynde grene på fotoet fra et rosentræ, der i sæsonen fyldte en del af taget med duftende roser.

busenevej-valdemar_Kirstinehest

Ikke alt lugtede lige godt dengang. “Vi havde en ged. Den lugtede ikke godt. Mor malkede den. Men den mælk skulle jeg ikke nyde noget af. Så mor brugte den til madlavning og den slags,” erindrer Astrid Olsen.

I lighed med de fleste andre i Mandemarke havde Valdemar og Kirstine fået tildelt en jordlod af godset. Deres 4 tønder jord lå langt nede ad Rakkerbakken på venstre side af vejen. “Hver morgen gik mor med køerne ned på vores græsstykke og hjem igen om aftenen. Men det var kun en del af det, som blev brugt til græsning. Vi dyrkede både korn og Roer.”

busenevej-valdemar_ValdHusStraa

“Far var altid på arbejde. Foruden at passe sin egen jord kørte han i mange år rundt med et tærskeværk”.

Valdemar på toppen af tærskeværket ude i Sømarke

Valdemar købte i 1927 sit hus af godset, der den gang var løbet ind i økonomiske problemer. Dermed kom Astrid og Paul som så mange andre Mandemarke-børn i den periode til at vokse op i en familie af nyskabte selvejere. (Ifølge folketællingen for 1925 boede Valdemar og Kristine allerede i huset sammen med tvillingebørnene Astrid og Paul fra 1923).

busenevej-valdemar_PoulAstrid

Ungdomsbilleder af Valdemar og Kristine

busenevej-valdemar_ValdmPort

 

busenevej-valdemar_ValdHusEte

Huset med nylagt eternittag

Kristine døde i en alder af 96 år i 1993 efter at være faldet på plejehjemmet.

Ejendommens blad i tingbogen fra 1927 til 1995

Hvis du vil se hvordan tingbogen så ud i gamle dage før den blev digitaliseret, så kan du åbne den gamle protokol for denne ejendom og se den på en ny fane ved at klikke HER.

Man kan se at Valdemar Hansen i 1927 fik skødet på ejendommen fra Sofus Scavenius, og at hans kone Kristine Petrea Hansen fik tinglyst skifteretsattest som adkomst for i 1985 at kunne sælge huset til Jørgen Bindesbøll Nielsen og Lisa Maria Fiori for 165.000 kr. I 1995 fik Jørgen Bindesbøll tinglyst en bodelingsoverenskomst som eneejer, samtidig med at han foreviste dokumentation for at have droppet Nielsen i sit efternavn.

Man kan også se at ejendommen indtil 1961 var en landbrugsejendom, hvor et jordstykke som i 1961 havde matr. 4g blev frastykket og sammenlagt med gårdejer Finn Gråberg Carlsens landbrugsejendom (Busenevej 19).

Huset i gamle dage

Udsnit af kort fra 1798 – det centrale Mandemarke med matrikelnumrene i sort

Huset på Busenevej 10 har matr. 27 og ses på udsnittet af det gamle kort fra 1798 lige syd for byens gadekær, som den gang lå lige midt i landsbyen. Det har sikkert også været meget praktisk, når man skulle vande de større husdyr som man havde opstaldet rundt omkring i landsbyen.

Da gadekæret på et tidspunkt er taget ud af brug er arealet blevet inddraget i grunden her så ejendommen som i dag har matr. 27b nu er på 1.150 m2.

Jørgen Bindesbøl har har fortalt, at den forrige ejer Valdemar Hansen fyldte den sidste rest af det som han kaldte ‘branddammen’ op med jord engang i 1960-erne. Baggrunden var de mange myg der blev klækket i det lille vandhul, som efterfølgende flyttede ind i buskene i hans baghave.

Da der blev gravet ud i forbindelse med kloakeringen af Mandemarke, og der på dette sted (midt i det trekantede felt på kortet ovenfor) blev placeret en underjordisk pumpestation, blev der dybt nede fundet skaller af forskellige ferskvandssnegle, hvilket bekræfter at der i rigtig mange år har været gadekær på stedet.

I 1798 – og mange år derefter – hørte der  også en mindre jordlod til huset som lå udenfor landsbyen. På det gamle kort fra 1798 som udsnittet ovenfor er taget fra, kan man zoome ind på de sidste parceller  næsten ude ved Høvblege og finde et jordstykke hvor der med sort skrift står: No 27 Peder Hansen, som vi kommer tilbage til senere (det er det fjerdesidste af de 14-15 jordstykker som hørte til forskellige huse i landsbyen).

Man kan se på kortet ovenfor at husene på matr. 27 og 28 har ligget ud til den nuværende stikvej  fra Busenevej, som ikke længere har noget navn men i mange år blev kaldt Smedestræde, fordi landsbyens smede boede lige overfor i matr. 22. Og man kan se at husene på matr. 27 og 28 – Busenevej 10 og 12 – den gang har ligget direkte i forlængelse af hinanden gavl mod gav. Det har haft konsekvenser, for Stege Branddirektorats forsikringsprotokol fra 1858-78 afslører et dramatisk begivenhed den 31. juli 1874, hvor der har været en større brand i Mandemarke. Begge husene på Busenevej 10 og 12 nedbrændte nemlig sammen med et par andre nærliggende huse, som vi kommer tilbage til.

I dag er de to huse på Busenevej 10 og 12 placeret på en helt anden måde, og er ifølge kommunens oplysninger (Bygnings- og Boligregistret) opført i henholdsvis 1880 og 1875, hvilket passer med oplysningerne om at de tidligere huset nedbrændte i 1874.

Vi har allerede set på folketællingerne fra 1925, 1930 og 1940 og beboerne i huset her. Men hvad med de ældre folketællinger? Der er jo med forskellige tidsintervaller blevet foretaget optegnelser af Mandemarkes beboere siden 1787!

Først fra 1901 begyndte man at oplyse matrikelnummer på det hus folk boede i, så derfor er man lidt på herrens mark, hvis man vil prøve at finde ud af, hvem der igennem tiden har boet i hus på Busenevej 10 (som i dag matr. 27b).

Hvis du har læst nogle af historierne om andre huse vil du have set, hvordan det nogle gange er lykkedes at grave tilbage i tiden gennem folketællingerne, da folk blev jo som regel blev boende længst muligt samme sted . I eget hus, som man ville sige i dag, selv om det jo var Klintholm Gods som den gang ejede alle husene.

Lad os i stedet for at grave baglæns i tiden springe tilbage til folketællingen den 18. februar 1834, hvor der i Mandemarkes område boede 257 personer. På den tid var der nemlig  også udarbejdet nogle såkaldte ‘hartkornsprotokoller’, som skulle danne grundlag for datidens ejendomsbeskatning. For allerede den gang havde man brug for at finde ‘et retfærdigt grundlag’ for at beskatte borgerne på, som du kan læse mere om her på hjemmesiden – i den lange historie fra 2019 Om hartkornsprotokoller m.v.

Ejendommenes matrikelnumre var den gang de samme som nu, bortset fra at der kan være tilføjet bogstaver, hvis en grund senere er blevet opdelt eller ændret. Ifølge Mandemarkes hartkornsprotokoller hed brugeren af matr. 27 nemlig Peder Jensen Vilsted (og Busenevej 10 har i dag matr. 27b). Så lad os søge efter ham på afskriften af de gamle skemaer fra folketællingen i 1834. De svært læselige skemaer er heldigvis blevet afskrevet, men prøv selv at finde ham på det originale skema. Det er følgende husstand ‘40 et Huus’ , hvor der ud fra den oplyste alder er indsat en kolonne med omtrentligt fødeår:

Peder Jensen Wildsted 53 1781 Gift Dagleier
Ane Kirstine Hansdatter 27 1807 Gift hans kone
Peder Jensen Frimann 32 1802 Gift Inderste Tjener
Bodil Olsdatter 35 1799 Gift hans kone
Lars Pedersen 10 1824 Ugift deres Søn

Her finder vi ham med navnet stavet lidt anderledes sammen med en anden familie, hvor manden også hed Peder Jensen. Det var sikkert derfor de begge har fået tilnavne. Den anden var ‘Inderste’, dvs. at han var en jordløs lejer. Han arbejdede tillige som tjener, og det må have været på Klintholm Gods.

Et lille indskud: Tjenerens søn Lars Pedersen fik et meget spændende liv, som har givet anledning til en lang historie her på hjemmesiden (som er en af de mest besøgte). Han endte nemlig med at udvandre til Argentina, hvor han tog navnet ‘Pedro Mandemark’ (link til historien – åbnes i ny fane). Og han fik mange efterkommere i Argentina som stadig har bevaret minder om dansk kultur – og gamle familiefotos!

Men tilbage til Peder Jensen Vilsted (man kan aldrig regne helt med stavningen på folketællingsskemaerne). Ifølge en lidt tidligere hartkornsprotokol havde brugeren før ham  nemlig heddet Peder Hansen, der som tidligere nævnt har været anført som bruger af et mindre jordstykke næsten ude ved Høvblege.

Desværre blev der ikke foretaget nogen folketællinger mellem 1801 og 1834, fordi Danmark havde andre og større udfordringer med deltagelse i Napoleonskrigene (på den tabende parts side, hvorfor vi mistede Norge) samt statsbankerot i 1813! Derfor gør springet på 33 år det svært at følge eventuelle forbindelser mellem beboerne i de enkelte huse.

I 1801 var der flere som hed Peder Hansen, så det er ikke til at vide om det er en af dem som den gang har boet i hus på Busenevej 10. To af dem blev senere gårdmænd i forbindelse med udskiftningen i 1803-1804, så dem har det næppe været.

En tredje var i 1801 en 52-årig væver som også ved den første folketælling i 1787 boede i et hus med sin kone. Så om det er dem der har boet i huset på Busenevej 10 i 1801 er ikke til at vide. Men et hus har der været, som det fremgik af det gamle kort ovenfor, selv om det som nævnt lå på en helt anden måde på grunden end det nuværende hus fra 1880.

Længere tilbage end 1834 kan vi altså ikke komme uden at bevæge os ud i gætteri.

Seks år efter 1834 blev der i 1840 foretaget folketælling igen. Peder Jensen fra 1781 er i alt fald er fraværende den 1. februar. Hans godt 25 år yngre kone (sikkert af hans andet ægteskab) Ane Kirstine Hansdatter fra 1807 står anført som gift. Hun findes i 1840 i et hus med 3 husstande, som udgøres af 3 kvinder, hvoraf de to førstnævnte er gift uden at deres mænd er registreret:

Maren Kirstine Larsdatter 22 1818 Gift Huusmandskone
Ane Kirstine Hansdatter 33 1807 Gift Inderste
Ane Sophie Pedersdatter 1 1839 Ugift hendes Datter
Karen Marie Frederiksdatter 50 1790 Enke Inderste, Væverske
Marie Christine Pedersdatter 18 1822 Ugift hendes Børn
Ane Cathrine Pedersdatter 13 1827 Ugift hendes Børn

Den førstnævnte Maren Kirstine Larsdatter, der er gift uden hjemmeboende mand, har i 1845 sin mand Jens Pedersen hjemme. I 1845 bor hun stadig i hus med Ane Kirstine Hansdatter, der stadig står anført som gift (formentlig stadig med Peter Jensen Vilsted) uden at have manden hjemme.

Den sidstnævnte familie, Karen Marie Frederiksdatter og hendes to døtre, boede i 1834 i et endnu ikke identificeret hus, hvor hun stod anført som gift men uden registrering af hendes mand, som til fornavn må have heddet Peder efter børnenes navne at dømme. Sandsynligvis er hun efter at være blevet enke flyttet ind hos Ane Kirstine Hansdatter og Maren Kirstine Larsdatter.

Formentlig har alle de fraværende mænd været indkaldt til militærtjeneste.

Ved folketællingen frem år senere i 1845 findes de 2 førstnævnte kvinder igen, hvor Maren Kirstines mand nu er kommet tilbage og de også har fået 2 børn:

Jens Pedersen 31 1814 Huusmand, Dagleier
Maren Kirstine Larsdatter 27 1818 hans Kone
Lars Jensen 5 1840 barn
Ane Sophie Jensdatter 3 1842 barn
Ane Kirstine Hansdatter 38 1807 Indsidderske
Ane Sophie Pedersdatter 6 1839 hendes Datter

Fem år senere i 1850 er også Ane Kirstine Hansdatters mand Peder Jensen Wilsted endelig kommet tilbage. Han er nu 70 og man kan undre sig over, hvor han har været i de mange år siden 1834, idet han hverken i 1840 eller 1845 har opholdt sig i Mandemarke.

Jens Pedersen 36 1814 Husmand og Dagleier, Huusfader
Maren Kirstine Larsdatter 33 1817 Hans kone
Lars Jensen 10 1840 deres Børn
Ane Sophie Jensdatter 8 1842 deres Børn
Kirstine Jensdatter 5 1845 deres Børn
Ane Marie Jensdatter 3 1847 deres Børn
Kirsten Jensdatter 1 1849 deres Børn
Peder Jensen Wilsted 70 1780 Husfader, Inderste og Røgter
Ane Kirstine Hansdatter 43 1807 hans Kone
Ane Sophie Pedersdatter 11 1839 deres Barn

Går vi yderligere 10 år frem i tiden til 1860, finder vi dem alle igen:

Jens Pedersen 46 1814 Husmand Daglejer
Maren Kirstine Larsdatter 42 1818 Hans Kone
Sophie Jensdatter 18 1842 Deres Barn
Marie Jensdatter 13 1847 Deres Barn
Kirsten Jensdatter 11 1849 Deres Barn
Kirstine Jensdatter 9 1851 Deres Barn
Karen Kirstine 5 1855 Deres Barn
Hans Peder Jensen 2 1858 Deres Barn
Peder Jensen Vilsted 81 1779 Aftægtsmand
Ane Kirstine Hansdatter 52 1808 Hans Kone

Jens Pedersen og hans kone har nu fået 7 børn, hvoraf det ældste nu er flyttet hjemmefra. Peder Jensen Vilsted er nu aftægtsmand, og det vil være nærliggende at antage, at Jens Pedersen er hans søn af et tidligere ægteskab, som nu tager sig af sin far og dennes kone Ane Kirstine. Ifølge Magleby kirkebog er Ane Kirstine Hansdatter ved sin egen død den 3/10 1865 blevet enke, men hendes mand Peder Jensen Vilsted var jo allerede i 1860 blevet 81, så selv om hun var næsten 30 år yngre end ham har hun altså overlevet ham med mindre end fem år.

Folketællingen i 1870 er ikke skrevet af og lagt på hjemmesiden, men til gengæld er der en dramatisk påtegning i forsikrings-protokollen fra Møns Branddirektorat fra 1858-1878  om huset på matr. 27 som Jens Peder Vilsted lejede: Afbrændt 31/7 74! 

Nabohuset på Busenevej 12, matr. 28, som nævnes i protokollen lige efter, har fået samme påtegning. Begge husene som man kan se på det gamle kort fra 1798 lå her stadig 75 år efter gavl mod gavl indtil de altså nedbrændte. De nuværende huse på Busenevej 10 og 12 er ifølge BBR opført i henholdsvis 1880 og 1875 med passende afstand (og vendt så de nu ligger nord-syd i stedet for øst-vest).

Faktisk er det gået meget voldsommere for sig den 31. juli 1874. Det som fæstehus omtalte hus øst for de to huse på Busenevej 10 og 12, som ligger på den anden side af Busenevej 20 hvor der på kortet står Nr. 20, har fået påtegningen tildels afbrændt d. 31/7 1874′.

Endvidere har et hus som har ligget mellem husene i dag på Busenevej 26 og 28 – på matr. 43 hvor der på kortet med sort står 43 – brændte også helt ned (link til forsikringsprotokollen). Selv grunden matr. 43 eksisterer ikke længere idet tomten er blevet lagt til Busenevej 28A-C. Det må være den hvor der en gang har været smedje, som du kan læse om i historien ‘Den gamle smedje’ (link åbnes i ny fane).

Måske er ilden startet i smedjen og har bredt sig? Det ser ud til at være tilfældet, hvis man kan stole på de gamle lokalavisers omtaler. Mange af de talrige lokalaviser er blevet digitaliseret (desværre ikke dem fra Møn), men heldigvis blev omtalen af af nyheder fra “Møens Avis” også genbrugt af andre. Således kunne man læse følgende i Kolding Folkeblad, 5. august 1874, under rubrikken Ildløs (og det samme stod også i Svendborg Avis 4. august):

Ved en Ildebrand i Fredags Eftermiddags i Mandemark brændte, ifølge ”Møens Avis”, i alt 5 Huse. Ilden udbrød omtrent Kl. 5, og da alle Husene laa nær ved hinanden, bleve de snart fortærede af Luerne. Ingen Mennesker kom til skade. En ung Mand, der ivrede for at redde, var nær indebrændt, idet Overdelen på et af de Huse hvori Ilden rasede, styrtede ned mens han var inde i Stuen, men det lykkedes ham dog at slippe ud af et Vindue og saaledes undgå en skrækkelig Død. Hvorledes Ilden er opkommen vides ikke.

Og Svendborg Avis, 3. august 1874, havde – efter en notits fra Faxe Avis om at kartoffelblomsterne bør knibes efterhånden som de kommer for at forøge udbyttet – følgende:

ILDLØS. Den 31. f. M. ankom der i Følge ”Møens Av.” til Stege Anmeldelse om at der var udbrudt Ild i Mandemark, ca. 2 mil derfra. Ilden var udbrudt i den sydøstlige del af Byen i Smed Mathias Hansens Enkes Hus. 4 Huse vare den Gang nedbrændte.

Men lad os vende tilbage til Busenevej 10, hvor vi skal frem til 1880 for at se den næste folketælling:

Jens Pedersen 65 1815 Husfader, Tækkemand
Maren Kirstine Larsdatter 61 1819 hans Hustru
Lovise Kirstine Pedersen 9 1871 deres Pleiedatter
Caroline Kristine Pedersen 2 1878 deres Pleiedatter, nyder Fattigunderstøttelse

Her finder vi igen Jens Pedersen, der nu er blevet tækkemand. Da brandforsikringsprotokollen fra 1858 for matr. 27 kaldte brugeren ‘Jens Pedersen Vilsted’, og brugeren af matr. 27 i hartkornsprotokollen fra 1844 hed ‘Peder Jensen Vilsted’, kunne det være nærliggende at antage at de har været far og søn – især da Peder Jensen i 1860 boede hos Jens Pedersen som aftægtsmand.

Jens Pedersen og hans kone (sikkert af 2. ægteskab) Maren Kirstine Larsdatter har vi kunnet følge ved alle folketællingerne siden 1840, idet Jens dog var fraværende i 1845 hvor han var 30, formentlig indkaldt til militærtjeneste.

Ifølge en privat stamtræsside var Jens Pedersen Vilsted født i Mandemarke i 1814, døbt i Magleby kirke 3/7 1814 og død i Mandemarke 27/7 1885 som 71-årig.

Da folketællingen i 1890 er sprunget over er den næste folketællingen i 1901 (link til originalt skema):

Hans Peter Hemmingsen 26/8 1851 Husfader Postbud (landpost)
Kirstine Hemmingsen 6/4 1865 Husmoder (gift 1888, 1 barn)
Otto Hemmingsen 5/11 1889 Barn  

Det er den første gang der på folketællingsskemaet er anført matr. 27 for huset, så det er altså helt sikkert at der siden 1880 er kommet en helt ny familie i huset.

Hans Peder Hemmingsen var født på Kraneledgård på Kraneledvej 35, hvor han også boede i 1880 som 28-årig. Ifølge Magleby kirkebog blev ‘Landpost Hans Peder Hemmingsen’ gift den 17/6 1888 med ‘Pige Caroline Kirstine Petersen’, så mon ikke det er i den anledning de er flyttet til Busenevej 10?

Da der på Strædet 4 har været en Jens Peter Hemmingsen som havde en søn der hed Hans David Hemmingsen der blev landpost, skal man altså passe på med at forveksle de forskellige som hed Hemmingsen, især når de to landposter vist nok i det daglige bare kaldte sig ‘Hans Hemmingsen’!

Ved folketællingen fem år efter i 1906 finder man familien i huset:

Hans Peter Hemmingsen 26/8 1851 Husfader Landpost og Tømrer
Karoline Kirstine Hemmingsen 6/4 1865 Husmoder  
Otto Hemmingsen 5/11 1889 Søn  

Der var også en folketælling i 1911 som ikke er afskrevet til hjemmesiden, så den næste er fra 1916 hvor man ikke interesserede sig for hvor folk boede, men man finder begge ægtefællerne igen:

Peter Hemmingsen 26/8 1851 Husfader Landpost og Landbruger
Kirstine Hemmingsen 6/7 1865 Husmoder  

I 1925 er begge ægtefællerne forsvundet både fra huset her og fra Mandemarke, og der er kommet nye beboere i huset, som vi allerede har hørt om begyndelsen af denne lange historie, nemlig Valdemar Hansen som vi har hørt om.