Det ældste hus i Mandemarke ejes i dag af Tine Søderlund og Flemming Philipsen.
Efter at de fik købt et stykke jord af Klintholm Gods af haven fra Den gamle skole ved siden af, kan ejendommens nuværende grund ses fra luften på KRAK.
Der var ikke meget privatliv i haven, men den nyplantede hæk groede til, så til højre ses huset i august 2020 fra næsten samme sted ude på vejen.
Husets historie
Det hvide bindingsværkshus, som fik nyt stråtag i 2017, er ifølge BBR (Bygnings- og boligregistret) opført i 1725 og skulle således være et af de ældste huse på Østmøn, men det nuværende hus må nok være opført i 1800-tallet.
Ifølge udsnittet til venstre af det gamle kort fra 1798 har der nemlig ligget en gård med mange fag parallelt med Skovstrædet, hvor det nuværende hus i dag ligger på tværs!
Muligvis var dette hus opført med materialer fra von Lützows 63 fag store gård, der stod færdig omkring 1690. (Læs mere om von Lützow under hovedmenuen om historien – Om de onde år i 1600-tallet).
Og nogle af materialerne er måske også blevet genbrugt ved opførelsen af det nuværende hus! Hvor kommunen har sine oplysninger fra i Bygnings- og BoligRegistret (BBR) om husenes opførelsesår er ikke til at vide, for det er jo fra tiden før byggesager og byggetilladelser.
Det stråtækte – og senere nedrevne – lille hus foran huset som ses på fotoet længere nede, fungerede indtil slutningen af 1960’erne som das for den unge Dagny og gamle Nora, der havde hver deres lejlighed i den dengang ret så faldefærdige bondeidyl. Indgangen gik gennem den brede blå dør på vestsiden mod skolen, som førte ind til en lille entre med døre ind til de to damers lejligheder.
Tine fortæller at Dagny kom forbi i sommeren 2018 og spurgte om hun måtte se, hvordan huset så ud i dag, og fortalte her at Nora havde været ret omfangsrig, så det undrede hende egentlig i dag, hvordan der havde været plads til Nora i den lille lejlighed! Kurt Henriksen, der har bidraget med mange oplysninger om Mandemarkes familier, bl.a. historien om Familien Henriksen, har suppleret med oplysningen om, at Dagny var hans faster og at hun døde ca. 1980.
Dagny boede i Skovstrædet 4 fra ca. 1956 til ca. 1968 sammen med sin datter Else-Marie, og det var Else-Marie, der var kommet forbi. Else-Marie har i øvrigt leveret en del af inputtene til historien om Marie Nielsen, som var hendes mormor og i mange år boede i huset ved siden af på Skovstrædet 6. Både Dagny og Kurts far Gunner var børn af Marie Nielsen.
Det passer også med at man kan læse følgende i den gamle historie om Mandemarke som en stor familie, da københavnerne begyndte at komme i 1968: “I Skovstrædet 4 boede Dagny, som var datter af Marie Nielsen, som den gang boede i ved siden af i Skovstrædet 6. Hos Marie boede sønnen Jens Christian.”
I 1976 blev der tinglyst skøde fra P. Scavenius til Børge Hjelm Petersen – for 95.000 kr. Samtidig fik godset tinglyst en bestemmelse, som også genfindes ved andre af godsets salg af sine ejendomme: Udover forkøbsret og tilladelse til jagt for ejeren af Klintholm gods på den solgte ejendom, var der udover forbud mod jagt for ejerne af Skovstrædet 4 også forbud mod udstykning af grunden. Hvis man har svært ved at forestille sig nødvendigheden af disse forbud, er det ingenting imod hvad der også blev tinglyst forbud imod: Parkeringsplads, camping, kiosker, restauration o.l.! Der var nok tale om en standardtekst, som den gamle godsejer der var jurist anvendte, uden hensyn til hvor relevant den måtte være.
Indtil salget havde huset altså været udlejet, hvor Dagny og Nora har været nogen af de sidste. Efter godsets salg af huset blev det renoveret relativt grundigt, men helt færdig blev det aldrig. Blandt andet var der ingen trappe op til den indsænkede balkon på første sal med udsigt til bakkerne og marken syd for huset, en plan som Flemming og Tine definitivt har opgivet i forbindelse med deres smukke renovering af det gamle hus. Balkonen havde i øvrigt også i mange år været afblændet for at undgå regn og sne med deraf følgende problemer i huset.
I 1985 blev huset videresolgt til Ib Abildgaard Nielsen og Susanne Hansen – for 290.000 kr. (offentlig vurdering: 210.000). Der har nok været noget som ikke var helt afklaret for de to købere, for mindre en 3 måneder efter at de selv havde fået tinglyst skøde, blev der tinglyst et nyt skøde til John V. Larsen – for kr. 332.860,66 kr. Han videresolgte i 1987 huset til Helle Gustavsen og Jack Nielsen for 330.000 kr. Og heller ikke de holdt længe ved!
I 1989 købte Søren Larsen huset for 315.000 kr. (den offentlige vurdering var 240.000).
Søren arbejdede som statistiker hos den store danske koncern Novo Nordisk, der mens han arbejdede der blandt andet fremstillede medicin til sukkersygepatienter og enzymer til vaskepulverproducenter. Søren Larsens job bestod i at finde talmæssige sammenhænge i de enorme undersøgelser, der altid er en del af virkeligheden, når en lovende laboratorieopdagelse starter en vandring mod at blive et produkt, som vi kan købe på apoteket.
Når Søren Larsen var i Mandemarke dyrkede han freden og idyllen. Af samme grund havde han hverken TV eller telefon installeret i det gamle bondehus. Til daglig boede Søren på Sprogøvej på Frederiksberg, men han kendte Møn fra sin barndom hvor han gik i skole i Stege. Søren døde i 2002 efter mange års nyresygdom.
Huset blev herefter overtaget af Kirsten Combs, der for mange år siden var udvandret fra Danmark til Los Angeles, og derfor drømte om ‘et gammelt hus på landet’ i Danmark, som hun kunne bruge når hun kom på ferie og besøgte familie og venner i Danmark. Det har nok også moret hende at fortælle sine amerikanske bekendte i Los Angeles, at hun havde et hus i Danmark som var opført i 1725! Los Angeles blev først officielt grundlagt i 1781.
Efter at hendes heldbred ikke længere rakte til at passe det gamle hus med respekt for dets historie, solgte hun det i 2016 til Tine Søderlund og Flemming Philipsen. De har givet huset en tiltrængt istandsættelse og fået skabt lys og luft omkring det smukke hus, idet det efterhånden var groet meget til.
Det er den mest respektfulde istandsættelse man kan forestille sig at give et så gammelt hus, der nu fremstår som en perle i Mandemarke. Deres istandsættelse af ejendommen fortjente derfor blive tildelt et diplom af “Foreningen for bygnings- og landskabskultur i Møn kommune”. Der har ikke siden 1991 været nogen i Mandemarke, som har modtaget foreningens påskønnelse af en smuk istandsættelse af et hus. Og et år efter at dette var skrevet, fik Tine og Flemming så ‘Diplom 2018 for god istandsættelse’ (desværre med adresseangivelsen Strædet 2 i stedet for ‘Strædet 4’ som der jo skulle have stået):
To billeder der viser stadier i renoveringen af den gamle nordgavl og det nye stendige (til venstre fra juli 2016, til højre fra november samme år men før fornyelsen af stråtaget).
Man kan godt se at det gamle stråtag trænger til at blive fornyet. Og det blev det et par måneder senere – klik på fotoet og se!
Hvad folketællingerne kan fortælle
Husets historie længere tilbage kan man finde oplysning om via de gamle folketællinger her på hjemmesiden. Selv om man ikke skrev adresser – som ‘Skovstrædet 4’ (det er først kommet til meget senere) – kan man være heldig at finde oplysning om matrikelnumrene på ejendommene, selv om man heller ikke altid havde styr på disse.
På hjemmesiden har vi folketællingerne fra 1940, 1930, 1925 og 1916, men vi skal vi helt tilbage til folketællingen i 1906, før matr. 46 kan findes (link til det originale skema):
Niels Kristian Nielsen | 1873 | Husfader | Daglejer ved Agerbrug |
Anna Nielsen | 1877 | Husmoder | Daglejer ved Agerbrug |
Dorthea Nielsen | 1903 | Barn | |
Ella Nielsen | 1894 | Plejebarn | |
Ane Kirstine Rasmussen | 1851 | Husmoder, Ugift | Malkning, Vask og Rengøring |
Rasmus Hansen | 1848 | Husfader | Landpostbud |
Marie Hansen | 1858 | Husmoder |
I 1901 var følgende personer registreret i matr. 46 (originalt skema):
Lars Petersen | Enkemand | Husfader | Fhv. Gårdmand Aftægt |
Line Petersen | Ugift | Barn | Syerske |
Af det originale folketællingsskema pr. 1/2 1901 kan man yderligere se at Lars Petersen var født i 1830, at han var blevet gift i 1860 og var blevet enkemand i 1862. Der var 7 levende børn i ægteskabet (foruden 2 døde), hvor datteren Line som var født i 1882 altså stadig boede hjemme som 18-årig hos sin nu 70-årige far.
Lars Petersen kom fra gården på Rakkerbanken 3, som man kan se af folketællingen i 1880, hvor man ser alle 7 børn samt Lars Pedersens gamle mor:
Lars Pedersen | 49 | 1831 | Husfader Gaardmand |
Ane Kirstine Jensdatter | 41 | 1839 | hans Kone |
Jens Peter Petersen | 18 | 1862 | deres Søn |
Karen Marie Petersen | 15 | 1865 | deres Datter |
Niels Petersen | 13 | 1867 | deres Søn |
Ane Kirstine Petersen | 11 | 1869 | deres Datter |
Line Gydel Lovine Elisabeth Petersen | 8 | 1872 | deres Datter |
Frederik Petersen | 5 | 1875 | deres Søn |
Ane Sofie Petersen | 1 | 1879 | deres Datter |
Kirsten Frederiksdatter | 72 | 1808 | Husfaderens Moder, Enke |
Det er den ældste søn som formentlig omkring 1890 har overtaget gården. I alt fald er han i 1901 gårdejer med 3 børn hvoraf det første er født i 1890.
Tre af hans yngre søskende findes på uddraget fra et register over udvandrerne fra Mandemarke som ligger her på hjemmesiden. Niels udvandrer i 1894 til New York, hvorfra hans sandsynligvis er rejst videre (han er nr. 54 på udvandrerbasen). Hans lillesøster er som Kristine Petersen udvandret i 1893 til Chikago, Illinois, USA (nr. 47 på udvandrerbasen) sammen med lillebroren Fred. Petersen (nr. 48 på udvandrerbasen).
Man kan også finde Lars Pedersen på gården på Rakkerbanken nærmest Mandemarke i 1860 som familie nr. 159.
Længere tilbage i tiden – beboere fra 1834-1860
Hvem der før 1901 har boet i huset på Skovstrædet 4 har det indtil videre ikke været muligt at finde ud af, før det fremgik ikke af de folketællingerne hvor folk boede, kun om det var ‘et Huus’ eller ‘en Gaard’,
Da huset ifølge BBR er opført i 1725 ville det være interessant at finde ud af, hvem der ved folketællingerne i 1787 og 1801 boede i huset. Men det er ikke muligt at uden adgang til Klintholm Gods arkiver på Rigsarkivet hvor der kan ligge gamle lejekontrakter.
Derimod kan der somme tider hjælp at hente i de gamle hartkornsprotokoller der blev udfærdiget i perioden omkring 1837 (som fra 2019 ligger afskrevet for Mandemarke under Studerekammer). Her stod der nemlig for hvert enkelt matrikelnummer navnene på brugerne, og bruger af matr. 46 på den tid har først været Claus Sørensen, men hans navn er på et tidspunkt før 1838 blevet overstreget og rettet til Hendrik Pedersen Væver! Så lad os derfor lede efter dem på de gamle folketællinger på folketællingerne i 1834 og 1840, der ligger her på hjemmesiden.
På folketællingen i 1834 findes Claus Sørensen med familie i huset:
Claus Sørensen | 54 | 1780 | Gift | Dagleier |
Bodil Jørgensdatter | 37 | 1797 | Gift | hans kone |
Marie Kirstine Clausdatter | 4 | 1830 | Ugift | deres Børn |
Bodil Cathrine Clausdatter | 8 | 1826 | Ugift | deres Børn |
Allerede 6 år efter ved den næste folketælling i 1840 findes Hendrik Pedersen sammen med en anden familie:
Familie 1 | ||||
Hendrik Pedersen | 48 | 1792 | Gift | Væver |
Ane Marie Nielsdatter | 72 | 1768 | Gift | hans Kone |
Familie 2 | ||||
Peder Rasmussen | 37 | 1803 | Gift | Inderste og Dagleier |
Ane Johanne Andreasdatter | 32 | 1808 | Gift | hans Kone |
Rasmus Pedersen | 4 | 1836 | Ugift | deres Børn |
Bodil Kirstine Pedersdatter | 1 | 1839 | Ugift | deres Børn |
Claus Sørensen må altså være død mellem 1834 og 29/12 1837, hvor arbejdet med hartkornsprotokollen blev afsluttet. Hans kone og børn må være flyttet fra huset inden 1840, men de bor stadig i Mandemarke i et hus som ikke kan identificeres nærmere (folketællingen 1840 løbenr. 1012-14)
I 1840 bor i hvert fald Hendrik sammen med sin 24 år ældre kone i huset på matr. 46 og deres alder står i øvrigt ganske tydeligt på det originale skema).
Ved folketællingen i 1845 må følgende personer høre til Skovstrædet 4, selv om Hendrik nævnes til sidst, idet de også er nævnt umiddelbart før beboerne den gamle skole ved siden af i nr. 2:
Familie 2 | |||
Peder Rasmussen | 40 | 1805 | Dagleier |
Ane Gjertrud Hemmingsdatter | 39 | 1806 | hans Kone, Væverske |
Ane Kirstine Pedersdatter | 4 | 1841 | barn |
Familie 1 | |||
Hendrik Pedersen | 53 | 1792 | Enkemand Væver, Indsidder |
Hendrik har nok boet i den sydlige del af huset, som har været den mindste bolig i huset med sikkert fælles køkken i midten.
Ved den næste folketælling i 1850 findes Peder Rasmussen og hans kone igen sammen med Hendrik Pedersen (originalt skema, husstand 80):
Familie 1 | |||
Peder Rasmussen | 45 | 1805 | Husmand og Dagleier, Huusfader |
Ane Gjertrud Hemmingsdatter | 44 | 1806 | Hans kone |
Ane Kirstine Pedersdatter | 9 | 1841 | deres Børn |
Hemming Pedersen | 2 | 1848 | deres Børn |
Familie 2 | |||
Hendrik Pedersen | 59 | 1791 | Husfader, Inderste og Dreier |
Bodil Sørensdatter | 48 | 1802 | hans Kone |
Johan Christian Gutenschvagen | 15 | 1835 | hendes Søn |
Som man kan se har Hendrik, der i 1845 var enkemand, nu fået en kone, og hvor hans første kone var 24 år ældre end ham, er den nye 11 år yngre og har medbragt en søn i ægteskabet med et for Mandemarkes forhold meget pompøst navn.
Hendrik har nu opgivet at leve af at væve og er i stedet for blevet drejer (men væven er nok blevet stående i huset).
Ti år senere ved folketællingen i 1860 er forholdene ikke ændret meget, idet kun de to børn som nu er 19 og 25 er flyttet hjemmefra:
Familie 1 | |||
Peder Rasmussen | 55 | 1805 | Daglejer |
Ane Hemmingsdatter | 54 | 1806 | Hans Kone. Væverske |
Hemming Pedersen | 12 | 1848 | Deres Søn |
Familie 2 | |||
Hendrik Pedersen | 68 | 1792 | Indsidder. Drejer |
Bodil Kirstine Sørensdatter | 58 | 1802 | Hans Kone |
Mon ikke Hendriks gamle væv er blevet stående i huset, siden konen i den anden familie nu ernærer sig som væverske?
Der findes en folketælling fra 1870 som ikke (endnu) er afskrevet og lagt på hjemmesiden, så vi er nødt til at spring 20 år frem til folketællingen i 1880, hvor det desværre ikke er til at se hvem der har boet i huset, for ingen af dem der boede i huset i 1860 er længere at finde i Mandemarke.
Der blev også lavet en folketælling i 1890 som ligeledes mangler, så indtil videre er der et hul i historien for huset her. Men det er da heller ikke så dårligt, når vi nu har kunnet sætte navn på husets beboere tilbage til 1834.