Hemming Jørgensen Seye 1656-1733 (NY 6/2023)

Indledning

Udgangspunktet for denne historie er som det meste på denne hjemmeside landsbyen Mandemarke, som ligger i Magleby Sogn der udgør det østligste Møn på ‘bagsiden’ af Møns Klint.

Der har formentlig ligget en landsby på samme sted siden slutningen af vikingetiden. Men området må have været beboet længere, da det er velforsynet med kæmpehøje fra bronzealderen. Der har i alt fald i rigtig mange år boet bønder i landsbyen, som har dyrket landsbyens jorder ned mod Østersøen, lige indtil udskiftningen kort efter 1800, hvor hovedparten af landsbyens omkring 20 gårde blev flyttet væk fra landsbyen og nærmere til kysten efter at have fået tildelt deres egen jord.

Det er ikke let at finde konkrete oplysninger, når man går tilbage i tiden, men somme tider kan man være heldig at ‘snuble’ over interessante kilder. Det er baggrunden for denne historie, som ligger i forlængelse af historien Pesten på Østmøn i 1655-56. Pesten medførte nemlig en gevaldig overdødelighed, hvor det kunne det være interessant at se nærmere på, hvem der overlevede pesten og hvad disse personer kom til at betyde for Mandemarkes senere historie.

Uden et godt værktøj kommer man ikke langt, når man skal følge slægter i Mandemarke. Selv om alle siden midt i 1600-tallet flere gange i løbet af deres liv fik begivenheder registreret i Maglebys kirkebøger – ved dåb, vielse, dåb af egne børn og begravelse – er det en gevaldig hjælp, at flittige frivillige har lagt mange oplysninger fra kirkebøgerne ind på den store stamtræsside Geni.com (læs nærmere herom på ny fane). Når man her kan finde oplysninger om en enkelt person, åbner der sig sommetider en guldgrube. I det følgende er der ved mange personnavne indsat links til deres profil på dette stamtræ, og det er gratis at benytte Geni’s oplysninger, når man blot første gang har identificeret sig.

Hemming Jørgensen Seye

I 1656 huserede en pestepidemi på Østmøn. Heldigvis endte alt ikke med død og ulykke. I landsbyen Busemarke, der ikke ligger meget mere end 500 meter fra Mandemarke, blev Hemming Jørgensen Seye nemlig født. Han blev døbt i Magleby kirke den 2. marts 1656, og kom til at leve hele sit voksne liv i Mandemarke. Det samme gjorde også nogle af hans efterkommere – flere hundrede år efter!

Hemmings forældre var Jørgen Hemmingsen Seye (f. i Busemarke 1626, død i Busemarke 1693) og Kirstine Jørgensdatter (f. i Mandemarke i 1633, død i Busemarke 1712). Jørgen Hemmingsen var søn af Hemming Olufsen Seye (1575-1647), som var gårdmand i Busemarke (gård nr. 23), og Kirstine Hansdatter (1577-1662). Familie-/tilnavnet Seye har altså haft rødder langt tilbage.

Hemming blev gift som 24-årig den 23. april 1680 med den 17-årige Maren Jeppesdatter fra Raabymagle i nabosognet Borre. De blev gift i Borre kirke, for på den tid var det tradition at brylluppet foregik i brudens hjemsogn.

Hemming og Maren etablerede sig på gård nr. 26 i Mandemarke af hartkorn 5 tønder og 6 skæpper. Derfor et lille indskud, som du bare kan springe over.

Om skæppe som arealmål kan man læse følgende på Wikipedia (med links til ordforklaringer):

En skæppe er en gammel måleenhed for areal. En skæppe land er 1/8 tønde land og opmåles som: 36 x 48 alen = 1.728 kvadratalen. En skæppe land svarer til ca. 689,5 m². En skæppe land kan yderligere opdeles i fire fjerding land. Eller en skæppe land kan opdeles i 12 album, der er kvadrater på 144 kvadratalen = 12 x 12 alen. (Vi vender senere tilbage til de mærkelige underopdelinger fra tiden før decimalsystemets indførelse i 1907).

En skæppe land er (måske overraskende?) let at opmåle. Måler man diagonalen fra hjørne til hjørne tværs over skæppen, skal den være 60 alen, hvilket enhver, som har stiftet bekendtskab med Den pythagoræiske læresætning, nemt kan regne ud. Men man havde fundet på en meget enkel anvendelse af metoden (fordi 3²+4²=5² og dermed ganget med 12 er: 36²+48²=60²): Tre skridt til venstre og fire skridt derfra til højre – skal ende med fem skridt på skrå hjem til udgangspunktet. Hvis ikke det gør det, har man ikke drejet vinkelret i hjørnet mellem 3 og 4. Hvad skæppen angår, måler man altså 3 album (36 alen) til siden og fire album (48 alen) fremad. Så skal der være 60 alen (5 album) ned til, hvor man startede. Enheden blev officielt afskaffet i 1907, hvor metersystemet blev indført i Danmark med endelig virkning fra 1/4 1912.

Så blev man så klog! (Og har du lyst til at læse mere om Gamle ord og begreber, så følg linket til historien her på hjemmesiden).

Hemming var en ud af 27 fæstebønder i Mandemarke ifølge Chr. 5’s matrikel af 1688, jfr. historien Om hartkornsprotokoller.

Året efter brylluppet fik de deres første barn, som blev døbt Jørgen og fik efternavn Hemmingsen Seye efter den tids navnetradition ud fra farens fornavn samt tilføjet et eventuelt familienavn. Han døde dog som 4-årig i 1685, idet dødeligheden især for børn den gang var høj. Marens næste barn fik hun som 25-årig i 1688. Han blev også døbt Jørgen men døde hurtigt som helt spæd. Først som 40-årig fik de for tredje gang en søn, og han blev ikke overraskende kaldt Jørgen. Og han overlevede barn- og ungdommen og døde i København som 37-årig.

I mellemtiden havde de heldigvis i 1693 fået datteren Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye. Hun var født i Mandemarke og levede der hele sit liv, hvor hun døde som 81-årig og blev begravet i Magleby kirke den 25. maj 1774.

Som 17-årig blev hun gift den 20. februar 1711 med Rasmus Hansen, der senere også selv tog tilnavnet Seye fra sin kones familie. Den gang fik børnene efternavn efter farens fornavn med tilføjelse af ‘sen’ for søn eller ‘datter’. Men somme tider brugte man i enkelte familier også et tilnavn, der i de næste generationer nærmest kom til at fungere som et familienavn. Først omkring 1850 holdt man op med at bruge patronymer – altså efternavne ud fra farens fornavn.

Rasmus var født i Stensby ved Kalvehave i 1675. Han tjente en tid på Søegård hos amtsforvalteren for Møn, Hans Pedersen, indtil han som 26-årig giftede sig med Christine. I Kirkebogen for Magleby fra 1711 kan man således læse følgende med gotiske bogstaver:

Den 9. Januarii Trolovede. Viet den 20. Feb. Rasmus Hansen, Amtsforvalteren af Søegaard Hans Pedersens tienerer, og Christine Cathrine Hemingsdtr. Seye af Mandemarke. Forlovere: Skoufogden Christian Jepsen i Stubberup, Tredingsfogden Hans Nielsen i Mandemarke

De fik deres første barn kort efter og herefter gik det slag i slag. Fra 1711 til 1735 fødte hun 14 børn, hvoraf i alt fald 9 levede til de blev voksne.

Hemming selv levede til 1733, hvor han døde i Mandemarke 77 år gammel. Maren døde allerede i 1709 i Mandemarke, 46 år gammel, men de mange børnefødsler må også have tæret ekstra på hende.

Deres fjorten børn var Margrethe Rasmusdatter Seye, Hans Rasmussen Seye, Maren Rasmusdatter Seye, Jørgen Rasmussen Seye, Fredrich Christian Rasmussen Seye, Margrethe Rasmusdatter Seye, Holger Rasmussen Seye, Anne Cathrine Rasmusdatter Seye, Lavrits Rasmussen Seye, Hemming Rasmussen Seye, Laurits Rasmussen Seye, Kirstine Rasmusdatter Seye, Ebbe Rasmussen Seye og Laurits Rasmussen Seye.

I historien om “Pølsegården” på hjemmesiden her (link åbnes i ny fane), kan man også læse om Christine og Rasmus.

I Frede Jensen´s bog ”Omkring Frederikfamilien” fra 1937 (jfr. slægtshjemmesiden Emilaner Pdf1 og Pdf2) kan man læse følgende:

I en markbog fra 1682 for Mandemarke står der: “Efter at de andre bønders jorder i de brugelige 3 vange var opremsede følger nu, at Hemming Jørgensen Seyes jorder indlukket fra de andre bymænds jorder for sig selv og saas hvert aar.” Dette er formentlig resterne af den spire til en hovedgaard, der i middelalderen kaldes Pølsegaard. Major Lytzow, der kom til Møn med hestgarden i 1685, byggede en bolig i Mandemarke, i 2 etager med 63 fag vinduer. Muligvis har Lytzow fordrevet Heming Seye fra gaarden. Efter gardens forflyttelse kan Heming Seye saa være kommet tilbage. Muligt er den ogsaa først kommet tilbage til slægten igen ved Forvalter Hans Pedersens medvirken, da en af Hemming Seyes døtre i 1711 giftes med tjener Rasmus Hansen Seye.

Ottar Jensen har paa et kort, udfærdiget 1798 til brug for udskiftningen, fundet de samme arealer som Hemming Jørgensen Seye har haft i 1682, i Rasmus Hansen Seyes sønnesøn Frederik Holgersens værge, og da ligeledes som særligt udskilt fra de øvrige bøndergaarde. De arealer, der har været tale om, er det meste af den nuværende “Holgermark” under Klintholm, tilligemed et stykke af den øst for liggende avling, det højtliggende terræn lige syd for mosen “Bundløse”. Ejendommeligt nok bærer dette jordstykke paa kortet navnet “Pølsegave”. Der er derfor næppe tvivl om at den gaard, som Hemming Jørgensen Seye havde i 1682, er den samme som Rasmus Hansen Seye og Holger Rasmussen og Frederik Holgersen fik, og er levningerne af “Pølsegaarden”. Denne gaard har næppe i den tid i størrelse adskilt sig fra de andre gaarde i byen. Den synes ved udskiftningen at have haft et tilliggende paa 36 tønder land plus udlodder 13 td. land, men dette at hovedlodden laa samlet for sig selv, fri for fællesskabets besværligheder, har givet den en fordel frem for de andre bøndergaarde, og da den saa tilmed synes at have haft andre græsningsarealer, idet vængerne, som der anføres for 1682, er saaede hvert aar, har den haft en betydelig fortrinsstilling, og dette kan i nogen grad have præget folkene og været medvirkende til, at deres optræden ikke helt falder i traad med andre bønders.

Hertil kan bemærkes, at det gamle kort fra 1798 er omtalt i en selvstændig historie her på hjemmesiden, samt at der måske kan have været flere gårde i Hemmings og svigersønnens besiddelse, således at Rasmus først senere overtager svigerfarens gård kaldet ‘Pølsegaarden’. Medmindre der er en helt tredje forklaring på det hele.

Under alle omstændigheder oplyses følgende i de gamle Landgildejordbøger, Jordebog for 1732:

Mandemarke, gaard nr. 26.
Hemming Jørgensen Seye, nu Rasmus Hansen.
Hartkorn: 6 td. 7 skp. 0 fk. 1 alb.
Landgilde efter gl. jordebog: 6 td. (græs), 5 td. 10 sk. –
Ny jordebog: 1 td. 6 sk. rug, 4 td. byg.

Budsemarke, nr. 25.
Hemming Seye, nu Rasmus Hansen.
Hartkorn: 0 td. 7 sk. 1 fk. 2 alb.
Landgilde: 1 td. byg.

Efter at pesten havde hærget Møn kom der andre lidelser til. Møn hørte den gang under kongen, som havde overtaget Møn fra Roskilde Bispen, idet den katolske kirke gennem årene havde opsamlet store jordbesiddelser, som efter Reformationen i 1535 overgik til kongen.

Danmark havde mange krige mod svenskerne (jfr. Wikipedia-Svenskekrigene) og mistede ved Roskildefreden i 1658 efter Første Karl Gustav-krig Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm. Møn blev også hærget hårdt af svenskerne. Da kongen efterfølgende havde brug for at opretholde sin hestegarde, sendte han dem til Møn til ‘forsørgelse’! Det var formentlig meget mere belastende for mønboerne end pestepidemien og svenskernes hærgen og gav anledning til mange problemer.

Efter at Hestgarden endeligt forlod Møn i 1697 indgav bønderne en klage til Kongen, som er omtalt således i en kilde (i tidligere nævnte hjemmeside ’emilianer.dk’, jfr. http://www.emilaner.dk/wp-content/uploads/2015/09/00674.pdf):

I 1682 nævnes i markbogen: “Efter at de andre bønders jorder i de brugelige 3 vange var opremsede følger nu, at Hemming Jørgensen Seyes jorder indlukket fra de andre bymænds jorder for sig selv og saas hvert aar.” Det ser således ud til, at Hemming´s jorder har ligget adskilt fra de øvrige Mandemarke-bønders jorder.
Hans jorder kan være resterne af begyndelsen til en hovedgård, der i middelalderen kaldtes ”Pølsegården”. Da hans jorder er blevet tilsået hvert år, kan han ikke have haft trevangsbrug, hvor en af vangene lå brak hvert tredje år.
Jorderne består formentlig af det meste af den nutidige ”Holgermark” under Klintholm, samt et stykke af den øst for liggende avling, det højtliggende terræn syd for mosen “Bundløse”. Dette jordstykke bærer omkring 1800 stadig navnet “Pølsegave”.
Før Hestgarden indtager Møn i 1685 rummer hans gård følgende besætning:
12 bæster, 8 køer, 2 stude, 2 kvier, 2 kalve, 12 får, 20 svin, 4
gæs.
Senere samme år består gården af 50 fag hus og rummer følgende besætning m.m.:
4 heste, 2 hopper, 2 føl, 4 køer, 4 kalve, 6 får, 8 lam, 6 svin, 7 høns og 5 gæs, samt
6 tønder rug, 6 tønder byg og 1 tønde havre.
Da Hestgarden kommer til Møn bliver Hemming´s gård kvarter for løjtnant Pentze.
Ved Hestgardens afgang fra Møn i 1697 består gården af 11 fag hus og rummer følgende besætning m.m.: 8 bæster, 4 køer, 1 ungnød og 7 får.
Sammen med de andre bønder i Mandemarke indgiver Hemming efter Hestgardens afgang 3 forskellige klager over forskellige overgreb fra Hestgardens side: 1 klage omfattende 60 klagepunkter, 1 klage omfattende 18 klagepunkter, og 1 klage omfattende 3 hovedklagepunkter.
Som den eneste af underskriverne skriver Hemming med egen hånd (de øvrige har formentlig ikke kunnet skrive, men har anført deres bomærke).
I den 3. klage anføres blandt andet følgende:
”Højædle og velbårne herrer kongelige Commisarier.
Her er en liden specifikaton på hvis som vi fattige mænd i Magleby sogn af underofficerne såvel som af gemene gardere er vederfaret på Nyegaard eller andre steder, som vi til arbejde af vore huse var uddrevne:
1. Hvem af os der var blevet meget ilde medhandlet med hug og slag.
2. Hvem af os der har forkørt vore bæster, så de var døde straks efter de besværlige ting de måtte slæbe og trælle med.
3. Hvad vi har udgivet til en stor hest som vi havde i sognet i 5 år.”

For Mandemarkes vedkommende klages over følgende:
“1. Hemming Seye blev engang i sin egen gård slået af ridefoged Christian Arentsen foruden nogen given årsag. Nok derforuden gik hans tjenere (= ansatte), Lauridts og Hans, og lugede hans gærder omkring hans vænge, og da (af)hug(gede) de nogle enebærskorn at lægge på gærderne. Da kom major Lützau, og havde korporal Sigbret Kluch med sig; og der de så dem, da løb korporalen hen og ville slå dem, for de hug noget enebærkorn at lægge på gærderne; og der han ikke selv kunne nå dem, da hidsede han nogle hunde på dem; og der han omsider kom til dem, nemlig korporalen, da slog han dem meget ynkeligen.
2. Har Hemming Seye årlig givet til stodhestenes underholdning 7 opmålte skæpper havre.”

Hemming hører til dem, der får udbetalt erstatning for de ulovligheder, Hestgardens leder von Plessen senere bliver dømt for. Erstatningen er på 9 rigsdaler, 4 Mark og 15 Skilling. Størstedelen bliver afskrevet på hans (skatte?)restancer til kongen. Han modtager desuden det halve af den erstatning der tilkommer hans afdøde far i Busemarke, ca. 4 Rigsdaler …

Og så kan det tilføjes, at von Plessen ovenikøbet fik frataget sit Ridderkors. Han er en af de ganske få personer, der har modtaget Ridderkorset, som er blevet pålagt at returnere det i levende live! Det skal altid returneres ved død.

Godt 200 år senere

Over 200 år senere finder vi i Mandemarke den driftige købmand Peter Andreas Pedersen (1876-1933) som alle kaldte PAP efter hans forbogstaver. Han opførte den nuværende ejendom på Busenevej 8, hvor der også tidligere havde været en mere ydmyg købmandsforretning indtil den brændte, som du kan læse om i historien om Busenevej 8 og dens beboere gennem tiden.

Han viser sig at være den 7. generation efter Hemming Jørgensen Seye (1656-1733), som var hans 4*tipoldefar! (Hemming Jørgensen Seye → Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye → Jørgen Rasmussen Seye →Rasmus Jørgensen Seye → Sidse Rasmusdatter → Marie Hemmingsdatter → Anders Pedersen → Peter Andreas Pedersen).

Og ikke nok med det. Hemming var nemlig også 4*tipoldefar til købmandens kone Anna Petersen f. Jacobsen (1889-1934)! (Anna Petersen → Karen Marie Jacobsen → Peder Johannessen → Karen Rasmusdatter → Rasmus Fredrichsen Seye → Fredrich Christian Rasmussen Seye → Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye → Hemming Jørgensen Seye).

Og PAP og hans kone Anna har helt sikkert ikke været de eneste beboere i Mandemarke på den tid, som var efterkommere eller beslægtede med Hemming Seye. Men lad det hvile.

Blot 100 år efter Hemming Seye – Jordebog 1769

Hvis man nøjes med at se på forholdene i Mandemarke godt 100 år efter Hemming Jørgensen Seye blev født, kan man se på Jordebog 1769 og skele lidt til den folketælling der blev foretaget knap 20 år senere i 1787.

Jordebogen indeholder nemlig oplysning om fæstebønderne på Mandemarkes 19 gårde, og gårdnumrene blev også brugt til at nummerere familierne ved Folketællingen i 1787.

Det viser sig, at Hemming Jørgensen Seye og hans datter datter Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye er direkte forfædre til fæstebønderne på flere af gårdene i 1769.

Hemmings datter Christine, som levede fra 1693 til 1774, hvor hun døde i Mandemarke, fødte i perioden fra 1711 til 1735 ikke mindre end 13 børn. De 9 var drenge, hvor 3 døde som spæde, men 6 overlevede barnedødeligheden og blev gift og fik børn. Af de 4 piger, levede de 2 til de blev voksne og døde i Busene.

De 6 sønner var Hans (1712-1762, død i Magleby sogn), Jørgen (1716-1781, død i Mandemarke), Fredrich (1719-1757, død i Mandemarke), Holger (1723-1789, død i Mandemarke), Hemming (1725-1775, død i Busene) og Laurits (1735-1789, død i Busene). Alle blev døbt Rasmussen efter deres far Rasmus Hansen, og de brugte også alle tilnavnet Seye (incl. deres far, selv om det stammede fra deres morfar).

I 1769 er Gård nr. 3 fæstet af Christines søn Jørgen Rasmussen. Gård nr. 14 er netop blevet fæstet af hendes søn Holger, efter at den tidligere fæstebonde er død. Gård nr. 18 er i fæstet af hendes i 1757 afdøde søn Fredrichs kones næste mand Jeppe Jensen, så den har sandsynligvis været fæstet af Fredrich indtil hans død. Der skulle jo normalt en mand til et fæstemål, hvorfor en enke til en fæstebonde normalt hurtigt giftede sig igen.

To af gårdene er altså fæstet af hendes sønner og en af hendes svigerdatters næste mand efter hendes søns død. Ser man nøjere efter, viser det sig at Hemmings datter Christine også er i familie med fæstebønderne på i alt fald 4 af de øvrige 15 gårde. Det er dog ad lidt mere kringlede veje, som man kan se af den efterfølgende oversigt: Nr. 2, 4, 5, 10 og 16.

Tager vi udgangspunkt i Hemming Jørgensen Seye selv, er det familier til ham som fæster næsten alle gårdene i Mandemarke i 1769! Måske bortset fra gård nr. 6, hvis fæstebonde det ikke har været muligt at identificere, og med lidt tvivl gård nr. 4. Nogle steder kræver det dog lidt omveje i stamtræerne, som man kan se i næste afsnit. Og kun få steder skal vi forbi en ægteskabsforbindelse.

Mandemarkes fæstegårde i 1769 og relationen til Hemming Seye

Det følgende er resultatet af en kronologisk gennemgang af familierelationen mellem Mandemarkes fæstebønder i 1769 og Hemming Jørgensen Seye, som var født under pestepidemien i 1656.

Links er til stamtræssiden Geni.com, hvor man kan se mere om de enkelte personers liv og relationer som det afspejles i de gamle kirkebøger.

Gård nr. 1 Caspar Hansen (1736-1808)

Han var gift med Anna Olufsdatter, som var beslægtet med Hemming Seye: Hemming Jørgensen Seye – Kirstine Jørgensdatter hans mor – Citzel Jørgensdatter hendes søster – Morten Hansen hendes søn – Oluf Mortensen hans søn – Anna Olufsdatter hans datter.