Båndhøjvej 1 “Baandhøjgaard” (Nyt 7/2018)

Denne landbrugsejendom har i dag matr. 9a m.fl. (nemlig 6c, 7d, 32d og 34e) Mandemarke By og ejes af Per Hansen, som overtog ejendommen i 1998 ved en familieoverdragelse.

Gården i dag kan ses fra luften via Krak ved at klikke HER (åbner på ny fane), hvor man også kan zoome både ind ud, men på luftfotoet herunder får man indtryk af gården i 1949.

Luftfoto 1949 (KLIK for at se stort billede)

Det er en af de større gårde i dag på omkring 211 tdr. land (formentlig den største i Mandemarke), idet der er blevet overført jorder fra andre gårde, som herefter er blevet nedlagt som selvstændige landbrug. Det kan man f.eks. læse om i historien om “Højbogaard” på Rakkerbanken 1, som ejeren af Baandhøjgaard købte i 1972 og herefter videresolgte gården med tilhørende bygninger samt en have på næsten 4.000 m2.

“Båndhøjgård” er opført i 1896 – ifølge BBR. Men måske skulle man snarere sige, at det nuværende stuehus er fra 1896, for der har ligget gård på stedet siden begyndelsen af 1800-tallet. Per fortæller at gårdens navn har noget med “Brøndehøj” at gøre fra den nærliggende havneby ‘Brøndehøje’, som forsvandt under en stormflod i 1700-tallet. Læs om Brøndehøje og sildefiskeriet HER.

Selve historien om gården på Båndhøjvej 1 mangler at blive skrevet – i alt fald for de seneste år. Men der står alligevel en masse om den og dens beboere fra den oprindelige gård i forbindelse med udflytningen i starten af 1800-tallet blev opført frem til 1924 under historien om huset på Kraneledvej 24, som i dag ejes af et barnebarn – og oldebarn og tipoldebarn – af tidligere ejere af “Båndhøjgård”.

Her har John Båndhøj fortalt om sin farfar Hans Peter Petersen, der der i 1913 købte “Baandhøjgaard” af en bror Niels Peter, som havde købt gården af Klintholm Gods, som han indtil da havde forpagtet. I forbindelse med hans salg af gården i 1924 beholdt han noget; han havde nemlig forinden taget navnet ‘Baandhøj’, hvilket efternavn han selv og hans efterkommere siden har har båret.

Under historien om John Båndhøjs forfædre er der gravet tilbage i folketællingerne for gården. John Båndhøjs farfar var barnefødt på gården i 1862. Oldefaren Peder Nielsen fra 1826 havde været gårdmand og havde i 1868 forpagtet gården af Klintholm Gods. Peder Nielsens far, Niels Larssen fra 1785, som altså er Johns tipoldefar, havde før ham været gårdmand på stedet, så da Hans Peter i 1924 solgte gården, havde hans familie boet på gården i over 100 år som fæstebønder under Klintholm gods, hvor ‘titlen’ senere blev ændret til ‘forpagter’ som lød lidt bedre.

Johns tip-tipoldefar, Lars Pedersen, som var født i 1750, var ved folketællingen i 1801 ‘Gaardfæster’. Men om det var før eller efter opløsningen af det gamle landsbyfællesskab, som fandt de første år efter 1800, er ikke helt til at vide, så måske har han og familien den gang boet på en gård i Mandemarke, altså i selve landsbyen.

Det er dog helt sikkert at Baandhøjgaard oprindeligt stammer tilbage fra denne tid, hvor det som regel var de mest nedslidte gårde i Mandemarke der blev nedrevet, og materialerne blev genbrugt ved opførelsen af gårde ude i landskabet nærmere ved de jorder, som de også fik tildelt i forbindelse med udflytningen. Det var derfor ikke usædvanligt, at der efter små 100 år blev opført nye gårde til erstatning for de gamle.

Måske er det i forbindelse med at gårdene overgik fra fæsteforhold/forpagtning til selveje, at der nu var anledning til en sikkert hårdt tiltrængt fornyelse, som det f.eks.  er tilfældet med Baandhøjgaard i 1896 og Højbogaard i 1873.

Den seneste historie

Fra historien om familien Baandhøj ved vi, at Hans Peter Petersen solgte gården i 1924, og at han – og familien – i den forbindelse skiftede efternavn til Baandhøj.

Folketællingen i 1925 indeholder oplysning om den ny familie på gården (sidste familie på det originale skema med fødselsdato og fødested samt stiling), som angives at høre til matr. 9, 10 og 11:

Peter Ejner Hansen 16/4 1893 Keldby Husfader Gårdejer
Helga Kamilla Hansen 23/2 1896 Magleby Husmoder
Jens Asger Hansen 24/4 1922 Keldby Barn
Meta Emilie Hansen 24/5 1870 Stege Landsogn Husmoder Rentier, Enke, midlertidigt i Tøvelde
Meta Emma Bruun 3/9 1900 Hunderup, Ribe Husassistent
Bernhard Abildtrup 6/2 1912 Skarrild Ringkøbing Fodermester
Martin Hansen 22/10 1902 Damsholte Tjenestekarl
Egon Rasmussen 6/9 1903 Magleby Tjenestekarl
Karl Hansen 6/5 1901 Damsholte Tjenestekarl

Folketællingen 1930 for ‘matr. 9a Baandhøjgd. pr. Borre‘ (link til originalt skema):

Peter Ejnar Hansen 16/4 1893 Kelby Husfader Gaardejer
Helga Kamilla Hansen 23/2 1896 Magleby Husmoder
Jens Asker (Asger?) Hansen 27/4 1922 Kelby Barn
Vang Ove Hansen 25/3 1926 Magleby Barn
Meta Emilie Hansen 24/5 1871 Stege Landsogn Enke / Slægtning
Halgerda Marie Knop (?) 6/6 1916 Sorø Tjenestepige Pige
Alfred Johannes Hansen 25/12 1901 Bornholm Tjenestekarl Forkarl
Frederik Nielsen 12/5 1907 Elmelunde Tjenestekarl Fodermester

Af det håndskrevne skema – hvor de dagligt brugte fornavne er understreget – fremgår også, at Peter og Helga er blevet gift i 1921, og at de har fået 2 børn, altså Asker og Vang Ove (sådan er deres navne i alt fald skrevet på skemaet i 1830 – men det kan også godt have været Asger og Vagn). Meta er formentlig Peters mor på 59, som de har boende og som ved folketællingen 5 år tidligere midlertidigt var fraværende i Tøvelde.

Den næste folketælling er fra 1940, som også er den seneste offentligt tilgængelige. Link til det originale skema, hvor tællingskommissæren er Orla Baandhøj, der som barn selv har boet på gården inden hans far solgte den. Han oplister ikke beboerne af ‘matr. 11a m.fl.’ i den sædvanlige rækkefølge med husfaderen først, som han ellers har gjort for de andre husstande han har udfyldt skemaerne for. Når han først nævner husfaderen Peter til sidst, skulle man næsten tro, at han har haft svært ved at acceptere, at Peter nu har ejet gården i 16 år.

Harry Kortsen 22/7 1917 Arbejdsmand Landarbejder
Kristian Laursen 1/12 1916 Arbejdsmand
Karl Johannes Hansen 1/8 1914 Forkarl Landbrug
Inger Hemmingsen 25/10 1923 Husassistent
Jens Asger Hansen 27/4 1922 Søn Karl, Landbrug
Vagn Ove Hansen 25/3 1926 Søn
Metha Emilie Hansen 24/5 1871 Rentier Enke
Helga Kamilla Hansen 23/2 1896 Husmoder
Peter Ejner Hansen 16/4 1893 Husfader Gaardejer

Vi ser frem til at kunne fortælle mere om gårdens historie efter 1940.

Senere tilføjelse om om gamle tinglysninger

De gamle realregistre for tinglysninger er affotograferet af Statens Arkiver – men ikke altid lette at tyde (se selv HER blad vedr. matr.nr. 9). Hertil kommer at der siden opløsningen af landsbyfællesskabet i Mandemarke er sket mange forandringer ved de jordstykker som i starten af 1800-tallet blev oprettet. Der er sket sammenlægninger af jorde på forskellig vis, ligesom der også er blevet udstykket grunde f.eks. til husene i Kraneled. Det er derfor ikke altid lige til at følge ejendommene efter matrikelnumre, og det var jo dem man tog udgangspunkt i ved tinglysningerne.

Realregistret for matr.nr. 11 (link HER) ender med at vedrøre matr. 11a, matr. 9a og matr. 10d (og det fremgår at oplysninger også er overført fra bladet vedr. matr. 9).

Matr.nr. 9 har været ejet af Klintholm gods indtil 1873, hvor C.S.Scavenius den 21. februar giver Annette Kirstine Larsen skøde på ejendommen. Den 22. februar 1873 – altså dagen efter – skøder hun ejendommen videre til Niels Peter Petersen, som iøvrigt i 1914 får noteret en bevilling til at føre navnet Båndhøj! Ved samme lejlighed overdrager Niels Peter  Båndhøj i 1914 ejendommen til Hans Peter Båndhøj, som vi jo ved er hans bror, som altså også har taget navnet Båndhøj.

Matr. 11 har været ejet af Klintholm indtil 1889, hvor C.S.Scavenius giver skøde på matr. 11 til Niels Peder Pedersen. I 1893 får Niels Peter Petersen (man tog ikke stavemåderne så nøje) skøde på matr. 10d fra Lars Nielsen. Man kan se at der i 1995 frastykkes parceller af matr. 11 – og husene på Kraneledvej 18, 20, 22 og 24 i Kraneled på Baandhøjgaards side (den sydlige side af Kraneledvej) har i dag matrikelnumrene 11b, c, d og e.

I 1914 tinglyses skøde fra Niels Peter Båndhøj (som han nu hedder) til Hans Peter Båndhøj, som er hans bror, på matr. 11 og matr. 10d.

I 1925 tinglyses skøde fra Hans Peter Baandhøj (som efternavnet denne gang staves) til Peter Ejner Hansen på alle gårdens matrikler – 9a, 10d, 11a og 11e.

Under rubrikken ‘Servitutter og andre Byrder’ omtales uden dateringer for matr. 10d både ‘Præstetiende’ i form af hvede, rug, byg, havre og ærter i gamle rummål som skæpper og lignende. Der nævnes også ‘Kvægtiende’ til præsten (byg) samt noget til ‘Skolelæreren’ (byg). Det var den gang skatterne betaltes i naturalier.

Der findes også følgende lille påtegning der må være fra samme tid som ovenstående, idet håndskriften er den samme: “Oltidsminder, der findes på M.N. 10d, ere forbeholdte det off.” (det er altså på matr. nr. 10d).

Klip fra gamle aviser om Baandhøjgaard

Fra tiden før fjernsyn og radio var aviserne jo den eneste kilde til nyheder m.v. Mange gamle lokalaviser er blevet digitaliseret således at man kan søge i dem, selv om der ofte blev brugt gotiske bogstaver! Ved en søgning på ‘Baandhøjgaard’ er der dukket følgende op, som af hensyn til læsbarheden er afskrevet.

Nationaltidende, 9. februar 1900 havde følgende annonce:

KJØBES, LÆGGEKARTOFLER.
30 Tdr. Kartofler, ægte ”Magnum Bonum”, ønskes til Kjøbs i Marts d. A. Tilbud med opgivet Pris sendes til N.P.Petersen, Baandhøjgaard pr. Borre.

Dagens Nyheder, 27. marts 1902

Oldsagsfund fra en Jættestue paa Møen.
Paa en Lod af Mandemark, Magleby Sogn
paa Møen, der nu tilhører Gaarbejer N. P.
Petersen, Baandhøjgaard, laa i 1880 en
delvis forstyrret Jættestue. Da i nævnte Aar
den antikvariske Undersøgelse af Møen foretoges
for Nationalmusæet af Dr. Henry Petersen
og Kaptajn A. P. Madsen, optoges
der over Monumentet en Plan, som i Enkelthederne
viser Jættestuens daværende Tilstand.
Der existerer dog en ældre Meddelelse om
den, affattet 1846 af daværende Kaptajn
Læssøe, og Monumentet betegnedes allerede da
som ”Levninger af en høj med en halvt forstyrret
Stenstue”, og det synes, at Tilstanden
allerede da var omtrent, som da Planen optoges
i 1880. Da stode endnu de allerfleste af
Kamrets Bæresten, ialt 13; Gravkamrets
Form var aflang, noget afrundet for Enderne,
21′ 2″ L. i N. til Ø. – OS. .ti l_ B. eg 7′
8″ Br. Flere Steder stode dog Stenene temmelig
langt fra hinanden, saaledes at mulig
erkelte Bærestcn vare borttagne. Af Dækstenene,
hvis Antal oprindelig maa have været
4 a 5, fandtes da kun een henimod den søndre
Ende, liggende omtrent paa oprindelig
Plads, men knækket. I Kamrets nordre Ende
laa et Par neget mindre, men dog ret anseelige
Sten, formentlig afsprængte Rester af
andre Dæksten. Midt for den søndre Side
kunde paavises en allerede da væsentlig forstyrret
Gang.

Fyns Stiftstidende, fredag 8. marts 1907 (identisk i Nationaltidende):

ILDLØS
I gaar Eftermiddags opstod der Ild i Baandhøjgaard på Østmøen, tilhørende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. Fire af Gaardens Udlænger nedbrændte. Det lykkedes at redde Stuehuset og en Tærskelade. Alle Kreaturer blev reddede, men flere af dem i saa forbrændt Tilstand, at de maatte slaas ned. Ilden formodes opstaaet fra en Skorsten.

Både Holbæk Amts Venstreblad og Næstved Tidende havde lørdag 9. marts 1907 næsten tilsvarende:

ILDEBRAND. Torsdag eftermiddag ved Firetiden opstod der …

Lolland-Falsters Folketidende, 9. marts 1907 har en lidt anden version:

EN GAARD I FLAMMER.
I Gaar Eftermiddag 3 opstod der Ild i Baandhøjgaard på Østmøen, tilhørende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. 4 af Gaardens Udlænger nedbrændte, medens 8 Kalve og 15 Svin indebrændte, 12 Kreaturer var saa medtagne af Ild og Røg, at de matte slaas ned. Løsøret var assureret i Møens Brandassurance.

Bornholm Avis og Amtstidende, 9. marts 1907:

BRANDEN PÅ ”BAANDHØJGAARD”.
Stege 8. Marts. De ved Branden på ”Baandhøjgaard” nedbrændte fire Længer var assurerede i ”Østifternes Brandforsikring” for 10,800 Kr. 12 Kreaturer var saa medtaget af Ild og Røg, at de maatte slaas ned.

Fyens Stiftstidende, 28. september 1909

Hr. REDAKTØR.
Naar Enden er god, er Alting
godt ! Saaledes kommer vi til at
sige iaar, for vanskeligere og kjedeligere
Sommer og Høst er der
ikke ret mange af de nulevende
Landmænd,der kan mindes. Først
et meget sent Foraar, derefter en
vaad og kold Sommer, hvor der kun
blev lidt Hø, der var vanskeligt
at faa bjerget nogenlunde
godt. Og saa en sen og ustadig
og meget besværlig Høst, hvor det
var meget besværligt at faa Kornet
mejet med Maskinerne (anden
Maade kan der ikke høstes
paa her paa Egnen) og
kun nogle faa Dage, hvori
Kornet  har været tjenligt til
at kjøres ind. De fleste Bøndergaarde
fik dog bjerget det Meste.
Derimod er der paa de større
Gaarde en del ude endnu. De sidste
8 Dage er der ikke høstet, da
det enten har regnet eller været
meget taaget. Endnu har Sæden
ikke lidt saa meget; dog er der
noget, der er begvndt at spire i
Hobene paa Marken. Hvad Udbyttet
Angaar, da er det for Rugen
gjennemsnitligt. Hveden kun 2
Tredjedele, den ene Tredjedel har
Hvedemyggen ødelagt. Derimod
er Bygget og Havren godt, og
Halm er der rigeligt af. Tilbage
har vi saa Sukkerroerne; men her
faar vi sikkert heller ikke mere
end 2 Trediedele af et almindeligt
godt Aars Udbytte.
Det har atter iaar vist sig, at
uden Solskin og Varme, bliver der
ikke noget godt Resultat, men derimod
Skuffelse og Besværlighed.
Baandhøjgaard . Slutningen af
September 1909.Deres ærbødige
N. P. Petersen

Nationaltidende, 23. og 24. maj 1912 under stillingsannoncer:

UNG PIGE.
Paa Grund af Sygdom kan en flink Pige faa Plads strax til Hjælp i Huset, om ønskes gives en minde Løn. Baandhøjgaard pr. Mandemark, Møen, Fru Petersen.
(Om der skulle have stået ’en mindre løn’ vides ikke!)

 

Næstved Tidende, 18. oktober 1913 under rubrik om nyt fra Stege – link til avisen (tilsvarende stod også i Næstved Tidende og i Berlingske Politiske og Avertissementstidende):

EJENDOMSHANDEL. Proprietær N. P. Petersen, Mandemark, har solgt sin Gaard med 84 Tdr. Ld., Besætning og Inventarium, til sin Broder H. P. Petersen, Pollerupgaard, for 100,000 Kr. Overtagelsen sker til Foraaret.