Busenevej 36 “Kongsbjerggaard” (NY 11/2017)

Matr. 12a Mandemarke By, Magleby

Hele historien om “Kongsbjerggaard” mangler at blive skrevet.

Den nuværende ejendom kan ses fra luften ved at klikke HER. Og set lidt højere oppe fra kan man ved at klikke på gården se dens tilhørende jorder (klik HER).

Arne Belling har i mange år ejet landbrugsejendommen “Kongsbjerggard” med et samlet areal på 190.246 m2 , heraf vej 1.455 m2.

Ved Fredningen i 1980 af Østmøn fik han tilkendt erstatning ifølge frednings-kendelsen: Lb.nr. 20, Arne Belling. Matr.nr. 12 a, Mandemarke: 17,93 ha á 800 kr. 14.350 kr.

Iflg. BBR-meddelelse er både stuehus og den ene staldbygning fra 1896, men der har utvivlsomt ligget gård på stedet længere.

Offentlige oplysninger

Ejer: Arne Belling, fhv. ambassadør, Beijing, Kina, Wien, Østrig, Strasbourg, Frankrig. Uddannet cand.jur. (Københavns Uni. 1959). Født 19. marts 1935, Horbelev. Fra en avisomtale i 2015 i forbindelse med 80-års dagen kan citeres følgende:

Fødselaren tabte hjertet til “Riget i Midten” og den kinesiske folkesjæl. Han lærte sig ganske enkelt sproget og satte sig ind i mentaliteten under sine ophold som diplomat i Beijing – og er ikke overasket over udviklingen siden hen. Han har oplevet kulturrevolutionen i Kina, mødt selveste formand Mao og hørt rødgardisterne synge deres:

Østen er rød
Solen står op
i Kina har Mao Zedong vist sig

Den Kina-kyndige falstring kom efter sin jura-eksamen i 1959 til udenrigsministeriet i 1966 og blev omgående udsendt til Beijing som ambassadesekretær, hvor han var i to år. Siden er fascinationen bibeholdt og på sine rejser derude har han nydt det privilegium at kunne færdes nogenlunde frit i den store selvbevidste nation, fordi han bemestrer det kinesiske hovedsprog og derved undgår påtvungen tolk.

Han nåede at være posteret i Kairo (1968-70), Bruxelles (1975-77) og Moska (1978-80) indimellem hjemmeposterne, før drømmejobbet ventede i 1986: Ambassadørstolen i den kinesiske hovedstad. Her var han frem til 1991, hvorefter han var ambassadør i OSCE og Wien i fem år. Karrieren sluttede som Danmarks faste repræsentant ved Europarådet indtil 2002.

Men først og sidst var det Kina. Det, der er sket i det enorme land, anser han for meget forudsigeligt. Kina har jo været en industrination med et højt uddannelsesniveau i trekvart århundrede og har kulturen dertil, som han bemærker. “En af dansk diplomatis veteraner kan om nogen fortælle det moderne Kinas historie med en imponerende industrirevolution, der forbløffer de fleste – men ikke  ham”, som det hed i foromtalen til et af hans foredrag i 2006.

Folketællingerne

Folketællingerne kan fortælle os noget om, hvem der har boet på ejendommen i alt fald fra 1901-40.

De nuværende ældre bygninger er fra 1896, men spørgsmålet er om der ikke har ligget en gård på stedet siden udflytningen af gårde fra Mandemarke i forbindelse med ophævelsen af landsbyfællesskabet i 1803? Flere af gårdene er blevet fornyet i slutningen af 1800-tallet, hvilket sikkert har haft sammenhæng med 2 forhold, dels de økonomiske forhold for landbruget, dels de byggematerialer der var til rådighed ved udflytningen i starten af 1800-tallet, hvor det siges at det var de mest ringe gårde i Mandemarke der blev pillet ned og genopført ude i landskabet.

Hvem der i givet fald har beboet gården ved folketællingerne i 1880 og tidligere, kan ikke ses af folketællingerne, hvor der kun stod om fok boede i en gård eller et hus. Men måske kender nogen navne på hvem der var “kongsbjerggaard-manden” i 1880 og tidligere?? (Kontakt venligst bestyrelsen/administrator).

Folketælling 1901

Link til originalskema 499-1901 (familie 147 på den afskrevne liste her på hjemmesiden), hvoraf det også fremgår at Anders og Karen Nielsen blev gift i 1884, at de havde fået 3 børn som levede og mistet 1, samt at de var kommet til sognet fra København i 1887, og at deres 2 første børn var født i Klintholm, mens det tredje var født i Mandemarke – ligesom de to ‘tjenestetyender’.

Anders Nielsen 17/1 1859 Husfader Gaardmand
Karen Nielsen 31/12 1862 Husmoder
Erna Louise Nielsen 12/4 1888 Barn
Viggo Bartun Nielsen 26/3 1890 Barn
Astrid Beate Nielsen 6/4 1892 Barn
Martin Peter Hansen 17/11 1882 Tjenestetyende almindelig Karl
Sidse Kirstine Marie Nielsen 12/1 1885 Tjenestetyende Tjenestepige

Folketælling 1906

Nu er der kommet ny ejer på gården, Johannes Hansen, som i 1901 er blevet gift med Anna.

Måske er han den første ejer af gården for Anders Nielsen var ved folketællingen ovenfor i 1901 kun betegnet som ‘Gaardmand’. I 1906 skelnedes ved stillingsbetegnelserne mellem ‘Gaardejer’, ‘Gaardbestyrer’ og ‘Forpagter’. Ja, der var endog en enkelt ‘Fæstegaardsbrugerenke’!

Så Anders Nielsen  har i 1901 ikke selv har ejet gården, som han formentlig har drevet for Klintholm Gods, som jo stadig ejede mange gårde og huse i området ved starten af 1900-tallet.

Link til originalt skema:

Johannes Hansen 17/3 1868 Gift Husfader Gaardejer, Landbrug
Anna S. J. Hansen 2/11 1881 Gift Husmoder
Marie Jensigne Hansen 10/4 1902 Ugift Barn
Lars Jørgen Hansen  17/10 1903 Ugift Barn
Sigrid Helene Hansen 26/3 1905 Ugift Barn
Karoline Sofie Jørgensen 4/12 1884 Ugift Tjenestetyende Landbrug
Georg Johansen 12/11 1890 Ugift Tjenestetyende Landbrug

Folketælling 1916

Denne folketælling, som ligger tæt på folketællingerne i 1906 og 1925 her på hjemmesiden, er alene omtalt på hjemmesiden på grund af de oplysninger om indkomst og formue, som skattevæsenet senere havde tilføjet på skemaerne:

Busenevej 36, matr. 12a, som også kaldes ”Kongsbjerggård”, var beboet af ’Gaardejer’ Johannes Hansen (f. 17/3 1867). Han boede sammen med sin kone Anna Sofie (f. 2/11 1881) og deres 8 børn: Marie Jensine (f. 10/4 1902), Lars Jørgen (f. 19/10 1903), Sigrid Helene (f. 26/4 1905), Svend Aage (f. 11/9 1907), Gudrun Johanne (f. 14/8 1909), Astrid Kaja (f. 13/1 1911), Johannes Povl (f. 1/5 1913) samt Jens Orla (f. 3/8 1914).

Anna Sofie har jo været produktiv og på 14 år fået 8 børn. Om hun har ventet sig den 1/2 1916 vides ikke, men det overrasker i alt fald ikke at de med den store børneflok ikke har haft brug for tjenestefolk!

Johannes indkomst var 3.000 kr. og formuen 19.000. Han blev da også pålignet en samlet skat på 106,02 kr. Omregnet ved hjælp af Danmarks Statistiks prisberegner skulle skatten i 2017-priser svare til ca. 4.500 kr., indkomsten til 125.000 og formuen til ca. 800.000.

Folketælling 1925

Originalt skema 77-08-1925, hvor også personernes fødested er oplyst samt og det almindeligt brugte fornavn ud af flere er understreget:

Johannes Hansen 17/3 1868 Borre Husfader Gårdejer
Anna Sofie Jensigne Hansen 2/11 1881 Gudom Aalborg Husmoder
Lars Jørgen Hansen 17/10 1903 Magleby Barn
Sigrid Helene Hansen 26/04 1905 Magleby Barn
Svend Aage Hansen 1/07 1907 Magleby barn
Johannes Povl Hansen 1/03 1913 Magleby barn
Jens Orla Hansen 3/08 1914 Magleby barn
Kristian Rikardt Hansen 3/01 1918 Magleby barn

1930 (originalt skema):

Johannes Hansen 17.3.68 Borre Husfader Gårdejer 1901 / 9
Anna Sofie Jensine Hansen 2.11.81 Gudum Aalborg Husmoder
Marie Jensine Hansen 10.4.02 Magleby Barn Tjenestepige
Jens Orla Hansen 3.8.14 Magleby Barn Karl
Kristian Richard Hansen 3.1.18 Magleby Barn

Tallene øverst til højre betyder, at Johannes og Anna var blevet gift i 1901 og at de havde fået 9 børn – altså yderligere et siden folketællingen i 1916.

Folketælling 1940 (originalt skema)

Nu er den gamle gårdejer Johannes Hansen, som her ville have været 72, formentlig død. I alt fald kan vi se at hans søn Svend, der i 1925 som 18-årig stadig boede hjemme – men ikke i 1930 – er ‘Gaardbestyrer’ sammen med sin kone, som han var blevet gift med den 26/11 1939:

Svend Aage Hansen 1/7 1907 Husfader Gaardbestyrer 26/11 1939
Rosa Ingeborg Hansen 30/11 1919 Husmoder Hjæper ved Markarbejdet
Helen Kongsbjerg Hansen 29/1 1940 Barn
Niels Hermann Hansen Oddermose 5/7 1919 Karl (barn af: Arbejdsmand)

Hvad der er sket på Kongsbjerggaard fra 1940 indtil Arne Belling formentlig i 1970’erne købte gården har vi til gode at høre nærmere om.

Andre oplysninger fra hjemmesiden

Fra de mange historier her på hjemmesiden om ejendomme og personer i Mandemarke har vi følgende oplysninger:

Den gamle skole på Skovstrædet 2 blev i 1937 solgt. Efter 216 år med skole på stedet blev bygningen og den tilhørende landbrugsjord solgt til bonden på Kongsbjerggård – eller ‘Kongsbjerggård manden’ som han blev kaldt på egnen.

I 1947 solgte Kongsbjerggårdmandens enke skolen med den tilhørende jord til Finn Carlsens far Hans Christian Carlsen, som den gang ejede gården på Busenevej 19 (den ene af de to gårde, som ikke var blevet flyttet ud ved udskiftningen omkring 1802). Men Christian havde kun brug for jorden og solgte skolen til godset, der stadig ejer bygningen.

I 1958 købte Richardt Andersen grunden til Busenevej 13 af Kongsbjergbonden, som da ejede marken midt i byen. “Far købte grunden af Kongsbjergmanden, der havde roemark på stedet. Om vinteren plejede vi børn fra landsbyen at stå på skøjter, der hvor far byggede huset, for fra hen på efteråret var der altid en lille sø på det sted. Jeg ved ikke hvorfor han valgte at bygge netop der,” fortæller hans datter.

I tilknytning hertil står der under historien om ‘Marken op til bakkerne‘:

Indtil omkring 2003 hørte hele marken til gården på Busenevej 19. Finn Carlsens far Hans Christian Carlsen havde nemlig efter sit køb af gården omkring 1930 forøget gårdens jorder ved forskellige opkøb af mindre jordlodder der hørte til andre huse i landsbyen.

Blandt andet købte Hans Christian i 1947 den gamle skole Skovstrædet 2 med tilhørende jord, idet skolelærerne i gammel tid jo også skulle have noget at leve af, hvorfor der til de gamle rytterskoler, som var oprettet tilbage i 1700-tallet, altid hørte et mindre stykke jord til. Så når undervisningen var overstået kunne skolelæreren gå direkte ud i marken! Skolebygningen som Hans Christian ikke selv havde brug for, solgte han til Klintholm Gods, der siden har brugt den til udlejning, idet den siden 1937 ikke længere var i brug som skole.

Nu var også den jordlod, der lå midt inde i landsbyen og op til markerne, blevet Hans Christians.  Hans gård, som var den eneste firlængede gård i Mandemarke der ikke blev flyttet ud ved udskiftningen i 1802, havde han altså i sin ejertid udvidet på forskellig vis.

Ud fra oplysningen om at kongsbjerggårdenken i 1947 solgte jordstykket rundt om Hans Christian Carlsens gård til ham, kan vi altså regne ud, at enken efter den gamle Johannes Hansen som havde været 13 år yngre end ham, stadig levede i 1947 hvor hun har været omkring 76.

Da hun ikke boede på gården ved folketællingen i 1940, kan man spørge, hvor hun så har boet siden engang i 1930-erne. Og det svar er meget enkelt, for i 1940 har såmænd både hun og hendes gamle mand nemlig boet i den store af de 2 lejligheder i den gamle skole på Skovstrædet 2.

Det er i alt fald antagelsen, idet de 2 første husstanden ved folketællingen i 1940 var henført til matr. nr. 1 m.fl., som betegner mange af godsets besiddelser. Den anden var kunstmaleren Ripcke-Edsbjerg om hvem der er fortalt følgende:

På et tidspunkt boede han til leje på skolen på Skovstrædet 2, og det fortælles om Åge Post som boede i Strædet 6 (der menes vist Skovstrædet 6), at de godt kunne tage sig en lille en sammen, og at de i en brandert malede huset Åge Posts hus rødt.

Aage Post, der ved folketællingen i 1940 boede i Skovstrædet 6, var iøvrigt selv malermester!

Link til det originale folketællingsskema pr. 5/11 1940:

Johannes Hansen 17/3 1868 Gårdejer Husmandsbrug 12/4 1901
Anna Sofie Jensine Hansen 2/11 1881 Husmoder

Man må formode at den gamle ‘Kongsbjerggård-bonde’ som anføres som gårdejer fortsat ejer Kongsbjerggård, som hans søn Svend bestyrer. Men man kan undre sig over hvad der menes med tilføjelsen ‘Husmandsbrug’.

Der er dog nogle lidt forvirrende i de foreliggende oplysninger, idet de ifølge overleveringen selv havde ejet den gamle skole fra 1937 til 1947 og at skolen først i 1947 skulle være overtaget af Klintholm Gods. Ligeledes kan man undre sig over oplysningen fra datteren til ham der byggede huset på Busenevej 13, om at hendes far havde købt grunden – der har ligget midt mellem skolen og gården på Busenevej 19 – af kongsbjerggårdbonden!