Busenevej 36 “Kongsbjerggaard” (Nyt 7/2087)

Matr. 12a Mandemarke By, Magleby

Hele historien om “Kongsbjerggaard” mangler at blive skrevet, men det er efterhånden kun huller der mangler.

Den nuværende ejendom kan ses fra luften ved at klikke HER. Og set lidt højere oppe fra kan man ved at klikke på gården se dens tilhørende jorder (klik HER).

Arne Belling har i mange år ejet landbrugsejendommen “Kongsbjerggard” med et samlet areal på 190.246 m2 , heraf vej 1.455 m2.

Ved Fredningen i 1980 af Østmøn fik han tilkendt erstatning ifølge frednings-kendelsen: Lb.nr. 20, Arne Belling. Matr.nr. 12 a, Mandemarke: 17,93 ha á 800 kr. 14.350 kr.

Iflg. BBR-meddelelse er både stuehus og den ene staldbygning fra 1896, men der har utvivlsomt ligget gård på stedet længere.

Offentlige oplysninger

Ejer: Arne Belling, fhv. ambassadør, Beijing, Kina, Wien, Østrig, Strasbourg, Frankrig. Uddannet cand.jur. (Københavns Uni. 1959). Født 19. marts 1935, Horbelev. Fra en avisomtale i 2015 i forbindelse med 80-års dagen kan citeres følgende:

Fødselaren tabte hjertet til “Riget i Midten” og den kinesiske folkesjæl. Han lærte sig ganske enkelt sproget og satte sig ind i mentaliteten under sine ophold som diplomat i Beijing – og er ikke overasket over udviklingen siden hen. Han har oplevet kulturrevolutionen i Kina, mødt selveste formand Mao og hørt rødgardisterne synge deres:

Østen er rød
Solen står op
i Kina har Mao Zedong vist sig

Den Kina-kyndige falstring kom efter sin jura-eksamen i 1959 til udenrigsministeriet i 1966 og blev omgående udsendt til Beijing som ambassadesekretær, hvor han var i to år. Siden er fascinationen bibeholdt og på sine rejser derude har han nydt det privilegium at kunne færdes nogenlunde frit i den store selvbevidste nation, fordi han bemestrer det kinesiske hovedsprog og derved undgår påtvungen tolk.

Han nåede at være posteret i Kairo (1968-70), Bruxelles (1975-77) og Moska (1978-80) indimellem hjemmeposterne, før drømmejobbet ventede i 1986: Ambassadørstolen i den kinesiske hovedstad. Her var han frem til 1991, hvorefter han var ambassadør i OSCE og Wien i fem år. Karrieren sluttede som Danmarks faste repræsentant ved Europarådet indtil 2002.

Men først og sidst var det Kina. Det, der er sket i det enorme land, anser han for meget forudsigeligt. Kina har jo været en industrination med et højt uddannelsesniveau i trekvart århundrede og har kulturen dertil, som han bemærker. “En af dansk diplomatis veteraner kan om nogen fortælle det moderne Kinas historie med en imponerende industrirevolution, der forbløffer de fleste – men ikke  ham”, som det hed i foromtalen til et af hans foredrag i 2006.

Hvad gamle tingbøger kan fortælle

Ifølge realregistret for Magleby som Statens Arkiver vedr. matr.nr. 12 har affotograferet (link) har gården indtil 1889 har været ejet af Klintholm gods, hvor C.S.Scavenius giver skøde til Jens Christensen på matr. 12a.

Ifølge Klintholm Gods protokol fra 1887 over fæstegods passer det med at der var en Jens Kristensen på matr. 12a, 12b, 47b og 1/3 af matr. 48.

Som det er noteret i tingbogens realregister er matr. 12b henført til folie 127, som vedrører matr. 6b men opsamler en række forskellige matrikler tilhørende Klintholms godsejere. Først adkomst for C.S.Scavenius, dernæst for Thyra Scavenius der dog i 1913 får tinglyst en lavværgebeskikkelse, og endelig for Sophus Scavenius. Tidligere er der iøvrigt i 1897 tinglyst en resolution om ret til at udtage en række matrikler til fri rådighed (matr. 6b, 7b, 12b, 15b, 16b m.fl.). Vi ved at Carl S. Scavenius døde i 1901, og at hans kone Thyra herefter overtog driften af godset, indtil hun i 1918 overlod godset til sønnen Sophus, der havde fungeret som godsforvalter siden 1900 (jfr. historien om Klintholm Gods her på hjemmesiden). Hans far var iøvrigt døbt Carl Sophus Brønnum Scavenius, og han selv var døbt Carl Sophus Brønnum Scavenius, hvorfor han blev kaldt Sophus for ikke at skabe unødig forvirring i forhold til hans far, som blev kaldt Carl – hvis man altså var på fornavn. Sophus, som først døde i 1945, oplevede til gengæld at blive omtalt af Mandemarkes gamle beboere som ‘kammerherren’.

Men tilbage til historien om Kongsbjerggaard.

Jens Christensen gav straks skøde på ejendommen til Anders Nielsen – endda på den samme dag i 1889, hvor han havde fået den tilskødet af Carl! Hvad forklaringen på dette vides ikke (men redaktøren af hjemmesiden hører meget gerne nærmere – også om forklaringen på at Carl i 1897 fik en række matrikler til fri rådighed).

I 1901 giver Jens Christensen skøde til Johannes Hansen, der er omtalt her på siden, som vist normalt blev kaldt ‘Kongsbjergbonden’. Man kan også se, at han i 1936 fik tinglyst en “Dekl. om Eneret til at grave og Bortføre Kalk fra Matr. Nr. 12a samt Vejret m.m.” 

De ældste servitutter fra midt i 1800-tallet, som desværre ikke kan tydes, omtaler formentlig forpligtelserne for de daværende fæstebønder til at levere forskellige kornsorter i nærmere angivne mængder til godset, kirken og sikkert også præsten og skolelæreren, på samme måde som for de andre gårde.

Folketællingerne fra 1901 til 1940

Folketællingerne kan fortælle os noget om, hvem der har boet på ejendommen i alt fald fra 1901-40.

De nuværende ældre bygninger er fra 1896, men spørgsmålet er om der ikke har ligget en gård på stedet siden udflytningen af gårde fra Mandemarke i forbindelse med ophævelsen af landsbyfællesskabet i 1803? Flere af gårdene er blevet fornyet i slutningen af 1800-tallet, hvilket sikkert har haft sammenhæng med 2 forhold, dels de økonomiske forhold for landbruget, dels de byggematerialer der var til rådighed ved udflytningen i starten af 1800-tallet, hvor det siges at det var de mest ringe gårde i Mandemarke der blev pillet ned og genopført ude i landskabet.

Hvem der i givet fald har beboet gården ved folketællingerne i 1880 og tidligere, kan ikke ses af folketællingerne, hvor der kun stod om fok boede i en gård eller et hus. Men måske kender nogen navne på hvem der var “kongsbjerggaard-manden” i 1880 og tidligere?? (Kontakt venligst bestyrelsen/administrator).

Folketælling 1901

Link til originalskema 499-1901 (familie 147 på den afskrevne liste her på hjemmesiden), hvoraf det også fremgår at Anders og Karen Nielsen blev gift i 1884, at de havde fået 3 børn som levede og mistet 1, samt at de var kommet til sognet fra København i 1887, og at deres 2 første børn var født i Klintholm, mens det tredje var født i Mandemarke – ligesom de to ‘tjenestetyender’.

Anders Nielsen 17/1 1859 Husfader Gaardmand
Karen Nielsen 31/12 1862 Husmoder
Erna Louise Nielsen 12/4 1888 Barn
Viggo Bartun Nielsen 26/3 1890 Barn
Astrid Beate Nielsen 6/4 1892 Barn
Martin Peter Hansen 17/11 1882 Tjenestetyende almindelig Karl
Sidse Kirstine Marie Nielsen 12/1 1885 Tjenestetyende Tjenestepige

Her ser vi altså den Anders Nielsen som ifølge de gamle tingbøger fik skøde på ejendommen i 1889, umiddelbart efter at Klintholm Gods havde givet Jens Christensen skøde på den.

Folketælling 1906

Nu er der kommet ny ejer på gården, Johannes Hansen, som i 1901 er blevet gift med Anna.

Hvis vi ikke vidste andet fra tingbøgerne skulle man tro at han var den første ejer af gården, for Anders Nielsen var ved folketællingen ovenfor i 1901 kun betegnet som ‘Gaardmand’. I 1906 skelnedes ved stillingsbetegnelserne mellem ‘Gaardejer’, ‘Gaardbestyrer’ og ‘Forpagter’. Ja, der var endog en enkelt ‘Fæstegaardsbrugerenke’! 1900-tallet.

Link til originalt skema fra 1906:

Johannes Hansen 17/3 1868 Gift Husfader Gaardejer, Landbrug
Anna S. J. Hansen 2/11 1881 Gift Husmoder
Marie Jensigne Hansen 10/4 1902 Ugift Barn
Lars Jørgen Hansen  17/10 1903 Ugift Barn
Sigrid Helene Hansen 26/3 1905 Ugift Barn
Karoline Sofie Jørgensen 4/12 1884 Ugift Tjenestetyende Landbrug
Georg Johansen 12/11 1890 Ugift Tjenestetyende Landbrug

Folketælling 1916

Denne folketælling, som ligger tæt på folketællingerne i 1906 og 1925 her på hjemmesiden, er også omtalt her på hjemmesiden på grund af de oplysninger om indkomst og formue, som skattevæsenet senere havde tilføjet på skemaerne:

Busenevej 36, matr. 12a, som også kaldes ”Kongsbjerggård”, var beboet af ’Gaardejer’ Johannes Hansen (f. 17/3 1867). Han boede sammen med sin kone Anna Sofie (f. 2/11 1881) og deres 8 børn: Marie Jensine (f. 10/4 1902), Lars Jørgen (f. 19/10 1903), Sigrid Helene (f. 26/4 1905), Svend Aage (f. 11/9 1907), Gudrun Johanne (f. 14/8 1909), Astrid Kaja (f. 13/1 1911), Johannes Povl (f. 1/5 1913) samt Jens Orla (f. 3/8 1914).

Anna Sofie har jo været produktiv og på 14 år fået 8 børn. Om hun har ventet sig den 1/2 1916 vides ikke, men det overrasker i alt fald ikke at de med den store børneflok ikke har haft brug for tjenestefolk!

Johannes indkomst var 3.000 kr. og formuen 19.000. Han blev da også pålignet en samlet skat på 106,02 kr. Omregnet ved hjælp af Danmarks Statistiks prisberegner skulle skatten i 2017-priser svare til ca. 4.500 kr., indkomsten til 125.000 og formuen til ca. 800.000.

Folketælling 1925

Originalt skema 77-08-1925, hvor også personernes fødested er oplyst samt og det almindeligt brugte fornavn ud af flere er understreget:

Johannes Hansen 17/3 1868 Borre Husfader Gårdejer
Anna Sofie Jensigne Hansen 2/11 1881 Gudom Aalborg Husmoder
Lars Jørgen Hansen 17/10 1903 Magleby Barn
Sigrid Helene Hansen 26/04 1905 Magleby Barn
Svend Aage Hansen 1/07 1907 Magleby barn
Johannes Povl Hansen 1/03 1913 Magleby barn
Jens Orla Hansen 3/08 1914 Magleby barn
Kristian Rikardt Hansen 3/01 1918 Magleby barn

1930 (originalt skema):

Johannes Hansen 17.3.68 Borre Husfader Gårdejer 1901/9
Anna Sofie Jensine Hansen 2.11.81 Gudum Aalborg Husmoder
Marie Jensine Hansen 10.4.02 Magleby Barn Tjenestepige
Jens Orla Hansen 3.8.14 Magleby Barn Karl
Kristian Richard Hansen 3.1.18 Magleby Barn

Tallene øverst til højre betyder, at Johannes og Anna var blevet gift i 1901 og at de havde fået 9 børn – altså yderligere et siden folketællingen i 1916.

Folketælling 1940 (originalt skema)

Nu bor den 72-årige gårdejer Johannes Hansen ikke længere på gården. Man kunne tro at det var fordi han er død, men det er nu ikke tilfældet. Nu er det i alt fald hans søn Svend, der i 1925 som 18-årig stadig boede hjemme – men ikke i 1930 – er blevet ‘Gaardbestyrer’ sammen med sin kone, som han var blevet gift med den 26/11 1939:

Svend Aage Hansen 1/7 1907 Husfader Gaardbestyrer
Rosa Ingeborg Hansen 30/11 1919 Husmoder. Hjælper ved Markarbejdet
Helen Kongsbjerg Hansen 29/1 1940 Barn
Niels Hermann Hansen Oddermose 5/7 1919 Karl (barn af: Arbejdsmand)

Hvad der er sket på Kongsbjerggaard fra 1940 indtil Arne Belling formentlig i 1970’erne købte gården har vi til gode at høre nærmere om.

I 1940 er Johannes Hansen, som stadig er gårdejer, derimod flyttet ind på den gamle skole på Skovstrædet 2. Ifølge Realregister for Magleby 1850-1939 (forgængeren for tinglysningsprotokollerne) havde Magleby Kommune købt skolen i 1931 fra godsejer Sophus Scavenius, men den den 18/6 1937 havde Johannes Hansen købt den af kommunen for kr. 13.500, så det er utvivlsomt i den forbindelse at han og konen er flyttet ind. Der var 2 lejligheder den gang, ligesom det fortsat er tilfældet. I den ene – formentlig den mindste – boede kunstmaleren Ripcke-Edsberg til leje, og i den anden boede Johannes Hansen sammen med sin kone:

Olaf Ripcke-Edsberg 8/10 1879 Kunstmaler ugift
Johannes Hansen 17/3 1868 Gårdejer Husmandsbrug 12/4 1901
Anna Sofie Jensine Hansen 2/11 1881 Husmoder

De gamle folketællinger fra 1801 til 1890

Selv om man den gang kun noterede om folk boede i et hus eller på en gård, er det alligevel muligt at finde gamle oplysninger om denne ejendom, matr. 12, der kan hjælpe os på sporet. I årene op til 1837 blev der nemlig indsamlet oplysninger om værdien af de enkelte ejendommes jorder, som skulle bruges som grundlag for en beskatning. I den en sådan hartkornsprotokol for Møens Herred som blev indleveret til myndighederne i 1837 kan man under Mandemarke finde navnet på brugeren af matr. 12: Peder Hansens Enke. Man kan også se at der tidligere havde stået Unge Peder Hansen, som altså må være død lige før 1837.

Ved folketællingen i 1801 kan man finde følgende familie, som må formodes at have boet på den gård i selve landsbyen Mandemarke som ved udskiftningen i 1803-04, hvor alle jorderne blev omlagt og fik nye matrikelnumre, er blevet revet ned og genopført på det nye matr. 12 – som i dag har adressen Busenevej 36. Familieoverhovedet i den 13. familie i Mandemarke hed Peder Hanssen, hvor efternavnet blev sikkert er blevet stavet med dobbelt-s, fordi det jo betød: Hans’ søn. (Årstallene er det beregnede fødeår ved at trække alderen ved folketællingen fra 1801).

Peder Hanssen 40 1761 Gift Husbonde Gaardfæster
Ane Rasmusdatter 27 1774 Gift hans Kone
Ane Pedersdatter 9 1792 Ugift deres børn
Hans Pedersen 5 1796 Ugift deres børn
Lars Pedersen 32 1769 Ugift Tjenestefolk
Ane Johansdatter 20 1781 Ugift Tjenestefolk
Mette Mortensdatter 60 1741 Enke Konens Moder

At det må være den rigtige familie kan man fremgår af den næste folketælling som først blev foretaget i 1834, hvor vi finder Peder Hansens enke, Ane Rasmusdatter, på en gård, hvor der er registreret følgende 4 familier eller husstande (F1-F4):

17F1 Ane Rasmusdatter 62 1772 Enke Gaardmands Enke
18 Mette Kirstine Pedersdatter 15 1819 Ugift Tjenestepige
19F2 Jens Pedersen 30 1804 Gift Bestyrer Gaarden
20 Ane Kirstine Hemmingsdatter 30 1804 Gift hans kone
21 Mette Kirstine Jensdatter 4 1830 Ugift deres Børn
22 Rasmus Jensen 2 1832 Ugift deres Børn
23 Niels Hansen 24 1810 Ugift Tjenestekarl
24F3 Rasmus Pedersen 33 1801 Ugift Inderste, Hjulmand
25F4 Hans Pedersen 38 1796 Ugift Inderste, Dagleier
26 Karen Sophie Larsdatter 32 1802 Ugift hans kone

Her kan man se at det er Jens Pedersen, der er fra 1804, som bestyrer gården for sin gamle mor, og at de også har en hjulmand og en daglejer boende som er betegnet som en “inderste”, hvilket betyder at man bor på en gård men ikke har nogen jord. Og tænker man nærmere over det, må de være ældre søskende til Jens Pedersen, for den ældste Hans Pedersen var der jo også i 1801, og Rasmus som i 1834 var 33 år gammel må være født efter folketællingen i 1801.

Så de 4 familier er altså i realiteten den samme familie, hvor 2 ældre brødre stadig bor på gården (det må være en fejl at der står ‘Ugift’ for den anden søn og hans kone).

Herefter går der kun 6 år til den næste folketælling i 1840, hvor forholdene ser således ud:

1071 Ane Rasmusdatter 68 1772 Enke Gaardmands Enke
1072 Jens Pedersen 36 1804 Enke-mand hendes Søn, bestyrer Gaarden
1073 Peder Jensen 6 1834 Ugift hans Søn
1074 Hendrik Hendriksen 22 1818 Ugift Tjenestefolk
1075 Margrethe Hansdatter 29 1811 Ugift Tjenestefolk
1076 Jens Hansen 13 1827 Ugift Tjenestefolk

Det er altså stadig “Peder Hansens Enke”, som hun blev kaldt i hartkornsprotokollen, der står som bruger af gården og sønnen som bestyrer af den. Nu er de ældre søskende endelig ‘flyttet hjemmefra’, men de har så også været i fyrrerne. I stedet har Jens Pedersen fået 3 yngre tjenestefolk, hvor den yngste altså er kommet ud at tjene allerede som 13-årig (eller måske endda før).

Siden 1834 har Jens Pedersen altså mistet sin kone og er blevet enkemand, samtidigt med at han efter folketællingen i 1834 har fået sønnen Peder. Hans kone kan jo være død i barselsseng, men det mærkelige er at Jens Pedersen ved sidste folketælling havde 2 børn fra 1830 og 1832 som er forsvundet siden sidste folketælling! De har jo i 1840 kun været 8 og 10, og så unge kom man vist ikke ud at tjene.

Ved folketællingen i 1845 genfinder vi sønnen Jens Pedersen:

Jens Pedersen 41 1804 Enkemand, Gaardbestyrer
Mette Kirstine Jensdatter 15 1830 hans Datter
Ane Kirstine Christiansdatter 20 1825 Tjenestepige

Nu er familien, som på folketællingen her på hjemmesiden har nr. 48, blevet påfaldende lille. Om den foregående eller efterfølgende familie også har boet på gården er ikke til at vide, men familieoverhovederne for begge disse familier er anført som gårdmænd (og har formentlig boet på henholdsvis Båndhøjvej 1 og Gurkebakken 7). Men Jens Pedersen er anført som gårdbestyrer, og det var normalt noget man var for sine gamle forældre, som han havde været for sin mor måske siden han havde været omkring 20.

Svaret blæser i vinden og ved folketællingen i 1860 femten år senere er der ingen spor af Jens Pedersen. Derimod ser det ud til at der er kommet nye folk på gården:

Jens Christensen 47 1813 Gaardmand
Maren Pedersdatter 43 1817 Hans Kone
Bodil Kirstine Jensdatter 19 1841 Deres Barn
Sidse Kirstine Jensdatter 14 1846 Deres Barn
Christen Jensen 10 1850 Deres Barn
Marie Jensen 7 1853 Deres Barn
Jens Jensen 26 1834 Tjenestekarl

Ved folketællingen i 1880 genfinder vi familien (link til originalt skema), selv om fødeårene er beregnet et år forskudt:

Jens Christensen 66 1814 Husfader, Gaardmand
Maren Petersdatter 62 1818 Husmoder
Peter Christian Jensen 19 1861 deres Søn
Kirsten Christoffersen 17 1863 Tjenestepige
Lars Peter Jensen 14 1866 Dreng

Det er lidt svært at forstå at de her har en 19-årig søn boende, idet hans mor i så fald har fået ham da hun var 43 – og så har han i alt fald været en efternøler. Det kan også være at han har været et barnebarn som de gamle har taget til sig, hvis f.eks. deres ældste datter som 20-årig var ‘kommet i ulykke’. Det var meget almindeligt den gang at forældrene tog børnebørn til sig, når det var nødvendigt. På hjemmesiden kan vi i alt fald også finde Påeter Christian som nr. 50 på udvandrerbasen, ifølge hvilken han i 1894 udvandrer til New York.

Jens Christensen har under alle omstændigheder været fæstebonde under Klintholm Gods indtil 1889, hvor vi indledningsvis konstaterede, at Klintholm Gods solgte gården til ham. At han umiddelbart efter videresolgte gården er ikke usædvanligt og der er sikkert gode grunde til at denne konstruktion genfindes også for andre af godsets gårde, når de endelig overgik til at være drevet af selvejere.

Men så har vi i alt fald fået forbindelse frem til folketællingen i 1901, som tidligere har været omtalt. Og dermed har vi kunnet følge denne gårds beboere fra folketællingen i 1801 til den sidst offentligt tilgængelige i 1940!

Andre oplysninger fra hjemmesiden

Fra de mange historier her på hjemmesiden om ejendomme og personer i Mandemarke har vi følgende oplysninger:

Den gamle skole på Skovstrædet 2 blev i 1937 solgt, som allerede nævnt. Efter 216 år med skole på stedet blev bygningen og den tilhørende landbrugsjord solgt til bonden på Kongsbjerggård – eller ‘Kongsbjerggård manden’ som han blev kaldt på egnen.

I 1947 solgte Kongsbjerggårdmandens enke skolen med den tilhørende jord til Finn Carlsens far Hans Christian Carlsen, som den gang ejede gården på Busenevej 19 (den ene af de to gårde, som ikke var blevet flyttet ud ved udskiftningen omkring 1802). Men Christian havde kun brug for jorden og solgte skolen til godset, der tidligere havde solgt skolen til Magleby Kommune. Men nu købte godset den altså tilbage – uden jorderne – og godset ejer stadig skolen som udlejes.

I 1958 købte Richardt Andersen grunden til Busenevej 13 af Kongsbjergbonden, som da ejede marken midt i byen. “Far købte grunden af Kongsbjergmanden, der havde roemark på stedet. Om vinteren plejede vi børn fra landsbyen at stå på skøjter, der hvor far byggede huset, for fra hen på efteråret var der altid en lille sø på det sted. Jeg ved ikke hvorfor han valgte at bygge netop der,” fortæller hans datter.

I tilknytning hertil står der under historien om ‘Marken op til bakkerne‘:

Indtil omkring 2003 hørte hele marken til gården på Busenevej 19. Finn Carlsens far Hans Christian Carlsen havde nemlig efter sit køb af gården omkring 1930 forøget gårdens jorder ved forskellige opkøb af mindre jordlodder der hørte til andre huse i landsbyen.

Blandt andet købte Hans Christian i 1947 den gamle skole Skovstrædet 2 med tilhørende jord, idet skolelærerne i gammel tid jo også skulle have noget at leve af, hvorfor der til de gamle rytterskoler, som var oprettet tilbage i 1700-tallet, altid hørte et mindre stykke jord til. Så når undervisningen var overstået kunne skolelæreren gå direkte ud i marken! Skolebygningen som Hans Christian ikke selv havde brug for, solgte han til Klintholm Gods, der siden har brugt den til udlejning, idet den siden 1937 ikke længere var i brug som skole.

Nu var også den jordlod, der lå midt inde i landsbyen og op til markerne, blevet Hans Christians.  Hans gård, som var den eneste firlængede gård i Mandemarke der ikke blev flyttet ud ved udskiftningen i 1803-04, havde han altså i sin ejertid udvidet på forskellig vis.

Ud fra oplysningen om at ‘kongsbjerggårdenken’ i 1947 solgte jordstykket rundt om Hans Christian Carlsens gård (Busenevej 19) til ham, kan vi altså regne ud, at enken efter den gamle Johannes Hansen som havde været 13 år yngre end ham, stadig levede i 1947 hvor hun har været omkring 76.

Da hun ikke boede på gården ved folketællingen i 1940, kan man spørge, hvor hun så har boet siden engang i 1930’erne. Og svaret er meget enkelt, for i 1940 boede både hun og hendes gamle mand i den store af de 2 lejligheder i den gamle skole på Skovstrædet 2.

Det er i alt fald antagelsen, idet de 2 første husstande ved folketællingen i 1940 var henført til matr. nr. 1 m.fl., som betegner mange af godsets besiddelser. Den anden var kunstmaleren Ripcke-Edsbjerg om hvem der er fortalt følgende:

På et tidspunkt boede han til leje på skolen på Skovstrædet 2, og det fortælles om Åge Post som boede i Strædet 6 (der menes vist Skovstrædet 6), at de godt kunne tage sig en lille en sammen, og at de i en brandert malede huset Åge Posts hus rødt.

Aage Post, der ved folketællingen i 1940 boede i Skovstrædet 6, var iøvrigt selv malermester!

Link til det originale folketællingsskema pr. 5/11 1940:

Johannes Hansen 17/3 1868 Gårdejer Husmandsbrug 12/4 1901
Anna Sofie Jensine Hansen 2/11 1881 Husmoder

Man må formode at den gamle ‘Kongsbjerggård-bonde’ som anføres som gårdejer fortsat ejer Kongsbjerggård, som hans søn Svend bestyrer. Men man kan undre sig over hvad der menes med tilføjelsen ‘Husmandsbrug’.

Der er dog noget lidt forvirrende i de foreliggende oplysninger, idet de ifølge overleveringen selv havde ejet den gamle skole fra 1937 til 1947 og at skolen først i 1947 skulle være overtaget af Klintholm Gods. Ligeledes kan man undre sig over oplysningen fra datteren til ham der byggede huset på Busenevej 13, om at hendes far havde købt grunden – der har ligget midt mellem skolen og gården på Busenevej 19 – af kongsbjerggård-bonden. Forklaringen er formentlig at marken syd for skolen også har hørt til skolen, for de gamle skolelærere har jo også haft brug for lidt jord til deres kartofler m.v.!