Skansevej 3 (Nyt 4/2019)

Matr. 18a Mandemarke By – “Skansegaard”

Efterhånden er det lykkedes at finde mange brikker til historien om gården, der har været kaldt “Skansegaard” og “Skandsegaard” fordi den ligger lige ved den gamle skanse, mangler at blive skrevet. Her ses nogle gamle luftfotos af gården, som kan forstørres ved at klikke på dem.

1939

1949

1989

Gården i dag kan ses fra luften ved at klikke HER (åbner på ny fane), hvor man også kan se at der stadig hører lidt jord til: 14.594 m2, som svarer til 2,6456 tdr. land. Det har man nok ikke kunnet leve af ved udflytningen af gården fra landsbyen Mandemarke, så man må formode at der på et tidspunkt er solgt noget fra. Dog ikke nok til at undgå den almindelige landbrugspligt og den deraf følgende bopælspligt.

Selve gården er ifølge BBR fra 1814, og har siden 2005 været ejet af Ole Stig Andersen, der købte den for 3.130.000.

Vi ser frem til at kunne vise nogle flere fotos af denne historiske gård, som ligger nær ved de gamle skanser. Og måske kan vi også få historien om de sidste 70 år?

Hvad folketællingerne kan fortælle om husets historie

På hjemmesiden ligger folketællinger for ejerlavet Mandemarke By fra 1887 til 1940, men jo ældre de er des sværere er det at se hvilke ejendomme personerne beboede.

Folketælling i 1940, som er den senest offentligt tilgængelige (link til originalt skema), viser for matr. 18a følgende:

Olav Petersen 17/10 1902 Husfader, Bestyrer 16/3 1928
Kirsten Petersen 22/3 1903 Husmoder
Astrid Petersen 31/5 1929 Barn
Børge Petersen 4/1 1932 Barn
Christiane Petersen 8/11 1872 Enke  (Olavs mor)
Kirstine Nielsen 24/2 1870 Enke Slægtning
Svend Aage Olsen 12/3 1916 Forkarl
Leif Andersen 12/7 1925

Datoen øverst til højre betyder at Olav og Kirstine blev gift 16/3 1928. Olav er bestyrer og ejer altså ikke selv gården. Hvem der så har ejet gården i 1940 er et åbent spørgsmål, da det ikke fremgår af folketællingsskemaet.

Ud over deres 2 (endnu hjemmeboende?) børn, har de to ældre enker boende: Christiane Petersen f. 1872 samt Kirstine Nielsen f. 1870. Af tidligere folketællinger fremgår at Christiane er Olavs mor. Om den anden er det oplyst at hun er en slægtning. Det var Kirstine Nielsen også ved folketællingerne både i 1930 og 1925. Da hun er af samme årgang som begge Olavs forældre, er hun sandsynligvis hans moster eller faster.

Ved folketællingen i 1930 er der to husstande på ejendommen (originalt skema) samt oplysning om fødested (det er vielsesår og antal børn der står yderst til højre):

Niels Peter Petersen 7/4 1875 Magleby Sogn Husfader Landbruger 1900 / 1
Christiane Petersen 8/11 1873 Magleby Sogn Husmoder (gift 1900)
Kirstine Nielsen 24/2 1870 Magleby Sogn Enke Slægtning, Medhjælper
Frede Hansen 23/12 1908 Slagelse Tjenestekarl Landbrug
Albert Christiansen 9/2 1904 Hørby Sogn Vendsys. Roearbejder (fra 1/10-30 i Mandemarke)
Olav Petersen 7/10 1902 Magleby Sogn Husfader Landbruger  (søn af Niels Peter og Christiane) 1928 / 1
Kirsten Petersen 22/3 1903 Møgeltønder Sogn Husmoder  (gift 1928)
Astrid Petersen 31/5 1929 Magleby Sogn Barn

I den sidste familie finder vi Olav og Kirsten, der ved folketællingen 10 år senere i 1940 bestyrer gården og har Olavs mor Christiane boende.

Man må formode at Olavs far Niels Peter Petersen er død mellem 1930 og 1940, og at hans kone Christiane har siddet i uskiftet bo, så det er hende som i 1940 var gårdejer, selv om der ikke stod noget om det på folketællingsskemaet.

Folketællingen i 1925 (originalt skema):

Niels Peter Petersen 7/4 1875 Husfader Gaardejer
Rasmine Kristiane Petersen 8/11 1873 Husmoder
Jens Olav Petersen 7/10 1902 Barn
Kirstine Nielsen 24/2 1870 Enke Slægtning
Kirsten Chau (?) 22/3 1903 ugift Husassistent
Hjalmar Villy Petersen Due 20/1 1904 ugift Tjenestekarl
Hans Bernhard Theodor Hansen 4/5 1902 ugift Chouffør

Stillingsbetegnelsen for sidstnævnte Hans Bernhard Theodor (som i det daglige kun er blevet kaldt Bernhard) er gengivet præcist som den er skrevet på den gamle liste!

Ved folketællingerne i i 1916 og 1906 er der ingen spor efter Niels Peter Petersen og hans kone Rasmine, hverken i Mandemarke-området eller ved en søgning i hele Magleby Sogn. Så hvor familien Petersen mellem 1916 og  1925 er kommet fra og hvornår, ved vi (foreløbigt?) ikke.

Ved folketællingen i 1916 så forholdene således ud – familie 3 på folketællingsskemaet (åbnes på ny fane), som boede på matr. 18 (og at det ikke bare er Niels Peter Petersen som her kaldes Niels Pedersen fremgår af fødselsdatoerne):

Niels Pedersen 23/12 1852 Husfader Enkemand Gaardmand
Hans Pedersen 1/8 1894 Barn
Emil Pedersen 17/7 1897 Tjenestetyende
Edvard Alfred Knudsen 6/4 1895 Tjenestetyende
Harald Hansen 11/3 1901 Tjenestetyende
Anna Hansen 25/11 1885 Husholderske (Rejst)
Peder Brandt 11/10 1856 Logerende Af Formue

Gaardmand Niels Pedersen er her som 63-årig enkemand. Hans hjemmeboende søn som ved folketællingen er 21 er senere noteret som død. Ved denne folketælling har skattemyndighederne nemlig efterfølgende påført personernes indkomst og formue og den deraf pålignede skat, men ikke sat sønnen i skat men i stedet anført: Død. Så det var altså kun hans far som blev sat i skat på næsten 100 kr. af en indkomst på 2.900 og en formue på 9.400! Læs mere om de skattemæssige oplysninger i 1916 – og forsøget på omregning til nutidskroner – i historien om Indkomst og formueforhold i 1916 (åbner på ny fane).

Om Niels Pedersen har mistet lysten til at drive landbruget videre efter sønnens død er ikke til at vide, selv om det sikkert ellers kan have været planen at sønnen snart skulle videreføre gården. Det er også skattevæsenet som har noteret, at hans husholderske var rejst fra gården inden skatteansættelsen, så der har nok været almindelig opløsning i forholdene på gården. Og i alt fald er der på et tidspunkt inden 1925 kommet en ny gårdejer med familie til gården, som folketællingen i 1925 viste.

Om husholdersken Anna Hansen er der som nævnt senere tilføjet at hun er rejst. Måske følger forklaringen af følgende annonce i Berlingske Avertissement den 6. marts 1916, side 17:

En Gaardmandsdatter med Lyst
og Anlæg for Bagning søger Plads
til 1ste Maj paa et Konditori el.
Bageri, hvor saadant kan læres.
Oplysninger samt hvor meget Honorar,
der fordres, bedes sendt til
Anna Hansen, ”S k a n s e g a a r d”,
Mandemark pr. Borre, Møen.

Folketællingen i 1906 (originalt skema):

Niels Petersen 23/12 1852 Husfader Gaardejer, Landbrug
Margrethe f. Hansen 28/11 1856 Husmoder
Hans Petersen 1/8 1894 Barn
Peter Nielsen Brandt 11/101856 Tjenestetyende Landbrug
Nielsigne Margrethe Larsen 27/3 1889 Tjenestetyende Landbrug
Jens Peter Nielsen Aagaard 5/5 1883 Tjenestetyende Landbrug

Folketællingen i 1901 (originalt skema 529-1901):

Niels Petersen 23/7 1852 Husfader Gaardejer
Ane Margrethe Hansen 28/11 1855 Husmoder
Hans Karl Petersen 1/8 1894 Barn
Petrea Jensen 19/8 1890 Plejebarn
Niels Hansen 28/4 1880 Tjenestekarl
Jens Peter Jensen 29/9 1870 Tjenestekarl
Ane Kirstine Hansen 20/1 1878 Tjenestepige

Fra det originale skema ved vi også at Niels og Ane Margrethe var blevet gift i 1893, og at de havde 1 levende barn og mistet 1, men så havde de også et plejebarn. Meget tyder altså på at sønnen Hans fra 1894 har været deres eneste barn, hvorfor formodningen om at gården er blevet afhændet efter at hans far som enkemand i 1925 også mistede ham.

Om Ane Margrethes fødeår er 1855 eller 1856 er ikke til at vide, da der tydeligt på skemaerne står som anført ovenfor. Ane Margrethe døde i øvrigt den 15/4 1909, jfr. Magleby kirkes kirkebog, hvor det også står at hun var født i Nørreby som datter af en gårdejer der.

Går vi yderligere tilbage i folketællingerne er den næste på hjemmesiden fra 1880 (der blev dog også foretaget en folketælling i 1890). Umiddelbart er der ikke nogen hjælp at hente her, for det blev kun noteret om familierne boede i et hus eller på en gård.

Så hvem der har boet der inden Niels Petersen og Ane Margrethe flyttede ind – formentlig efter giftermålet i 1893 – kræver supplerende oplysninger. Der er ingen tvivl om at navnene på beboerne af Skansegården fra den var opført i 1814 til 1901 kan genfindes på de folketællinger vi har – fra 1880, 1860, 1845, 1840 og 1834. Vi mangler blot hjælp til at udpege dem!

Gamle tinglysningsoplysninger

Rigsarkivet har digitaliseret Møns Herreds Realregister for Magleby Sogn, hvor man for matr. 18a kan finde en oversigt over de skete tinglysninger i perioden fra omkring 1850-1930 (link HER der åbner på ny fane). De er lidt rodede og desværre for de gamle servitutter stort set ulæselige, hvorfor der var god grund til at forbedre tinglysningssystemet fra 1927, hvilken ‘modernisering’ viste sig at kunne holde i ca. 80 år indtil tinglysningssystemet blev totoalt digitaliseret!

Man kan dog se at ejendommen efter at have været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer ved skøde af 14. oktober 1881, der først blev tinglyst 14. august 1882 blev overdraget fra C.S.Scavenius til Hans Peter Larsen på matr. 18a.

Det næste der sker er “Testamente tingl. 12. Marts 1894 som Adkomst for H.P.Larsens Enke Ane Margrethe Hansen,” samt “Vielsesattest tingl. 12. marts 1894 som Adkomst for Ane M. Hansens Ægtefælle Niels Pedersen”. Den konstruktion må der have været en særlig forklaring på, men hvilken?

I 1917 bliver der tinglyst skøde fra Niels Pedersen til Niels Peter Petersen.

Den 18/12 1933 tinglyses “Skifteudskrift som Adkomst for Enke Rasmine Kristiane Petersen, f. Hansen”. Ejendomsværdien er her 38.000.

De nye tingbøger fik somme tider deres sider omskrevne, fordi der havde været så mange registreringer i enten rubrikken for adkomst, servitutter og byrder eller hæftelser. Da siden for matr. 18a er blevet omskrevet i 1993 (jfr. tingbladet på Statens Arkiver), ved vi herefter kun, at der er tinglyst skøder til Børge Boyschau (?) Petersen den 4/1 1956, 12/1 1971 og 20/8 1965 og at landbrugspligten er blevet ophævet i 1994 (utvivlsomt i forbindelse med frasalg af jord).

Folketællingerne tilbage i tiden

Sporet sluttede først ved folketællingen i 1901, men så er der dukket flere oplysninger op i Magleby kirkebog for hendes ægteskab med Niels Pedersen den 6/10 1893, for heraf fremgår det nemlig at hun var enke efter Hans Peter Larsen, som var død 31/8 1891. Og han findes ved folketællingen i 1880 på gården her på Skansevej 3:

Lars Hansen 48 1832 Husfader, Gaardmand [enkemand død 17/3 1880]
Hans Peter Larsen 21 1859 hans Søn
Johannes Christoffer Larsen [udvandrer 18/4 1880 til Chicago, USA – nr. 16 på liste] 19 1861 hans Søn
Johanne Kristine Larsen 17 1863 hans Datter
Andreas Peter Larsen 11 1869 hans Søn
Anna Laurine Larsen 8 1872 hans Datter
Lauritz Kristian Larsen [udvandrer i 1892 til South Dakota, USA – nr. 46 på liste] 5 1875 hans Søn
Mette Kirstine Petersen 19 1861 Tjenestepige

Som man kan se af tilføjelserne efter samkøring med udvandrerlisterne udvandrede (i alt fald) to af hans yngre brødre til USA efter at faren var død i 1880, jfr. kirkebogen, hvorefter Hans Peter Larsen har fortsat driften indtil han i 1881-82 købte gården af  Klintholm gods og blev den første gårdejer, jfr. også kirkebogens oplysning om Ane Margrethe da hun i 1893 giftede sig igen med Niels Petersen: “Enke efter Gaardejer Hans Peter Larsen.”

Det er altså den ældste søn til den gamle fæstebonde Lars Hansen på gården, som hed Hans Peter Larsen der køber gården i 1881-82 som herefter bliver gift med Ane Margrethe. Hun overtager gården efter hans død den 31/8 1891, men gifter sig igen med Niels Pedersen den 6/10 1893. Uden en mand til at passe gården har det jo ikke gået, og han skulle åbenbart også være ejer, jfr. tingbogsoplysningen: “Vielsesattest tingl. 12. marts 1894 som Adkomst for Ane M. Hansens Ægtefælle Niels Pedersen.” Den gang var det vist manden i ægteskabet, der efter de dagældende regler rådede over formueforholdene også på konens vegne.

Ved folketællingen i 1860 var Lars Hansen også fæstebonde på gården – ifølge en gammel fortegnelse fra Klintholm Gods arkiver fæstede han gården den 30/10 1855 – og havde 5 år efter følgende husstand:

Lars Hansen 29 1831 Gaardmand
Ane Kirstine Larsdatter 27 1833 Hans Kone
Ane Marie Larsen 4 1856 Deres Barn
Hans Peder Larsen 2 1858 Deres Barn
Lars Jensen 20 1840 Tjenestekarl
Christian Jensen 15 1845 Tjenestedreng
Bodil Kirstine Nielsdatter 15 1845 Tjenestepige
Kirsten Nielsdatter 68 1792 Aftægtskone, Enke (Lars Hansens mor)

Som den sidste ser man Lars Hansens mor Kirsten Nielsdatter, der ifølge Magleby kirkebog døde den 2/4 1869 som enke efter Hans Larsen. I 1860 er hun på aftægt hos sin søn Lars Hansen, som må være opkaldt efter sin farfar, der har heddet Lars til fornavn siden Lars’ far hed Hans Larsen.

Familien findes også på gården ved folketællingen i 1850:

Hans Larsen 42 1808 Husfader, Gaardmand
Kirsten Nielsdatter 57 1793 Hans kone
Lars Hansen 19 1831 deres Børn
Hans Hansen 16 1834 deres Børn
Johanne Pedersdatter 24 1826 Tjenestepiger
Maren Nielsdatter 28 1822 Tjenestepiger

Og ved folketællingen i 1845:

Hans Larsen 37 1808 Gaardmand
Kirsten Nielsdatter 52 1793 hans Kone
Ane Kirstine Larsdatter 19 1826 hendes Datter med afdøde Mand
Lars Hansen 14 1831 deres Børn
Hans Hansen 11 1834 deres Børn
Lars Hemmingsen 24 1821 Tjenestekarl

Her kan man se at Hans Larsens kone, der jo er 15 år ældre end ham, har været gift før idet hun har en datter af 1. ægteskab på 19 boende. Hun bliver dog ved folketællingen i 1840 omtalt som Hans Larsens barn, selv om hun jo så skulle have heddet Hansdatter og ikke Larsdatter:

Hans Larsen 32 1808 Gift Gaardmand
Kirsten Nielsdatter 48 1792 Gift hans Kone
Ane Kirstine Larsdatter 14 1826 Ugift deres Børn
Lars Hansen 9 1831 Ugift deres Børn
Hans Hansen 6 1834 Ugift deres Børn
Peder Larsen 22 1818 Ugift Tjenestefolk
Lars Pedersen 15 1825 Ugift Tjenestefolk
Bodil Cathrine Hansdatter 19 1821 Ugift Tjenestefolk
Niels Hansen 90 1750 Enke-mand Inderste, forsørges af Gaardmanden

Til sidst ser vi en ældre herre Niels Hansen på 90 som forsørges af Hans Larsen. Det må være Hans Larsens svigerfar, da hans kone hedder Nielsdatter. Det bekræftes også af oplysningerne ved folketællingen i 1834:

Hans Larsen 26 1808 Gift Gaardmand
Kirsten Nielsdatter 42 1792 Gift hans kone (datter af Niels Hanssen)
Lars Hansen 3 1831 Ugift deres Søn
Maren Kirstine Larsdatter 16 1818 Ugift Konens Børn med sin første Mand
Ane Kirstine Larsdatter 8 1826 Ugift Konens Børn med sin første Mand
Hans Pedersen 28 1806 Ugift Tjenestefolk
Margrethe Pedersdatter 18 1816 Ugift Tjenestefolk
Hendrik Hendriksen 16 1818 Ugift Tjenestefolk
Niels Hansen 84 1750 Enkemand Underholdes af Huusfaderen (hans svigersøn)

Mellem 1834 og 1801 var der ikke overskud i Danmark til at lave folketællinger (der var lidt uheldige forløb i forbindelse med deltagelse i Napoleonskrigene, hvor Danmark mistede Norge, og hvor staten var gået bankerot i 1813). Men Kirsten Nielsdatter kan findes med sine forældre i 1801:

Niels Hansen 49 1752 Gift Husbonde Gaardfæster
Kirsten Hansdatter 50 1751 Gift hans Kone
Kirstine Nielsdatter 21 1780 Ugift deres børn
Karen Nielsdatter 16 1785 Ugift deres børn
Kirsten Nielsdatter 8 1793 Ugift deres børn
Lars Pedersen 8 1793 Ugift Tjenestedreng

Kirstens far Niels Hansen er gårdfæster, og det ville være nærliggende at gå ud fra at det så var Skansegaarden på Skansevej 3, men det har nok været på en gård der har ligget et sted i landsbyen Mandemarke. Udskiftningen fandt nemlig først sted omkring 1803, hvor de fleste af gårdene blev flyttet ud på de nu tildelte marker i forbindelse med ophævelsen af det gamle landsbyfællesskab. Ifølge det offentliges registreringer (BBR-registret) skulle den nuværende gård være opført i 1814.

Ved folketællingen i 1787 som er den eneste folketælling der er foretaget før 1801, kan man også finde familien i Mandemarke:

Niels Hansen 35 1752 Gift Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Kirsten Hansdatter 36 1751 Gift hans Kone
Hans Pedersen 70 1717 Enke-mand Konens Fader (hans 2. ægteskab)
Maren Nielsdatter 12 1775 Ugift deres Børn
Anna Kirstine Nielsdatter 9 1778 Ugift deres Børn
Karen Nielsdatter 4 1783 Ugift deres Børn
Jacob Nielsen 19 1768 Ugift Tienestedreng

Da de har konens far Hans Pedersen boende som 70-årig enkemand, har det sandsynligvis været efter ham Niels Hansen har overtaget fæstet af denne gård, idet der var tradition for det der kaldes ‘arvefæste’, altså at fæstekontrakterne gik i arv.

Det kunne være interessant også at vide hvor gården den gang har ligget i Mandemarke, men i alt fald kan vi konkludere, at Skansegården rent familiemæssigt har været en lang kæde i rigtigt mange år indtil i alt fald omkring 1920. Da efternavnet Petersen har figureret både i 1916 og i 1925 kunne noget også tyde på, at det måske har været en ældre søn som i 1925 er vendt tilbage til gården.