Pølsegården

Nyt 2021: Senere tilføjelse til historien (klik og spring til afsnit)

Lå Pølsegården nord for landsbyen omkring hvor Busenevej 1 ligger eller var det længere oppe mod godset? Eller var det måske syd for landsbyen? Det er endnu en lille historisk gåde, som vi mangler at løse.

kort_Buse1_1797På det store Kort fra 1798  er udsnittet her fra øverste venstre hjørne (du kan hente et stærkt forstørret udsnit af kortet som er endnu tydeligere ved at klikke HER).

Det forstørrede udsnit af ‘Kortet fra 1798’, hvor vejen mod ‘Budsemarke’ – den nuværende Hovvej – kommer ind fra venstre, giver os ikke svaret, for ejendommen er aftegnet som en middelstor gård. Og den ligger tilsyneladende nærmest midt i trekanten, hvor Hovvejen, Busenevej og Klintholmvej mødes i dag.

De lidt mørke streger over den gamle vej som førte nord om den gamle gård, som man med svag rød skrift kan læse hed ‘Klintholm Hov Vei‘, betyder at skellinjen senere er ophævet, idet det gamle kort løbende blev forsynet med rettelser og tilføjelser i de næste ca. 75 år hvor kortet blev benyttet – følg link til den fulde historie om kortet fra 1798.

kort_PolsegavePølsenavnet finder vi dog også tilknyttet et jordstykke – kaldet Pølsegave – som ligger umiddelbart syd for mosen, der hører til den ene af de gamle gårde i den sydlige del af landsbyen, som ikke blev flyttet ud i starten af 1800-tallet, nemlig Busenevej 20.

Men en ting er sikkert: Pølsegaarden var hjemsted for landsbyens mægtigste mand.

I Frede Bojsens Møns historie (Møns verdenshistorie) kan man læse følgende (den gamle højskolemand har næppe kendt eksistensen af kortet fra 1798):

“Pølsegaard var uden for fællesskabet og kaldtes Ornum. Den lå ikke i men nær ved byen og har haft over 100 tønder land. Det formodes, at den har tilhørt byens fornemmeste mand. Høvdingen for den stamme, der tog byen i besiddelse og den, der ofte siden nævnes som byens første grundlægger. Gården berørtes ikke af rebningen, agrenes opmåling med reb, når solskiftet gik over byen. Denne gård kan have været spiren til den senere hovedgård. Har Pølsegaard ligget nord for Mandemarke, kan det også formodes, at den har været den første anledning til, at der på dette sted opstod hovedgårdsjord. Hvoraf formentlig Klintholm Hovedgård i den nyere tid er opstået. Eller rettere tanken om at oprette et gods omkring denne plads. At Pølsegård har ligget nord for Mandemarke, fremgår formentlig af, at nær ved gården lå en lille vandmølle (nedlagt omkring 1650).  Denne har ligget ved afløbet fra Plukkesø. Og denne bæk løber forbi Nordenden af Mandemarke og kaldes længere nede endnu Møllebækken.”

Den nævnte bæk løber i dag i en grøft langs med den nye sø ved Tørvelukket og er rørlagt under marken fra Plukkesø ved foden af Gunildsbjerg, hvor den føres sammen med afvandingen fra den nye sø, der selv forsynes fra et lille kildevæld. Vandet løber i dag videre i en åben grøft mellem husene på Busenevej 1 og 3 under vejen over til Mandemarkes gadekær, hvorfra det er blevet rørlagt videre ned over markerne til Borre mose. Op til 1940’erne eller 50’erne løb vandet dog ned over marken mod Busemarke i en åben grøft. Her søgte ål op, den gang der var rigtige ål, som du kan læse om i historien om gadekæret.

Det er sandsynligvis Pølsegården, der igen dukker op i forbindelse med den første godsauktion i 1769. Her er Holger Rasmussen på gård nummer 20 i Mandemarke den højestbydende med 473 rigsdaler og 75. Til sammenligning blev Sømarke by købt for 13.002 rigsdaler, Nyord for 3.902 og Masnedø for 1.631 rigsdaler. Men prisen var for høj, og Holger Rasmussen måtte opleve den bet at blive tvunget til at overdrage sin ejendom til godset få år senere.

I jordebogen over Møn – stammende fra ca. 1370 til 1400 – kan man bl.a. læse følgende om Mandemarke:

Nær ved denne by ligger en gård, som kaldes Polzeghaart (Pølsegård), har ¾ bol jord, som Jacob Nielsön har og giver 40 gr. Nær ved gården er en lille vandmølle, som giver 6,5 skilling gr.

Hvis du ikke lige kender udtrykket ‘bol jord’ har Wikipedia en artikel om bol.

Det med en lille vandmølle kunne i øvrigt også tyde på en beliggenhed ved det vandløb, som den dag i dag afvander søen og mosen nord for byen og marken over mod Plukkesø ved foden af Gunildsbjerg, og som i dag bliver opstemmet ved byens nuværende gadekær før det løber videre.

I forbindelse med udgravningen af afvandingsgrøften langs den nye sø, som var nødvendig for at lede vandet fra markerne over mod Plukkesø udenom den nye sø, så den ikke blev ‘forurenet’ af drænvandet fra markerne, fandtes der knogler af kvæg, får og høns. Kyndige specialister udtalte at det ikke var nutidige knogler, men knogler fra dyr der levede i middelalderen. Så det kunne være rester fra møddingen til den store gård der var aftegnet på det gamle kort øverst på siden.

Læs videre under ‘Bispen bestemmer’ om bispen i Roskilde, der frem til reformationen i 1536 ejede det meste af Møn med undtagelse af Stege og Borre.

Se også oversigten over De gamle kort fra 1798 til sognekortet fra 1900.

Senere tilføjelse til historien

Rasmus Hansen var født i 1665 i Stensby ved Kalvehave og tjente en tid på Søegård hos amtsforvalteren for Møn, Hans Pedersen. Den 20/2 1711 blev han gift med Christine Cathrine Hemmingsdatter Seye efter hvem han også selv tog tilnavnet Seye (sommetider skrevet som ‘Seje’) og kaldtes herefter Rasmus Hansen Seye. (Links ved personnavne henviser til den store stamtræsside Geni.com hvor man kan følge deres familie relationer, hvis man er interesseret).

Som der står i Kirkebogen for Magleby for 1711:

Den 9. Januarii Trolovede. Viet den 20. Feb. Rasmus Hansen, Amtsforvalteren af Søegaard Hans Pedersens tienerer, og Christine Cathrine Hemingsdtr. Seye af Mandemarke. Forlovere: Skoufogden Christian Jepsen i Stubberup, Tredingsfogden Hans Nielsen i Mandemarke.

Rasmus var 36 og Christine Cathrine var endnu ikke fyldt 18. De bosatte sig i Mandemarke og fik deres første barn samme år. Som der står i kirkebogen (med tilføjede links til stamtræssiden Geni.com):

1711, 20.dec. døbt Rasmus Hansens datter i Mandemarke Margrethe. Hans Nielsens hustru Gyde Levine af Mandemarke bar. Faddere: Hans Pedersens søn Peder Hansen og hans fuldmægtig Mons. Peder Rathken af Stege samt hans tienere Willum Hansen, Niels Olsen af Budsemarke.

Og ved datteren Marens dåb i 1714 står der i kirkebogen:

1714, 22.okt. døbt Rasmus Hansen Seyes datter i Mandemarke Maren. Forvalter af Søegaard Hans Pedersens kiæreste Anna Cathrina bar. Faddere: Forvalterens børns informator Mons. Daniel Sartzenberg, Willum Hansen i Hovedskou, Christen Hansen og Hemming Christiansen i Budsemarke, Hans Nielsens hustru Gyde Levine af Mandemarke,
Jørgen Nielsens hustru af Budsemarke, Christian Jeppesens dtr. Kirstine Margrete af Søemarke

Da der i 1727 oprettes en rytterskole i Mandemarke, kommer Rasmus og Christine´s børn til at gå i skole der. Skolegangen er ikke gratis. De lærte religion og at læse, eller som der i en gammel tekst står: ”Betaltes de 8 sk. lærtes at skrive og regne”.

Børnenes skolegang begyndte når de var 6 år gamle, og den fortsatte indtil det enkelte barn havde lært nok til at kunne blive konfirmeret. Det var læsning af bibel og katekismus, der var det vigtigste. Som det om skolens formål blev udtrykt den gang: Intentionen sigter alene til at plante i Ungdommen den sande Kristendom og Gudsfrygt, hvortil Skriven og Regnekunsten ikke egentlig henhører, men derved Tiden ikkun mere forspildes; thi skal Regne og Skrivekunsten her ikkun agtes som et tilføjet Værk. I det omfang, skoleholderen besad den fornødne faglige viden, kunne børnene dog også undervises i skrivning og regning mod en ekstra betaling fra barnets forældre til skoleholderen.

Rasmus er i en årrække tredingsfoged i Mandemarke. Som tredingsfoged var han tilsynsførende med en (tredje)del af det godsområde som ridefogden forvaltede. Rasmus dør i 1736 året efter sit yngste barns fødsel og er da 61 år og efterlader sig foruden hustruen 9 børn. Som der står i kirkebogen:

1736, 19.dec. begravet Rasmus Seye i Mandemarke – 61 aar.

Hans kone Christine Cathrine dør i maj 1774 i en alder af 81. Hun havde fra 1711 til 1735 gennemført 14 børnefødsler, hvoraf 5 af børnene døde som spæde.

Et af børnene var sønnen Holger Rasmussen Seye, som var født i Mandemarke i 1723. I kirkebogen ved hans dåb i Magleby kirke kan man læse følgende:

1723, 17. feb. døbt Rasmus Hansen Seyes søn i Mandemarke Holger. Anna Heming Christiansen fra Butzemarke bar. Faddere: Mads Johansen Møller i Øster Mølle, Heming Pedersen i Mandemarke, Niels Nielsen Lind i Butzemarke, Hans Nielsen i Mandemarke, Jens Knudsens kone Kirstine Margreta i Stubberup, Karen Niels Olsens i Butzemarke og Margrete Jørgen Nielsens i Butzemarke.

Holger gifter sig i 1750 med Anne Jeppesdatter, som er enke efter Christen Nielsen. Holger overtager “Pølsegaarden” i Mandemarke efter sin far Rasmus og dør i 1789. Som der står i kirkebogen:

1789, 16.nov. begravet Holger Rasmussen i Mandemarke, 66 aar.

På et tidspunkt efter brylluppet overtager Rasmus efter sin far gården i Mandemarke, kaldet ”Pølsegården”. Som der står i Jordebogen 1732 vedr. det kongelige gods på Møn: Mandemarke, Rasmus Hansen, Gaard nr. 26, hartkorn 6 td. 7 skp. 2 fk. 1 alb. (I denne ældre Jordebog fra 1732, hvor Pølsegården er gård nr. 26, bruges formentlig andre numre for gårdene end i Jordebog fra 1769).

Godsarkiverne for Klintholm Gods indeholder følgende oplysninger om gårde og Holger Rasmussen:

  • 1770, dec. Skøde til Holger Rasmussen i Mandemarke på 6 td. 7 skp. 1 alb. af Møns gods under Møns amt – 433 Rdl. 75 mk. Jordebog af anno 1732.
  • 1771 Jeg, Holger Rasmussen, halvejerbonde i Mandemarke, skyldig til amtmand Fr. Chr. von Møsting 200 Rdl. Mandemarke, 24. apr. 1771.
  • 1774, 14.mar. Jeg Holger Rasmussen, selvejer i Mandemarke, skyldig til Detlev Staal i Stuppekøbing 150 Rd. dansk Courant.
  • 1781, 15.jan. Jeg Holger Rasmussen i Mandemarke sælger gård på 6 td. 7 skp. 1 alb. til Ditlev Staal til Klintholm, for 950 Rd. 14.nov. 1778.
  • 1790, 4.dec. Skifte efter afdøde gmd. Holger Rasmussen, gård nr. 14 i Mandemarke. Børn: Frederik Holgersen, som har sin salig faders gård nr. 14 i Mandemarke.

Holger Rasmussen overtager altså gården efter sin far. Det må have været som fæstebonde, da han herefter gradvist køber “Pølsegården”, først som ‘halvejer’ i 1770 og senere som ‘selvejer’ i 1774. Han optager lån til finansiering af sit køb, og sælger den i 1778 til Ditlev Staal, som i 1774 havde overtaget Klintholm Gods.

I historien Om Klinthom Gods kan man læse at Ditlev Staal var købmand i Stubbekøbing og havde købt godset for 42.358 rigsdaler, og at han også købte ”Pølsegården”, som køberen af Klintholm Gods ved kongens salg i 1769 ikke havde kunnet overtage sammen med godset. Det menes at Staal har boet på ”Pølsegården”, mens de første bygninger opføres på Klintholm indtil han har kunnet flytte ind på Klintholm i 1788. 

Holger Rasmussen dør i 1789 og oplysningerne ved skiftet i 1790 må forstås sådan, at han  ved sin død har boet som gårdmand på gård nr. 14 i Mandemarke – en anden gård end Pølsegården – som hans søn Frederik Holgersen har overtaget. Det må være ham der også kendes som Friderich Ludvig Holgersen Seye, født 1756, død 1811.

Alle de øvrige gårde i Mandemarke bortset fra “Pølsegården” var fæstegårde, men der mangler oplysning om, hvor gård nr. 14 har ligget i landsbyen og til hvilket sted den efter udskiftningen omkring 1803 er blevet flyttet ud til – medmindre den blot siden er forsvundet. Meget tyder på at den har ligget som den nordligste gård i landsbyen og nærmest Klintholm Gods, hvor grænsen går mellem Mandemarkes ejerlav og Klintholm Gods. 

Læs også om Seye-familien i historien om Hemming Jørgensen Seye 1656-1733.

(Nyt 6/2023)