Folketælling 1801

Til venstre kan du se hvordan skemaerne så ud ved folketællingen den 1. februar 1801. Du kan åbne Rigsarkivets liste af mikrofilm for ‘Mandemarche’ på en ny fane og bladre ved at klikke HER. Mandemarke ligger på mikrofilm 12-18 – hvor man kan se, at det ikke altid er let at tyde den gamle håndskrift!

Heldigvis er der andre der har gjort arbejdet, og listen  nedenfor er genereret ud fra hjemmesiden Danish Family Search, hvis direkte link Mandemarke 1801 viser de 213 personer sorteret alfabetisk efter fornavn og er ikke opdelt i familier/husstande som nedenfor. Ellers skal du vælge hele sognet og så bladre frem til nr. 331. Du kan også vælge andre stednavne i sognet.

Ud af hele Magleby Sogns 988 beboere i 1801 hørte de 213 altså til Mandemarke. De fordelte sig på 46 familier (personer under samme familienummer hørte til samme husstand). Gennemsnitsalderen i Mandemarke var i øvrigt 29,7 år!

Bemærk at manden i 18 (formentlig 19) ud af de 46 familier er ‘Gaardfæster’, dvs. at de var fæstebønder. I 5 familier var manden ‘Huusmand med Jord’ og i 8 familier ‘Huusmand uden Jord’. Så var der nogen som var ‘Indsider’ (10) eller ‘Inderste’ (2), som er en husmand og landarbejder eller mere præcist: En person af landalmuen som bor til leje og har sin egen husstand (jfr. Ordbog over det Danske Sprog). I 1801 ejedes hele Mandemarke jo af Klintholm Gods.

Når der mange steder står ‘Husbonde‘, har det ikke noget med ‘bonde’ at gøre. Som ordet bliver forklaret i Ordbog over Det Danske Sprog (fra 1700-1950): Mand, som er bosiddende (bofast), har bolig (i eget hus eller med egen husholdning); fast bosat, selvstændig mand; nu altid m. tydelig forestilling om, at vedkommende staar i spidsen for en husstand. Husbond maa refse sine Børn og Tyende med Kæp, eller Vond. DL.6–5–5! 

KLIK FOR AT FORSTØRRE

Vi ved desværre ikke (endnu?) hvor gårdene har ligget i landsbyen her umiddelbart før udskiftningen og ophævelsen af det gamle landsbyfællesskab!

I løbet af de næste år blev gårdene nemlig flyttet ud af landsbyen og placeret på de tildelte marker, hvor de har ligget lige siden. Muligvis var en enkelt gård allerede flyttet ud, idet der i alt fald på kortet var markeret bygninger på Skansevej 1.

Forklaringen på mange af de tomme huller i landsbyen i dag i forhold til kortet ovenfor, var  at gårdene som regel blev skilt ad, så mest muligt af materialerne kunne genbruges. Det gælder især tømmeret i bindingsværkshusene, der kunne adskilles og samles igen på det nye sted. 

På udsnittet af Mandemarke på det gamle kort fra 1798 kan man se nogle af de gårde det drejede sig om, hvor bygningerne senere er blevet overstreget når de var nedrevet. Men nogle af de gamle bygninger blev formentlig liggende og ombygget til almindelig beboelse, som Klintholm Gods så kunne udleje eller stille til rådighed for folk der arbejde for dem.

Der var dog to gårde som ikke blev flyttet ud, og de forblev i landsbyen i henholdsvis det sydøstlige hjørne som Busenevej 19, og i det sydvestlige hjørne som Busenevej 20. Beboerne af disse har det været muligt at identificere nedenfor, nemlig den 1ste og den 9de familie!

Derudover er der ved hjælp fra andre kilder efterhånden indsat forslag til hvilke gårde familierne flyttede ud på, bl.a. ud fra en liste på 1798-kortet som senere var tilføjet. Når der på listen nedenfor er indsat oplysning om formodet adresse og matrikelnr., skal man altså være opmærksom på at udskiftningen, hvor de fleste gårde blev flyttet ud i landskabet, først fandt sted i årene umiddelbart efter denne folketælling, hvorfor gårdene ved folketællingen endnu lå inde i selve landsbyen og ikke på de senere tildelte matrikelnumre ned mod Østersøen. Der er dog anført de matrikelnumre familierne flyttede ud til kort efter denne folketælling på nær matr. 14 og matr. 17.

På kortet fra 1798 kan man se, at der langs vejen mod Busene op mod bakkerne var afsat små jordlodder til navngivne beboere i landsbyen (klik HER for at se et kortudsnit). På baggrund heraf og de anvendte numre for matriklerne er der genfundet flere beboere på listen nedenfor, hvis nye husadresser er bragt i forslag.

Bemærk den gamle navneskik som fortsatte meget langt op i 1800-tallet: De gifte kvinder har ikke taget deres mands efternavn, for de har alle efternavn efter deres egen fars fornavn – med tilføjelsen ‘datter’. Drengene gjorde det samme, bare med tilføjelsen ’sen’. Således hed alle Lars Hansens sønner Larsen, mens hans døtre hed Larsdatter! Hvorvidt den gamle håndskrift er læst rigtigt, og ‘Lars søn’ den gang blev taget bogstaveligt og skrevet ‘Larssen’ (eller Jenssen, Hanssen osv.) således som de i første omgang var afskrevet, er ikke til at vide. Men for at gøre det lettere at søge efter navne er alle dobbelt-s’erne i den oprindelige afskrift blevet fjernet, så man kan søge efter ‘Peder Nielsen’ og finde ham der oprindeligt måske har heddet ‘Peder Nielssen’. Ved folketællingen i 1787 stavede man ikke navnene med dobbelt-s, bortset lige fra fra Jessen!

Husk at hvis du vil søge efter noget bestemt her på siden, skal du bruge din computers søgefunktion Ctrl+F hvis du bruger Windows. Læs om søgning direkte på den åbne side eller generelt om søgning her på hjemmesiden.

Listen nedenfor rummer en række oplysninger og links der gør den mere brugbar end det hidtil har været tilfældet. Udover links til de originale folketællingsskemaer ved numrene for familierne og til nævnte adresser, er der ved mange personer indsat oplysning om alle de folketællinger for Mandemarke de optræder på.

På den store stamtræsside Geni.com (læs nærmere herom på ny fane) er det efterhånden lykkedes  at finde de fleste af Mandemarkes beboere (med link hvis navn er fremhævet og understreget), således at man kan følge deres familierelationer m.v. ofte mange generationer tilbage i tiden! Da den bygger på oplysninger fra de gamle kirkebøger, har det vist sig, at mange af de voksne beboere ikke havde helt styr på deres alder, som de oplyste ved registreringen. Kolonnen med fødeår er nemlig senere indsat ved at trække alderen fra året for tællingen, og den skal altså tages med et ‘gran salt’!