Hans Didriksen og familie (Nyt 10/2020)

Historien er i 2020 blevet udvidet med historien om runestenen og mange oplysninger og fotos fra et oldebarn. (Bemærk at søgning på denne side sker med Ctrl+F – ikke med søgefeltet her til højre, der søger på hele hjemmesiden).
hansdi1

Hans Didriksen (1849-1918) ses her sammen med sin kone Anne Sophie Didriksen (1853-1930), født Jensdatter. De var blevet gift i Borre Kirke den 14. oktober 1874 med følgende oplysninger i kirkebogen:

  • Brudgom: Ungkarl Hans Didriksen, Gaardejer i Mandemark, 25 Aar.
    Brud: Pige Ane Sofie Jensen af Aalebæk, 21 Aar gammel.
    Forlovere: Gaardmændene Didrik Hansen af Nyborre og Jens Jensen af Aalebæk.

I 1875 købte de den gamle gård på Gurkebakken 7, som Klintholm Gods hidtil havde haft fæstebønder på. Den sidste havde været fæstebonde i 20 år og havde overtaget fæstemålet ved at gifte sig med enken til den tidligere fæstebondes søn. Men alt det kan man læse mere om i historien om gården på Gurkebakken 7 (som for så vidt angår familien Didriksen er delvist overlappende med det følgende).

Hans Didriksen er kilde til nogle af de gamle ‘skrøner’, som du kan læse om OVERTRO under FOLKLORE. Læs f.eks. hvad han kan fortælle om Ved bordet og om Nisser.

Pastor Emil Jespersen skriver den 26. januar 1886 ‘om et rart besøg hos H. Didriksen i Mandemark’ sammen med en bror til forfatteren Henrik Pontoppidan, som du kan læse i uddraget af Pastor Jespersens brevveksling her på hjemmesiden.

Runestenen

Hans Didriksen var meget historisk interesseret og var en af initiativtagerne til oprettelsen af Møns Museum, som han også skænkede nogle af de oldsager han havde i sin egen private samling. Det var også på hans initiativ at Nationalmuseet i 1902-03 udgravede gravhøjen “Brøndehøj” inden den blev sløjfet. Ved Nationalmuseets 100-årsfest den 22. maj 1907, hvor hele kongefamilien var til stede, var han inviteret til at holde en tale, som gav anledning til følgende avisomtale:

Under megen opmærksomhed talte herefter på landboernes vegne en af museets bedste venner, gårdejer Hans Didriksen fra Mandemarke på Møn. Jeg bringer, udtalte han bl.a. en hilsen herude fra landet, fra en befolkning, der til daglig kan leve sammen med oldtidsminderne på Danmarks agerjord – en hilsen og en tak til museet, der i 100 år virkede som en plejemor for alle de skatte, der var blevet moderløse i den danske jord ved de mange kæmpehøjes sløjfning. En tak til ham, der undfangede tanken, en tak til Danmarks konger, der altid har interesseret sig varmt for museet, en tak til alle der har virket for det. I vore kæmpehøje ejer vi en skat til forståelse af forfædrenes liv i den grå oldtid. Ærer det danske folk sine fortidsminder, da vil det også være rede til at værne om alt, hvad der er dansk. (Stærkt bifald).

Mere end 60 år efter Hans Didriksens død vakte hans historiske interesse stor opsigt over det ganske land.

I 1992 blev der nemlig ved hans gamle gård, som han endda fik tinglyst navnet “Solbakken” på, fundet en runesten, som der blev skrevet meget om i aviserne. Fundstedet blev dog holdt hemmeligt for at sikre ro til de videre undersøgelser. Nationalmuseet fik sin ‘runolog’ til at se på stenen, og hun var i vidt omfang begejstret for runernes ægthed.

Da hun fik runeteksten oversat og der stod “Hans Dideriksen og Ane Sofie Jensen”, blev man klar over, at det ikke var navne som blev brugt tilbage i vikingetiden. Museumsinspektøren for den mønske arkæologi måtte da også fortælle aviserne, “at det var en tidligere ejer af ejendommen, hvor stenen blev fundet, der i sidste århundrede med professionel snilde lod sit og sin kones navne skrive på stenen. Og disse ‘nye’ runer var næsten umulige at skelne fra ‘rigtige’ runer.” (Møns Tidende og Præstø Avis 11/11 1992).

Så udover at være gårdejer og bondemand m.m. var hans Didriksen altså også ‘runerister’!

Gamle fotos

Et oldebarn til Hans Didriksen og hans kone har været så venlig, at stille en række gamle fotos til rådighed for hjemmesiden og har også beriget historierne og gården med nye oplysninger.

Man kan næsten mærke den stærke personlighed der stråler ud af dette foto af Hans Didriksen, hvor han nu er blevet hvidskægget.

Familien ses her ved gavlen i deres pæne søndagstøj, måske i forbindelse med Hans Didriksens og Ane Sofies sølvbryllup den 14/10 1899. Det skulle fra venstre være Kirstine, Margrethe, Agnes, Jørgen, Ane Sofie og Hans Didriksen.

Nogle år senere blev der lavet et maleri af huset af Hans Halsøe. Maleriet er desværre ikke dateret, og kan meget vel også være lavet med inspiration fra et gammelt foto, således som det ofte var tilfældet på den tid. (Maleriet kan forstørres ved at klikke på det).

Hvad folketællingerne kan fortælle

Ved folketællingen i 1890 (som ikke er lagt på hjemmesiden men kan åbnes på ny fane ved at klikke HER, hvor Hans Didriksens familie ses på gård 14), havde ægteparret Didriksen 8 hjemmeboende børn på gården, hvor Hans Didriksen i januar 1907 ligefrem får “tinglæst en deklaration, hvormed Hans Didriksen tillægger Ejendommen Matr.Nr. 13a navnet Solbakken”. Det er efter indførelsen af gadenavne i dag Gurkebakken 7. (Link er til historien som bør læses i sammenhæng med denne om familien, da den også følger ejendommens ejere længere tilbage i tiden).

hansdi1

Ved folketællingen ti år tidligere i 1880, som ligger her på hjemmesiden, var følgende registreret for familie nr. 93 (link til det originale skema) med bl.a. alder og beregnet fødeår, som ofte vil være et år for højt:

Hans Didriksen 30 1850 Husfader, Gaardejer
Ane Sofie Jensen 26 1854 hans Hustru
Kristian Didriksen 4 1876 deres Søn
Katrine Didriksen 3 1877 deres Datter
Jørgen Didriksen 1 1879 deres Søn
Margrethe Didriksen 0 1880 deres Datter
Niels Jørgen Didriksen 16 1864 Husfaderens Broder, Tjenestekarl
Sidse Kirstine Petersdatter 16 1864 Tjenestepige

Ved folketællingen i 1901 blev familien på matr. 13a Mandemark registreret således (link til originalbilag):

Hans Didriksen 14/10 1849 Husfader Gårdmand
Anne Sophie Jensen 19/5 1853 Husmoder  
Jens Didriksen 12/3 1885 Barn  
Johannes Didriksen 4/9 1886 Barn  
Elisabet Didriksen 16/7 1888 Barn  
Agnes Gertru Didriksen 10/7 1893 Plejebarn  
Valdemar Hansen 19/9 1877 Tjenestetyende almindelig Karl

Folketællingen i 1901 indeholder i modsætning til mange andre oplysning om matrikelnummer for husene og gårdene, og man kan se at Hans Didriksen boede i matr. 13a. Siden er en del af jorden dog lagt sammen med matr. 16 a på Kraneledvej 35, mens en række grunde i Kraneled nord for Kraneledvej er blevet udstykket fra gården, siden de alle har matrikelnr. 13+bogstav. F.eks. blev jorden til smedjen på Kraneledvej 19 solgt fra i 1896.

Selve gården på Gurkebakken 7, som Hans Dideriksen havde givet navnet “Solbakken”, har i dag ikke som man skulle forvente matr. 13a men matr. 13p. I dag er matr. 13a et markstykke under “Kraneledgård” på Kraneledvej 35, der på et tidspunkt har opkøbt jorder fra naboer.

Af det originale skema i 1901 fremgår også, at Hans Didriksen og hans kone var gift i 1874 – samme år som de var tilflyttet Magleby Sogn fra Borre Sogn – og at de i 1901 havde fået 9 børn og mistet 1.

Plejebarnet Agnes, hvis mellemnavn tydeligt er skrevet som ‘Gertru’ (skrevet som det blev udtalt på den brede mønske dialekt), var født i Brandlev ved Næstved. Det har – takket være oplysninger fra en engageret efterkommer til familien i 2020 – vist sig, at Agnes var en brordatter af Hans Didriksen. Agnes, som var født 10/7 1893, var barn af hans 1 år yngre bror Anders Didriksen (1850-1921) og Else Kirstine Jensdatter (1852-1994). Da moren dør allerede 17/5 1894, hvor Agnes kun er 8 måneder, er det ikke overraskende at hendes farbror og hans kone har taget hende til sig som plejebarn på ”Solbakken”. De havde jo mange års erfaring med at have småbørn, og da det sidste af deres 9 børn var født i 1888, har der jo også været alle de større børn der endnu ikke er flyttet hjemmefra til at tage sig af den lille kusine.

Og i 1906 blev gårdens beboere registret således:

Hans Didriksen 1849 Husfader, Gaardejer, Landbrug
Ane Sofie Jensen 1853 Husmoder
Jørgen Didriksen 1878 Søn, Landbrug
Margrethe Didriksen 1879 Datter, Landbrug
Agnes G. Didriksen 1893 Barn, Landbrug

De 3 hjemmeboende børn i 1901 mellem 13 og 16 – Jens, Johanne og Elisabet – er nu flyttet hjemmefra, men den gang var man jo også voksen, når man var konfirmeret!

Til gengæld er 2 af de ældre børn, Jørgen og Margrethe, som nu er sidst i 20’erne, flyttet hjem igen efter at have været ude og tjene. De deltager nu i landbruget, ligesom Agnes, der nu står anført som barn i stedet for plejebarn.

Nu hvor der også er voksne børn sidst i 20’erne og et barnebarn på 13, er der ikke længere brug for at have en ‘tjenestekarl’.

Ifølge Magleby kirkebog bliver Jørgen som 29-årig gift den 28/3 1907 med en den 31-årige Maren Nielsigne Pedersen i Sønderby, så herefter er det nok slut med at arbejde for faren.

Folketællingen i 1916 indeholder også ligningsmyndighedernes opgørelse af Hans Didriksens indkomst og formue. Tallene er henholdsvis 2.600 og 20.500, men skal de omregnes til nutidskroner kan de med store forbehold ganges med ca. 42, hvilket svarer til en formue på ca. 900.000 kr. Det var jo ham som udstykkede grunde til Kraneled by, så det har nok også betydet lidt for hans formueforhold.

Ved folketællingen i 1921 (som ikke er lagt på hjemmesiden fordi den fra 1925 er) er der kun Ane Sofie tilbage. Hun må i øvrigt ved folketællingerne have oplyst sit pigenavn ‘Jensen’, idet hun kun i 1890 blev anført med sin mands efternavn Didriksen. Fra kirkebogen for Magleby kirke ved vi også, at Hans Didriksen døde den 1/6 1918 – på Professor Rovsings Klinik i København! Hans kone er altså nu som 67-årig enke og står anført som ‘Gaardejerske’. Hun bor sammen med datteren Ane Margrethe, der som 42-årig er ugift og er ‘Haandgerningslærerinde’. De har også en slægtning boende, den 15-årig Jens Kristian Larsen, som samme år er tilflyttet dertil fra Keldby, samt en 17-årig tjenestedreng.

Først den 14/6 1930 dør Ane Sofie Didriksen som 77-årig og bliver begravet 4 dage senere på Magleby Kirkegård. I kirkebogen for Nørre Ørslev kirke på Falster står der om hende: Enke efter Grdjr. Hans Didriksen, Mandemark, Magleby sogn, født 19 maj 1853 i Aalebæk, Borre sogn; Datter af Grdjr. Jens Jensen og Hustru Ane Kirstine Hansen.

Ved folketællingerne i 1925 og 1930 er der ikke længere nogen med navnet Didriksen i Mandemarke. Da Ane Sofie først døde i 1930, har hun altså på et tidspunkt efter 1921 solgt gården og er flyttet. Det viser sig at hun døde på Nørre Ørslev Højskole på Falster, hvor hun boede sammen med datteren Margrethe fra 1879. De var formentlig flyttet dertil i slutningen af 1921, hvor Ane Sofies datter Marie fra 1883 og dennes ægtefælle Kristian Gregersen var forstanderpar.

Oversigt over familien på ”Solbakken”, Gurkebakken 7

Hans Didriksen 1849-1918

Ane Sofie 1852-1930 Hun flyttede nogle år efter sin mands død til Nr. Ørslev Højskole, hvor hun boede til sin død i 1930.

Som deres oldebarn skriver: Jeg er så imponeret over, hvad det ægtepar formåede. ”Solbakken” var ikke noget ”stort” sted – og ifølge min mormor, Marthas, beskrivelse meget, meget forsømt, da de købte gården i 1874. Dertil kom en landbrugskrise i 80’erne. Et årti senere gik det fremad. Nedenfor fremgår det, at deres børn blev endog meget godt uddannet.

Oversigt over Ane Sofie og Hans Didriksens ”Solbakkebørn”:

Kristian, 1875: Gymnasielærer – gift med Emma (Ems): Boede på Melchiorsvej i København

Kathrine: 1877-1882

Jørgen, 1878: gårdejer – gift med Nielsine (Sine): Boede på ”Bakkely” i Sønderby, Borre

Margrethe, 1879: ugift. Håndarbejdslærer. Flyttede med sin mor til Nr. Ørslev Højskole formentlig i slutningen af 1921.

Martha, 1880: gift med gdr. Jokum Fredsted, ”Lerbjerggård” i Sønderjylland.

Kristine, 1881: gift med Hans Peter Larsen, der havde en gård i Tostrup på Møn

Marie, 1883: gift med Kristian Gregersen. De var forstanderpar på Nr. Ørslev Højskole, Falster

Jens, 1885: læge. Gift med Ida. Boede i Gylling ved Århus

Johannes, 1886: ingeniør. Gift med Margrethe. Bosat først i Brasilien – I hvert fald 1917-1923 Derefter i Holte.

Elisabeth, 1888: ugift. Døde allerede i 1921. Under krigen var hun i Sønderjylland for at hjælpe sin søster Martha, der skulle styre gården med ansatte – og desuden var der indkvartering af tyske soldater + russiske krigsfanger, mens Jokum var på Vestfronten. Dertil kom 5 små børn.

Agnes, 1893: plejedatter. På et billede fra 1936 er hun og hendes mand fotograferet sammen med de øvrige gæster til Johannes og Margrethes sølvbryllup, så man har bevaret kontakten. Vi ved ikke, hvor hun har boet udover, at Langeland nævnes i et brev fra hendes ungdom – heller ikke hvornår hun er død, eller om hun fik børn.

Pigerne fik en husholdnings-/håndarbejdsuddannelse i Silkeborg.  Højskoleophold (fx var Martha på Askov). Vist nok ikke Elisabeth, der jo var i Sønderjylland under krigen – og ellers måtte træde til derhjemme. Hun blev kun 32.

Hans Didriksen lejede et hus i København, hvor ”drengene” kunne bo, mens de studerede. Søstrene førte hus for dem på skift, som det nu kunne passe ind i deres liv.

Den anden ‘Hans Didriksen’ – den ældre

På de ældste folketællinger i perioden fra 1834-1860 optræder der også en Hans Didriksen, men han er født i 1813. Han var søn af Didrik Povelsen, som i 1840 var fæstebonde på matr. 14, der ligger lige syd for Busenevej som den sidste før Busene. Det er “Bøgeholtgård” på Busenevej 40 som efter frasalg af jorder i dag har matr. 14a.

Den ældste Hans Didriksen er altså født i Mandemarke, hvor vi om den yngre Hans Didriksen fra 1849 ved, at han først kom til Mandemarke i 1874 som 25 årig nygift, og i 1880 anførtes som gårdejer. Han var altså selvejer og ikke fæstebonde, idet han havde købt gården på Gurkebakken 7 af godset.

Hans Didriksen som købte “Solbakken” var født i Borre Sogn i 1849 som søn af gårdejer Didrik Hansen, jfr. oplysningerne i kirkebogen ved hans død samt privat stamtræsside, hvor Hans Didriksens far i øvrigt kaldes ‘Diderich Hansen‘.

Didrik Poulsens søn, Hans Didriksen, fra “Bøgeholtgaard” var fra 1813! Den gang børns efternavn kom af deres fars fornavn (patronymer), var det eneste man vidste om en der hed Didriksen til efternavn, at hans far havde heddet Didrik. Så de to i Mandemarke der  begge hed Hans Didriksen var altså sønner af henholdsvis Didrik Hansen (Diderich) og Didrik Poulsen.

På 2 gårde der ligger så tæt på hinanden at de har kunnet se til hinanden (på folketællingsskemaerne nævnes deres beboere som regel  også lige efter hinanden), har der altså boet en ‘Hans Didriksen’ med en aldersforskel på omkring 35 år.

Navnet Didrik eller Diderich var ikke ikke ret almindeligt og optræder ved folketlælingerne i Mandemarke hverken i 1787 eller 1801. Først ved folketællingen i 1834 optræder der en Didrik eller Diderik Povelsen, som var født omkring 1779 i Keldby Sogn. Han havde med sin første kone, der var 6 år ældre end ham, i 1813 fået sønnen Hans Didriksen. Efter at hans første kone er død mellem 1834 og 1840, giftede han sig med Kirsten Jørgensdatter.

Ved folketællingen i 1840 var Didrik Povelsen 61 og hans nye kone var 28, og sønnen Hans som var 27 var stadig ugift og boede på gården. Han har sikkert været en uundværlig arbejdskraft, for de havde kun en tjenestepige på 22 ansat. Forholdene var uændrede ved folketællingen i 1845, bortset fra at der nu også var kommet en ung tjenestekarl til på 23.

Først i tiden inden næste folketælling i 1860 er den gamle Didrik død, og Hans ‘den ældre’  er blevet 47 og er nu blevet gift med Kirsten Hemmingsdatter som er 49. De bor sammen med hendes 3 (yngste?) børn på 11, 13 og 14 fra hendes tidligere ægteskab med husmand og daglejer Lars Pedersen. Og børnene havde skiftet efternavn fra Larsen og Larsdatter til Hansen og Hansdatter, så Hans Didriksen, som tilsyneladende har fået nogen børn selv, har virkelig taget dem til sig.

Da hans kone Kirsten i 1845 boede i et hus med sin daværende mand og deres børn, må man formode at det er hende og børnene som er flyttet hen til ham. Man kan ikke se om det er den samme gård Hans bor på i 1860, som den han havde boet på hele sit liv sammen med sin far, men det må man formode.