Busenevej 4 (Nyt 11/2019)

140812-078

Kig godt på dette foto fra august 2014 af den gamle, hvidkalkede bondegård fra 1807 – for i august 2019 var alt væk!

Anne Sofie Just Jørgensen og Ken Block Jakobsen købte i juni 2018 ejendommen for 280.000 efter at den havde stået til salg i længere tid. Den havde i 2017 først været udbudt til salg for 595.000, hvor det gamle forfaldne hus i salgsmaterialet var afbildet således (her vises kun de pæneste billeder):

Efter en prisnedsættelse til 495.000 i november samt en yderligere nedsættelse til 395.000 i februar 2018, endte ejendommen altså med at blive solgt for 280.000 efter at have været til salg i 341 dage. Den oprindelige udbudspris på 595.000 endte altså med at blive reduceret med 315.000 til 280.000. Det må siges at være udtryk for lidt af et fejlskøn af ejendommens handelsværdi. At den offentlige ejendomsvurdering pr. 1/10 2017 var 830.000, viser yderligere hvor misvisende de offentlige ejendomsværdier kan være. I 1993 var den offentlige vurdering 250.000 og var altså tæt på handelsprisen 25 år senere!

I dag har ejendommen matr. 37b et grundareal på 1.410 m2 efter at den tidligere ejer havde solgt lidt fra til ejerne af matr. 37c på Strædet 2, hvis grund i 1936 var blevet udstykket fra ejendommen her men kun havde fået et meget lille areal (læs også historien om Strædet 2).

Det luftfoto man kan se på Krak.dk er som det fremgår nedenfor blevet historisk i august 2019 – selv om kortets (omtrentlige) matrikelskel stadig er gældende for den efterhånden lidt usædvanligt formede grund.

Det er en grund med en pragtfuld beliggenhed med fri udsigt både mod nord over marker og Gunildsbjerg i det fjerne og mod øst over de fredede Mandemarke bakker med Kongsbjerg som er det næsthøjeste punkt på hele Møn. En byggegrund med en tilsvarende beliggenhed og udsigt bliver vist svær at finde til samme pris.

Anne Sofie og Ken har skrevet til bylauget:

Kære Mandemarke by og bylauget.

Vi overtog Busenevej 4 i midten af juni i år og vi er begejstrede over at blive en del af byen og den gode stemning, som vi fornemmer eksisterer her. Vi har snakket med flere af jer de gange vi har været på grunden og vi føler os meget velkommen og det vil vi gerne sige tak for.

Vi vil gøre alt hvad vi kan for at bidrage til at Mandemarke fremover forbliver en idyllisk landsby. Lige nu bor vi i København. Vi vil dog rigtig gerne flytte permanent til Møn, så snart det er muligt for os.

Det er vores hensigt at rive de eksisterende bygninger på grunden ned idet standen er for dårlig i forhold til at renovere dem. Vi ønsker at bygge et hus, som arkitektonisk er i harmoni med husene, som ligger omkring grunden.

Vi er økonomisk begrænset i forhold til at bygge og vil tage det i det tempo, som økonomien tillader. Idet det er vigtigere for os, at byggeriet afspejler landsbysamfundet end, at det er billigst muligt, så kan det godt tage noget tid inden byggeriet står færdigt. Det må vi leve med og vi håber, at I og byens andre beboere har forståelse for det og vil støtte op om vores projekt.

Vi har fået en positiv tilkendegivelse fra Vordingborg Kommune om støtte til en nedrivning af de nuværende bygninger via nedrivningspuljen …

Vi glæder os til at skabe liv på Busenevej 4 fremover.

Alt det bedste herfra
Anne Sofie og Ken

Og så endelig i juli/august 2019 skete der en hel masse, som man kan se på de næste fotos fra nedrivningen – både før, under og efter.

Sådan så der ud i april 2019 – og KLIK for at se det 4 måneder senere

 

– og sådan så der ud den 8. august 2019

Jan Hvarre blev den sidste ejer af den gamle gård fra 1807

Den gamle, hvide bondegård fra 1807 havde stået tom i et år, da Jan Hvarre og kæresten Vibeke Magnusson i 1991 lånte en bil for at køre ud for at finde en ny bolig. De boede nemlig til leje i et lille hus i Tostenæs, som ejeren ville sælge for 380.000 kr.

“Vi kørte rundt og så meget uden det rigtig rykkede. Men det sagde bare bang, da jeg kom ind her og så udsigten over bakkerne”, som Jan Hvarre senere fortalte efter at han  i 1991 købte det gamle bondehus i Mandemarke for 230.000 kr.

Ifølge tingbogen var det dog Vibeke Magnusson som i 1993 fik tinglyst skøde for 230.000 (offentlig vurdering 250.000), og først fra 1/1 1995 overdrog halvdelen af huset til Jan for 115.000. Senere må Jan også have overtaget den anden halvdel.

I juni 2018 blev huset så blevet solgt igen – denne gang for 280.000, men husets stand var mildt sagt heller ikke blevet forbedret i de forløbne 25 år, hvor Jan boede der.

Jan og Marianne sammen med Freddy ved indvielsen af Tørvelukket i 2011

Han nåede i øvrigt også at blive gift med Marianne, som gik meget op i sælge ting fra sit hjemlige loppemarked.

Efter at hun døde for nogle år siden havde Jan boet alene i huset med sine katte, indtil helbredet ikke længere kunne holde og det sidst i februar 2017 sagde ‘bang’ for ham for sidste gang.

Læs mere om Jans kunstneriske virke og nekrologen ved hans død.

kunstnere_Janforanhus

Jan ses her foran huset på et ældre foto, hvor han er gået et par skridt op ad Skovstrædet, så fotografen kunne få hele huset med i baggrunden. Man kan se på huset, at der den gang var mere overskud til at tæmme væksterne foran huset.

Jan var tidligere tømrer, havnearbejder, kunstner og globetrotter. I sine unge dage havde han sejlet havene tynde og oplevet eksotiske steder, i en tid hvor verden endnu ikke var invaderet af supermarkeder, tøjbutikker og burgerkæder.

Husets tidligere historie

Landmand Frede Nielsen døde i 1990. Hans bror Helge, som i mange år har boet i Busemarke sammen med sin kone Irene, har fortalt at han blev født her på gården. Så man må formode at hans bror Frede på et tidspunkt vendte tilbage og overtog barndomshjemmet.

Frede Nielsen drev gården op gennem 1950’erne, og han anvendte heste. Det var ret sent, at han anskaffede en traktor (en grå Ferguson). Kurt Henriksen, der var dreng i 1950’erne og boede på Strædet 11, kan huske, at hans morfar Jens Peter Hansen, der boede i “Tørvelukkehuset” på Skovstrædet 5, lånte hest og plov til at pløje den ret store have ved Tørvelukket. Frede havde marken på den anden side af Busenevej, og så havde han nogle marker neden for Rakkerbanken. Herfra vandrede køerne dagligt hjem til malkning.

Først i 1990 solgte han markerne syd for landsbyen til Verner Petersen som ejede gården på Busenevej 20 med tilhørende marker. Frede fik 125.000 kr. for matr. 4c og 5d på henholdsvis 28.000 m2 og 11.970 m2. Og så havde han endda også efter fredningen i 1980 fået erstatning for fredningen af disse 4 hektar jord på i alt 3.200 kr.!

Frede og Helges faster hed Kristine. Hun var gift med Møller Johansen og de boede en periode på den anden side af vejen i Skovstrædet 1 indtil Kristine døde, og nogle år senere Møller selv flyttede på plejehjem. Det passer altså helt ind i historien om Mandemarke som en stor familie (selv om de vist ikke engang er nævnt der).

Luftfoto fra 1954 med stalde i længerne til højre (KLIK for at forstørre)

busenevej-04_LuftFrede2Nielsen

Bagsidepåskrift til fotoet: Kastrup Luftfoto (01)609111, Kabbelejevej14, 2700 Brønshøj. 80 1488-9 dato 18.11 – muligvis 1985.

På den grønne fold man kan se nederst på luftfotoet på den anden side af vejen er der i dag hestefold. Ved særlige anledninger kan der også være præsentation af hestene før jagtridning som her i 2014.

140330-098 Busenevej 4

landsbyen_JanHgam

Gården fotograferet af Frits Jacobsen engang i trediverne

Frits Jacobsen var en af de tilflyttende malere, og det var ham som byggede hus på grunden lige til venstre for huset i 1936. Han var også flink til at fotografere andre huset i landsbyen.

busenevej-04_NielsenLuftGaard

Luftfoto taget af Palle Thomsen i starten af trediverne. KLIK FOR AT FORSTØRRE MERE.

Tegldelen af tagbelægningen skulle stamme fra et stærkt forfaldent hus, der lå på hjørnet af Busenevej og Strædet frem til lige først i trediverne. Det stærkt faldefærdige hus med tre små stuer og et køkken husede i Ottar Kaj Nielsens yngste barndom gamle Jens.

busenevej-04_AeNielsenGaardTidligere ejere Anna Margrethe og Sofus Frederik Nielsen ses her på billedet. På skemaet fra folketællingen i 1940 var hun kaldt Magrete, ligesom Sofus stilling var angivet som Parselist, så den der udfyldte skemaet har bare skrevet det som det blev udtalt!

Ifølge folketællingen i 1930 var de født henholdsvis 1886 og 1890 og blevet gift i 1914 og havde i 1930 fået 5 børn samt 1 der ikke levede. Alle 5 børn boede i 1930 alle hjemme: Frede Marius (1920), Poul Erhardt (1922), Molly Kirstine (1924), Ottar Kaj (1926) samt Ada Larsine (født i 18/10 1928).

Folketælling i 1930 med navn, fødselsdato, fødested og stilling (link til originalt skema):

Sofus Frederik Nilsen 8.5.86 Magleby Husfader Husmand
Anna Margrethe – 20.11.90 Magleby Husmoder
Frede Marius – 14.1.20 Borre Barn
Poul Erhardt – 20.10.22 Borre Barn
Molly Kirstine – 19.8.24 Borre Barn
Ottar Kaj – 3.9.26 Magleby Barn
Ada Larsine – 18.10.28 Magleby Barn

Familien ‘Nilsen’ blev dog næste gang stavet ‘Nielsen’. Folketællingen i  1940 (link til originalt skema), hvor de kursiverede fornavne var dem der blev brugt i det daglige:

Sofus Frederik Nielsen 2/5 1886 Parselist
Anna Magrete Nielsen 20/11 1889 Husmoder Malkning og Markarb.
Otter Kaj Nielsen 3/9 1925 Søn Markarbejde
Ada Larssine Nielsen 18/10 1927 Datter Skolegang
Helge Villy Nielsen 27/8 1932 Søn Skolegang

Nu står bryllupsdagen anført til 7/2 1913. Ottar og Ada bor stadig hjemme. Nu staves han ‘Otter’ og Adas mellemnavn ‘Larssine’ ligesom hendes fødselsdato er angivet 18/10 1927 og altså et år ældre end i 1930! Det viser at oplysningerne på skemaerne fra folketællingerne skal tages med ‘et gran salt’.

Oplysningerne om matrikelnumrene på husene, som først blev angivet fra 1901 hvis de overhovedet blev anført, er ofte meget forvirrende. For familien her blev det i 1940 angivet som matr. 4c m.fl. selv om det var matr. 37 (evt. 37b).

I 1940 var der også kommet et 6. barn Helge Villy til (født i 1932). Det var Helge som senere blev gift med Irene og de bor i 2019 i Busemarke, så Helge har gennem årene jævnligt gået tur forbi sit gamle barndomshjem, der jo nok har ændret sig en del siden han var dreng – for til sidst at være helt forsvundet. Det er i Helge der ses på 2 videoer her på hjemmesiden, hvor han fortæller historier om det gamle Mandemarke.

Sofus søster hed Kristine (Martha Kristine Sofie, født 29/1 1882), som i 1908 var blevet gift med Møller Johansen (født 24/6 1882) og boede i Skovstrædet 1, så de kunne kigge til hinanden over Busenevej.

Under historien om Møller Johansen er der et gammelt foto fra 1930’erne, hvor 2 børn sidder på kanten af Busenevej med Møller Johansens hus i baggrunden. Det er formentlig Helge som sidder sammen med Bitten (Vinge, nu Eskling), der var barnefødt i nabohuset på Busenevej 2.

Ægteparret Anna Margrethe og Sofus Frederik havde 8 tønder land til gården. Deres søn Ottar Kaj Nielsen (eller Otter?) erindrer fra sin barndom, hvordan hans far kørte rundt på Møn og købte æg op som blev videresolgt til Stege Ægpakkeri.

Folketællingen i 1925 ser således ud:

Sofus Frederik Nielsen 8/5 1886 Magleby Husfader Parcelist
Anna Margrethe Nielsen 20/11 1889 Magleby Husmoder
Lars Peter Nielsen 8/1 1914 Magleby Barn
Frede Marius Nielsen 14/1 1920 Magleby Barn
Povl Erhardt Nielsen 20/10 1921 Borre Barn
Molly Kirstine Nielsen 19/8 1923 Borre Barn
Dreng 3/9 1925 Magleby Barn

Ved folketællingerne i 1916 og 1906 har det imidlertid på grund af forvirring omkring matrikelnumrene ikke været helt let at finde ud af hvem der har boet på Busenevej 4. Som det fremgår senere købte Sofus i 1925 gården af godset, hvorfor det vil være nærliggende at de hidtidige lejere (forpagtere) har været nogle andre.

Ifølge Anna og Sofus søn Ottar blev gården før dem drevet af hendes forældre.

Ifølge folketællingsskemaet fra 1916 skulle følgende have boet i matr. 37:

Hans P. Hansen 16/5 1864 Husfader Arbejder og Landbruger
Kirstine Hansen 14/11 1855 Husmoder
Gudrun Mortensen 25/5 1910 Ugift Slægtning

Dem finder man ved folketællingen i 1925 i huset på Busenevej 12, matr. 28, og hvis de har været Annas forældre,  kan man forestille sig at de på grund af alder har været til at overtale af godset til at flytte dertil, således at gården på Busenevej 4 kunne sælges:

Hans Peder Hansen 16/5 1864 Husfader Husmand, Aldersrente
Sidse Kirstine Hansen 14/11 1854 Husmoder

De var bl.a. forældre til Valdemar Hansen, som boede ved siden af på Busenevej 10. De havde også børnene Karl Kristian Hansen, Karen Hansen og Jens Peder Hansen også boede i Mandemarke.

Men springer vi tilbage til folketællingen i 1906 finder vi følgende i matr. 37:

Klaus Hansen 19/2 1843 Husfader Daglejer ved Agerbrug
Maren Kirstine Hansen 4/7 1845 Husmoder
Anna Hansen 20/11 1889 Datter
Margrethe Christensen 2/2 1887 Dameskrædderinde

Og her finder vi, som datter i familien Anna, der senere bliver gift med Sofus, idet fødselsdatoen er den samme som i 1925! Annas søn Ottar har som nævnt fortalt, at det var hendes forældre som drev gården før hans forældre Sofus og Anna, og det bekræftes af folketællingen i 1906. Men hvad der er sket efter 1906 og indtil 1925, hvor Sofus købte gården af Klintholm Gods, forekommer lidt usikkert. Oplysningen om at gården i 1916 skulle være beboet af Hans Peder Hansen og hans kone kan godt være rigtig, idet Annas forældre som her begge ville være over 70 kan være døde.

Indskud: Forvirring omkring matrikelnumre i 1930 og 1940

Der er dog noget forvirrende ved de gamle folketællinger, som kun sjældent indeholder (pålidelig) oplysning om hvor folk boede. For historien ovenfor om Anna Margrethe og det gamle foto skulle stamme fra deres søn Ottar, som mange år senere selv købte hus på Strædet 3 og brugte det som fritidsbolig. Ud fra hans oplysninger om forældrene er de ovenstående oplysninger trukket ud af de folketællinger, der ligger her på hjemmesiden.

Til huset her er imidlertid også knyttet følgende oplysninger – om nogle helt andre personer. De bygger på antagelsen om at angivelsen i folketællingen i 1930 af beboerne i matrikel 37 vedrører gården her, hvad der næppe kan være rigtigt. Det vil heller ikke være første gang at oplysningerne på skemaerne om matrikelnummer ikke passer.

Ved folketællingen den 5. november 1930 boede Lars Peter Jensen sammen med sin kone Anette Petra Sofie i et hus med matrikel 37, sammen med deres datter som man kan se af følgende folketællingskort (fundet på rigsarkivet og må være afskrevet fra det originale skema):

M37FT

På den anden side var de samme personer med små forskelle i stavningen af fornavnene (Peter/Peder Petra/Petræa) ved folketællingen i 1940 anført som boende på matrikel 44, og det er Busenevej 26. Som det i dag står nærmere omtalt under historien om dette hus, er det formentlig lejligheden i huset på Busenevej 28A familien Jensen har boet i, ikke blot i 1930 men også i 1925!

Og forvirringen omkring matr. 37 fortsætter, for ved folketællingen 1940 anføres matr. 37 ud for følgende (link til originalt skema), når håndskriften tydes rigtigt:

Karen Kirstine Mortensen 22/7 1892 Enke Husgerning og Malkning

Ved folketællingen i 1930 findes hun med præcis samme fødselsdato som enke og arbejderske boende et ikke nærmere angivet sted sammen med datteren Anna fra 1/9 1917. Ved folketællingerne i 1925 (og i 1921) er Karen Kirstine Mortensen og datteren Anna Kirstine anført i sammenhæng med matr. nr. 28 (Busenevej 10-12). Om Anna vides det at hun i 1937 blev gift med Aksel Petersen, og at de senere boede i Skovstrædet 11.

Det forekommer mest sandsynligt at ‘Peder Jensen’ og ‘Anette Jensen’ i 1940 boede på Busenevej 26 sammen med deres datter ‘Marie Jensen’, dels fordi matrikelnummeret passer, dels fordi skemaet i 1940 er udfyldt mere omhyggeligt, så man også kan se hvilke navne personerne brugte til daglig. Hvor de så boede i 1930 svæver lidt i luften.

Kan nogen bidrage med nærmere oplysninger, hører hjemmesidens webmaster gerne nærmere (se mailadresse under kontakt).

Tilbage på sporet efter beboerne på Busenevej 4

Busenevej 4 har i dag matrikelnummer 37b  og hjørnegrunden ved Strædet matrikel 37c. Men på det gamle luftfoto ovenfor fra først i 1930’erne kan man se at haven gik helt hen til hjørnet mod Strædet. Og huset på hjørnegrunden i dag, Strædet 2, blev først bygget i 1936.

På nedenstående gamle matrikelkort fra 1900 kan man også se udstrækningen af matr. 37.

http://mandemarke.dk/wp/wp-content/uploads/2015/03/kortbog_1900B.jpg

Matrikel 37 var i 1930 hele den tværgående grund langs Busenevej. Ved en efterfølgende opdeling er numrene 37b og 37c så blevet benyttet, selv om der ikke (længere) findes nogen 37a.

Ved folketællingen i 1901 som altså er samtidigt med matrikelkortet, findes følgende personer tydeligt henført til matr. 37 (link til originalt skema):

Klavs Hansen 19/12 1842 Husfader Daglejer ved Skovarbejde
Maren Kirstine Hansen 4/4 1845 Husmoder (gift 1841, 4 levende børn)
Anna Hansen 20/11 1889 Barn

Og de samme personer kan genfindes ved folketællingen i 1906 (link til originalt skema), hvor der også tydeligt er anført matr. 37:

Klaus Hansen 19/2 1843 Husfader Daglejer ved Agerbrug
Maren Kirstine Hansen 4/7 1845 Husmoder
Anna Hansen 20/11 1889 Datter
Margrethe Christensen 2/2 1887 Dameskrædderinde

Datteren Anna kan man af fødselsdatoen se er den samme, som senere under navnet Anna Margrethe Nielsen er gift med Sofus. Det er altså Annas forældre vi her har fundet, som Annas søn Ottar har fortalt drev gården på Busenevej 4 før hans forældre.

Anna og Sofus skulle være gift i 1914 eller 1913, men ved folketællingen i 1916 har de ikke boet i Mandemarke. Og heller ikke hendes forældre som ville være først i 70’erne kan findes i Mandemarke. Det har indtil videre ikke været muligt at finde ud af, hvilke personer der ved folketællingen i 1916 har boet på gården. Måske er Anna og Sofus rykket ind på gården efter at hendes forældre er døde eller er flyttet på plejehjem. Måske har godset lejet huset ud til Hans Peder Hansen med familie. Eller måske har der slet ikke boet nogen på gården lige på folketællingsdatoen i 1916.

Gården var jo stadig ejet af Klintholm Gods, og bliver som vi kan se i næste afsnit købt af Sofus Nielsen i 1925. Måske har familien først boet der som lejere, idet alle 5 børn jo har været født på dette tidspunkt, selv om Ottar som meget nyfødt kun stod anført som dreng i 1925, men de kan også have boet andetsteds.

Matr. 37 (link til originalt skema) er ved folketællingen i 1916 tilsyneladende beboet af følgende familie:

Hans P. Hansen 16/5 1864 Husfader Arbejder og Landbruger
Kirstine Hansen 14/11 1855 Husmoder
Gudrun Mortensen 25/5 1910 Ugift Slægtning

Men ved folketællingen i 1925 var Kirstine Hansen og Hans Peder Hansen registreret på matr. 28, som er Busenevej 12, og det fortællles at Valdemar Hansen, som i mange år boede i huset på Busenevej 10, på et tidspunkt købte nabohuset Busenevej 12 til sine gamle forældre.

Hans Peder Hansen 16/05 1864 Elmelunde Husfader Husmand, Aldersrente
Sidse Kirstine Hansen 14/11 1854 Borre Husmoder

Sandsynligvis har angivelsen af matr. 37 i 1916 derfor ikke været korrekt, idet det forekommer mere naturligt at de pågældende hele tiden har boet på Busenevej 12, selv om det ikke kan udelukkes at de rent faktisk har boet en kort tid på Busenevej 4, for der er ikke andre gode bud på hvem der ellers kan have boet der i 1916.

Svaret på spørgsmålet om hvem der i 1916 boede på Busenevej4 blæser altså lidt i vinden.

Hvad de gamle tingbøger kan fortælle

Rigsarkivet har digitaliseret Møns Herreds Realregister for Magleby Sogn, hvor man for matr. 37 kan finde en oversigt over de ældste tinglysninger fra 1800-tallet til omkring 1930 (link HER). De er lidt rodede – og desværre for de gamle servitutter stort set ulæselige, hvorfor der var god grund til at forbedre tinglysningssystemet i 1920’erne (hvilken ‘modernisering’ viste sig at kunne holde i ca. 80 år indtil tinglysningssystemet blev totalt digitaliseret – det første land i verden).

Man kan dog se at ejendommen efter at have været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer – P.B. Scavenius, C.S.Scavenius, Thyra Scavenius, Sophus Scavenius – ved skøde i 1925 overgik fra Sophus Scavenius til Sofus Nielsen.

Stykket nærmest Strædet, matr. 37c, solgte Sofus Nielsen i 1936 til Johan Fritz Jacobsen, der i 1939 videresolgte Strædet 2 til Christian Christensen.

Herefter er der et hul i tinglysningerne for sidst i 1920’erne overgik man til et system med mere overskuelige tinglysningsprotokoller. Det hændte dog at der efterhånden var noteret så mange overdragelser efter hinanden eller tinglysninger af pantebreve, at siderne blev fyldte. Og så blev de omskrevet, således at der kun blev overført de seneste oplysninger, idet resten jo var blevet historie. Derfor kender vi kun tingbogen som den ser ud efter omskrivning i 1991:

Her kan man se at Frede Marius Nielsen overtog ejendommen ved skøde i 1951 og at der herefter ikke skete noget før tinglysningen i 1993 efter hans død af skifteretsattesten for (hans børn/arvinger) Ottar Nielsen, Paul Nielsen, Molly Zachodnic, Ada Rasmussen og Helge Nielsen, som herefter kunne give skøde til Vibeke Magnusson.

Længere tilbage i historien?

Ved de gamle folketællinger blev det ikke angivet hvor folk boede, men Stege Branddirektorat har i forsikringsprotokollen fra 1858-78 et notat om forsikring af matr. 37 og brugernavnet Rasmus Jensen (link til Rigsarkivets foto af bladet). Der står at et stuehus har været brandforsikret med senere tilføjelse fra 1/4 1873-kvartal om anvendelse som ‘Kjøbmandshandel’. En sidste tilføjelse antyder at brandforsikringen senere er afgået og “pt. fri”, hvad det så end betyder. Muligvis er forklaringen at der nogle sider længere fremme i protokollen igen er nævnt matr. 37 (link til siden), hvor en ‘Kjøbmand Hansen’ tegner forsikring i 4/4 kvartal 1873?

Rasmus Jensen, som var født omkring 1811, findes i Mandemarke ved folketællingerne i 1845, 1850, 1860 og 1880, men der er også fundet en gammel lejekontrakt pr. 31/10 1852 på nr. 29. Hvis det er matr.nr. skulle det være Busenevej 14, men det er formentlig et husnummer som godset har benyttet.

I alt fald er han ved folketællingen i 1860 registreret således i et hus, hvor der også bor en anden familie (familie 39 på folketællingslisten):

Rasmus Jensen 49 1811 Husmand. Daglejer
Ane Jensdatter 48 1812 Hans Kone
Peder Rasmussen 13 1847 Deres Søn
Hans Peder Mathiassen 34 1826 Indsidder. Glarmester
Petronille Kirstine Jensdatter 27 1833 Hans Kone

Forsikringsprotokollen som er lidt svær at forstå nævner dog tilsyneladende også følgende navne for matr. 37 efter Rasmus Jensen: Hans Hansen, Peder Rasmussen med tilføjelse af Enke og overstreget med rettelse til Frederik Holgersen og til sidst Peder Pedersen Post. Man må gå ud fra at det har været rækken af forsikringstagere, men det er ikke nærmere udforsket i forhold til folketællingerne. Og på næste side i protokollen kommer yderligere navne uden angivelse af nyt matrikelnummer: Hans Andersen, Christian Hemmingsen og Mathias Hansen Smith!

Ifølge hartkornsprotokollerne fra omkring 1840 var brugeren af matr. 37 dvs. Busenevej 4 Lars Nielsen. Han findes på folketællingerne fra 1850, 1845, 1840og 1834. (På de afskrevne folketællinger her på hjemmesiden er det FT1834:151, FT:1840:942, FT1845:198 og FT1850:253).

Han blev bl.a. ved folketællingen i 1834 direkte kaldt ‘Gl. Lars Nielsen’ i modsætning til hans navnebror ‘unge Lars Nielsen’ som var hele 3 år yngre!

Ved folketællingen i 1834 var Lars Nielsen 58 år gammel:

Gl. Lars Nielsen 58 1776 Huusmand lever af Jorden
Margrethe Jeppesdatter 57 1777 hans kone

Og 6 år senere ved folketællingen i 1840 stod der således:

Lars Nielsen 64 1776 Huusmand, lever af sin Jordlod
Margrethe Jeppesdatter 63 1777 hans Kone

Ved den næste folketælling i 1845 var han blevet enkemand og havde taget et yngre ægtepar ind:

Lars Nielsen 70 1775 Enkemand, Huusmand
Rasmus Jensen 35 1810 Indsidder, Dagleier
Ane Jensdatter 33 1812 hans Kone
Jens Rasmussen 3 1842 deres Søn

Ved folketællingen i 1850 var forholdene blev vendt lidt på hovedet, idet Lars Nielsen der nu er blevet 75 bliver nævnt til sidst, formentlig sammen med en søn.

Rasmus Jensen nævnes nu først og ifølge en gammel protokol fra Klintholms godsarkiv fik Rasmus Jensen lejekontrakt den 31/10 1852 på No. 29. (Det har formentlig været hus nr. 29 og ikke matr. 29, som er Busenevej 14).

Rasmus Jensen 40 1810 Husmand, og Dagleier, Huusfader
Ane Jensdatter 39 1811 Hans kone
Jens Rasmussen 5 1845 deres Børn
Peder Rasmussen 3 1847 deres Børn
Lars Nielsen 75 1775 Enkemand, Inderste og Aftægtsmand
Peder Larsen 32 1818 Inderste og Væver

Jens og Sofie Larsen

Sønnen Jens Rasmussen der var født den 23/7 1845 døde i øvrigt af lungebetændelse den 4/4 1887 iflg. Magleby kirkebog.

Han var da 41 år og havde siden 1881 været gift med Sidse Sofie Larsen, født 30/6 1852 formentlig i Busemarke af Karen Margrethe og Lars Pedersen.  På det gamle foto til venstre ses Jens og Sidse Sofie. Da Jens var 36 da de giftede sig og hun 29, er det nok et bryllupsfoto fra 1881.

Der er i øvrigt også fundet foto af hendes forældre, som ser gamle og udslidte ud. Lars Pedersen var født i 1822 døde i 1883 som 61-årig. Hun var født i 1817 og blev 82. (Klik på fotoet og se ansigtet på en ca. 60-årig mand).

Ifølge en gammel protokol fra Klintholm godsarkiv blev Jens Rasmussen lejer af matr. 37 (Busenevej 4) den 7/9 1882, men det nåede han ikke at få glæde af ret længe idet han som nævnt døde i 1887.  Jens og Sidse fik dog 3 børn som anført nedenfor, selv om han først giftede sig som 36-årig.

Ved folketællingen i 1890 boede ‘Sidse Kirstine Rasmussen’ derfor som ‘husmandsenke’ i et hus i Mandemarke de 3 børn. Hun var vist nok døbt ‘Sidse Sofie Kirstine Det er nok en fejl at Sidse Sofies mellemnavn var anført som Kirstine på folketællingsskemaet.

Jens og Sidses 3 børn var:

  1. Jens Peter 5/12 1882, som i 1905 skiftede efternavn til Jessen i forbindelse med at han som 22-årig giftede sig med Kirstine Marie Jessen der var født 27/5 1882 i Mandemarke som datter af Lars Peter Jensen (1854-1940). De giftede sig i 1905 Omaha, Nebraska som har var udvandret til i 1903. I forbindelse med at indgåelsen af ægteskab tog de begge efternavnet Jessen, som måske lød bedre på amerikansk. Ved folketællingen i 1890 var Jens Peter i øvrigt anført som ‘Jens Peter Jensen Rasmussen’, så måske er det ‘Jensen’ han i USA ændrede til ‘Jessen’?  Hun døde allerede som 26-årig i 1909 i Omaha, og han giftede sig igen i 1919 med Metha Marie Petersen, der selv var født i Iowa – sikkert af danske udvandrere. Han fik yderligere 3 børn med hende – fik i alt 5 – og døde som 70-årig i Washington 13/6 1953, hvor Metha først døde i 1968. (Link til Jens Peters stamoplysninger på Geni.com).
  2. Anna Sofie Kirstine født 15/8 1885, som udvandrede i 1903 til Nebraska. Hun giftede sig der i 1906 med Christen Møller Christensen, der stammede fra Thisted og også var udvandret til Nebraska på et tidspunkt.
  3. Jens Laurids (Jens Laurits Rasmussen) den 18/7 1887, var den sidste søn, men han også udvandrede til Omaha – ifølge det Geni.com i 1903, men da har han kun været 16, så mon ikke han først er udvandret i 1905 sammen med sin bror? Han giftede sig først som 31-årig i 1919 efter at have været i militærtjeneste under 1. verdenskrig i 1917-18. De tog også efternavnet Jessen ligesom hans storebror! De blev dog skilt i 1930, men han levede i Omaha til sin død som 67-årig i 1955.

Peder Pedersen Torpe med familie

Ved folketællingen den 1/2 1901 havde Anna Sophie Kirstine og Jens Laurits i øvrigt begge været i tjeneste hos ‘gårdbruger Peder Pedersen’, født 1/11 1833, som var enkemand og boede på gården matr. 34 Busemarke, som har adressen Kraneledvej 6. Der findes et meget smukt foto som vises her af Peder Pedersen, der også var kendt som ‘Peder Pedersen Torpe’ (link til hans data og hans stamtræ på Geni.com).

Han sidder på fotoet med sin familie og har sikkert et barnebarn på skødet (på hans stamtræ ser det ud som om han fik over 30 børnebørn). Han fik 6 børn med sin første kone Karen Nielsdatter og yderligere 6 med Mette Margrethe Torpe (f. Christoffersdatter d. 29/5 1837), som han blev gift med 6/5 1868. Da han døde som 78-årig i 1911 efter at have været enkemand siden 1897, må fotoet være taget mellem 1898 og 1911, medmindre det er taget inden hans Mette Margrethe døde som 60-årig den 9/11 1897 – for måske er det hende som nr. 3 fra højre? I så fald er han ikke 64, men måske bare meget slidt?

Oplysningerne om Jens Rasmussens familie er fundet via slægtsforskningssiden Geni.com: Jens Rasmussens stamtræ og Jens Rasmussens slægtsdata, hvorfra man kan ‘kravle op og ned’ i stamtræet.

Et oldebarn til Jens Rasmussen – altså et af Rasmus Jensens mange tipoldebørn (idet Rasmus Jensen er Nyla Christensens farmors farfar!) – skulle også have samlet mange spændende oplysninger om sine oldeforældre og have mange fotos fra sin farmor Anna Sofie Kirstines fotoalbum, som forhåbentlig når frem her til hjemmesiden. Nyla, som bor i South Dakota, har den 5/11 2019 lagt disse uidentificerede fotos fra begyndelsen af 1900-tallet på Facebookgruppen ‘Østmøns lille Lokal Historisk Museum’ med spørgsmål, om nogen kan bidrage med oplysninger? Link til Facebook-gruppen eller direkte link til hendes fotos (åbnes i nye faner).

Efter dette sidespring – med et ‘tidsbillede’ fra starten af 1900-tallet, hvor mange udvandrede fra Møn til Amerika, hvor de meget ofte giftede sig med andre danske udvandrere eller børn af disse, så de sikkert havde dansk sprog og kultur til fælles – vender vi tilbage til Mandemarke.

Ved folketællingen i 1860 må den gamle Lars Nielsen være død, så der er flyttet en ny familie ind, så de har været flere om at dele udgifterne og arbejdet:

Rasmus Jensen 49 1811 Husmand, Daglejer
Ane Jensdatter 48 1812 Hans Kone
Peder Rasmussen 13 1847 Deres Søn
Hans Peder Mathiassen 34 1826 Indsidder. Glarmester
Petronille Kirstine Jensdatter 27 1833 Hans kone

Der er en god forklaring på det usædvanlige fornavn Petronille, for de gamle håndskrevne skemaer er meget svære at læse (se selv den sidste på venstre ark). En påtegning i Magleby kirkebog senere samme år giver dog en forklaring i en trist anledning: ‘Pernille Kirstine Jensdatter’  er død den 29/10 1860 27 år gammel (link til kirkebog). Så hun har altså bare heddet Pernille og ikke Petronille, selv om det skrevne ved folketællingen kunne se sådan ud.

Bladrer man længere frem i kirkebogen viser det sig at en datter af Glarmester H.P.Mathiassen i Mandemark, Ane Kirstine Mathiassen, er død den 11/7 1862 (link til kirkebog). Hun var 2½ år og må altså være født kort efter folketællingen den 1/2 1860, hvor hun ikke er nævnt. Så glarmesteren har altså i 1860 fået barn i februar og har mistet sin kone i juli!

Folketælingen i 1880:

Rasmus Jensen 69 9/9 1810 Husfader, Dagleier ved Skovarbeide
Anne Jensdatter 67 1813 hans Hustru
Jens Rasmussen 34 23/7 1845 deres Søn, Væver

1880’erne rammer familien hårdt – ja udsletter den faktisk.

For Ane Jensdatter dør 29/5 1882, jfr. kirkebogen og efterlader sig ægtefællen ‘Aftægtsmand Rasmus Jensen’. Og han dør 4 år efter den 26/10 1886, 76 år. Og yderligere et halvt år efter dør sønnen Jens Rasmussen som nævnt den 4/4 1887 af lungebetændelse 41 år gammel.

Hvem der bebor huset fra 1880’erne til den næste folketælling her på hjemmesiden i 1901 vides ikke.