Kraneledvej 24

I dag bor Elise og John Baandhøj i huset i Kraneled med den pragtfulde udsigt over Østersøen og mod vest til Høje Møn. De har ikke boet her altid, men så alligevel …

Indtil vi får et billede af huset må du nøjes med at køre forbi med Google Street View!

Ifølge BBR (Bygnings- og Boligregistret) har ejendommen matr. 11e Mandemarke, og huset er opført i 1900 (jfr. BBR).

Man kan også se det hele fra luften med Kraks luftfoto – med mulighed for at zoome ind og ud ved at klikke HER (åbner på ny fane), hvor huset ses nederst til højre i landsbyen Kraneled på hjørnet af Kraneledvej og Skansevej.

Om pension “Sølyst” og “Baandhøjgaard”

John er gammel mønbo, idet hans forældre ejede pensionatet ‘Sølyst’ ved siden af, som vi skal høre om nedenfor. Så John er altså næsten vendt tilbage til sit udgangspunkt, og det er det historien skal handle om. Så lad os begynde med begyndelsen, så langt vi nu kan komme tilbage.

Sydvest for Kraneled by mellem Kraneledvej og kysten ligger en stor gård, som i mands minde har båret navnet ’Baandhøjgaard’. John mener den må være opkaldt efter en række af oldtidshøje der har ligget som et bånd i landskabet, idet der over hele det østmønske bakkede landskab har ligget mængder af oldtidshøje. Og strækningen her langs den nuværende Kraneledvej har jo givet stenalderbønderne mulighed for at gravsætte deres afdøde med en smuk udsigt over Østersøen. Indtil man i 1800-tallet fandt ud af at frede de gamle oldtidsminder, er de fleste af gravhøjene blevet fjernet af flittige bønder, enten fordi de lå i vejen for dyrkningen eller fordi man kunne bruge stenene til noget bedre!

Dette bånd af høje har ikke blot givet navn til en af de gamle gårde som blev flyttet ud fra Mandemarke lige efter 1800, det har også givet navn til en gammel mønsk familie. Peder Nielsen og hans slægt havde i ca. 100 år drevet Baandhøjgaard som fæstegård under Klintholm Gods, da hans søn Niels Peter Petersen der var født i 1853 overtog fødegården i 1889 efter sin far.

Da hovedbygningen på den nuværende Baandhøjgaard ifølge BBR er opført i 1890, har den gamle hovedbygning, som formentlig har været fra udflytningen omkring 1802, nok været udtjent, og måske har der ved udflytningen heller ikke været råd til så meget.

Baandhøjgaard var med et areal på 85 tdr. land i øvrigt ca. dobbelt så stor som de andre gårde, der i forbindelse med blokudskiftningen i starten af 1800-tallet var flyttet ud fra Mandemarke, hvorfra jorderne i små stykker hidtil havde været drevet i fællesskab. Formentlig er 2 af de udflyttede gårde i 1804 på et senere tidspunkt er slået sammen, måske i kraft af ægteskab.

Da man ved den såkaldte udskiftning i de første år efter 1800 opløste Mandemarkes gamle landsbyfællesskab, og bønderne der fik jorder langt fra Mandemarke flyttede deres gårde derud så de selv kunne dyrke jorderne de fik tildelt, kan man let få det indtryk at de kom til at eje deres jord. Men det var Klintholm Gods som siden godset blev etableret var den egentlige ejer af alt. Bønderne forpagtede så jorderne af godset, ofte igennem flere generationer.

Fra folketællingen i 1901 kan man af det originale skema for beboerne af ‘Baandhøjgaard’ se følgende:

Niels Peter Petersen   28/5 1853 Gift Husfader Proprietær
Kirstine Sørensen   14/2 1854 Gift Husmoder  
Ejnar Nielsen   11/1 1881 Ugift Barn Fodermester
Karl Kristian Munk Scheelhardt   24/6 1880 Ugift Tjenestetyende Malkerøgter
Kristian Vilhelm Nielsen   31/8 1880 Ugift Tjenestetyende almindelig Karl
Frederik Jensen   6/7 1883 Ugift Tjenestetyende almindelig Karl
Klara Mariun Kirstine Karstensen   19/2 1884 Ugift Tjenestetyende Husjomfru
Hans Morten Rasmussen   21/9 1886 Ugift Tjenestetyende Tjenestedreng

Ud for Niels Peter Petersen står, at han var blevet gift i 1892 med Kirstine Sørensen, og at der i ægteskabet ikke er nogen børn. Så når der også er anført et barn, Ejnar Nielsen, der nu er 20 og arbejder som fodermester på gården, er det altså en søn som Kirstine har haft med. Man kan også se af skemaet, at hun og sønnen først i 1892 var kommet til Mandemarke fra Horsens, altså samme år hvor hun blev gift med Niels Peter.

Ved folketællingen i 1906 – 5 år senere – er Kirstine alene på gården med 2 såkaldte tjenestetyender, hvor den ene (Frederik Jensen) også var der i 1901. Niels Peter er anført på en tillægsliste som ‘midlertidigt fraværende fra Baandhøjgaard‘. Man kan undre sig over hvad der kan være sket, siden 5 af de 6 på gården er rejst væk, herunder Kirstines voksne søn, og der kun er ansat en enkelt ny til at passe arbejdet. Hvorfor Niels Peter er ‘midlertidigt fraværende’ fremgår heller ikke.

Hvad der er sket på Baandhøjgaard ved vi ikke, for det næste vi ved, er at en yngre bror til Niels Peter Petersen – nemlig Hans Peter Petersen – har overtaget driften af gården.

Når man “higer og søger” i gamle aviser …

Mange gamle aviser fra perioden omkring 1900 er blevet digitaliseret (dog endnu ikke Møns Tidende), således at man f.eks. kan søge efter ‘Baandhøjgaard’. Og se hvad der dukker op!

‘Nestved Tidende’ havde 24. november 1892 på forsiden en meget stor artikel om Gaardejer N. P. Petersen, en ung mand omkring 35 som er født på den gård, som han nu er ejer af ”Baandhøjgaard” (link til MedieStream). Klik på fotoet for at se hele artiklen (og klik en ekstra gang for at forstørre).

(KLIK PÅ BILLEDET OG SE ET UDSNIT AF AVISEN)

Nationaltidende havde 9. februar 1900 følgende annonce:

KJØBES, LÆGGEKARTOFLER. 30 Tdr. Kartofler, ægte ”Magnum Bonum”, ønskes til Kjøbs i Marts d. A. Tilbud med opgivet Pris sendes til N.P.Petersen, Baandhøjgaard pr. Borre.

Mere dramatisk har følgende begivenhed været, som blev omtalt i en lang række aviser rundt omkring i landet den 9. marts 1907:

EN GAARD I FLAMMER. I Gaar Eftermiddag 3 opstod der Ild i Baandhøjgaard på Østmøen, tilhørende Gaardejer N.P.Petersen, Mandemark. 4 af Gaardens Udlænger nedbrændte, medens 8 Kalve og 15 Svin indebrændte, 12 Kreaturer var saa medtagne af Ild og Røg, at de matte slaas ned. Løsøret var assureret i Møens Brandassurance.

At N.P.Petersen ikke var begejstret for at være landmand fremgår af følgende i Fyens Stiftstidende, 28. september 1909:

HR. REDAKTØR.

Naar Enden er god, er Alting godt ! Saaledes kommer vi til at sige iaar, for vanskeligere og kjedeligere Sommer og Høst er der ikke ret mange af de nulevende Landmænd,der kan mindes. Først et meget sent Foraar, derefter en vaad og kold Sommer, hvor der kun blev lidt Hø, der var vanskeligt at faa bjerget nogenlunde godt. Og saa en sen og ustadig og meget besværlig Høst, hvor det var meget besværligt at faa Kornet mejet med Maskinerne (anden Maade kan der ikke høstes paa her paa Egnen) og kun nogle faa Dage, hvori Kornet  har været tjenligt til at kjøres ind. De fleste Bøndergaarde fik dog bjerget det Meste. Derimod er der paa de større Gaarde en del ude endnu. De sidste 8 Dage er der ikke høstet, da det enten har regnet eller været meget taaget. Endnu har Sæden ikke lidt saa meget; dog er der noget, der er begvndt at spire i Hobene paa Marken. Hvad Udbyttet Angaar, da er det for Rugen gjennemsnitligt. Hveden kun 2 Tredjedele, den ene Tredjedel har Hvedemyggen ødelagt. Derimod er Bygget og Havren godt, og Halm er der rigeligt af. Tilbage har vi saa Sukkerroerne; men her faar vi sikkert heller ikke mere end 2 Trediedele af et almindeligt godt Aars Udbytte. Det har atter iaar vist sig, at uden Solskin og Varme, bliver der ikke noget godt Resultat, men derimod Skuffelse og Besværlighed.

Baandhøjgaard. Slutningen af September 1909. Deres ærbødige N.P. Petersen.

At det heller ikke altid har været nemt for hans kone, fremgår af Nationaltidende den 23. og 24. maj 1912, hvor der under stillingsannoncer var indrykket følgende:

UNG PIGE. Paa Grund af Sygdom kan en flink Pige faa Plads strax til Hjælp i Huset, om ønskes gives en minde Løn. Baandhøjgaard pr. Mandemark, Møen, Fru Petersen.

I stedet for ‘en minde løn’ skulle der  nok have stået ’en mindre løn’.

Søger man videre i de gamle aviser der er digitaliseret finder man svaret på spørgsmålet ovenfor, om hvad der skete mellem de 2 brødre Niels Peter og Hans Peter. I Næstved Tidende, 18. oktober 1913 stod der under rubrik om nyt fra Stege følgende (tilsvarende stod også i Berlingske Politiske og Avertissementstidende):

EJENDOMSHANDEL. Proprietær N. P. Petersen, Mandemark, har solgt sin Gaard med 84 Tdr. Ld., Besætning og Inventarium, til sin Broder H. P. Petersen, Pollerupgaard, for 100,000 Kr. Overtagelsen sker til Foraaret.

Hans Peter Baandhøj

John Båndhøj har som barn fået fortalt, at hans farfar Hans Peter Pedersen som var født 14/1 1862, på et tidspunkt overtog forpagtningen af gården og i 1913 købte den af Klintholm Gods og dermed blev selvejer. Samtidig skiftede han efternavn, så han ikke længere hed Petersen men Hans Peter Baandhøj! Det var måske også foranlediget af at han var gået ind i politik, hvor han sad i Præstø Amtsråd i perioden fra 1913-24.

Så det kom bag på John Båndhøj, at hans farfar havde overtaget gården efter sin bror. Formentlig er det hans farfars storebror Niels Peter, som allerede havde købt gården af Klintholm og var blevet selvejer. Som vi skal se kaldte Niels Peter sig ved folketællingen i 1901 for ‘Proprietær’!

Og så har det senere vist sig, at det først var i 1913, hvor han var 51, at han officielt skiftede navn fra ‘Hans Peder Pedersen’ til ‘Hans Peder Baandhøj’, jfr. den 50 år senere tilføjelse i kirkebogen fra 1862 (ved den næstsidste person).

De gamle folketællinger kan også kaste et lille lys over Hans Peters liv. På en folketælling fra 1880 for ‘Budsene By’ – altså ikke Mandemarke – kan man finde følgende husstand (navn, alder, anslået fødeår, ægteskabelig stand samt familiestilling og erhverv – stavet som anført på skemaet), hvor den interessante person er nævnt til sidst:

Jørgen Larsen 74 1806 Enkemand Husfader og Bøker
Hans Rasmussen 40 1840 Gift Husfader og Tømmer
Marie Jørgensen 42 1838 Gift hans Hustru
Lars Peder Rasmussen 17 1863 Ugift deres Barn
Rasmus Rasmussen 15 1865 Ugift deres Barn
Frederik Rasmussen 12 1868 Ugift deres Barn
Karoline Magrete Rasmussen 2 1878 Ugift deres Barn
Hans Peder Pedersen 18 1862 Ugift Tømmer Lærling

John Baandhøj har fået fortalt om sin bedstefar Hans Peter Petersen, at han udvandrede til USA ca. 1881 og kom tilbage til Danmark 7-8 år senere. Da der ikke ved folketællingen i 1880 for hele Magleby sogn findes andre med det navn, må det være hans bedstefar der i 1880 som 18-årig har arbejdet som tømmerlærling hos en tømrer i Magleby sogn. Da vi ved at Hans Peter var født 15/1 1862, passer det at han været 18 år ved folketællingen den 1/2 1880, og det var også først meget senere Hans Peter skiftede efternavnet Pedersen ud med Baandhøj.

At Hans Peter Baandhøj har fået noget med hjem fra sine oplevelser i USA er der ikke tvivl om. John kan huske at hans farfar havde lavet tegninger til en roeoptager, hvor der indgik meget træværk, hvad der passer godt med hans baggrund som tømrer. Og Hans Peters senere liv med opgivelse af erhvervet som bonde for i stedet at drive hotel, forekommer heller ikke helt så usædvanligt, når man tænker på at han har været ude i ’den store verden’ mens han var i tyverne.

På slægtsforskningssiden Geni.com findes dette foto af Hans Peter og hans kone sammen med to af hans storesøster Kirstines voksne døtre, Kirsten Augusta Larson (forrest) og Mathea Katherine Foust (bagerst). Personerne er – med tilføjet fødeår – fra den forreste og med uret rundt: 
Kirsten Augusta Larson
1886, Anna Kristine Baandhøj 1874, Mathea Katherine Foust 1884, Hans Peter Baandhøj 1862.

Søsteren var nemlig udvandret som ung til Minnesota i USA, hvor hun i 1880 blev gift som 21-årig med Jens Peter Larsen, der stammede fra Sømarke. Omkring 1882-83 flyttede de til South Dakota.  

Da Hans Peter som 31-årig var blevet gift i Keldby kirke i 1893 med den 19-årige Anna Kristine Nielsen, og hun er med på fotoet, må det være taget på et senere tidspunkt, hvor de har været på besøg hos familien i Minnesota.  Hans søsters døtre ser ud til at være oppe i tyverne, så enten har Hans Peter været på familiebesøg i USA med sin kone mellem 1905-10, eller også har hans søskendebørn har været på besøg i Danmark. Ifølge et oldebarn til Hans Peter og hans første kone, som er velorienteret om familien fra sin far, har det aldrig været fortalt at han skulle have været i USA med sin 2. kone som han havde været med sin 1. kone Kirstine Margreth.e

Hans Peter havde nemlig først været gift med Kirsten Margrethe Jensen med hvem han fik datteren Mollie Pedersen og blev senere gift igen. Det har længe været det eneste der vides om denne tidligere del af hans liv – udover at der findes fotoet til højre af Mollie! Men så er der kommet ny i 2021 fra et barnebarn til Mollie, som er gengivet i den senere historie om H.P.Baandhøj og hans familie under afsnittet her om folketællingerne!

I 1924 hvor han var blevet 62 solgte han Baandhøjgaard. Måske har han været træt af landbruget, og har haft lyst til noget andet og har kunnet se nye muligheder i tiden ved at lave et sommerpensionat – Sølyst!

På det tidspunkt har Johns far Orla været 17 og ikke haft noget ønske om at ende som landmand.

“Sølyst”

 I alt fald opførte han i selve Kraneled by på den rigtige side af Kraneledvej med storslået udsigt over Østersøen den statelige ejendom ”Sølyst”, som stadig bærer dette navn. Han blev hotelejer, idet der på det tidspunkt var basis for at drive et sommerpensionat, hvor pensionærerne kunne bo og spise og bade ved den nærliggende kyst.

”Det var farfar der byggede Sølyst i 1925, og der var elektrisk strøm! Det var kun fordi han havde opført et lille motorhus ved siden af, hvor der stod en diseldrevet generator. Så det har været fint for gæsterne på Sølyst at have elektrisk belysning fra eget el-værk”, fortæller John, for først omkring 1939 blev der ført offentlig strøm frem til Kraneled.

Fra folketællingen i 1930 haves følgende oplysninger om beboerne af matr. 11b med fødesogn (originalt skema):

Hans Peter Baandhøj 14/1 1862 Magleby Husfader Hotelejer
Anna Baandhøj 20/5 1874 Keldby Husmoder (født Anna Christine Nielsen)
Lellie Baandhøj 9/12 1902 Keldby Barn  
Orla Baandhøj 4/8 1907 Keldby Barn  
Margot Baandhøj 28/6 1918 Magleby Barn  

Det er Johns bedsteforældre, fastre og far. Det fremgår også af skemaet at bedsteforældrene var blevet gift i 1893 og havde fået 5 børn, samt at storesøsteren Lellie blev gift i november 1931.

Folketællingen i 1940 (link til det originale folketællingsskema) indeholder følgende oplysninger (navn, dato og sted for fødsel, stilling og vielsesår):

Niels Orla Baandhøj 4/8 1907 Keldby Husfader Hotelforpagter 12/5 1939
Karen Marie Baandhøj 10/6 1915 Uldum Husmoder Køkkenchef        “
Hans Carl John Baandhøj 16/5 1939 Magleby Barn  
Dora Margrete Jensen 17/3 1926 Keldby Husassist.  
Anna Kristine Baandhøj 20/5 1874 Keldby Husmoder  
Hans Peter Baandhøj 14/1 1862 Magleby Husfader Hotelejer  

Vi kan se at familiens overhoved, Johns far Orla, er anført som ’Hotelforpagter’, og at Orlas far og mor (de to sidste på listen) også bor i huset. Og det er stadig Hans Peter, der nu er 78, som ejer hotellet.

Hans Peter BaandhøjI 1944 døde Hans Peter Baandhøj 82 år gammel. John som er født i 1939 kan huske, at han i 1944 har gået på Kraneledvej og holdt sin farfar i hånden, ”og farfar gik med knækflip og fine støvler!”

Hans Peter havde haft et langt og spændende liv, som der ved den store fest ved hans 75-års fødselsdag, var skrevet en meget underholdende sang om.

Hans søn og svigerdatter, dvs. Johns forældre, Niels Orla Baandhøj (født Petersen) og Karen Marie Bonde Daugaard, som i daglig tale blev kaldt Orla og Marie, havde allerede i 1939 overtaget driften af hotellet.

De stod sammen for driften af Sølyst, indtil Johns far Orla døde i 1956. Herefter drev hans mor Marie det videre, og John måtte som 17-årig komme hjem og hjælpe med regnskaberne. ”Det var en meget grøn ‘direktør’”, som John udtrykker det med et glimt i øjet.

Marie drev stedet videre i mange år og havde også opgaver i forsamlingshuset på Klintholm Havnevej. Der var jo stadig behov for steder med plads til at samles mange mennesker, og så skulle der jo også være nogen til at sørge for maden.

Det gav beskæftigelse til mange. Blandt andre Marie Møller fra Mandemarke, som var født Zachodnic i Mandemarke og senere blev gift med Karl Møller Johansen. Han arbejdede i øvrigt også på Sølyst.

Ved årsskiftet 1980/81 indstillede man driften af Sølyst og solgte det til Ishøj Kommune, der brugte det som feriekoloni, indtil det blev solgt og herefter i en periode blev brugt som kursusejendom.

Efterfølgende er der på Statens Arkiver fundet den affotograferede tingbog for matr. 11b og 11c (link til tingbog for perioden 1927-2000), hvoraf man kan følge tinglysningen af skøder:

  • 1925 fra Peter Ejnar Hansen til Hans Peter Baandhøj på matr. 11b
  • 1934 mellem samme på matr. 11c
  • 1942 skøde fra Hans Peter Baandhøj til Niels Orla Baandhøj for kr. 55.000
  • 1962 tinglyses skifteretsattest som adkomst for Karen Marie Baandhøj, f. Daugaard Nielsen
  • 1981 skøde til Ishøj Kommune for kr. 610.000 (heraf løsøre 20.000 kr. og goodwill 20.000)

Det var så også lige historien om nabohuset ’Sølyst’ på Kraneledvej 22. Nu kommer vi til nr. 24.

Huset på Kranedledvej 24

Johns far Orla havde også en bror, som hed Garfield. Han havde penge og finansierede i 1940 købet af det lille, gamle hus der lå ved siden af Sølyst på Kraneledvej 24, som den taknemmelige familie derfor kaldte ‘Garbo’.

Det var oprindeligt et såkaldt Polak-hus (med tryk på første stavelse), som havde ligget et sted på Baandhøjgaards marker, så landarbejderne fra Polen der kom ved høsten havde et sted at bo. De gamle bindingsværkshuse kunne jo skilles ad og flyttes til et nyt sted, idet alt tømmeret var mærket der hvor stykkerne skulle passe sammen, så man let kunne genopstille dem igen. Og det gjorde man så i 1900 – på det sted hvor huset stadig står.

Huset var ikke ret stort, men alligevel rykkede Johns forældre med børn over i det, når sommersæsonen på Sølyst omkring 1. oktober sluttede. Det store hus var alt for dyrt at opvarme om vinteren. Så boede man tæt, og John mener at de ved en eller anden anledning har været over 20 i det lille hus – endda før det blev udvidet til sin nuværende størrelse. Om sommeren boede man ovre i kælderen på Sølyst. John husker at den var mørk og noget fugtig. Hvad brugte man så det lille ’Garbo-hus’ til om sommeren? Man havde selvfølgelig sommergæster i huset.

I 1953 solgte Johns forældre det lille hus til en lokal bonde, Laurits Nielsen og hans kone Hansigne, for nu gik sommerpensionatet ikke så godt efter at sommerturisterne begyndte at rejse ud i verden i stedet for at bo på pensionat i Kraneled. Der var ellers sommergæster som var kommet fast igennem mange år, nogle op til 25 år.

I 1976 var Garbo-huset blevet sat til salg efter at Hansigne var flyttet på plejehjem. John og Elise var netop da hjemme på besøg på Sølyst for at vise deres nye bil frem for Johns mor. John tænkte først at købe huset tilbage så hans mor kunne bo der. Men det gav uro i familien, så det endte med at John og Elise selv købte huset i 1976 for 92.000 kr.

De moderniserede og udvidede huset, og brugte det som fritidsbolig i næsten 30 år, indtil de i 2005 som pensionister slog sig ned permanent.

Hvad kan ældre folketællinger fortælle?

Ved folketællingen i 1880 fandt vi Hans Peder Pedersen som 18-årig tømrerlærling i huset hos tømrer Hans Rasmussen i Budsene. Han var født 15/1 1862, og da den foregående folketælling  i 1870 ikke er lagt på hjemmesiden, kan vi vi ikke finde ham længere tilbage i tiden, da vi så er tilbage i 1860.

Men hvad med hans storebror Niels Peter Petersen som var født 28/5 1853, og som ved folketællingen i 1901 var ‘Proprietær’ på Baandhøjgaard?

Den eneste ved folketællingen i 1880 der kunne være ham, kan man finde i følgende familie, som vi alene ved boede på ‘en Gaard’ (originalt skema):

Peder Nielsen 53 1827 Husfader, Gaardmand
Mette Kirstine Rasmusdatter 56 1824 hans Kone
Niels Peter Pedersen 26 1854 deres Søn
Maren Kirstine Pedersen 15 1865 deres Datter
Hans Peter Jensen 13 1867 Tjenestedreng

Sønnen på gården angives at være 26 år og fra 1854. Når han ved folketællingen den 1/2 1880 oplyser at være 26, passer det helt med fødselsdatoen den 28/5 1853, for da han endnu ikke har haft fødselsdag i 1880 bliver det beregnede fødeår et år for højt!

Så her har vi altså også fundet forældrene til Hans Peter, som først bliver født 2 år senere: Gaardmand Peder Nielsen (fra ca. 1827) og hans kone Mette Kirstine Rasmusdatter (fra ca. 1824). Da de 2 brødres far hed ‘Peder’, har de efter den gamle navneskik som er under opløsning på dette tidspunkt begge fået efternavnet ‘Pedersen‘. Datteren Maren Kirstine skulle så være kaldt Pedersdatter, men er dog anført med samme efternavn som sin storebror.

Ved folketællingen 20 år tidligere i 1860 genfindes familien også på en gård (6. familie på det originale skema):

Peder Nielsen 34 1826 Gift Gaardmand
Mette Kirstine Rasmusdatter 37 1823 Gift Hans Kone
Sidse Kirstine Nielsdatter 9 1851 Ugift Deres Barn
Niels Peder Nielsen 7 1853 Ugift Deres Barn
Kirstine Nielsen 2 1858 Ugift Deres Barn
Niels Jensen 21 1839 Ugift Tjenestekarl
Maren Kirstine Jensdatter 22 1838 Ugift Tjenestepige

Den 7-årige Niels Peder angives pudsigt nok her med efternavnet ‘Nielsen’ ligesom hans 2 søstre (håndskriften er svær at tyde, så om der står Nielsdatter er svært at se). Der kan ikke være tvivl om at det er en fejl, for Peder Nielsens børn var født Pedersen og Pedersdatter. For der kan næppe være tale om, at den som har udfyldt skemaet, har forsøgt at håndhæve opstramningen af reglerne om navne fra 1857 som præciserede og strammede reglerne i den ældre dåbsforordning for brug af faste slægtsnavne (altså farens efternavn).

Springer vi endnu en folketælling tilbage til den i 1845 og søger efter Peder Nielsen, er der gevinst ved følgende familie (nr. 47 på det originale skema), som vi også kun  her ved boede på ‘en Gaard’:

Niels Larsen 61 1784 Gift  Gaardmand
Kirsten Hansdatter 56 1789 Gift hans Kone
Peder Nielsen 19 1826 Ugift barn
Karen Kirstine Nielsdatter 15 1830 Ugift barn
Lars Nielsen 25 1820 Gift barn
Karen Jensdatter 25 1820 Gift Lars Nielsens Kone
Hans Larsen 4 1841 Ugift deres barn
Mette Kirstine Larsdatter 2 1843 Ugift deresbarn
Kirstine Sørensdatter 20 1825 Ugift  Tjenestepige

Den 19-årige Peder Nielsen fra 1826 ses her med sine forældre, gårdmand Niels Larsen fra 1784 og hans kone Kirsten Hansdatter fra 1789 med en lillesøster på 15 samt en storebror Lars på 25, som også er gift og allerede har 2 børn. Så det har været en stor familie med mange hænder til at passe gården, hvorfor der kun har været brug for en enkelt tjenestepige.

Ved folketællingen i 1840 – kun 5 år tidligere – har vi igen familien (nr. 180) som bor på ‘en Gaard’:

Niels Larsen 56 1784 Gift Gaardmand
Kirstine Hansdatter 45 1795 Gift hans Kone
Lars Nielsen 20 1820 Ugift deres Barn
Hans Nielsen 17 1823 Ugift deres Barn
Peder Nielsen 14 1826 Ugift deres Barn
Karen Kirstine Nielsdatter 10 1830 Ugift deres Barn
Ane Kirstine Hansdatter 27 1813 Ugift Tjenestepige
Kirsten Christensdatter 83 1757 Enke Inderste, forsørges af Gaardmanden

Den sidste person er den 83-årige enke Kirsten Christensdatter som altså forsørges af Niels Larsen forsørger, så hun må være den 56-årige Niels Larsens mor.

Folketællingen i 1834:

Niels Larsen 50 1784 Gift Gaardmand
Kirstine Hansdatter 38 1796 Gift hans kone
Lars Nielsen 14 1820 Ugift deres Barn
Hans Nielsen 11 1823 Ugift deres Barn
Peder Nielsen 8 1826 Ugift deres Barn
Karen Kirstine Nielsdatter 4 1830 Ugift deres Barn
Maren Kirstine Nielsdatter 1 1833 Ugift deres Barn
Jens Jacobsen 23 1811 Ugift Tjenestefolk
Ane Kirstine Hansdatter 21 1813 Ugift Tjenestefolk
Kirsten Christensdatter 78 1756 Enke Gaardmands Enke, faaer Aftægt

Her bliver Kirsten Christensdatter direkte kaldt ‘Gaardmands Enke’, så hun har altså været gift med den tidligere ejer af gården siden hun som der står: ‘faaer Aftægt’.

Yderligere en folketælling tilbage i 1801 genfinder vi atter familien boende på ‘en Gaard’ (8. familie på det originale skema):

Lars Pedersen 50 1751 Gift Husbonde Gaardfæster
Kiersten Christensdatter 43 1758 Gift hans Kone
Christian Larssen 20 1781 Ugift deres barn
Peder Larssen 19 1782 Ugift deres barn
Niels Larssen 16 1785 Ugift deres barn
Karen Larsdatter 7 1794 Ugift deres barn
Ellen Jensdatter 40 1761 Ugift Tjenestepige

Her har vi altså Kirsten Christensdatter og hendes mand ‘Gaardfæster’ Lars Pedersen (om hvem der begge står på skemaet at det er deres første ægteskab). Om det er den samme gård de bor på som i 1834, eller om det er en gård i landsbyen Mandemarke de er fæstebønder på, er ikke til at sige. Folketællingen er fra 1801 og udflytningen af gårde fra Mandemarke skete omkring 1803 og 1804, så sandsynligvis har familieen i 1801 boet på en gård beliggende i Mandemarkes den gang tæt befolkede landsby. I 1801 boede 213 personer fordelt på 46 husstande i Mandemarke, og gennemsnitsalderen var 29,7!

Helt tilbage ved folketællingen i 1787 – den første folketælling der overhovedet blev lavet i Danmark – finder vi også Lars Pedersen med følgende husstand (familie nr. 7 på det originale skema, som ikke er let at læse):

Lars Pedersen 37 1750 Gift Huusbond,  Bonde og Gaardbeboer
Kirsten Christensdatter 30 1757 Gift hans Kone
Christian Larsen 6 1781 Ugift deres Barn
Peder Larsen 5 1782 Ugift deres Barn
Niels Larsen 3 1784 Ugift deres Barn
Rasmus Hansen 17 1770 Ugift Tienestefolk
Sidse Nielsdatter 20 1767 Ugift Tienestefolk

Denne gang betegnes Lars Pedersen som ‘Bonde og Gaardbeboer’, og her i 1787 har de i alt fald boet et sted i landsbyen Mandemarke.

For Mandemarke blev der i 1798 udarbejdet et kort over hele Mandemarkes ejerlav – fra landsbyen i nordvest til den gamle skanse ved kysten mod sydøst. (Hvis du vil se hele det store kort skal du klikke HER – og klikke igen for at forstørre).

Den gang lå alle områdets huse oppe i den gamle landsby længst væk fra kysten. Muligvis med en enkelt undtagelse, som ses på udsnittet til højre, idet der lidt over midten er optegnet en gård lige over det senere tilføjede Hemming. Det kunne vist godt være den nuværende gård på Skansevej 2, hvor de ældste bygninger er fra 1774 ifølge BBR. Men efter den senere tilføjelse af ‘Matr. 17 Hemming Pedersen’ er det snarere gården på Skansevej 1 (hvor det nuværende stuehus er opført i 1875 men helt sikkert har erstattet et ældre). Hemming Pedersen fik ifølge en gammel protokol fæstebrev den 19/4 1797, altså på en gård der lå i Mandemarke, så han har derfor også været den første fæstebonde efter at gården blev flyttet ud på Skansevej 1.

Da det indtil nu ikke har været muligt at fastslå, hvilken gård familien Baandhøjs forfædre oprindeligt kom fra i landsbyen Mandemarke – inden de blev sendt ud på den bare mark – må du nøjes med at læse den interessante historie om kortet fra 1798.

Måske boede Lars Pedersen på en af de gårde i Mandemarke, hvor der ikke længere er nogen spor af bebyggelse?!

Hvis du kender Mandemarke i dag og kigger på udsnittet til venstre af kortet fra 1798, så vil du hurtigt opdage, at mange af de med rødt optegnede huse ligger på steder hvor der ingenting er i dag, eller også er de væsentligt ændrede i form. Og der kan jo sagtens være opført beboelseshuse på de steder, hvor der har været gårde, hvis disse er blevet skilt ad og genopført ude på de tildelte marker omkring 1802-03.

Når man læser beskrivelsen i Turistforeningens brochure fra 1933, er det heller ikke svært at leve sig ind i, at tidens tand også har gjort sine indhug i 1800-tallet:

Nede mod Syd i sognet ligger Landsbyen Mandemark. Vil man forstå den gamle landsbystemning fra Tiden før Udskiftningen, giver Mandemark Stof maaske mere end nogen anden Landsby i Danmark. Kik ind i de gamle gaarde, hvor hønsene blunder i Middagssolen. Det er, som poesien kommer en i Møde derinde fra. Men alt er saa uendeligt faldefærdigt. Der er mange af Gaardene, som man neppe skulde tro kunde staa for en Storm.

Et lille indskud om Kraneled by

Wikipedia fortæller om landsbyen her på det sydøstlige hjørne af Møn:

Kraneled er en lille landsby på den østlige del af Møn. Den ligger i Magleby Sogn. Tidligere var der både smedje, skole, brugs og hotel. Det tidligere Hotel Sølyst fra 1924 er i dag kursusejendom.

Vest for landsbyen ligger gårdene Lundhøjgård, Kongshøjgård, Båndhøjgård og mod øst ligger Kraneledgård, Elleskovgård og Skansegård. En langdysse, Kraneled Dysse (link til fortidsminde.dk), findes i den sydøstlige udkant af Kraneled ved Skansevej.

Bortset fra at gården nordvest for Kraneled oppe mod Kongsbjerg hedder ‘Kongsbjerggaard’, ses navnene ‘Lundhøjgård’ og ‘Elleskovgård’ ikke længere at være knyttet til nogen af gårdene.

John Båndhøj har fortalt følgende om Kraneled by:

I gamle dage var her skole lige på den anden side af vejen. Det var en forskole, hvor man gik i 3 år: 1 år i første klasse, 1 i ‘lille anden’ og 1 i ‘store anden‘. Derefter fortsatte John i Centralskolen på Klintholm Havnevej, så han måtte cykle hele vejen gennem Mandemarke og ned ad Hovvejen. Centralskolen havde elever fra 1. til 5. klasse.

Dernæst måtte John til Magleby Realskole lige ved Magleby kirke. Det var en privat skole, der også havde kostskole for dem der havde behov for det. Forældrene måtte betale for børnene, men fik tilskud fra kommunen.

Den gamle rytterskole i Mandemarke var allerede lukket i 1937, og i dag er også alle de andre skoler lukket, så alle må til Hjertebjerg skole (og til Vordingborg hvis man skal i gymnasiet). Men der er jo heller ikke så mange børn mere, som der dengang var.

John fortæller at hans far også havde gået på Magleby Realskole ved Magleby kirke. Nogle gange red han og hans bror til skole fra Kraneled, og så havde de hestene opstaldet i stalden ved præstegården.

Hans Peder Baandhøj havde sønnerne Niels Orla og Peter Albrecht Garfield, når man tager deres fulde navne. De var også begge født Pedersen og har sikkert samtidigt med deres far skiftet efternavn til Baandhøj i 1913.

John fortsætter:

Der var også ’den gamle brugs’ på Kraneledvej 21, som var bygget i 1892 , og som senere flyttede over på den anden side af vejen til nr. 20, der er bygget i 1938.

Sølyst er Kraneledvej 22 og som nævnt fra 1925.

Kraneledvej 24, hvor John og Elise bor, er fra 1900.

Kraneledvej 18 er fra 1954.

Den gamle smedje i Kraneledvej 19 er fra 1896. Den snoede skorsten er skabt af murer-Anders i Mandemarke (Busenevej 28B).

Kraneledvej 17 er tømrerens fra 1906 og damernes (?) i nr. 19 er fra 1910.

De sidste huse på vejen ud mod klinten er Kraneledvej 27, Olavs hus fra 1934 (taget er fra 1944).

Yderst ligger vejmandens hus Kraneledvej 29 er fra 1934. (Som man kan læse i den senere historie om dette hus, var det bygget af Laurits Larsen, der i mange år var vejmand og stammede fra Rakkerbanken 1. Han havde ifølge hans familie boet i huset på Kraneledvej 24, hvor John i dag bor, fra han blev gift i 1926, indtil han og familien incl. 3 børn i 1935 flyttede skråt over vejen til deres nye hus på Kraneledvej 29 som de kaldte Villa “Pax”).

Den gamle skole på hjørnet af Kraneledvej og Gurkebakken 1 er fra 1889.

Gurkebakken 2 på det andet hjørne fra 1914 er efter mange års forfald revet ned (omkring 2015).

Gurkebakken 5 “Amerika” er fra 1917.

Gurkebakken 6 er fra 1925 og er derfor i mange år blevet kaldt “1925”.

Så Kraneled er efterhånden en lille gammel by med mange minder om den gang der var mere liv end i dag.

Ja, og så er der vel også et gammelt frysehus lige til sidst på højre side, når man ad Kraneledvej kører mod Klintholm Havn!

Senere tilføjelse om forfædre til John

I forbindelse med diverse slægtsforskning via den store stamtræsside Geni.com, som slægtninge til John også har bidraget med oplysninger til, kan man blandt andet finde Johns 7*tipoldefar Lauridtz Hansen, som blev født i Mandemarke omkring 1570 og døde i Stubberup omkring 1610. Det er vist så langt man kan komme via den rent mandlige linie.

Faktisk stammer mange af Johns forfædre fra Østmøn. F.eks. herredsfogeden  Hemming Olufsen Seye, som var født i Busemarke i april 1875 og døde samme sted som 71-årig den 16. april 1647. 

Stamtræer har flere grene jo længere man går tilbage. Andre af Johns forfædre også kan spores tilbage til Isak Abrahamsen Sidenius, som levede fra 1712 til 1780. Isak var født i 1712 i Jämtland i Sverige og døde i Nørre Vedby på Falster i 1780, efter at have været først sognepræst fra 1751 og senere pastor. Han fik 18 børn med 2 koner. En ældre bror endte som præst i Norge. En yngre broder flyttede efter studier til Danmark og blev stamfader til forfatteren Henrik Pontoppidan, som skrev en roman hvor helten hedder Per Sidenius.

Som 14-årig blev Isak i 1726 af sin ældre broder Leonard sat i Tronhjems Skole, hvorfra han blev student 1734. Tog Theol. Attest. 27/10- 1736 (H. ill.) prædikede for Dimis 16/12-1736 (Laud), hvorefter han straks blev Hovmester på Broholm i Fyn hos Oberstløjtnant Nils Sehested, der 12/2-1738 kaldede ham til Sognepræst i Tved (kgl. Konf. 14/3); derfra blev han 5/3-1751 kaldet til Sognepræst for Nørre-Vedby og Nørre-Alslev på Falster. Blev Provst 1760 og døde 15/12-1780. 18 børn, hvoraf 8 med Anne.

Fra ham kan sporet følges til John Baandhøj:

Christiane Sophia Magdalene Esaja Sidenius (1745-1775, døde på Grønsund færgegård) var hans datter. Hans Olivarius Hemmingsen var hendes søn. Maren Kirstine Hansdatter var hans datter. Marie Kirstine Jørgensdatter var hendes datter (f. 1828 i Fanefjord, død ?) – altså 2*tipoldebarn af Isak.

Her skiftes så til ny slægt, idet hun som hustru nr. 2 bliver gift i Fanefjord Kirke 26. februar 1858 med Hans Nielsen, som var født i Mandemarke den 7. april 1823 (død ?).

Peder Nielsen var hans broder, som var født i Mandemarke 28. marts 1826 (død ?), og her er vi på kendt grund. Hans Peter Baandhøj var hans søn og født Petersen i Mandemarke 14. januar 1868, død i Kraneled 25. marts 1944. Niels Orla Baandhøj var hans søn, født Petersen på Pollerupgaard i Keldby 4. august 1907 (død ?).

Og så er vi fremme ved hans søn John Baandhøj, født som Hans Carl John i Kraneled i 1939 og altså var Peder Nielsens oldebarn.

I det hele taget stammer mange af Johns forfædre på fædrene side fra det østligste Møn – helt tilbage til 1500-tallet! Således er Hendrich Ibsen Fønboe  der levede fra 1576 til 1650 i Borre sogn Johns 7*tipoldefar, og …

Ja, sådan kunne man blive ved, men alt må have en ende. Også denne tilføjelse!