Rakkerbanken 1 (Nyt 5/2020)

Historien er blevet væsentligt udvidet fra december 2019 til februar 2020 efter inddragelse af oplysninger fra slægtsforskning bl.a. om Hans Larsens slægt og stamtræ (link til afsnit),  og så er der også kommet gamle fotos af  Hans Larsen og andre personer – samt af gårdens mølle! Og mere nyt materiale er på vej.

Bemærk: Du kan kun søge på denne side ved at bruge søgefunktionen Ctrl+F – IKKE søgefunktionen oppe til højre!

Siden 2016 har gården været ejet af Charlotte og Mette Lærke Pedersen, som ved en familieoverdragelse har overtaget den efter deres forældre.

Stuehusets facade mod syd, hvor der i gavlspidsen til højre, som vi ikke kan se, står bogstaverne HLS, som er signaturen for Hans Larsen, der byggede det nuværende hus

Redaktøren af hjemmesiden fik den 6/9 2017 et brev fra Holger Pedersen, som efter at have ejet gården i over 40 år har overdraget den til sine børn.

Hermed lidt om mine informationer til en af Mandemarke matriklernes gårde. Det er gengivet uden kildekritik, men som det vi som nogle af de ældste overlevende i tidens løb har fået fortalt.
Vi kunne have nået at tale med Hans Jensens søn, som boede i villa Pax i Kraneled, men fik ikke taget os sammen til det. Vi fik også tilbud om at se gamle billeder af gården fra Hans Peder Jensens datter, som var gift med nu afdøde smed Svenn Hansen. Heller ikke det fulgte vi op på. Vi ved ikke, om hun stadig kan træffes, men fru Eskling var vistnok hendes veninde, så man kan sikkert få nærmere besked hos hende.
Man bliver aldrig rigtig mønbo, hvis man ikke har boet her før broen blev bygget. Men vores familie har dog en spøjs gammel tilknytning til øen, idet min mors morbroder var redaktør af Møns Folkeblad omkring 1912.

Venlig hilsen
Holger Pedersen

Hvad Holger Pedersen kan fortælle om “Højbo Gaard”, Rakkerbanken 1, 4791 Borre:

Hermed lidt om mine informationer til en af mandemarkematriklernes gårde. Det er gengivet uden kildekritik, men som det, som vi som nogle af de ældste overlevende i tidens løb har fået fortalt. Oplysninger om ejendommen stammer fra informationer modtaget siden 1973 fra naboer: Richard og Valborg Larsen, Rakkerbanken 2, Chresten og Niels Jørgensen, Rakkerbanken 3, Hans og Magda Jacobsen, Kraneledvej 12, Vagn Ove Hansen, ’Baandhøjgaard’ og Vagn Ove Thomsen, Klintholm Havn, som er søn af seneste ejer før Vibeke og Holger Pedersen, som købte ejendommen i 1973.
Gården er bygget 1873 af Hans Larsen (HLS på østgavl). Han var efter sigende tømrer og anvendte delvis tømmer fra strandede skibe. Stuehuset vakte opsigt på grund af sin bredde og er fuldsten ydermur og bindingsværk mod gårdsplads. Staldbygninger var oprindeligt kampesten men blev for størstedelen erstattet af cementbaserede sten i 1950’erne af Edelhardt Thomsen.
Kun den sydøstlige gavl, som rummede karlekammer og lokum, og hvor der derfor ikke var så god grund til at tage hensyn til brugernes sundhed og trivsel som for husdyrenes vedkommende, er stadig kampestensbindingsværk. Fonden for Bygningsbevaring har, efter en fotoudstilling i Møns Museum i midten af 90’erne, opfordret til, at vi passer godt på den.
Gården havde oprindeligt portåbning mod nord, hvilket alle der kender Møns vejr kan se er en god ide.
Jordtilliggendet var ca 16 ha (32 tønder land) og er bortset fra ejendommens nu små 4.000 m2 indlemmet i Baandhøjgaards jorde.
Hans Larsen havde en søn og en datter. Datteren overtog gården og blev gift med Hans Peder Jensen, som vi ikke ved så meget om.
Elly og Edelhardt Thomsen blev den tredje ejer, som i 1972 solgte til Baandhøjgaard, hvorefter Vibeke og Holger Pedersen overtog bygningerne i 1973 og en grund på små 4.000 m2. I 2016 overdrog de gården døtrene Charlotte Lærke Pedersen og Mette Lærke Pedersen.
Vi og vore døtre har bestræbt os på at bevare og genskabe det oprindelige så vidt, det har været muligt. Vi har ofret meget, både tid og penge på haven, hvor vi bl.a. har plantet omkring 50 forskellige rosensorter. Gårdspladsens brolægning har vi blotlagt og beplantet med diverse smukke træer og buske. Også den gamle smukke møddingbelægning har været blotlagt, men vegetation har taget magten fra os, da vi lægger vægt på at bevare ejendommen som en giftfri enklave.
En større storm rev i midten af 90’erne taget af nordlængen (kostalden) og beskadigede en vestlænge (svinestald). Sidstnævnte måtte rives ned, så der nu ”kun” er 4 længer tilbage.
Omgivelserne har ændret sig markant i årenes løb. Mellem gården og Kraneledvej lå i sin tid en vindmølle, som brændte i begyndelsen af 1900-tallet. Masser af markskel og levende hegn er inden for vores tid forsvundet. Det samme gælder frodige grøftekanter. Også faunaen er væsentlig reduceret i vores tid. Agerhøns, strandskader, gravænder, engpibere, lærker, svaler, ugler var bl. a. konstant til stede eller talrige. Nu er de enten væk eller fåtallige.

Holger Pedersen

Hvad vi ved om Rakkerbanken 1

  1. Hans Larsen byggede gården i 1873 (initialer HLS på østgavl) og havde en søn og en datter.
  2. Datteren overtog gården og blev gift med Hans Peder Jensen.
  3. Elly og Edelhardt Thomsen solgte i 1972 til Båndhøjgaard, der efter sammenlængning af jorderne videresolgte gården som nedlagt landbrug med en grund på små 4.000 m2.
  4. Vibeke og Holger Pedersen købte den i 1973 og brugte den som fritidsbolig for sig og deres to døtre.
  5. Charlotte og Mette Lærke Pedersen har fra 2016 overtaget gården.

Senere tilføjelser:

  1. Oplysningerne under pkt. 2 er ikke helt rigtige, idet Hans Larsens og Ane Maries datter Karen Larsen (f. 1/11 1895) blev gift med Hans Jørgen Jensen. Men sådan er det jo ofte med overleverede oplysninger.
  2. De under 3 nævnte ejere hed Elly og Ellenhard Holst Thomsen havde købt gården i 1969 i forbindelse med et magelæg, idet de siden 1943 havde haft en ejendom på Gurkebakken 5 “Amerika” med et mindre jordtilligende (det der siden er plantet til med fyrretræer). Da Ellenhard, som han rent faktisk hed (han stammede fra Vendsyssel, hvor det var et almindeligt fornavn), ønskede at have mere jord at dyrke, så han ikke ved siden af behøvede at arbejde som medhjælper på Baandhøjgaard, blev der lavet en form for bytte, således at familien fra Rakkerbanken 1 flyttede til Gurkebakken 5 og omvendt.

Officielle oplysninger

Ifølge kommunens BBR-oplysninger er den nuværende gård opført i 1876 og har et areal på 3.895 m2 og er ved en familieoverdragelse tinglyst i december 2015 overdraget for 90% af den offentlige vurdering på 1.000.000. Boligarealet er på 165 m2, og der er derudover bygninger på 450 m2 (så det er vist ikke plads der mangler).

Det er ifølge tingbogen Holger Petersen som i 1974 købte den gamle gård med de  3.895 m2  af Vagn Ove Hansen for 170.000 kr. og så efter mange år har ladet den gå videre til sine børn.

Sådan så gården ud i 1939 (klik for at forstørre)

Hvad folketællingerne kan fortælle

På hjemmesiden ligger de fleste af de folketællinger der i tidens løb er foretaget i området. Desværre begyndte man først fra 1906 at skrive matrikelnummeret ved nogle af ejendommene, selv om skemaerne i mange år havde haft en kolonne til angivelse af matrikelnummeret. Det gik man ikke op i og folk vidste det måske heller ikke selv, så der kun blev skrevet ’Et Huus’ eller ’En Gaard’, hvad der jo ikke hjælper meget.

Heldigvis er det – i princippet – meget let at søge efter personer. Men navnene blev ikke altid angivet eller stavet på samme måde hver gang. Og personernes fødselsdatoer blev først registreret fra 1901. Indtil da var det kun deres alder der blev oplyst, så når der før 1900 også er anført et fødeår på listerne, er det beregnet ved at trække alderen fra årstallet for folketællingen (og så bliver det kun rigtigt hvis deres fødselsdag ligger før datoen for folketællingen).

Folketællingerne giver altså mulighed for at grave tilbage i historien, så lad os se hvad Holger Pedersens oplysninger om Rakkerbanken 1 kan bruges til. (Efterfølgende er oplysningerne fra folketællingerne også blevet kombineret med oplysninger fra slægtsforskning, så historien er løbende blevet udvidet og suppleret).

Ligesom det kræver tålmodighed at foretage arkæologiske udgravninger, kræver det også tålmodighed at følge udforskningen af denne gårds historie. Men ellers kan man springe ned til opsummeringen til sidst!

Lad os begynde med de ældste oplysninger vi har, nemlig ved Hans Larsen.

Hans Larsen

Vi ved at Hans Larsen opførte gården i 1873, og derfor er det interessant at se, at Stege Branddirektorat i sin protokol fra 1858-78 for matr. 6 nøje beskriver, hvordan forsikringen er blevet udvidet i 1873, 1874 og 1876 – sikkert i takt at byggeriet er skredet frem. (Link til protokolsiden hos Rigsarkivet som åbnes i ny fane).

Som det senere er kommet frem købte Hans Larsen gården af Carl Sophus Scavenius i 1874 og blev således den første selvejer. Den originale Kjøbe-Contract og det originale Skjøde er med kommentarer lagt på hjemmesiden som selvstændig historie: Kjøbe-Contract af 7de Mai 1874‘!

Da der har ligget gård på stedet siden udskiftningen i årene umiddelbart efter 1800, har den nok været for gammel og utidssvarende, så i alt fald stuehuset er blevet fornyet. Ifølge Bygnings- og Boligregistret er stuehuset fra 1876, mens byggeår for længerne er angivet til 1000, hvilket nok betyder at de er ældre men at man ikke har haft nærmere oplysninger.

Få år efter at Hans Larsen har bygget den nuværende gård, findes ved folketællingen i 1880 fire personer i Mandemarke-området med navnet Hans Larsen, hvor kun de to boede på gårde, hvis beliggenhed som sagt ikke blev angivet dengang. Den ene var ’Gaardfæster’, dvs. fæstebonde, og står på folketællingsskemaet mellem personer der alle boede i huse, mens den anden var ’Gaardejer’ og er oplistet mellem andre gårde med ’Gaardmænd’. Derfor er der grund til at formode at gården på det der nu hedder Rakkerbanken 1 var beboet af den sidstnævnte Hans Larsen, hvilket senere bekræftes af andre oplysninger.

Hele husstanden så i 1880 således ud (link til originalt skema) – de to talkolonner angiver alder den 1/2 1880 samt et herudfra beregnet fødeår:

Hans Larsen 38 1842 Husfader, Gaardejer
Kirsten Jakobsdatter 37 1843 hans Kone, Husmoder
Jakob Jensen 74 1806 Husmoderens Fader, Aftægtsmand [enkemand]
Ane Marie Petersen 19 1861 Tjenestepige
Hans Peter Hansen 14 1866 Tjenestedreng
Anna Kirstine Larsen 9 1871 Plejedatter

Da Hans Larsen den 1/2 1880 var 38 (ved senere folketællinger viser det sig dog at han var født 23/12 1841), har han været først i 30-erne, da han opførte den nuværende gård på Rakkerbanken 1. Og vi ved at det er den rigtige gård vi har fundet, da vi kan følge personerne gennem senere folketællinger frem til 1906 hvor gårdens matrikelnummer første gang var anført.

Af oplysningerne ved folketællingen kan man se, at Hans Larsen i 1880 var gift med den næsten jævnaldrende Kirsten Jakobsdatter, og at de havde hendes far den 74-årige Jakob Jensen boende som ’Aftægtsmand’. Det sidste tyder på at gården tidligere har tilhørt ham, således at hans datter Kirsten (som kaldte sig Jakobsdatter efter den gamle navneskik, da hun jo var datter af Jakob) må have overtaget ansvaret for gården på et tidspunkt før 1880 sammen med sin mand Hans Larsen (hvilket også bekræftes af senere oplysninger).

Ifølge Magleby kirkebog fra 1895, var Kirsten Jakobsdatter død 12/6 1893, hvorefter han som 53-årig enkemand den 17/5 1895 gifter sig påny med den 35-årige Ane Marie Pedersen (f. 19/5 1860), som var datter af en gårdmand i Busemarke. Det fremgår også at Hans Larsen var født 23/12 1841 i Mandemarke som søn af parcellist Lars Nielsen og Karen Jensdatter. Ud fra oplysningen om Hans Larsens forældre kunne det være interessant at følge sporet efter dem ved folketællingerne for Mandemarke, men her er det kun muligt at spore en Karen Jensdatter født ca.  1820 på gården på Gurkebakken 12, hvor hun var datter ved folketællingerne i 1834 og 1840.

Søger vi efter Hans Larsen, viser det sig at der ved folketællingen 20 år tidligere i 1860 var 4 med navnet Hans Larsen, hvoraf de 2 var født omkring 1842. Den ene var tjenestekarl på en gård ejet af Hemming Hemmingsen. Den anden var et ud af 3 plejebørn hos gårdmand Jørgen Pedersen, som var enkemand som 59-årig. Det kunne meget vel være den førstnævnte 19-årige tjenestekarl Hans Larsen på en af de nærliggende gårde, som nogle år senere bliver gift med Kirsten Jacobsdatter (hvilket senere bekræftes).

I 1880 var Hans Larsen og hans kone begge sidst i 30’erne, så de kan jo godt have haft en søn og en datter der var ude at tjene allerede i 1880, siden der ikke nævnes noget om børn her. Måske kan senere folketællinger bidrage med oplysninger om den datter der overtog gården og blev gift med Hans Peder Jensen?

De næste folketællinger er fra 1901 og 1906, som vi vender tilbage til i et senere afsnit ’Hvem var Hans Larsens datter?’

I det følgende afsnit undersøges det, hvad man kan finde af oplysninger om Hans Larsens svigerfar Jakob Jensen. Vi skal dog lige hæfte os ved at Hans Larsen i 1880 udover sin kone Kirsten Jacobsdatter og hendes far også havde en tjenestepige boende på 19 som hed Ane Marie Petersen. Hende kommer vi nemlig til at høre mere om.

Jacob Jensen og hans datter Kirsten Jacobsdatter

Den gamle Jakob Jensen kan vi også genfinde 20 år tidligere ved folketællingen i 1860, hvor hans fornavn staves Jacob:

Jacob Jensen 55 1805 Gift Gaardmand
Ane Kirstine Pedersdatter 63 1797 Gift Hans Kone
Marie Kirstine Jacobsdatter 21 1839 Ugift Deres Datter
Kirsten Jacobsdatter 18 1842 Ugift Deres Datter
Jørgen Hansen 8 1852 Ugift Plejesøn
Jens Hansen 25 1835 Ugift Tjenestekarl
Hans Christiansen 15 1845 Ugift Tjenestekarl

Her finder vi altså Jakob Jensen og hans datter Kirsten Jacobsdatter. Da fødeåret er beregnet ud fra personernes alder den dag folketællingerne blev foretaget, er der ikke noget mærkeligt ved at begges fødeår er angivet et år lavere end i 1880.

Her har vi altså den Kirsten Jakobsdatter, som blev gift med Hans Larsen, som i 1873 byggede den gård, som ligger der i dag!

Og som vi kommer tilbage til, så fremgår det af den hos Hans Larsens efterkommere genfundne originale Kjøbe-Contract af 7. Mai 1874 (link til historien om den her på hjemmesiden), at det var hans svigerfar Jacob Jensen som hidtil havde haft gården i livsfæste.

Ved folketællingerne både i 1855 og 1850 (som ikke er lagt på hjemmesiden, fordi de kan være meget svære at læse) samt i 1845 (som ligger på hjemmesiden) kan man også genfinde Jakob Jensen og hans 8 år ældre kone Ane Kirstine samt deres 3-årige datter Kirsten Jakobsdatter (sidste familie på det originale skema):

Jacob Jensen 40 1805 Gift Gaardmand
Ane Kirstine Pedersdatter 48 1797 Gift hans kone
Ane Sophie Jacobsdatter 8 1837 Ugift barn
Marie Kirstine Jacobsdatter 6 1839 Ugift barn
Kirsten Jacobsdatter 3 1842 Ugift barn
Jens Larsen 25 1820 Ugift Tjenestefolk
Jens Pedersen 17 1828 Ugift Tjenestefolk
Karen Larsdatter 31 1814 Ugift Tjenestefolk

Hvilken gård de boede på fremgår ikke, men da de står oplistet sammen med en række andre gårdmænd, må det have været gården på Rakkerbanken 1, fordi det er helt utænkeligt at hele familien skulle have skiftet gård.

Nu har vi set på folketællingerne i 1880 og 1860 og 1845, så lad os også se på folketællingen fra 1840 (som ligger på hjemmesiden kun få tastetryk væk), hvor datteren Kirsten (fra 1842) endnu ikke er født:

Jacob Jensen 35 1805 Gift Gaardmand
Ane Kirstine Pedersdatter 43 1797 Gift hans Kone
Ane Sophie Jacobsdatter 3 1837 Ugift deres Barn
Marie Kirstine Jacobsdatter 1 1839 Ugift deres Barn
Hans Hansen 25 1815 Ugift Tjenestefolk
Niels Jensen 16 1824 Ugift Tjenestefolk
Ane Margrethe Hansdatter 20 1820 Ugift Tjenestefolk

Jakob Jensen var født 1805 og kunne måske have været barnefødt på gården, som oprindeligt må være opført i forbindelse med udflytningen fra Mandemarke i 1802, hvor det gamle landsbyfællesskab blev ophævet, og gårdene blev flyttet ud i landskabet på de jorder de havde fået tildelt.

Men søger man efter Jacob Jensen i folketællingen i 1834 her på hjemmesiden, er der ingen gevinst. Udvider man derimod søgningen til hele Magleby Sogn, kan man finde ham som 29-årig søn boende hjemme hos sine forældre på en gård:

Jens Jacobsen 64 1770 Gift Gaardmand
Ingeborg Hemmingsdatter 51 1783 Gift hans Kone
Jacob Jensen 29 1805 Ugift deres barn
Marie Jensdatter 24 1810 Ugift deres barn
Hemming Jensen 14 1820 Ugift deres barn
Jørgen Jensen 11 1823 Ugift deres barn
Jens Peter Jensen 8 1826 Ugift deres barn

Så sporet efter Jacob ender altså foreløbigt i 1834, hvor han og hans forældre boede på en gård et andet sted i Magleby Sogn end Mandemarke.

Efter at dette var skrevet er der på Rigsarkivet blandt Klintholms godsarkiver fundet en gammel fortegnelse, som Klintholm Gods havde udarbejdet over alle sine huse, når der blev indgået nye aftaler – om fæste eller leje eller salg. Heraf fremgår at der den 7. maj 1836 blev udstedt fæstebrev til gårdmand Jacob Jensen på gård No 7.

Det viser sig at godset brugte numre på gårdene som ikke svarede til matrikelnumrene, og at det var matr. 6 som Jacob Jensen fik i livsfæste. Som der i den gamle Kjøbe-Contract af 7de Mai 1874, som er blevet gemt af nogle efterkommere gennem snart 150 år (stor tak for det!) indledningsvis står:

Underskrevne Carl Sophus Scavenius, Eier af Klintholm Hovedgaard med Gods, sælger til Hans Larsen /: der er en Svigersøn af forrige Fæster Jacob Jensen :/ Hovedgaardsretten af Gaard No. 7 med Jordlod Matr. No 6a af Mandemark, som Jacob Jensen hidtil tilligemed Mere har havt i Livsfæste, men har frasagt sig. Bemeldte Hovedgaards Matr No 6a af Mandemark By med Hartkorn 4 Td 2 Skp 2 Fjdkr 3/4 Album …

Vi har allerede set at Jacob Jensen i 1840 var gift med Ane Kirstine Pedersdatter, og at de på dette tidspunkt boede på gården på Rakkerbanken 1 (ligesom de gjorde i 1850 og 1860). Man kan også regne ud at de må være blevet gift mellem 1834 og 1837, hvor de fik første barn. Mon ikke de er blevet gift i 1836 i forbindelse med at de får gården i fæste? (Det har senere vist sig at de blev gift 30. oktober 1835 og at han fik fæstebrev 7. maj 1836).

Da Ane Kirstine er fra 1797, har hun altså været 38. Og hun har herefter fået 3 børn, hvoraf Kirsten Jacobsdatter fra 1842, hvor hun var 44, var det sidste.

Lad os se om vi kan finde noget om Jacobs kone Ane Kirstine Petersdatter, da vi jo ved  at Jacob først er kommet til Mandemarke efter 1834.

Ane Kirstine Pedersdatter

Ved folketællingen i 1834 for Mandemarke finder vi Ane Kirstine i en husstand på en gård – oplistet mellem andre gårde:

Jens Jørgensen 27 1807 Gift Gaardmand
Ane Kirstine Pedersdatter 37 1797 Gift hans kone
Rasmus Hansen 5 1829 Ugift Konens Barn med sin første Mand
Ane Kirstine Hansdatter 3 1831 Ugift Konens Barn med sin første Mand
Kirsten Hansdatter 1 1833 Ugift Konens Barn med sin første Mand
Cathrine Margrethe Pedersdatter 19 1815 Ugift Tjenestepige

I 1834 var hun altså gift med gårdmand Jens Jørgensen, hvor hun havde 3 børn, som man kan se hun havde fået i 1829, 1831 og 1833 med sin første mand, som har heddet Hans til fornavn, da børnenes efternavne er Hansen og Hansdatter. Ham kommer vi tilbage til.

Da navn og fødeår passer, kan der ikke være tvivl om at det er den samme Ane Kirstine, som ved folketællingen 6 år senere i 1840 er blevet gift med Jacob Jensen, og med ham har fået børn i 1837 og 1839.

Yderligere får hun som nævnt senere i 1842 datteren Kirsten Jacobsdatter, som 18. september 1868 bliver gift med Hans Larsen!

Det lyder meget imponerende at hun på ganske få år har været i 3 ægteskaber – med Hans, Jens og Jacob – og at hun har fået børn i 1829, 1831, 1833, 1837, 1839 og 1842, hvor hun var 44 da hun fik det sidste. Hun levede selv til hun var godt 50.

Den gang var det sædvane at gårdene gik i arv – også selv om det var fæstegårde – så man kan forestille sig at gården har ‘fulgt med’ Ane Kirstine. I så fald har hun naturligvis også været eftertragtet at blive gift med! Som det senere er blevet bekræftet, så solgte Klintholm Gods i 1874 gården til Hans Larsen, “der er en Svigersøn af forrige Fæster Jacob Jensen”, som der stod i købekontrakten.

Nye oplysninger om Ane Kirstine Pedersdatter og gårdens beboere er også kommet frem  via slægtsforskning. Mange af hjemmesidens historier er først blevet mulige at skrive ved at kombinere folketællinger med resultater af slægstforskning. Især en fjern efterkommer af mange beboere på Østmøn har i sit otium i Californien gennem de seneste år via digitaliserede kirkebøger og folketællinger m.m. lagt en masse oplysninger ind på den enorme slægtsforskningsside Geni.com om familier på Østmøn tilbage til 160-tallet. Han er således også 6*tipoldebarn af oldeforældrene til Rasmus Hansen (den første gårdmand på Rakkerbanken 1 efter udflytningen omkring 1802) Oluf Jacobsen Munch (født omkring 1657 og gårdmand i Sømarke) og Thyrre Svendsdatter. De må således være hans 9*tipoldeforældre (altså 2 ud af 4.096 mulige 9*tip-oldeforældre!), men han er også direkte efterkommer af andre personer omtalt her på hjemmesiden. Man kan blive helt svimmel af slægtsforskning!

Men heldigvis kan man nu med få klik få data om Anne Kirstine Pedersdatter og hendes forældre,  søskende, ægtefæller og børn. 

Det viser sig i øvrigt, at selv om hun ved folketællingerne normalt anføres som ‘Ane Kirstine’, så var hun rent faktisk døbt ‘Anne Kirstine’. Hvis du har lyst til at se hvordan de gamle kirkebøger så ud den gang, kan du finde ‘Anne Kirstine’ ved den næstsidste påtegning på højresiden ved at følge dette link til kirkebogen (eller ‘Enesteministerialbogen’ som Statens Arkiver har affotograferet). For at hjælpe ‘lidt’ er der lavet et forstørret udsnit her!

For Anne Kirstine Pedersdatter kan man på Geni.com også få vist en tidslinie for hendes liv (med links til børnenes tidslinier):

1797
19. maj 1797
Birth of Anne Kirstine i Magleby Sogn
 
 
5. juni 1797
Baptism of Anne Kirstine Magleby
 
1801
1. februar 1801 Alder 3
Folketælling (Stubberup, Magleby)
 
1825
1. juli 1825 Alder 28
Marriage of Anne Kirstine Pedersdatter to Hans Rasmussen
 
1829
1829 Alder 31
Birth of Rasmus Hansen
 
1830
2. maj 1830 Alder 32
Birth of Ane Kirstine Hansdatter
 
1833
1833 Alder 35
Birth of Kirsten Hansdatter
 
1834
21. februar 1834 Alder 36
Marriage of Anne Kirstine Pedersdatter to Jens Jørgensen Magleby kirke
 
1835
26. august 1835 Alder 38
Birth of Jens Jensen
 
 
30. oktober 1835
Alder 38
Marriage of Anne Kirstine Pedersdatter to Jacob Jensen
 
1837
1837 Alder 39
Birth of Ane Sophie Jacobsdatter
 
1838
1838 Alder 40
Birth of Marie Kirstine Jacobsen
 
1842
1842 Alder 44
Birth of Kirsten Jacobsdatter
 
1860
18. november 1860 Alder 63
Death of Anne Kirstine

Jacob Jensens forgænger(e)

Lad os grave os nogle spadestik dybere i historien. 

Efter at hartkornsprotokollerne fra omkring 1838 og tidligere er blevet lagt på hjemmesiden (jfr. historien Om Hartkornsprotokoller) kan man se, at brugeren af gården matr. 6 før Jacob Jensen hed ‘Rasmus Hansen Skrædder’! Ejeren var jo Klintholm Gods. 

Kan vi mon finde noget om Rasmus Hansen ved tidligere folketællinger?

Vi skal desværre helt tilbage til 1801 for at finde næste folketælling, idet der ikke blev foretaget nogen folketællinger mellem 1801 og 1834, hvor der var andre og større problemer i Danmark at tage sig af: Englændernes inddragelse af den danske flåde, Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene og den formentlig deraf følgende statsbankerot i 1813.

Ved folketællingen i 1801 var der både en gårdfæster som hed Rasmus Hansen og en skrædder som hed Rasmus Hansen. Ud fra hartkornsprotokollens oplysning kunne det være nærliggende at antage, at det var skrædderen som havde været bruger af matr. 6 før Jacob Jensen, siden der i protokollen står ‘Rasmus Hansen Skrædder’, idet man ofte brugte tilnavne for at skelne mellem personer som hed det samme. Det forekommer dog  ikke særligt sandsynligt at en skrædder bliver fæstebonde (og alt tyder også på, at der er sket en forveksling af de to ved indsamlingen af oplysningerne til hartkornsprotokollen).

Det virker mere nærliggende, at det var gårdfæsteren som kort efter folketællingen i 1801 rykkede ud på Rakkerbanken 1. Så lad os starte med at se på hans husstand i 1801:

Rasmus Hansen 44 1757 Husbonde Gaardfæster
Lisbeth Jørgensdatter 51 1750 hans Kone  
Kirsten Rasmusdatter 7 1794 deres børn  
Hans Rasmussen 5 1796 deres børn  
Jens Pedersen 11 1790 Tjenestefolk  
Kierstine Andersdatter 12 1789 Tjenestefolk  

Fra tidslinien ovenfor for Anne Kirstine ved vi, at hun blev gift første gang i 1825 med Hans Rasmussen, som (ifølge stamtræsoplysningerne på Geni.com) var født i 1796 og død i 1833. Og gårdfæsteren Rasmus Hansen har jo netop ved folketællingen en søn der passer på disse oplysninger.

Stamtræsoplysningerne viser også, at Anne Kirstienes mands forældre netop var Rasmus Hansen og Lisbeth Jørgensdatter, som jo ved folketællingen i 1801 var anført som gårdfæstere. De findes endda også i Mandemarke ved folketællingen i 1787, som er den første folketælling der overhovedet blev foretaget (den i 1801 var den anden). Den gang boede de på en gård et sted i landsbyen Mandemarke, og de havde endda også hans gamle far Hans Rasmussen boende:

Rasmus Hansen 28 1759 Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Lisbeth Jørgensdatter 39 1748 hans Kone  
Hans Rasmusen 68 1719 Huusbondens Fader, Enkemand (gift 2 gange)
Svend Hansen 21 1766 Tienestefolk National Soldat

Der er derfor ingen tvivl om at det er Rasmus Hansens søn Hans Rasmussen – som tydeligvis er opkaldt efter sin bedstefar – som blev gift med Anne Kirstine Pedersdatter i 1825.

Da Hans dør allerede som 36-årig den 16. april 1833 og efterlader hende med 3 småbørn under 5, har hun haft brug for en ny mand til at videreføre fæstemålet af gården. Hun gifter sig derfor igen 21. februar 1834 med Jens Jørgensen. Det bliver imidlertid en kort fornøjelse, for han dør allerede året efter 1. april 1835.

Så 30. oktober 1835 må hun for tredje gang stå brud i Magleby kirke, hvor hun gifter sig med Jacob Jensen. Han viser sig at være mere holdbar, for med ham får hun yderligere tre børn, og han dør først som 84-årig i 1890.  Hun dør selv i 1860 som 63-årig.

Nu ved vi altså at Anne Kirstine Pedersdatter i 1825 bliver gift med Jacob Jensen, som bliver  gårdfæster indtil Hans Larsen i 1874 køber gården af godset.

Opsummering

Anne Kirstines svigerfar fra hendes første ægteskab var Rasmus Hansen (f. 1758, d. 1828).

Han havde været fæstebonde på en gård i landsbyen Mandemarke i alt fald siden folketællingen i 1787. Måske har det været en af de gårde på udsnittet af kortet fra 1798 til højre, som efter flytningen er blevet overstreget?

Rasmus Hansen var også fæstebonde på Rakkerbanken 1 efter at gården omkring 1802 blev flyttet ud på det nyoprettede matr. 6 i forbindelse med ophævelsen af det gamle landsbyfællesskab i Mandemarke.

Rasmus Hansen døde i 1833 som 36-årig, hvorefter hans kone Anne Kirstine Pedersdatter måtte skynde sig at finde en ny mand – hvilket også lykkedes i andet forsøg ved ægteskabet med Jacob Jensen. De blev gift i 1835 og Jacob Jensen fik fæstebrev på gården nogle måneder senere. Anne Kirstine fik 3 børn med Jacob og det sidste var Kirsten Jacobsdatter i 1842.

Hans Larsen med sin første kone Kirsten Jacobsdatter

I 1868 blev Kirsten Jacobsdatter gift med Hans Larsen, så der på gården har været friske kræfter til at aflaste Jacob Jensen med at passe fæstemålet, idet han her har været 62.

Og i 1874 køber Hans Larsen gården af Klintholm Gods og bliver den første selvejer, jfr. også historien om Kjøbe-Contract af 7de Mai 1874.

I den forbindelse sørger han for at opføre det nuværende stuehus og får sikkert også de øvrige længer sat i stand.

Det siges at det som regel var de dårligste gårde i landsbyen Mandemarke som ved udskiftningen blev nedrevet og genopført ude i landskabet ned mod Østersøen med deres egen jord omkring sig. Da man genbrugte materialerne, når man opførte gårdene, kræver det ikke meget fantasi at forestille sig, at der efter 70 år har været behov for at opføre et nyt stuehus. Og det gjorde Hans Larsen så i forbindelse med at han købte gården af godset i 1874.

De økonomiske vilkår i landbruget har måske også befordret en modernisering af gårdene mod slutningen af 1800-tallet, hvor den nuværende gård på Rakkerbanken 1 blev opført. Den samme var nemlig også tilfældet med den nærliggende Baandhøjgaard, der blev (ny)bygget i 1890, jfr. historien i forbindelse med omtalen af Kraneledvej 24. Det er i øvrigt samme Baandhøjgaard, som så godt 80 år senere fik forøget sine jorder ved at inddrage de marker der hidtil havde hørt til gården på Rakkerbanken 1.

Hvem var Hans Larsens datter, som overtog gården med sin mand?

Lad os nu springe frem i tiden og vende tilbage til ham, der ifølge de overleverede oplysninger blev gift med Hans Larsens datter – hvor man kun kender navnet på hendes mand: Hans Peder Jensen. Som det fremgår af følgende, kommer der ikke rigtigt noget brugbart ved søgninger efter Hans Peder Jensen.

Eneste ’hit’ på folketællingerne på hjemmesiden for Mandemarke er i 1860, hvor der er 3 som hedder Hans Peder Jensen: En skrædderlærling (f. 1844), et plejebarn (f. 1842) hos gårdmand Jørgen Christensen (f. 1807) og den yngste (f. 1858) i en børneflok med 6 hos en husmand. Der findes dog også yderligere 2: I Karensby hos ’Insidder, Daglejer’ Jens Christoffersen den ældste af 3 børn (f. 1855) samt en tjenestekarl (fra 1835) hos gårdmand Jens Peter Torpe. I Magleby hed det yngste barn hos Jens Peter Christoffersen som forpagtede Præstejorden Hans Peter Jensen (fra 1857), og i Sømarke hed den yngste søn af ’Gaardfæster’ Jens Hansen også Hans Peter Jensen (f. 1857). Søger vi efter Hans Peter Jensen findes i 1901 en som vi ved er skovarbejder og boede i Skovstrædet 7, og i 1880 findes en 13-årig tjenestedreng hos en gårdmand der i forvejen har 2 ældre børn boende. Så også her må vi vist sige at sporet ender blindt, og at en søgning blot i Mandemarke er for snæver. Udvides søgningen til hele Magleby Sogn (via den eksterne side, DanishFamilySearch.dk) findes 5 med navnet Hans Peder Jensen og 2 Hans Peter Jensen.

Søger vi i stedet efter Hans Larsen på folketællingen i 1901 finder vi følgende (link til det originale skema), hvor fødselsdatoerne nu bliver angivet:

Hans Larsen 23/12 1841 Husfader Gårdejer
Ane Marie Larsen 19/5 1860 Husmoder [link til kirkebogen ved hendes fødsel]
Marius Petersen 14/5 1889 Barn  
Karen Larsen 1/11 1895 Barn  
Lavrits Larsen 22/9 1896 Barn  
Peter Hansen 18/12 1844 Tjenestekarl  
Anna Charstensen (sådan står der) 28/9 1883 Tjenestepige

Det fremgår også af det originale skema, at Hans Larsen var blevet gift med Ane Marie i 1895, samt at de havde fået 2 børn i ægteskabet som levede og mistet 1 (idet deres sidste barn Niels David fra 1897 kun blev 2½ måned).

Hans og Ane Marie Larsen med børn

Når der alligevel er 3 børn i husstanden, er forklaringen at det ældste af dem, Marius Petersen fra 1889, er indbragt i ægteskabet af Ane Marie som man også kan se af efternavnet. Han har været 6 år da hun giftede sig med Hans Larsen, og bærer også hendes pigenavn Petersen.

Det gamle foto af familien til venstre er formentlig fra 1897, da barnet på Ane Maries skød må være Laurits som var født 22/9 1896.

Fra et oldebarn til Hans Larsen og Ane Marie har hjemmesiden modtaget dette og flere andre gamle fotos (og stor tak for det).

Personerne på fotoet nedenfor yderst til venstre skulle være Ane Marie og Hans Larsen på bænken. På fotoet yderst til højre er det fra venstre Laurits, Ane Marie, Marius, Hans Larsen og Karen Marie. Fotoet med Peter Marius Pedersen, som han var døbt, er taget før han i 1908 – som så mange andre mønboere før ham – udvandrede til USA. (Vi regner senere med at få mulighed for at vise fotos og postkort som hans efterkommere i USA har bevaret for eftertiden).

Familien på Højbo Gaard omkring 1910

Det midterste foto er forstørret her til højre. Fra venstre skulle personerne være: Laurits Larsen, Ane Marie Larsen (født Petersen), Ane Marie Pedersdatter på aftægt, Hans Larsen og Karen Marie Larsen. Mon ikke personerne på de gamle fotos på væggen bagved er Hans og Ane Marie Larsen?

Hans Larsen har, som vi tidligere har hørt, den 12/6 1893 mistet sin første kone Kirsten Jacobsdatter der var jævnaldrende med ham, og har som 53-årig den 17/5 1895 giftet sig med den yngre 35-årige Ane Marie (f. 19/5 1860), jfr. Magleby kirkebog fra 1895.

Har vi ikke hørt om hende før? Jo, for i 1880 var hun tjenestepige hos Hans Larsen og hans daværende kone! Hans Larsens oldebarn har oplyst, at det er nyt for familien at hans kone skulle være identisk med Hans Larsens tidligere tjenestepige. Men da tjenestepigen ved folketællingen den 1/2 1880 har oplyst at  hun var 19, passer det i alt fald – både med hensyn til navn og alder – at det er hende som Hans Larsen senere giftede sig med, da hun jo med fødselsdag 19/5 1860 endnu ikke var fyldt 20 den 1/2 1880.

Ud fra oplysningen om fødselsdatoen for hendes søn Marius er det lykkedes at finde bladet i Magleby kirkebog hvor hans fødsel blev indtegnet – den 17. maj! I rubrikken om forældrenes navn, stand og bopæl står der: “Ugift Ane Marie Pedersen, hos Moderen P. Pedersens Enke i Busemarke.” Ved fødselsdatoen står der med mindre skrift “uægte” og i en kolonne for eventuelle “Anmærkninger” er der skrevet følgende: “Opholdt sig 10 Maaneders Dagen før Fødslen hos sin Moder i Budsemarke.” Hvad var baggrunden for at præsten eller kordegnen har fundet anledning til at skrive dette? Det skete jo at ugifte kvinder fik børn og hvis barnefaderen kendtes blev hans navn også anført. Det fremgik i øvrigt også af kirkebogen hvem der bar barnet ved dåben m.v. “Skrædder Hemming Pedersens Hustru og Pige Karen Pedersen. Faddere: Skrædder Hemming Pedersen, Ungkarl Peder Pedersen, Ungkarl Johan Pedersen,” som alle var fra “Budsemark” (mændene var formentlig alle Ane Maries morbrødre).

Alt tyder jo på at Ane Marie i 1880 som 19-årig var tjenestepige hos Hans Larsen og hans kone (jfr. folketællingen i 1880). Måske var hun det stadig i 1888 hvor Marius var undfanget og hvor Hans Larsens første kone stadig levede? Man gør dog Hans Larsen og Ane Marie uret ved denne formodning, for det fremgår af folketællingen i 1890, som ikke er lagt på hjemmesiden, at Ane Marie i alt fald den 1/2 1890 ikke boede på gården (familie 10 på det originale skema).

I 1890 havde Hans Larsen og hans daværende kone både den 84-årige enkemand og bedstefar Jakob Jensen boende, men havde også 2 plejebørn – Maren Kirstine Larsen på 15 og Anne Kirstine Larsen på 19 – samt 3 karle på 16, 19 og 21 – eller tjenestetyender som de kaldtes. Så på dette tidspunkt har Hans Larsen altså kunnet undvære Ane Marie.

Kirstine Jakobsdatter og Hans Larsen

Der er knyttet en interessant historie til oplysningen om de to plejebørn, nemlig om to søstre, hvor den ene var fattig og havde mange børn, mens den anden ikke kunne få børn og derfor ‘overtog’ et par af søsterens børn.

Det var Hans Larsens kone Kirsten Jacobsdatter, som havde en storesøster Ane Sofie Jacobsdatter (f. 1837), der havde 5 børn: Jens Jørgen Larsen, Anne Kirstine Larsen, Jørgen Larsen, Kirsten Margrethe Larsen og Maren Kirstine Hansen. Heraf kom altså de to piger Anne Kirstine og Maren Kirstine til Hans Larsen og hans kone som plejebørn.

Maren Kirstines datter har flere gange skrevet fortællinger om sin familie til Nationalmuseet. Bl.a. skriver hun om sin Mor Maren Kirstine, som blev plejebarn hos sin moster Kirstine Jacobsdatter og Hans Larsen på gården her:

Min mor kom som lille pige (4 år) til sin moster og onkel på en stor gård nær Møens Klint. Hun blev plejedatter og optaget i familien som deres eget barn. Det var kærlige mennesker, der opdrog og lærte min mor utroligt meget. På gården bagte hun alt brød selv, lavede sit øl, støbte lys, spandt uld og havde mange dyr. Man levede et rigt liv på denne gård.

Ungdomsbillede af Peter Marius som sikkert er taget i USA (klik for at forstørre)

Da Maren Kirstine var født i 1874, er det altså omkring 1878 hun er kommet ind hos den kærlige familie, hvor hun jo i alt fald har været indtil folketællingen i 1890, hvor hun var 15. Da ‘moster Kirstine’ er død 12/6 1893, hvor Maren har været næsten 19, har hun nok ikke boet på gården meget længere. Så gennem sit plejeophold på i alt fald 12 år har hun selvfølgelig lært at bage, brygge øl, støbe lys og spinde uld, for det var vigtige ting at kunne den gang før det hele kunne købes i Brugsen!

Til venstre ses Ane Kirstines søn Peter Marius Petersen som hun indbragte i ægteskabet med Hans Larsen. Det på den tid usædvanlige navn Marius kunne være udtryk for Ane Maries ønske om at ære sine forældre Ane Marie og Peder Pedersen, hvor faren var død den 9/10 1888. Måske derfor blev hendes ‘uægte’ søn (født udenfor ægteskab) fra 17/5 1889 døbt Peter Marius Pedersen efter sine bedsteforældre – ligesom Ane Marie i øvrigt selv var blevet opkaldt efter sin mor!

På grund af en misforståelse af kirkebogens oplysninger har faren på stamtræssiden Geni.com tidligere været anført som Hemming Pedersen, som i 1875 var blevet gift med den 19-årige Gyde Levine Kirstine Pedersdatter, der bl.a. havde en lillesøster Ane Marie Pedersdatter, der senere blev gift Larsen. Ja, det er hende der blev gift med Hans Larsen! Det kom herved til at se ud som om Ane Marie i 1889 der som 28-årig fik sønnen Peter Marius med sin søsters mand Hemming Pedersen. Nu står faren derimod på stamtræssiden anført som ukendt. At faren til Peter Marius nok har boet i Busemarke eller i Magleby sogn, er der dog næppe tvivl om efter den særlige bemærkning i kirkebogen om hvor Ane Marie havde opholdt sig på 10 måneders dagen før fødslen, altså midt i juli 1888.

Hans Larsen fik i alt fald efter ægteskabet med Ane Marie den datter og søn, som overleveringen har fortalt om, nemlig Karen og Laurits Jakob! Så Peter Marius som jo også  var udvandret i 1908 er blevet glemt i den efterfølgende overlevering om gårdens beboere.

Hans Larsen viderefører altså som gårdejer med en ny kone og 3 tjenestefolk driften af den gård, som hans første svigerfar Jakob Jensens havde været fæstebonde på, og som Hans Larsen efter at have frikøbt fra godset har moderniseret i alt fald med nyt stuehus.

Folketællingerne fra 1906, 1916, 1925, 1930 og 1940.

Hvad kan de senere folketællinger fra 1906 til 1940 vise? Ifølge de overleverede oplysninger var det var Hans Larsens datter Karen Larsen (f. 1/11 1895), som senere overtog gården efter ham og blev gift med Hans Peder Jensen. Det sidste viser sig at være forkert, da det var Hans Jørgen Jensen som Karen blev gift med, hvilket også  bekræftes af folketællingerne fra 1925 og frem.

Ved folketællingen i 1906 var der ikke sket de store ændringer i husstanden for Rakkerbanken 1 (link til originalt skema):

Hans Larsen 23/12 1841 Gift Husfader Gaardejer
Ane Marie Larsen 19/5 1860 Gift Husmoder  
Karen Larsen 1/11 1895 Ugift Barn  
Lavrits Jakob Larsen 22/9 1896 Ugift Barn  
Hans Peter Pedersen 28/1 1888 Ugift Tjenestetyende  
Johanne Pedersen 22/6 1890 Ugift Tjenestetyende  
Ane Kirstine Pedersen 6/2 1866 Ugift Tjenestetyende

Ved folketællingen i 1916 var matr. 6a beboet af følgende (link til originalt skema):

Hans Larsen 23/12 1841 Husfader Gaardejer
Ane Marie Pedersen 19/5 1860 Husmoder  
Laurits Jakob Larsen 22/9 1896 Søn  
Ane Kristine Pedersen 6/2 1865 Tjenestetyende  
Lovise Nielsen 22/1 1901 Tjenestetyende  
Aage Villiam Christensen 28/4 1901 Tjenestetyende  

Her kan indskydes en lille bemærkning om sønnen Laurits Jakob Larsen: Som det vil fremgå af historien om Kraneledvej 29, så køber han i 1935 grunden, der har hørt til Kraneledgaard, hvor han iflg. BBR i 1934 har opført den nuværende ‘Villa Pax’. Efter at han og hans kone Laura blev gift i 1926, havde de boet til leje i huset på Kraneledvej 24 skåt overfor det sted, hvor de 8 år senere selv bygger hus (Kraneledvej 29).

Ved folketællingen i 1925 er der gået 9 år, og nu er der kommet nye ejere på gården, nemlig Hans Jørgen Jensen og hans kone Karen Marie, som har fået deres første barn i 1919 (originalt skema):

Hans Jørgen Jensen 22/7 1894 Magleby Husfader Gårdejer
Karen Marie Jensen 1/11 1895 Magleby Husmoder  
Elly Hedvig Margit Jensen 30/08 1919 Magleby Barn  
Mona Louise Jensen 14/04 1924 Magleby Barn  
Ane Marie Larsen 19/5 1860 Magleby Husmoder Rentier
Julie Valborg Hansen 13/11 1910 Magleby Husassistent
Peter Henrik Petersen-Due 28/09 1901 Nakskov Maribo Tjenestekarl

Hans Larsens datter, som nu er angivet som Karen Marie (selv om hun normalt bare kaldtes Karen, jfr. nedenfor), er altså blevet gift med Hans Jørgen Jensen. Så det var ikke en Hans Peder Jensen som vi troede vi skulle lede efter, men en ‘Hans Jørgen’, der som vi senere skal se ikke brugte sit mellemnavn i det daglige og derfor var kendt som ‘Hans Jensen’.

Et indskud om tinglysninger:

De gamle realregistre for tinglysninger er affotograferet af Statens Arkiver – men ikke lette at tyde (se selv HER). Men man kan se at gården indtil 1874 har været ejet af Klintholm gods, hvor C.S.Scavenius giver Hans Larsen skøde på ejendommen.

Næste tinglysning sker 12/10 1918 hvor Hans Larsen overdrager ejendommen til Gaardejer Hans Jørgen Jensen (hans kommende svigersøn). Hvad man desværre ikke kan tyde, er de byrder der indtil Hans Larsens overtagelse påhvilede forpagterne eller fæsterne, men det drejer sig om forskellige afgrøder m.v. der skulle afleveres forskellige mængder af – rug, byg, hvede, havre …

I 1925 var det altså Hans og Karen der havde gården på Rakkerbanken 1. Af folketællingen  kan man se, at de havde Hans Larsens enke boende, nemlig Karens 65-årige mor Ane Marie, hvis erhverv angives som ’Rentier’. Efter at Hans (og Karen) har købt gården i 1918 af Hans Larsen, kan hans kone nu som enke altså leve af sine renter.

Fra historien om Indkomst og formueforhold i 1916 kan citeres følgende:

Rakkerbanken 1, matr. 6a, bebos af ’Gaardejer’ Hans Larsen (f. 23/12 1841) og hans kone Ane Marie Pedersen (f. 19/5 1860) og deres søn Laurits Jakob Larsen (f. 2/9 1896). Da Hans Larsen er 74 og hans kone 55 er den 19-årige søn nok den yngste som er blevet boende hjemme. Han er i øvrigt blevet sat til en indkomst på 600 kr. De 3 tjenestetyender der også hører til husstanden er ikke sat til noget, hvoraf den ældste er en ugift kvinde på 51 og de 2 andre er helt unge på 14-15 år. Om personer er fuldt arbejdsførlige skulle også være anført, men for de to unge samt den gamle gårdejer selv er der ikke udfyldt noget. Men Hans Larsen er sat i indkomst til 2.800 og formuen er på 20.100 kr. – hvilket med alle mulige forbehold kan omregnes til en formue på 850.000 i nutidskroner.

I 1916 har Hans Larsen stadig levet, mens hans og Ane Maries datter Karen ikke har boet hjemme på dette tidspunkt, idet det kun er hendes lillebror den 19-årige Laurits som i 1916 arbejdede på gården for sin da 74-årige far.

(klik for at forstørre)

Karen (Karen Marie) boede nemlig ved folketællingen i 1916 i København på Lykkesholms Allé på Frederiksberg, hvor hun formentlig også har haft anledning til at tage ind til ‘Atelier New York’ på Østerbrogade og få taget fotoet til venstre, som hun har sendt til sin halvbror Peter Marius i USA, hvor hans efterkommere har gemt det til i dag.

Karen er altså flyttet tilbage til barndomshjemmet mellem 1916 og 1925 og har overtaget gården. Vi ved nu også at hun den 15/12 1918 blev gift med Hans Jørgen Jensen, og at han  fik skøde fra Hans Larsen på gården samme år. En lille pudsig detalje er, at deres første barn blev født 30/8 1919 – altså 8½ måned efter at de blev gift. Så måske er det en forklaring på at de blev gift, selv om de næppe har været klar over denne ‘omstændighed’ i kirken.

Ved folketællingen i 1930 ser forholdene på Rakkerbanken 1 således ud, hvor de  kursiverede fornavne blev brugt i det daglige (originalt skema):

Hans Jørgen Jensen 22/7 1894 Magleby Husfader Gaardejer  
Karen Marie Jensen 1/11 1895 do. Husmoder  
Elly Hedvig Margit Jensen  30/8 1919  do. Barn  
Mona Louise Jensen 17/7 1924 do. Barn  
Kaja Margrethe Rasmussen 22/2 1916 do. Tjenestepige  
Aksel Andersen 19/12 1903 Randers Tjenestekarl

Den næste – og seneste folketælling der er offentligt tilgængelig – er fra 1940 og viser følgende om Rakkerbanken 1, hvor Hans og Karens vielsesdato 15/12 1918 også var angivet (originalt skema):

Hans Jørgen Jensen 22/7 1894 Husfader Gaardejer
Karen Marie Jensen 1/11 1895 Husmoder Hjælper ved Markarbejde
Mona Louise Jensen 17/7 1924 Barn Husassistent
Ketty Ane Marie Jensen 31/3 1931 Barn
Lissi Solveig Jensen 27/9 1932 Barn
Helge Rasmussen 27/3 1923 Karl

Karen har altså fået børn i 1919, 1924, 1931 og 1932, så mon ikke det er blevet ved disse 4, da hun nu er blevet 44?

Datteren Ketty Ane Marie, som selv skrev sit navn som Ketti, blev gift med smeden i Kraneled, Svenn Hansen, der senere flyttede til Magleby. Svenn og Ketti var gift i mere end 50 år, og Ketti døde i marts 2013.

Ejerne af gården efter Karen og Hans

Hvad der herefter er sket ved vi kun fra mundtlige overleveringer fra Holger Pedersen, dvs. at Hans og Karen på et tidspunkt efter 1940 – formentlig i 1950’erne – har solgt gården til Elly og Edelhardt Thomsen, der i følge andre overleveringer forinden skulle have boet i “Amerika” på Gurkebakken 5. Som det fremgår af den senere tilføjelse ovenfor til historien er det blevet bekræftet af en af Elly og Ellenhard (sådan hed han) Thomsens efterkommere, at de mageskiftede i 1956. En datter til Hans og Karen har oplyst at de i forbindelse med salget byttede bolig og at hendes bryllupsfest i 1956 blev holdt på Villa ‘Amerika’ på Gurkebakken 5.

En barndomserindring fra perioden fra 1956 til 1972: I ‘Kongens Køkken’ oppe bag Høvblege lå der først i 50’erne en hytte, hvor en original levede. “Vandre Aage” levede af ren sprit, og så derfor ånder omkring sig som han talte med. Somme tider havde han besøg af en veninde fra Stege, som børnene kaldte “Karen Femøre”, for hun kunne på den mest ynkelige måde stikke en flad hånd frem og sige: “Giv mig lige en femøre!” “Vandre Aage” kom sommetider også tildem på gården med en hornfisk på bagagebæreren, som han sikkert havde fået om morgenen på havnen. Han fik så et måltid mad, ligesom alle de andre omvandrende vagabonder og ‘uldjyderne’ som kom med deres store stor bylt på nakken. De omvandrende fik lov at sove i loen, når de havde afleveret deres tændstikker. Dem fik de så igen næste morgen når de efter et morgenfoder vandrede videre.

Thomsens solgte i 1972 gården til ejeren af ”Båndhøjgård”, som nedlagde ejendommen som selvstændig landbrugsejendom ved at overføre jorden til sig. Herefter videresolgte han i 1973 den nu nedlagte landbrugsejendom med tilhørende grund på næsten 4.000 m2.

Siden da har gården været brugt som fritidsbolig for Holger Pedersen og hans familie. I 2016 er ejendommen overdraget af deres 2 døtre Charlotte og Mette Lærke, så videreførelsen er sikret.

Opsummering af historien.

Hvem har været brugere/ejere af Rakkerbanken 1, ”Højbo Gaard”?

  • Rasmus Hansen (1758-1828) var ved folketællingerne i 1887 og 1801 – altså inden udskiftningen af Mandemarke – gårdfæster på en gård et sted i landsbyen. Ved folketællingen i 1787 havde han i øvrigt sin 68-årige far Hans Rasmussen (f. 1719) boende, som var enkemand i sit andet ægteskab, som måske har han været den tidligere været fæster af gården.
  • Ifølge en gammel hartkornsprotokol fra 1830’erne hed den første bruger af matr. 6 Rasmus Hansen, så det må være ham der ved udskiftningen flyttede sin hidtidige gård ud på Rakkerbanken 1.
  • Rasmus Hansen fik i 1796 sønnen Hans Rasmussen (1796-1833), som var opkaldt efter sin bedstefar.
  • Han blev i 1825 gift med Anne Kirstine Pedersdatter (1797-1860).
  • I 1833 dør Hans Rasmussen som 36-årig og efterlader sig kone og 3 små børn under 5.
  • Anne Kirstine giftede sig 10 måneder senere med Hans Jørgensen i 1834, men han døde i 1835 efter 14 måneders ægteskab.
  • Herefter giftede Anne Kirstine sig i 1835 med Jakob Jensen (1806-1890). Han havde i 1834 stadig boet hjemme hos sine forældre på en gård et sted i Magleby Sogn men ikke i Mandemarke.
  • Jacob Jensen fik fæstebrev på gården på Rakkerbanken 1 i 1836.
  • Anne Kirstine og Jacob fik datteren Kirsten Jakobsdatter (1842-1893), som i 1868 blev gift med Hans Larsen (1841-1919).
  • Gården har været ejet af Klintholm gods indtil 1874, hvor C.S.Scavenius giver Hans Larsen skøde på ejendommen, som hans svigerfar Jacob Jensen havde været fæstebonde på siden 1836. Og Jacob Jensen blev formentlig boende på gården lige til sin død i 1890.
  • Hans Larsen opførte den nuværende gård i 1875, i alt fald hovedbygningen.
  • Hans kone Kirsten Jakobsdatter dør i 1893.
  • I 1895 gifter Hans Larsen sig med deres tidligere tjenestepige Ane Marie (1860-1925), og får blandt andet den 1/11 1895 datteren Karen Marie Larsen (1895-1957).
  • I 1918 gifter Karen sig med Hans Jørgen Jensen (1894-1958), og de får samtidigt skøde på gården fra Hans Larsen.
  • Karen og Hans får også børn, men sælger på et tidspunkt efter 1940 gården, ifølge de overleverede oplysninger til Elly og Edelhardt Thomsen. Den nye ejer hed i virkeligheden var Ellenhard Holst Thomsen og han overtog sammen med sin kone Elly gården i 1956 ved en form for magelæg, hvor hans hidtidige ejendom på Kraneledvej 5 kaldet “Amerika” indgik i byttet.
  • I 1972 sælger Elly og Ellenhard Thomsen gården til ejeren af Båndhøjgaard, der efter sammenlængning af jordene videresælger ejendommen som nedlagt landbrug med små 4.000 m2 have.
  • I 1973 køber Vibeke og Holger Pedersen ejendommen og bruger den som fritidsejendom.
  • Fra 2016 er gården generationsskiftet til deres døtre Charlotte og Mette Lærke Pedersen.

Spørgsmål til Holger Petersen og hans svar

  • Hans Larsens datter Karen, som også giftede sig med en Hans, nemlig Hans Larsen med mellemnavnet Jørgen, havde ved folketællingerne i 1925 og 1930 to døtre boende hjemme, nemlig Elly Hedvig Margit (f. 1919) og Mona Louise (f. 1924), hvor Mona stadig boede hjemme i 1940. Hvem af de to er det, som var gift med nu afdøde smed Svenn Hansen ifølge Holger Pedersens oplysninger?
  • Ifølge Holger Pedersen blev Elly og Edelhardt Thomsen de tredje ejere. Kan det være Karen og Hans’ datter Elly, som var gift med Edelhardt Thomsen, som på et tidspunkt efter 1940 har overtaget gården efter Hans og Karen? For i så fald har gården været drevet af samme familie i alt fald fra Jakob Jensen i 1840 (og måske et par år før, da hans første barn er fra 1837), og helt frem til 1972, hvor gården blev solgt til ejeren af den nærliggende Baandhøjgaard med henblik på at sammenlægge jorderne.

Ovenstående har givet Holger Pedersen anledning til følgende oplysninger og ekstra spørgsmål:

Elly Thomsen var ikke datter fra gården. Jeg har spurgt hendes søn Vagn Ove (Klintholm Havn), som oplyste at hun stammede fra Karensby.

Det er interessant for os at få at vide, at der lå en gård på stedet før Hans LarSen! (HLS) byggede den nuværende. Kan det tænkes, at det var en møllegård, og det var den, der var brændt?

Richard Larsen fra Rakkerbanken nr. 2, som er vores hovedkilde til oplysninger, drog til Argentina, mens datteren til nr. 2 Elisabeth overtog gården. Richard havde ikke succes i Sydamerika, men vendte hjem efter første verdenskrig, hvor han for øvrigt traf Hans Larsen. Der blev her udmatrikuleret jord fra ejendommen i nr. 3, og Richard byggede og drev landbrug fra dette sted.

Hans og Magda Jacobsens gård, Kraneledvej 12, var Magdas fødegård. Den blev overdraget en af hendes forfædre fra Klintholm gods, fordi han var kommet til skade ved arbejde på godset (red. tlf.: som man kan læse nærmere om under historien om Kraneledvej 12). Magda kunne tale et uforfalsket østmønsk og der blev optaget fortællinger vistnok af DR. De havde 3 sønner, Ole, Strange (begge ansat i større københavnsk forsikringsselskab, Strange som kontorchef) og Tom som vistnok kører hyrevogn på Bogø. (Red. tilf.: Tom Jacobsen, som i mange år havde en gård på Bogø, kørte i 2017 hestevogn på tirsdagsmarkederne i Stege).

Hvad er baggrunden for vejnavnet Rakkerbanken (‘Rakkerbakken’ stod der en gang på det ene vejskilt)? Iflg. Richard har der stået en galge på toppen, men han havde nu et veludviklet fortællertalent.

Med dette afsluttende spørgsmål og – måske rigtige – svar har Holger Pedersen hermed fået det afsluttende ord.

Bortset fra at der fra amerikanske efterkommere er dukket en gammel mappe op med postkort, bl.a. dette som viser at gården har været en rigtig møllegård, idet der – udover en mindre vandmølle til at trække vand op af den meget dybe brønd – også har været en rigtig mølle.

Efter at denne historie har ligget på hjemmesiden et par år, er den blevet ‘opdaget’ af en datter af Elly og Edelhard Thomsen, som har kontaktet administrator af hjemmesiden, som har skrevet historien. Hun har sammen med sine forældre boet på gården fra 1956 til 1972 og fortæller at gården ALDRIG har heddet ‘Højbo Gaard’ – det var gården på Rakkerbanken 2 der hed ‘Højbo’! Hun har en fjern erindring om at gården kan være blevet kaldt ‘Møllegaarden’, hvilket passer med det gamle foto der er dukket op.

Det har givet anledning til overvejelser om, hvad gården har været kaldt blandt de lokale. Selv om det utvivlsomt har været praktisk i det daglige at kalde gårdene ved navne, er det ikke alle gårdene som i dag har nogen anerkendte navne.

For eksempel blev gården i Mandemarkes sydøstlige hjørne, Busenevej 19, i mange år kaldt “Hans Larsens gård”, selv om han døde tidligt og hans enke videreførte gården i en meget lang årrække. Selv om denne histories Hans Larsen byggede det nuværende stuehus på Rakkerbanken 1, har gården her i alt fald ikke været kaldt “Hans Larsens gård”, da det navn jo var taget af hans næsten jævnaldrende navnebror. (Læs om de to drenge der var født i Mandemarke i 1841 med to måneders mellemrum og begge endte som gårdmænd i Mandemarke i historien ‘Hans Larsen – et dobbeltportræt‘).

Det viser sig at Richard Larsen, som efter at have været i Amerika kom tilbage efter 1. verdenskrig og i 1929 opførte gården på Rakkerbanken 2 (som var blevet udskilt fra hans mors gård på Rakkerbanken 1) kaldte denne lidt – højere beliggende – gård ‘Højbo’, hvilket navn også optræder på nutidige kort. Som Svend Ove Hansen fra Baandhøjgaard skulle have sagt det, så ‘huggede’ Richard Larsen navnet fra ‘Højbo Gaard’! Selv om gården ligger i en mindre lavning, har den dog været så højt beliggende, at der lidt oppe på bakken mod vest med udsigt til Hjelm Bugt har ligget en stor mølle.

Så måske har gården været kaldt ‘Møllegaard’ og senere ‘Højbo Gaard’, for i en periode ikke rigtigt at have haft noget navn efter at nabogården havde taget navnet ‘Højbo’, for så igen at have fået genoplivet det gamle ‘Højbo Gaard’? Vi har svaret til gode på dette spørgsmål.

Hans Larsens slægt og stamtræ – en senere genealogisk tilføjelse

Den store stamtræsside Geni.com rummer også oplysninger om mange beboere i Mandemarke, herunder Hans Larsen (åbnes med tidslinie i ny fane). Her kan man bl.a. se at han som 19-årig i 1860 havde været tjenestekarl hos gårdmand Hemming Hemmingsen og hustru Maren Kirstine Larsdatter, som vi her fra hjemmesiden ved var gården på Kraneledvej 35, “Kraneledgård”.

Hele Hans Larsens stamtræ kan åbnes her, så man kan prøve at kravle rundt i det efter behov (og tålmodighed).

Det viser sig her at Hans Larsen var søn af Lars Nielsen og Karen Jensdatter, hvor Lars Nielsen var søn af Niels Larsen og Kirstine Hansdatter, der begge var født i Mandemarke og som ved folketællingen i 1834 ifølge hartkornsprotokollerne var fæstebønder på “Båndhøjgård” (matr. 11) på Båndhøjvej 1.

Niels Larsen var født i 1784 i Mandemarke som søn af Lars Pedersen og Kirsten Christensdatter, der blev de første gårdfæstere af “Båndhøjgård”. De var også begge født i Mandemarke i henholdsvis 1750 og 1757. Kirstine Hansdatter var født i Mandemarke 15/12 1795 som datter af Hans Rasmussen og Maren Kirstine Pedersdatter, hvor i alt fald sidstnævnte også selv var født i Mandemarke i 1774 som datter af Peder Hansen og Maren Hemmingsdatter.

Også begge Lars Pedersens forældre var født i Magleby Sogn – måske i Mandemarke? Kirsten Christensdatter var datter af Christen Christensen og Maren Davidsdatter som i alt fald begge var født i Mandemarke og som var de første fæstere af gården på Kraneledvej 12 efter udskiftningen i 1802-04 – dvs. det var jo egentlig kun Christen Christensen som var fæster.

Det har givet anledning til en selvstændig historie her på hjemmesiden: “Christen Christensen“, som levede i Mandemarke fra 1737-1806 og blev den første gårdmand på Kraneledvej 12.

Hans Larsen, der selv endte på “Højbo Gaard” på Rakkerbanken 1, stammede altså adskillige generationer tilbage fra Mandemarke-beboere, så han slægtsmæssigt var meget dybt forankret i Mandemarkes muld.

Hans Larsen var far til Karen Marie Jensen (f. 1/2 1895, d. 20/4 1957) og Laurits Jakob Larsen, idet et tredje barn døde som spæd.

Laurits blev gift med Laura i 1926 og de boede til leje på Kraneledvej 24 indtil de på grunden skråt overfor i 1935 selv byggede hus, som man kan læse i historien om “Kraneledvej 29“.

Karen Marie Jensen omgivet af sin familie

Karen Marie blev i 1918 gift med Hans Jørgen Jensen og de fik fire børn.

På fotoet til venstre ses Karen omgivet af sin familie (fra venstre): Ketti Hansen, Mona Louise Houmann Jensen, Elly Hedvig Margit Olsen, hendes mand Hans Jørgen Jensen samt Lissi Solveig Strøm. Måske er fotoet er taget i forbindelse med deres sølvbryllup den 15/12 1943?

Familien findes også på folketællingen i 1940 på nær den ældste datter fra 1919, som må være flyttet hjemmefra (link til originalt skema).

Hans Jørgen Jensen med sin første traktor

Det er Lissi og hendes datter Lene Magner som i efteråret 2019, efter at have opdaget historien om gården her på hjemmesiden, har bidraget med yderligere oplysninger og fotos. (Og meget mere skulle være på vej idet de har fået kontakt med de amerikanske efterkommere af Ane Maries ældste søn Marius!)

Ligesom man kan få vist Marius stamtræ med forfædre (vælg evt. version med stamtræ fra venstre mod højre), kan man også se Marius stamtræ med efterkommere (vælg evt. version med oppefra og ned). Her kan man se at han i 1912 giftede sig i Iowa med en dansk kvinde Else Marie Larsen (født 2/11 1878, der døde som 80-årig i 1959) og at de fik 5 børn sammen, hvor bl.a. den ældste Hans David Petersen der døde som 100-årig i 1913 og efterlod sig 6 børnebørn til Marius.

Tænk hvad slægtsforskning kan føre til, når det kombineres med historierne om Mandemarke! Vi glæder os til fortsættelsen af historien her om beboerne på Rakkerbanken 1 og deres efterkommere.

OBS: Takket være genealogien er det også muligt at holde Hans Larsen fra Rakkerbanken 1 adskilt fra Hans Larsen på Busenevej 19. Det er nemlig ikke er muligt ud fra folketællingerne, da de begge var født i Mandemarke med godt 2 måneders mellemrum – den førstnævnte den 23. december 1841, den sidstnævnte den 16. oktober 1841! På folketællingerne optræder de derfor med samme fødeår fra 1845 og frem.

Da de begge optrådte som 19-årige ved folketællingen i 1860, og den ene her var plejebarn på gården på Busenevej 19, som han senere blev fæstebonde på, har han været den Hans Larsen der var født 16. oktober. Den anden Hans Larsen fra 23. december må derfor være ham der i 1860 arbejdede som tjenestekarl på ‘Kraneledgaard’ på Kraneledvej 35. (Læs også den senere historie med en grundig gennemgang af begges liv: Hans Larsen – et dobbeltportræt).

Så det vil altså sige, at Hans Larsen, der senere overtog ‘Højbogaard’ på Rakkerbanken 1, altså er blevet oplært  på ‘Kraneledgaard‘ som ligger kun 1,3 km. fra Rakkerbanken 1!

Og så en lille tilføjelse om initialerne HLS på gavlen: Den 16. oktober 1841 blev der i Mandemarke 2 som blev døbt Hans Larsen, ham som senere overtog gården på Busenevej 19, og så var der Hans Larsen som endte med at bygge gården her på Rakkerbanken 1, som var født den 23. december 1841. Man kunne tro at Hans Larsen har brugt et tilnavn som begynder med S for ikke at blive forvekslet med den anden. Forklaringen er nok meget mere enkel, for tilbage i 1800-tallet var det meget almindeligt at man brugte initialier til at underskrive som f.eks. Christen Nielsen gjorde med CNS (som man kan se i en skifteprotokol fra 1830). Så når der på gavlen af Hans Larsens gård står HLS , så skal det altså læses som Hans Lars Søn!


Hans Jørgen Jensens familie kan spores langt tilbage via Geni

Hans Jørgen Jensen har naturligvis en bred vifte af forfædre, men det er interessant at starte med følgende som er kommet til Møn omkring 1630, hvor man på navnene på de steder efterkommerne er født og døde, kan se hvor det har levet. Ikke overraskende er der mange selv i Mandemarkes historie som er efterkommere af ham:

Hans Andersen Schytte

Køn: Mand
Fødsel: 05. december 1605
Stege iflg Wiberg, Vester Tostrup S., Rinds H., Viborg A.
Dødsfald: 02. marts 1681 (75)
Fanefjord S., Mønbro H., Præstø A
Begravet i: Fanefjord, Møn

Hans Andersøn Stæge som han også kaldes på Geni.com, idet han på altertavlen i Stege Kirke fra 1634 skulle være anført som »Hans Andersøn Stæge«. Om han var præst eller degn er ikke helt klart.

Han fik over mange år i to ægteskaber 8 børn, hvoraf det første mange børn, bl.a. Hans Hansen Schytte, som bliver født i Fanefjord præstegård og dør i Maglebys degnebolig:

Hans Hansen Schytte 

Køn: Mand
Fødsel: 15. december 1629
Præstegård, Fanefjord, Mønbo, Præstø, Denmark
Dødsfald: 09. september 1694 (64)
Degnebolig, Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Begravet i: Begravet ved koret, lige ud for øverste kirkedør

Han fik 6 børn, herunder datteren Gyde Levine Hansdatter Schytte

Gyde Levine Hansdatter Schytte 

Køn: Kvinde
Fødsel: 22. januar 1689
Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Dødsfald: 28. november 1749 (60)
Magleby,Præstø,Denmark
Begravet i: Magleby, Magleby, Præstø, Denmark

Et af hendes 10 børn var Anna Sophie Hansdatter:

Anna Sophie Hansdatter 

Køn: Kvinde
Fødsel: 1722
Budsemarke, Magleby sogn, Mønbo
Dødsfald: januar 1781 (58-59)
Budsemarke, Magleby sogn, Mønbo (Sygdom)
Immediate Family: Datter af Hans Nielsen Smed og Gyde Levine Hansdatter Schytte
Gift med Peder Johannesen og Jacob Pedersen Frimand

Hun fik 5 børn herunder Johannes Pedersen:

Johannes Pedersen 

Køn: Mand
Fødsel: 1762
Busemarke, Magleby S., Mønbo H., Præstø A., Danmark
Dødsfald: 17. september 1837 (74-75)
Busemarke, Magleby S., Mønbo H., Præstø A., Danmark
Begravet i: Magleby Kirkegaard
Immediate Family: Søn af Peder Johannesen og Anna Sophie Hansdatter
Gift med Kirstine Pedersdatter og Maren Larsdatter

Han fik kun 2 børn, herunder datteren Ellen Jensen:

Ellen Jensen (Johannesdatter) 

Køn: Kvinde
Fødsel: 1799
Budsemark, Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Dødsfald: 05. maj 1872 (72-73)
Magleby Sogn, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark, Præstøe
Begravet i: Magleby, Magleby, Præstø, Denmark
Immediate Family: Datter af Johannes Pedersen og Maren Larsdatter
Gift med Jens Jensen

Af hendes 7 børn var der sønnen Jens Jensen:

Jens Jensen 

Køn: Mand
Fødsel: 22. august 1822
Magleby, Mønbo, Præstø, Denmark
Dødsfald: 15. juni 1873 (50)
Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark
Begravet i: Magleby Kirkegård Møn Præstø Amt
Immediate Family: Søn af Jens Jensen og Ellen Jensen
Gift med Kirsten Jensdatter

 

Han fik 6 børn, herunder Lars Peter Jensen:

 

Lars Peter Jensen 

Køn: Mand
Fødsel: 15. oktober 1865
Magleby, Magleby sogn, Mønbo, Præstø, Denmark
Immediate Family: Søn af Jens Jensen og Kirsten Jensdatter
Gift med Johanne Marie Jensen

Et af hans 8 børn var Hans Jørgen Jensen:

Hans Jørgen Jensen 

Køn: Mand
Fødsel: 22. juli 1894
Magleby, Mønbo, Præstø, Danmark
Dødsfald: 1958 (63-64)
Immediate Family: Søn af Lars Peter Jensen og Johanne Marie Jensen
Gift med Karen Marie Jensen