Hans Larsen – et dobbeltportræt (NY 4/2020)

Indledning

Hans og Lars var almindelige navne, så da drenge fik efternavn efter deres fars fornavn med tilføjelse af ‘sen’, er det ikke overraskende at der findes mange med navnet ‘Hans Larsen’ i Mandemarkes folketællinger.

Alligevel er det dog lidt overraskende, at der var to som hed Hans Larsen der begge var født i Mandemarke i 1841 – den ene den 16. oktober og den anden den 23. december! Det kan man se af kirkebogen her, hvor de står som nr. 13 og 18 under ‘Fødte Mandkjøn’:

De blev begge senere bønder i Mandemarke, den ene på gården på Busenevej 19, den anden på gården på Rakkerbanken 1.

Om grundlaget for historierne

Ved folketællingerne begyndte man først fra 1901 at angive fødselsdatoen. Før da blev blot deres alder ved folketællingen anført, således at man måtte trække alderen fra folketællingsåret for at kunne anføre et fødeår.

Ved alle folketællingerne fra 1845 og frem, står der derfor kun ‘1841’ som fødeår for Hans Larsen, og det er derfor ikke umiddelbart til at vide, hvem der var hvem. 

I mange hundrede år er der blevet ført kirkebøger over fødsler, ægteskaber og død med datoangivelser, men da det var før personnummerets indførelse og før computere, kræver det en møjsommelig indsats at udtrække oplysninger af kirkebøgerne, som heller ikke altid er lige lette at læse. Maglebys kirkebøger indeholder oplysninger om sognets beboere, det vil sige at der kan være langt mellem optegnelser for Mandemarkes beboere. Derfor er det fantastisk, at frivillige slægtsforskere har gnavet sig igennem de tusinder af sider i kirkebøgerne – selv om Statens Arkiver har sørget for at affotografere dem og gøre dem tilgængelige via intenettet, så man ikke skal rejse til Rigsarkivets læsesale men kan klare det hjemmefra, hvad enten man bor på Møn eller i Californien. Det sidste er nemlig tilfældet for en efterkommer af gamle mønboere, som gennem mange år har arbejdet på at afdække især de østmønske familieforhold (og det har så med udvandringerne i sidste halvdel af 1800-tallet spredt sig over hele verden). Historien her og mange andre på hjemmesiden har kun kunnet skrives ved at trække på oplysninger fra den verdensomspændende slægtsforskningsside Geni.com. Der findes mange både private og mere kommercielle slægtsforskningssider på nettet, men Geni.com er gratis at benytte og meget anvendelig.

Ved at inddrage oplysningerne fra slægtsforskningen og ved at holde tungen lige i munden, når man følger Mandemarkes folketællinger siden 1787, som næsten alle sammen er afskrevet og lagt her på hjemmesiden (under fanebladet Studerekammer hvor de er lige til at søge i), er det dog muligt at følge de to drenge fra deres fødsel til deres død dem og fastslå væsentlige begivenheder i deres liv. Bemærk at der i det følgende er indsat links ved de personer der findes på den nævnte slægtsforskningsside (i alt fald første gang de nævnes).

Den ene Hans Larsen som endte som gårdejer på Rakkerbanken 1 er allerede tidligere omtalt udførligt under historien om denne gård.

Lad os derfor begynde med den anden Hans Larsen, der endte som gårdmand på Busenevej 19. Og kan du ikke vente, kan du springe direkte ned til afsnittet om Hans Larsen f. 23/12 1841 ved at følge dette link.

Gårdmand Hans Larsen f. 16/10 1841

Inden vi begynder at følge sporet efter ham i folketællinger m.v. skal vi lige kaste et blik tilbage på hans forfædre. Der er jo mange jo længere man går tilbage, men en enkelt er interessant at fremhæve, nemlig – alt ifølge Geni.com med de forbehold der må tages jo længere tilbage i tiden man går:

Niels Stigsen Galen var Biskop i Roskilde Domkirke og levede i 1200-tallet. Fra denne Biskop – den gang Roskildebispen rådede over store godsbesiddelser, herunder formentlig Mandemarke –  kan man ifølge Geni.com følge den lige linie til Hans Larsen:

Så her har vi Hans Larsen. Han har – i øvrigt som adskillige andre i Mandemarke – nr. 9 Hans Andersøn Stæge, som forfader. Han var den første i rækken ovenfor som levede på Møn, idet han var født i Stege. Da han blev ordineret som præst kaldtes han »Steege« og hans navn på altertavlen fra 1634 i Fanefjord kirke er angivet som »Hans Andersøn Stæge«. Men han var altså også 4*tipoldefar til Hans Larsen, som blev født i Mandemarke den 16/10 1841. Det skal dog nævnes at Hans også har haft 63 andre 4*tipoldefædre. (Og det er nok mere sikkert end forbindelsen tilbage til Roskildebispen, for på Geni har nogen anført at der kan være usikkerhed om forældrene til Hans Andersøn Stæge).

Ved folketællingen i 1845 bor følgende familie i ‘et Huus’, som det indtil nu ikke har været muligt at identificere nærmere, men det har muligvis ligget på Skovstrædet (originalt skema):

Lars Pedersen 39 1806 Huusmand og Dagleier
Kirstine Hemmingsdatter 34 1811 hans Kone
Sidse Kirstine Larsdatter 10 1835 barn
Peder Larsen 8 1837 barn
Hemming Larsen 6 1839 barn
Hans Larsen 4 16/10 1841 barn
Lars Larsen 2 1843 barn

Når der på Hans Larsen som den næstsidste er indsat fødselsdato, stammer oplysningen ikke fra folketællingsskemaet men fra slægtsforskningssiden Geni.com som alle de indsatte links henviser til.

Når man ser på navnet på hans storesøster, er det lidt pudsigt at han mange år senere i 1866 bliver gift med en med samme som hans storesøster nemlig Sidse Kirstine (Jensdatter=Sidse Kirstine Larsen).

Ved næste folketælling i 1850 finder vi følgende om familien:

Lars Pedersen 43 1807 Husmand og Dagleier, Huusfader
Kirsten Hemmingsdatter 45 1805 Hans kone
Sidse Kirstine Larsdatter 15 1835 deres Børn
Peder Larsen 13 1837 deres Børn
Hemming Larsen 11 1839 deres Børn
Lars Larsen 7 1843 deres Børn
Kirsten Larsdatter 5 1845 deres Børn
Jørgen Larsen 2 1848 deres Børn

Men her mangler Hans Larsen! Da børnedødeligheden dengang var høj, er det nærliggende at tænke sig at han er død. Men så blev historien jo ikke længere.

Heldigvis finder vi Hans i 1850 som plejebarn hos Gaardmand Jørgen Pedersen på gården der viser sig at være Busenevej 19 (originalt skema):

Jørgen Pedersen 49 1801 Husfader Gaardmand
Kirsten Hendriksdatter 52 1798 Hans kone
Hans Larsen 9 1841 Plejesøn
Hemming Jensen 30 1820 Tjenestefolk, indkaldt til Krigstjeneste
Hemming Pedersen 17 1833 Tjenestefolk
Ane Marie Kirstine Pedersdatter 19 1831 Tjenestefolk

Når også den anden Hans Larsen i 1850 er plejebarn på en gård er man lidt på herrens mark. Den anden viser sig dog at være plejebarn hos sine bedsteforældre på den gård hvor han er født, mens gården på Busenevej 19 senere bliver fæstet af … en Hans Larsen født i 1841!

Så der kan ikke være nogen tvivl om at Hans mellem han var 4 og 9 er flyttet fra det hus hans familie stadig bebor til Busenevej 19 som er den ene af de to gårde som ikke ved udskiftningen i starten af 1800-tallet blev flyttet ud af landsbyen. Han bor altså ikke mange skridt fra sin familie.

Hvad årsagen har været til dette er ikke til at vide, men da hans forældre i 1850 har 6 børn i huset på 15, 13, 11, 7, 5 og 2 (bemærk at 9 mangler i denne smukke rækkefølge!) har det nok været en stor forbedring for Hans på 9 at komme hen og bo på den nærliggende gård.

Det ældre ægtepar havde i øvrigt allerede i 1834 haft et andet plejebarn boende, så det er noget de har været vant til. Hvis de selv har haft børn, når de selv var født omkring 1800, har de i alt fald været hurtige til at flytte hjemmefra, når der ingen børn var på gården i 1834.

Det har nok været kærkomment for dem at få Hans i huset, og at det har passet alle godt bekræftes også at den senere historie, hvorefter Hans overtager fæstemålet af gården efter Jørgen Pedersen.

Ved folketællingen i 1860 var der følgende beboere på gården (link til originalt skema, hvor det er første familie på højre side):

Jørgen Pedersen 59 1801 Gaardmand, Enkemand
Kirstine Margrethe Nielsdatter 26 1834 Plejebarn
Hans Larsen 19 1841 Plejebarn
Ane Kirstine Frederiksdatter 13 1847 Plejebarn
Ane Cathrine Jørgensdatter 17 1843 Tjenestepige

Her er der ikke mindre end tre plejebørn til at passe arbejdet på gården.

Så tager vi et langt spring frem til den næste folketælling i 1880 (idet folketællingen i 1870 ikke er skrevet af her på hjemmesiden), så derfor er der sket store forandringer på gården på Busenevej 19:

Hans Larsen 38 1841 Gaardfæster
Sise Kierstine Jensdatter (sådan står der på skemaet) 33 1847 hans Hustru
Vilhelmine Kierstine Larsen 12 1868 deres Barn
Lars Peter Larsen 10 1869 deres Barn
Christian Valtemar Larsen 8 1872 deres Barn
Jens Jørgen Larsen 5 1875 deres Barn
Frederik Andersen 32 1848 Tjenestekarl

Hans Larsen er nu blevet gårdfæster efter den gamle Jørgen Pedersen som utvivlsomt er død. Selv om Hans Larsen kun var et plejebarn, har Klintholm Gods altså ikke haft nogen indvendinger imod hans overtagelse af fæstemålet. På mange andre gårde blev fæstemålene også videreført af børn eller svigerbørn.

Hans Larsen var også blevet gift den 27. juli 1866 i Magleby kirke med Sidse Kirstine Jensdatter. Hun var da 20 og stammede fra ‘Kongsbjerggaard’ på Busenevej 36, som man kan se af folketællingen her fra 1850 (med indsatte links til Geni.com i det følgende):

Jens Christensen  37 1813 Husfader, Gaardmand
Maren Pedersdatter (Maren Christensen) 33 1817 hans Kone
Bodil Kirstine Jensdatter (Bodil Kirstine Hagedorn) 9 1841 deres Børn
Sidse Kirstine Jensdatter (Sidse Kirstine Larsen 4 1846 deres Børn
Hans Frederiksen 18 1832 Tjenestefolk
Sophie Kirstine Hansdatter 17 1833 Tjenestefolk

Sidse Kirstine er altså flyttet fra den ene gård til den anden (fra nuværende Busenevej 36 til Busenevej 19) i forbindelse med ægteskabet med Hans Larsen.

På folketællingsskemaet i 1880, hvor Sidse Kirstines navn sikkert er stavet ligesom det udtaltes på østmønsk (‘Sise Kierstine’), kan man også se deres 4 børn – de får dog yderligere en datter i 1882. 

Hans Larsen dør imidlertid allerede som 45-årig den 7/10 1887 (jfr. kirkebog). Herefter viderefører Sidse Kirstine fæstemålet i mange år. Der findes et foto af hende, hvor hun ser meget sammenbidt ud. Typisk for den tids forhold bliver hun herefter som regel omtalt som ‘Hans Larsens Enke’, indtil hun som 74-årig dør i Mandemarke den 9/5 1921. Hun nåede altså at være gift i 20 år og være enke i 34.

Egentlig skulle historien om Hans Larsen slutte her, men lad os alligevel følge familien på gården.

Sønnen Christian Valdemar fra 29/1 1872 findes på udvandrerbasen  her på hjemmesiden som Nr. 38, hvorefter Gårdmandssøn Chr. Larsen udvandrer fra Mandemarke til Iowa i 1890 som 18-årig.

Sønnen Lars Peter bliver gift 7/10 1893 med Karen Petra Johanne Christensen, hvor han er blevet gårdbestyrer for sin mor, jfr. Magleby kirkebog.

Hans storesøster Vilhelmine Kierstine bliver gift den 7/9 1894, jfr. kirkebog med Niels Peter Johansen, som også er vokset op i Mandemarke (han var som 9-årig plejebarn hos en fattig familie i et hus, jfr. FT1880:180). Hun får barn i 1895 og dør som 28-årig i 1896!

Ved næste folketælling her på hjemmesiden i 1901 (idet 1890 ikke er indtastet) finder man følgende på gården (link til originalt skema, hvor der på forsiden står “Ejer: Gmd Hans Larsens Enke”, selv om hun jo kun var gårdfæster):

Sidse Kirstine Larsen 14/6 1846 Husmoder Gårdfæster
Jens Jørgen Larsen 23/9 1874 Barn Murer
Marie Larsen (Maren Christine Marie Nielsen) 26/5 1882 Barn  
Johanne Margrete Johansen (Johanne Margrethe Jensen) 3/1 1895 Barn (hun var barnebarn)
Johannes Hansen 14/3 1868 Tjenestetyende Gårdbestyrer
Kirsten Jensen 29/4 1849 Tjenestetyende  
Kristian Petersen 24/1 1883 Tjenestetyende  
Hansigne Frederiksen 18/4 1872 Logerende Syerske

Nu har hun altså måttet ansætte en gårdbestyrer, så sønnen Lars Peter, der ved sit bryllup i 1893 var anført som gårdbestyrer, har altså ønsket at bo for sig selv.

To af hendes fire børn bor stadig hjemme. Og så har hun måttet tage datteren  Vilhelmine Kierstines datter til sig efter hendes død.

Fem år senere ved folketællingen i 1906:

Sidse Kirstine Larsen 14/6 1846 Husmoder, Enke
Johanne Margrete Johansen 3/1 1895 Datterdatter
Karl Kristian Hansen 29/10 1878 Tjenestetyende, Gaardbestyrer
Johannes Nielsen 14/5 1887 Tjenestetyende
Rasmine Nielsen 20/6 1884 Tjenestetyende

Nu har Sidse Kirstine igen fået en ny gårdbestyrer! Og det er også tilfældet ved den næste folketælling i 1916:

Sidse Kirstine Jensen 14/6 1846 Husmoder Enke Gaardfæster
Johanne Margrethe Johansen 3/1 1895 Ugift Slægtning Husgerning
Georg Nielsen Skov 23/4 1889 Gaardfæstetyende Ugift Landbrug
Hans Christian Carlsen 11/9 1896 Tjenestetyende Ugift Landbrug
Astrid Alice Nielsen 9/2 1908 Slægtning  

Den sidstnævnte Astrid Alice Nielsen er en datter af Sidse Kirstines datter Maren Christine Marie Nielsen. Astrid må også være udvandret på et tidspunkt, idet hun dør i Columbia, USA som 95-årig den 11/3 2003.

Og som afslutning på denne historie om Hans Larsen og gården på Busenevej 19 skal det lige nævnes at den godt 20-årige Hans Christian Carlsen, der er såkaldt tjenestetyende, dukker op igen på gården ved folketællingen i 1940 (originalt skema), hvor de kursiverede fornavne var dem de brugte i det daglige:

Hans Christian Carlsen 11/9 1896 Husfader Gaardejer
Kirsten Margrethe Carlsen 3/1 1907 Husmoder Markarbejde
Finn Graaberg Carlsen 1/1 1932 barn
Lise Graaberg Carlsen 5/11 1937 barn
Hans Ejnar Jensen 14/6 1921 Forkarl

Christian Carlsen er nu blevet gårdejer efter at være blevet gift den 15/3 1931. Men alt det kan man læse mere om under historien her på hjemmesiden om Emil Carlsson og familien Carlsen og om historien om gården på Busenevej 19.

Gårdmand Hans Larsen f. 23/12 1841

I Mandemarke var der både ved folketællingen i 1787 og ved den næste i 1801 – det var kort før udskiftningen, hvorefter gårdene blev flyttet ud af landsbyen til de nu tildelte jorder – en gårdmand ved navn Lars Pedersen, som var født i 1750. (Bemærk personlinks her og i det følgende er til Geni.com).

Hvor gården den gang lå i landsbyen vides ikke, men det var ham der – med hjælp fra de andre landsbybeboere og økonomisk hjælp fra godsejeren – var med til at flytte den ud på sted hvor ‘Baandhøjgaard’ siden har ligget, i dag på adressen Båndhøjvej 1.

Lars Pedersen fik mange børn, men sønnen Niels Larsen som var født i 1784 blev boende hos faren til dennes død i 1815 og havde sikkert allerede overtaget fæstemålet. Ham finder man på ‘Baandhøjgaard’ ved folketællingen i 1834 som gårdmand, og han døde først i 1851.

Hans ældste søn Lars Nielsen var nemlig som 31-årig blevet gift den 15/12 1815 i Magleby kirke med den 20-årige Kirstine Hansdatter, der også var fra Mandemarke. De fik først en datter og dernæst i 1820 sønnen Lars Nielsen. Da han var 21 blev han den 29. oktober 1841 gift i Magleby kirke med Karen Jensdatter, og de fik den 23. december samme år sønnen Hans Larsen

Og det er altså her historien rigtigt begynder, for det er den anden Hans Larsen fra 1841!

Lad os begynde med folketællingen i 1845, hvor den præcise fødselsdato for Hans er indsat:

Niels Larsen 61 1784 Gaardmand
Kirstine Hansdatter 50 1795 hans Kone
Peder Nielsen 19 1826 barn
Karen Kirstine Nielsdatter 15 1830 barn
Lars Nielsen 25 1820 barn, Insidder
Karen Jensdatter 25 1820 hans Kone
Hans Larsen 4 23/12  1841 deres Barn
Mette Kirstine Larsdatter 2 1843 deres Barn
Kirstine Sørensdatter 20 1825 Tjenestepige

Lars bor altså her på ‘Baandhøjgaard’ med sine forældre og flere søskende samt sin kone og deres første barn Hans.

Ved folketællingen 5 år senere i 1850 bor Hans stadig på gården men er nu anført som plejebarn, selv om der egentlig burde have stået barnebarn:

Niels Larsen 66 1784 Husfader, Gaardmand, Enkemand (efter Kirstine Hansdatter)  
Peder Nielsen 24 1826 hans Barn
Karen Kirstine Nielsdatter 20 1830 hans Barn
Hans Nielsen 27 1823 hans Barn, indkaldt til Krigstjeneste
Hans Larsen 9 23/12 1841 Plejesøn 
Hemming Larsen 17 1833 Tjenestefolk
Marie Hemmingsdatter 24 1826 Tjenestefolk

Begge forældrene til Hans, Lars Nielsen og Karen Jensdatter, må være flyttet et andet sted hen – måske til Nyborre hvor de begge bor ved deres død. Lars gifter sig endda igen som 53-årig i 1873 med Ane Kirstine Jensdatter efter sin kones død året forinden. Han har formentlig ikke kunnet klare sig uden en kone til at passe hus og hjem. Han dør som 74-årig i 1895 og bliver begravet i Borre. Hans anden kone Ane Kirstine dør som 80-årig i 1908 og bliver også begravet i Borre.

Det lader altså til at sønnen Hans Larsen er blevet ladt tilbage i Mandemarke hos sin farfar på Baandhøjgaard, men så enkelt er det ikke. 

Ved folketællingen i 1860 er Hans nemlig blevet tjenestekarl på ‘Kraneledgaard’Kraneledvej 35:

Hemming Hemmingsen 43 1817 Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 40 1820 Hans Kone
Sidse Kirstine Hemmingsdatter (Sidse Kirstine Nielsen) 14 1846 Deres Barn
Hans Peter Hemmingsen 9 1851 Deres Barn
Ane Cathrine Hemmingsdatter 3 1857 Deres Barn
Hans Larsen 19 1841 Tjenestekarl

Man kan ikke umiddelbart se hvilken Hans Larsen den sidstnævnte er, men da der ikke er tvivl om hvor den anden Hans Larsen er (jfr. historien om ham), er Hans Larsen altså flyttet et par hundrede meter mod nord fra ‘Baandhøjgaard’ til ‘Kraneledgaard’ – sikkert for at lære mere om landbrug.

Gårdmand  Hemming Hemmingsen som var født i Busene 2/4 1818, har været gårdmand på ‘Kraneledgaard’ siden før folketællingen i 1834. Han dør først 9/9 1887.

Den 18/9 1868 bliver Hans Larsen som 26-årig gift i Magleby kirke med den ligeledes 26-årige Kirsten Jacobsdatter, som var datter af gårdmand Jacob Jensen. Dem finder man 8 år tidligere ved folketællingen i 1860‘Højbogaard’Rakkerbanken 1 (med indsatte links til Geni.com):

Jacob Jensen 55 1805 Gaardmand
Ane Kirstine Pedersdatter 63 1797 Hans Kone
Marie Kirstine Jacobsdatter 21 1839 Deres Datter
Kirsten Jacobsdatter 18 1842 Deres Datter
Jørgen Hansen 8 1852 Plejesøn
Jens Hansen 25 1835 Tjenestekarl
Hans Christiansen 15 1845 Tjenestekarl

Kirstens mor dør i slutningen af 1860 og ved folketællingen i 1870, som ikke er lagt på hjemmesiden, er de kun 5 på gården (nr. 77-81 på det originale skema): Gaardmand Jacob Jensen (64), datteren Kiersten Jacobsen (27), svigersøn Hans Larsen (28) samt en pige og karl (på 19 og 17).

Af de gamle realregistre for tinglysninger (som er affotograferet af Statens Arkiver, men ikke lette at tyde – se selv HER) kan man se at godsejer C.S.Scavenius, Klintholm gods gav Hans Larsen skøde på ejendommen i 1874, således at han blev den første selvejer. Hvad man desværre ikke kan tyde, er hvilke byrder der indtil Hans Larsens overtagelse havde påhvilet hans svigerfar som fæstebonde, men det har drejet sig om forskellige afgrøder m.v. der skulle afleveres forskellige mængder af – rug, byg, hvede, havre …

Den originale ‘Kjøbe-Contract’ og det originale ‘Skjøde’ ligger i øvrigt her på hjemmesiden med kommentarer som under historien Kjøbe-Contract af 7de Mai 1874‘!  Her kan man bl.a. læse følgende:

Underskrevne Carl Sophus Scavenius, Eier af Klintholm Hovedgaard med Gods, sælger til Hans Larsen /: der er en Svigersøn af forrige Fæster Jacob Jensen :/ Hovedgaardsretten af Gaard No. 7 med Jordlod Matr. No 6a af Mandemark, som Jacob Jensen hidtil tilligemed Mere har havt i Livsfæste, men har frasagt sig. Bemeldte Hovedgaards Matr No 6a af Mandemark By med Hartkorn 4 Td 2 Skp 2 Fjdkr 3/4 Album …

I forbindelse med købet opfører Hans Larsen gårdens nuværende stuehus, som stadig bærer hans initialer på husgavlen HLS: Hans LarSen. Det hidtidige stuehus, som i forbindelse med udskiftningen var blevet flyttet ud fra Mandemarke 70 år tidligere, var sikkert udtjent og utidssvarende.

Ved folketællingen i 1880 finder man altså Hans Larsen som gårdejer:

Hans Larsen 38 1842 Husfader, Gaardejer
Kirsten Jakobsdatter 37 1843 hans Kone, Husmoder
Jakob Jensen 74 1806 Husmoderens Fader, Aftægtsmand
Ane Marie Petersen 19 1861 Tjenestepige
Hans Peter Hansen 14 1866 Tjenestedreng
Anna Kirstine Larsen 9 1871 Plejedatter

Jacob Jensen dør i 1890 som 84-årig og når lige at komme med på folketællingen i 1890 (som ikke er lagt på hjemmesiden – link til skema fra 1890).

Hans Larsen med sin første kone Kirsten Jacobsdatter

Og så dør Hans Larsens kone Kirsten Jacobsdatter allerede i 1893 som 50-årig, så fotoet til venstre er altså taget forinden.

Ifølge Magleby kirkebog fra 1895, var Kirsten Jakobsdatter død 12/6 1893, således at han som 53-årig enkemand den 17/5 1895 kunne gifte sig påny med den 35-årige Ane Marie Pedersen (f. 19/5 1860), som var datter af en gårdmand i Busemarke.

Hvis du har lyst til at se hvordan de gamle kirkebøger så ud, kan du følge dette link til kirkebogen ved hendes fødsel, hvor hun er nr. 16.

Ved den næste folketælling i 1901 ser husstanden således ud, idet man nu også har angivet fødselsdatoerne (link til det originale skema):

Hans Larsen 23/12 1841 Husfader Gårdejer
Ane Marie Larsen 19/5 1860 Husmoder  
Marius Petersen 14/5 1889 Barn  
Karen Larsen 1/11 1895 Barn  
Lavrits Larsen 22/9 1896 Barn  
Peter Hansen 18/12 1844 Tjenestekarl  
Anna Charstensen 28/9 1883 Tjenestepige

Hans og Ane Marie Larsen med børn

Der står også på det originale skema, at Hans Larsen var blevet gift med Ane Marie i 1895, og at de havde fået 2 børn i ægteskabet som levede og mistet 1 (idet deres sidste barn Niels David fra 1897 kun blev 2½ måned).

Når der alligevel er 3 børn i husstanden, er forklaringen at det ældste af dem, Marius Petersen fra 1889, var indbragt i ægteskabet af Ane Marie som man også kan se af efternavnet. Han har været 6 år da hun giftede sig med Hans Larsen, og bærer hendes pigenavn Petersen, da faren vist er ukendt.

Det gamle foto af familien til venstre er formentlig fra 1897, da barnet på Ane Maries skød må være Laurits som var født 22/9 1896.

Familien på ‘Højbo Gaard’ omkring 1910

På fotoet til højre skulle personerne fra venstre være: Laurits Larsen, Ane Marie Larsen (født Petersen), Ane Marie Pedersdatter på aftægt (hun er Ane Maries mor), Hans Larsen og Karen Marie Larsen.

Ved folketællingen i 1906 var der ikke sket de store ændringer i husstanden (originalt skema):

Hans Larsen 23/12 1841 Gift Husfader Gaardejer
Ane Marie Larsen 19/5 1860 Gift Husmoder  
Karen Larsen 1/11 1895 Ugift Barn  
Lavrits Jakob Larsen 22/9 1896 Ugift Barn  
Hans Peter Pedersen 28/1 1888 Ugift Tjenestetyende  
Johanne Pedersen 22/6 1890 Ugift Tjenestetyende  
Ane Kirstine Pedersen 6/2 1866 Ugift Tjenestetyende

Ved folketællingen i 1916 var matr. 6a beboet af følgende (link til originalt skema):

Hans Larsen 23/12 1841 Husfader Gaardejer
Ane Marie Pedersen 19/5 1860 Husmoder  
Laurits Jakob Larsen 22/9 1896 Søn  
Ane Kristine Pedersen 6/2 1865 Tjenestetyende  
Lovise Nielsen 22/1 1901 Tjenestetyende  
Aage Villiam Christensen 28/4 1901 Tjenestetyende  

Folketællingen i 1916 adskiller sig i øvrigt fra de øvrige, idet skattevæsenet her efterfølgende har tilføjet oplysning om personernes eventuelle skattepligtige indtægt og formue. Det sidste var meget overkommeligt for kun 28 personer ud af Mandemarkes 250 havde overhovedet nogen formue. (Læs mere i historien Indkomst- og formueforhold i 1916).

Hans Larsen var sat i indkomst til 2.800 og formuen var opgjort til 20.100 kr. – hvilket med alle mulige forbehold kan omregnes til en formue på 850.000 i nutidskroner (jfr.  historien om Omregning til nutidskroner).

I 1916 var Hans Larsen blevet 75, så det er ikke overraskende at han bliver nødt til at gøre noget for at sikre gårdens videre drift – og det gør han i 1918. 

I de gamle realregistre for tinglysninger (som er affotograferet af Statens Arkiver, men ikke lette at tyde – se selv HER) kan man se at gården, som indtil 1874 har været ejet af Klintholm gods hvor C.S.Scavenius gav Hans Larsen skøde på ejendommen, skiftede ejer ved tinglysning af skøde den 12/10 1918, hvor Hans Larsen overdrager ejendommen til ‘Gaardejer Hans Jørgen Jensen’. 

Men hvem var denne nye ‘Gaardejer Hans Jørgen Jensen’

(klik for at forstørre)

Svaret er, at han var Hans Larsens svigersøn. For i 1916 boede hans og Ane Maries datter Karen nemlig i København, hvor hun som 20-årig sikkert har været i huset hos en fin familie.

Karen (som var døbt Karen Marie) boede nemlig på Lykkesholms Allé på Frederiksberg, hvor hun formentlig også har haft anledning til at tage ind til ‘Atelier New York’ på Østerbrogade og få taget fotoet til venstre. Det har hun sendt til sin halvbror Peter Marius der var udvandret til USA, hvor hans efterkommere har gemt det til i dag.

Karen er sikkert flyttet tilbage til gården og barndomshjemmet kort efter folketællingen, for hun bliver gift med Hans Jørgen den 15/12 1918 i Magleby kirke, efter at han ved skøde tinglyst 2 måneder forinden er blevet gårdejer!

Hvor Hans Jensen selv i sin tid havde ‘giftet sig til gården’ ved at blive gift med den hidtidige gårdmand Jacob Jensens Kirsten Jacobsdatter, overdrager han altså som gammel selv gården til sin egen datters ægtefælle!

En lille pudsig detalje er, at Karens og Jens Jørgens første barn blev født 30/8 1919 – altså 8½ måned efter at de blev gift. De har næppe været klar over denne ‘omstændighed’ i kirken, men der er altså sket meget de sidste måneder af 1918! Og det var også på tide, for den 19. februar 1919 dør Hans Larsen 77 år gammel – sikkert mæt af dage og tilfreds med at have kunnet overlade den til næste generation efter skødet i oktober og brylluppet i december.

Karen Marie Jensen omgivet af sin familie

Her slutter således historien om Hans Larsen, men lad os afslutte med dette familiefoto, som formentlig er taget i forbindelse med Karens og Jens Jørgens sølvbryllup (den 15/12 1943, 25 år efter brylluppet).

Karen sidder omgivet af sin familie (fra venstre): Ketti Hansen, Mona Louise Houmann Jensen, Elly Hedvig Margit Olsen, hendes mand Hans Jørgen Jensen samt Lissi Solveig Strøm.

Forslag til videre læsning: Den lange historie om gården på Rakkerbanken 1, som er skrevet før historien her, som får flere detaljer sat på plads!