Du kan søge i teksten nedenfor efter navne m.m. ved at bruge søgefunktionen Ctrl+F
Oversigt
- Indledning
- Grundlaget for historierne
- Gårdmand Hans Larsen – Busenevej 19
- Gårdejer Hans Larsen – Rakkerbanken 1
1. Indledning
Hans og Lars var almindelige navne, så da drenge fik efternavn efter deres fars fornavn med tilføjelse af ‘sen’, er det ikke overraskende, at der findes mange med navnet ‘Hans Larsen’ i Mandemarkes folketællinger.
Alligevel er det dog lidt overraskende, at der var to som hed Hans Larsen, der begge var født i Mandemarke i 1841 – den ene den 16. oktober og den anden den 23. december! Det kan man se af kirkebogen her, hvor de står som nr. 13 og 18 under ‘Fødte Mandkjøn’:
De blev begge senere bønder i Mandemarke – den ene på gården på Busenevej 19, den anden på gården på Rakkerbanken 1.
2. Grundlaget for historierne
Ved folketællingerne begyndte man først fra 1901 at angive fødselsdatoen. Indtil da blev personernes alder ved folketællingen anført, således at man måtte trække alderen fra folketællingsåret for at kunne anslå fødeåret (som jo kun blev rigtigt, hvis deres fødselsdag lå inden folketællingsdatoen). Ved alle folketællingerne fra 1845 og frem, står der derfor kun ‘1841’ som fødeår for Hans Larsen, og det er derfor ikke umiddelbart til at vide, hvem der var hvem.
I mange hundrede år er der blevet ført kirkebøger over fødsler, ægteskaber og død med datoangivelser, men da det var før personnummerets indførelse og før computere, kræver det en møjsommelig indsats at udtrække oplysninger af kirkebøgerne, som heller ikke altid er lige lette at læse. Maglebys kirkebøger indeholder oplysninger om hele sognets beboere, så der kan være langt mellem optegnelserne for dem, der boede i Mandemarkes ejerlav.
Derfor er det fantastisk, at frivillige slægtsforskere har gnavet sig igennem de tusinder af sider i kirkebøgerne – selv om Statens Arkiver har sørget for at affotografere dem og gøre dem tilgængelige via internettet – så man ikke skal sidde i Rigsarkivets læsesale men kan klare det hjemmefra, hvad enten man bor på Møn eller i Californien. Det sidste er nemlig tilfældet for en efterkommer af gamle mønboere, som gennem mange år har arbejdet på at afdække især de østmønske familieforhold – og de har så med udvandringerne i sidste halvdel af 1800-tallet, som er omtalt i andre historier her på hjemmesiden, spredt sig over hele verden.
Historien her og mange andre på hjemmesiden har kun kunnet skrives ved at trække på oplysninger fra den verdensomspændende slægtsforskningsside Geni.com. Der findes mange både private og mere kommercielle slægtsforskningssider på nettet, men Geni.com er gratis at benytte og meget anvendelig, når man først – med lidt tålmodighed – har fundet ud af hvordan den fungerer. Det særlige ved denne hjemmeside er, at den stræber efter at lave et verdensomfattende stamtræ i stedet for blot et stamtræ for enkelte familier.
Ved at inddrage oplysningerne fra slægtsforskningen og ved at holde tungen lige i munden, når man følger Mandemarkes folketællinger siden 1787, som næsten alle sammen er afskrevet og lagt her på hjemmesiden (under fanebladet Studerekammer hvor de er lige til at søge i), er det muligt at følge de to drenge fra deres fødsel til deres død dem og fastslå væsentlige begivenheder i deres liv. Bemærk at der i det følgende er indsat links ved de personer, der findes på den nævnte slægtsforskningsside.
Den ene Hans Larsen, der endte som gårdejer på Rakkerbanken 1, er allerede tidligere omtalt udførligt under historien om denne gård.
Lad os derfor begynde med den anden Hans Larsen, der endte som gårdmand på Busenevej 19. Og kan du ikke vente, kan du springe direkte ned til afsnittet om Hans Larsen f. 23/12 1841 ved at følge dette link.
3. Gårdmand Hans Larsen f. 16/10 1841 – Busenevej 19
Inden vi begynder at følge sporet efter ham i folketællinger m.v. skal vi lige kaste et blik tilbage på hans forfædre. Der bliver jo mange jo længere man går tilbage – antallet fordobles jo med en far og mor for hver generation. Men en enkelt er interessant at fremhæve, nemlig følgende person ifølge Geni.com (med de forbehold der må tages jo længere tilbage i tiden man går):
Niels Stigsen Galen var Biskop i Roskilde Domkirke og levede i 1200-tallet. Fra denne Biskop – den gang Roskildebispen rådede over store godsbesiddelser, herunder det meste af Møn og dermed også Mandemarke – kan man ifølge Geni.com følge den lige linje til Hans Larsen:
- Ebbe Nielsen Udsen hans søn
- Marianne Esbernsdatter Stenbrikke hans datter
- Nonne Gunner Aagensdatter Schytte hans datter
- Claus Pedersen Schytte hans søn
- Jacob Clausen Schytte hans søn
- Oluf Nielsen Schytte hans søn
- Niels Olsen Schytte hans søn
- Anders Nielsen Schytte hans søn
- Hans Andersøn Stæge hans søn
- Hans Hansen Schytte hans søn
- Ingeborg Hansdatter Schytte hans datter
- Anna Marie Jeppesdatter hans datter
- Margrete Lauritsdatter hans datter
- Kirsten Jørgensdatter hans datter
- Lars Pedersen hans søn
- Hans Larsen hans søn
Hans Larsen har nemlig – i øvrigt som adskillige andre i Mandemarke – nr. 9 Hans Andersøn Stæge, som forfader! Han var den første i rækken ovenfor som levede på Møn, idet han var født i Stege. Da han blev ordineret som præst, kaldtes han »Steege« og hans navn på altertavlen fra 1634 i Fanefjord kirke er angivet som »Hans Andersøn Stæge«.
Han blev altså 4*tipoldefar til Hans Larsen, som blev født i Mandemarke den 16/10 1841. Det skal dog nævnes at Hans også har haft 63 andre 4*tipoldefædre, og det er nok mere sikkert end forbindelsen tilbage til Roskildebispen, for på Geni har nogen anført, at der kan være usikkerhed om forældrene til Hans Andersøn Stæge.
Ved folketællingen i 1845 for Mandemarke bor følgende familie i ‘et Huus’, som det indtil nu ikke har været muligt at identificere nærmere, men det er formentlig Skovstrædet 11 (ved at sammenholde oplysningerne i en matrikelfortegnelse fra 1843) (originalt skema):
Lars Pedersen | 39 | 1806 | Huusmand og Dagleier |
Kirstine Hemmingsdatter | 34 | 1811 | hans Kone |
Sidse Kirstine Larsdatter | 10 | 1835 | barn |
Peder Larsen | 8 | 1837 | barn |
Hemming Larsen | 6 | 1839 | barn |
Hans Larsen | 4 | 16/10 1841 | barn |
Lars Larsen | 2 | 1843 | barn |
Når der på Hans Larsen som den næstsidste er indsat fødselsdato, stammer oplysningen ikke fra folketællingsskemaet men fra slægtsforskningssiden Geni.com som også de indsatte links henviser til.
Når man ser på navnet på hans storesøster, er det lidt pudsigt at han mange år senere i 1866 bliver gift med en med samme navn som hans storesøster, nemlig Sidse Kirstine (Jensdatter=Sidse Kirstine Larsen).
Ved næste folketælling i 1850 finder vi følgende om familien:
Lars Pedersen | 43 | 1807 | Husmand og Dagleier, Huusfader |
Kirsten Hemmingsdatter | 45 | 1805 | Hans kone |
Sidse Kirstine Larsdatter | 15 | 1835 | deres Børn |
Peder Larsen | 13 | 1837 | deres Børn |
Hemming Larsen | 11 | 1839 | deres Børn |
Lars Larsen | 7 | 1843 | deres Børn |
Kirsten Larsdatter | 5 | 1845 | deres Børn |
Jørgen Larsen | 2 | 1848 | deres Børn |
Men her mangler Hans Larsen! Da børnedødeligheden dengang var høj, er det nærliggende at tænke sig at han er død. Men så blev historien jo ikke længere.
Heldigvis finder vi Hans i 1850 som plejebarn hos Gaardmand Jørgen Pedersen på gården i landsbyen Mandemarke på Busenevej 19 (originalt skema):
Jørgen Pedersen | 49 | 1801 | Husfader Gaardmand |
Kirsten Hendriksdatter | 52 | 1798 | Hans kone |
Hans Larsen | 9 | 1841 | Plejesøn |
Hemming Jensen | 30 | 1820 | Tjenestefolk, indkaldt til Krigstjeneste |
Hemming Pedersen | 17 | 1833 | Tjenestefolk |
Ane Marie Kirstine Pedersdatter | 19 | 1831 | Tjenestefolk |
Når også den anden Hans Larsen i 1850 er plejebarn på en gård, er man lidt på herrens mark. Den anden viser sig dog at være plejebarn hos sine bedsteforældre på den gård hvor han er født, mens gården på Busenevej 19 senere bliver fæstet af … en Hans Larsen født i 1841!
Så der kan ikke være nogen tvivl om at Hans mellem han var 4 og 9 er flyttet fra det hus hans familie stadig bebor til Busenevej 19, som er den ene af de to gårde som ikke ved udskiftningen i starten af 1800-tallet blev flyttet ud af landsbyen. Han bor altså ikke mange skridt fra sin familie.
Hvad årsagen har været til dette er ikke til at vide, men da hans forældre i 1850 har 6 børn i huset i alderen 15, 13, 11, 7, 5 og 2 (bemærk at 9 mangler i denne smukke rækkefølge!) har det nok været en stor forbedring for Hans på 9 at komme hen og bo på den nærliggende gård.
Det ældre ægtepar havde i øvrigt allerede i 1834 haft et andet plejebarn boende, så det er noget de har været vant til. Hvis de selv har haft børn, når de selv var født omkring 1800, har de i alt fald været hurtige til at flytte hjemmefra, når der ingen børn var på gården i 1834. Derfor har det nok været kærkomment for dem at få Hans i huset, og at det har passet alle godt bekræftes også af den senere historie, hvorefter Hans overtager fæstemålet af gården efter Jørgen Pedersen.
Ved folketællingen i 1860 var der følgende beboere på gården (link til originalt skema, hvor det er første familie på højre side):
Jørgen Pedersen | 59 | 1801 | Gaardmand, Enkemand |
Kirstine Margrethe Nielsdatter | 26 | 1834 | Plejebarn |
Hans Larsen | 19 | 1841 | Plejebarn |
Ane Kirstine Frederiksdatter | 13 | 1847 | Plejebarn |
Ane Cathrine Jørgensdatter | 17 | 1843 | Tjenestepige |
Her er der ikke mindre end tre plejebørn til at deltage i arbejdet på gården.
Så tager vi et langt spring frem til den næste folketælling i 1880 (idet folketællingen i 1870 ikke er skrevet af her på hjemmesiden), og derfor er der sket store forandringer på gården på Busenevej 19:
Hans Larsen | 38 | 1841 | Gaardfæster |
Sise Kierstine Jensdatter (sådan staves navnet på skemaet) | 33 | 1847 | hans Hustru |
Vilhelmine Kierstine Larsen | 12 | 1868 | deres Barn |
Lars Peter Larsen | 10 | 1869 | deres Barn |
Christian Valtemar Larsen | 8 | 1872 | deres Barn |
Jens Jørgen Larsen | 5 | 1875 | deres Barn |
Frederik Andersen | 32 | 1848 | Tjenestekarl |
Hans Larsen er nu blevet gårdfæster efter den gamle Jørgen Pedersen, som utvivlsomt er død. Selv om Hans Larsen kun var et plejebarn, har Klintholm Gods altså ikke haft nogen indvendinger imod hans overtagelse af fæstemålet. På mange andre gårde blev fæstemålene også videreført af børn eller svigerbørn (svigersønner).
Hans Larsen var også blevet gift den 27. juli 1866 i Magleby kirke med Sidse Kirstine Jensdatter. Hun var da 20 og stammede fra ‘Kongsbjerggaard’ på Busenevej 36, som man kan se af folketællingen her fra 1850 (med tilføjede links til Geni.com):
Jens Christensen | 37 | 1813 | Husfader, Gaardmand |
Maren Pedersdatter (Maren Christensen) | 33 | 1817 | hans Kone |
Bodil Kirstine Jensdatter (Bodil Kirstine Hagedorn) | 9 | 1841 | deres Børn |
Sidse Kirstine Jensdatter (Sidse Kirstine Larsen) | 4 | 1846 | deres Børn |
Hans Frederiksen | 18 | 1832 | Tjenestefolk |
Sophie Kirstine Hansdatter | 17 | 1833 | Tjenestefolk |
Sidse Kirstine er altså i forbindelse med ægteskabet med Hans Larsen flyttet fra den ene gård til den anden, fra nuværende Busenevej 36 til Busenevej 19.
På folketællingsskemaet i 1880, hvor Sidse Kirstines navn sikkert er stavet ligesom det udtaltes på østmønsk (‘Sise Kierstine’), kan man også se deres 4 børn – de får dog yderligere en datter i 1882.
Hans Larsen dør imidlertid allerede som 45-årig den 7/10 1887 (jfr. kirkebog). Herefter viderefører Sidse Kirstine fæstemålet i mange år. Der findes et foto af hende, hvor hun ser meget sammenbidt ud. Typisk for den tids forhold bliver hun herefter omtalt som ‘Hans Larsens Enke’, lige indtil hun som 74-årig dør i Mandemarke den 9/5 1921. Hun nåede altså at være gift i 20 år og være enke i 34.
Egentlig skulle historien om Hans Larsen slutte her, men lad os alligevel følge familien på gården.
Sønnen Christian Valdemar fra 29/1 1872 findes på udvandrerbasen her på hjemmesiden som nr. 38, hvorefter gårdmandssøn Chr. Larsen udvandrer fra Mandemarke til Iowa i 1890 som 18-årig.
Sønnen Lars Peter bliver gift 7/10 1893 med Karen Petra Johanne Christensen, hvor han er blevet gårdbestyrer for sin mor, jfr. Magleby kirkebog.
Hans storesøster Vilhelmine Kierstine bliver gift den 7/9 1894, jfr. kirkebog med Niels Peter Johansen, som også er vokset op i Mandemarke (han var som 9-årig plejebarn hos en fattig familie i et hus, jfr. FT1880:180). Hun får barn i 1895 og dør som 28-årig i 1896!
Ved næste folketælling her på hjemmesiden i 1901 (idet 1890 ikke er indtastet) finder man følgende på gården (link til originalt skema, hvor der på forsiden står “Ejer: Gmd Hans Larsens Enke”, selv om hun jo kun var gårdfæster):
Sidse Kirstine Larsen | 14/6 1846 | Husmoder | Gårdfæster |
Jens Jørgen Larsen | 23/9 1874 | Barn | Murer |
Marie Larsen (Maren Christine Marie Nielsen) | 26/5 1882 | Barn | |
Johanne Margrete Johansen (Johanne Margrethe Jensen) | 3/1 1895 | Barn | (hun var barnebarn) |
Johannes Hansen | 14/3 1868 | Tjenestetyende | Gårdbestyrer |
Kirsten Jensen | 29/4 1849 | Tjenestetyende | |
Kristian Petersen | 24/1 1883 | Tjenestetyende | |
Hansigne Frederiksen | 18/4 1872 | Logerende | Syerske |
Nu har hun altså måttet ansætte en gårdbestyrer, så sønnen Lars Peter, der ved sit bryllup i 1893 var anført som gårdbestyrer, har altså ønsket at bo for sig selv.
To af hendes fire børn bor stadig hjemme. Og så har hun måttet tage datteren Vilhelmine Kierstines datter til sig efter hendes død.
Fem år senere ved folketællingen i 1906:
Sidse Kirstine Larsen | 14/6 1846 | Husmoder, Enke |
Johanne Margrete Johansen | 3/1 1895 | Datterdatter |
Karl Kristian Hansen | 29/10 1878 | Tjenestetyende, Gaardbestyrer |
Johannes Nielsen | 14/5 1887 | Tjenestetyende |
Rasmine Nielsen | 20/6 1884 | Tjenestetyende |
Nu har Sidse Kirstine igen fået en ny gårdbestyrer! Og det er også tilfældet ved den næste folketælling i 1916:
Sidse Kirstine Jensen | 14/6 1846 | Husmoder Enke | Gaardfæster |
Johanne Margrethe Johansen | 3/1 1895 | Ugift Slægtning | Husgerning |
Georg Nielsen Skov | 23/4 1889 | Gaardfæstetyende Ugift | Landbrug |
Hans Christian Carlsen | 11/9 1896 | Tjenestetyende Ugift | Landbrug |
Astrid Alice Nielsen | 9/2 1908 | Slægtning |
Den sidstnævnte Astrid Alice Nielsen er en datter af Sidse Kirstines datter Maren Christine Marie Nielsen. Astrid må også være udvandret på et tidspunkt, idet hun dør i Columbia, USA som 95-årig den 11/3 2003.
Og som afslutning på denne historie om Hans Larsen og gården på Busenevej 19 skal det lige nævnes, at den godt 20-årige Hans Christian Carlsen, der er såkaldt tjenestetyende, dukker op igen på gården ved folketællingen i 1940 (originalt skema), hvor de kursiverede fornavne var dem de brugte i det daglige:
Hans Christian Carlsen | 11/9 1896 | Husfader Gaardejer |
Kirsten Margrethe Carlsen | 3/1 1907 | Husmoder Markarbejde |
Finn Graaberg Carlsen | 1/1 1932 | barn |
Lise Graaberg Carlsen | 5/11 1937 | barn |
Hans Ejnar Jensen | 14/6 1921 | Forkarl |
Christian Carlsen er altså nu blevet gårdejer efter at være blevet gift den 15/3 1931, men alt det kan man læse mere om under historien her på hjemmesiden om Emil Carlsson og familien Carlsen og om historien om gården på Busenevej 19.
4. Gårdejer Hans Larsen f. 23/12 1841 – Rakkerbanken 1
I Mandemarke var der både ved folketællingen i 1787 og ved den næste i 1801 – det var kort før udskiftningen, hvor gårdene blev flyttet ud af landsbyen til de nu tildelte jorder – en gårdmand ved navn Lars Pedersen, som var født i 1750 (personlinks her og i det følgende er til Geni.com).
Hvor gården den gang lå i landsbyen vides ikke, men det var ham der – med hjælp fra de andre landsbybeboere og økonomisk hjælp fra godsejeren – var med til at flytte den ud på sted hvor ‘Baandhøjgaard’ siden har ligget, i dag på adressen Båndhøjvej 1.
Lars Pedersen fik mange børn, men sønnen Niels Larsen som var født i 1784 blev boende hos faren til dennes død i 1815 og havde sikkert allerede overtaget fæstemålet. Ham finder man på ‘Baandhøjgaard’ ved folketællingen i 1834 som gårdmand, og han døde først i 1851.
Hans ældste søn Lars Nielsen var som 31-årig blevet gift den 15/12 1815 i Magleby kirke med den 20-årige Kirstine Hansdatter, der også var fra Mandemarke. De fik først en datter og dernæst i 1820 sønnen Lars Nielsen. Da han var 21 blev han den 29. oktober 1841 gift i Magleby kirke med Karen Jensdatter, og de fik den 23. december samme år sønnen Hans Larsen. Og det er altså her historien rigtigt begynder, for det er den anden Hans Larsen fra 1841!
Lad os begynde med folketællingen i 1845, hvor den præcise fødselsdato for Hans er indsat:
Niels Larsen | 61 | 1784 | Gaardmand |
Kirstine Hansdatter | 50 | 1795 | hans Kone |
Peder Nielsen | 19 | 1826 | barn |
Karen Kirstine Nielsdatter | 15 | 1830 | barn |
Lars Nielsen | 25 | 1820 | barn, Insidder |
Karen Jensdatter | 25 | 1820 | hans Kone |
Hans Larsen | 4 | 23/12 1841 | deres Barn |
Mette Kirstine Larsdatter | 2 | 1843 | deres Barn |
Kirstine Sørensdatter | 20 | 1825 | Tjenestepige |
Lars bor altså her på ‘Baandhøjgaard’ med sine forældre og flere søskende samt sin kone og deres første barn Hans.
Ved folketællingen 5 år senere i 1850 bor Hans stadig på gården men er nu anført som plejebarn, selv om der egentlig burde have stået barnebarn:
Niels Larsen | 66 | 1784 | Husfader, Gaardmand, Enkemand (efter Kirstine Hansdatter) |
Peder Nielsen | 24 | 1826 | hans Barn |
Karen Kirstine Nielsdatter | 20 | 1830 | hans Barn |
Hans Nielsen | 27 | 1823 | hans Barn, indkaldt til Krigstjeneste |
Hans Larsen | 9 | 23/12 1841 | Plejesøn (barnebarn!) |
Hemming Larsen | 17 | 1833 | Tjenestefolk |
Marie Hemmingsdatter | 24 | 1826 | Tjenestefolk |
Begge forældrene til Hans, Lars Nielsen og Karen Jensdatter, må være flyttet et andet sted hen – måske til Nyborre hvor de i begge bor ved deres død. Lars gifter sig endda igen som 53-årig i 1873 med Ane Kirstine Jensdatter efter sin kones død året forinden. Han har formentlig ikke kunnet klare sig uden en kone til at passe hus og hjem. Han dør som 74-årig i 1895 og bliver begravet i Borre. Hans anden kone Ane Kirstine dør som 80-årig i 1908 og bliver også begravet i Borre.
Det lader altså til at sønnen Hans Larsen er blevet ladt tilbage i Mandemarke hos sin farfar på Baandhøjgaard, men så enkelt er det ikke.
Ved folketællingen i 1860 er Hans nemlig blevet tjenestekarl på ‘Kraneledgaard’ som ligger på Kraneledvej 35:
Hemming Hemmingsen | 43 | 1817 | Gaardmand |
Maren Kirstine Larsdatter | 40 | 1820 | Hans Kone |
Sidse Kirstine Hemmingsdatter (Sidse Kirstine Nielsen) | 14 | 1846 | Deres Barn |
Hans Peter Hemmingsen | 9 | 1851 | Deres Barn |
Ane Cathrine Hemmingsdatter | 3 | 1857 | Deres Barn |
Hans Larsen | 19 | 1841 | Tjenestekarl |
Man kan ikke umiddelbart se hvilken Hans Larsen den sidstnævnte er, men da der ikke er tvivl om hvor den anden Hans Larsen er (jfr. historien ovenfor om ham), er det altså Hans Larsen fra ‘Baandhøjgaard’ som er flyttet et par hundrede meter mod nord til ‘Kraneledgaard’, sikkert for at lære mere om landbrug.
Gårdmand Hemming Hemmingsen som var født i Busene 2/4 1818, har været gårdmand på ‘Kraneledgaard’ siden før folketællingen i 1834. Han dør først 9/9 1887.
Den 18/9 1868 bliver Hans Larsen som 26-årig gift i Magleby kirke med den ligeledes 26-årige Kirsten Jacobsdatter, som var datter af gårdmand Jacob Jensen. Dem finder man 8 år tidligere ved folketællingen i 1860 på ‘Højbogaard’ på Rakkerbanken 1 (med indsatte links til Geni.com):
Jacob Jensen | 55 | 1805 | Gaardmand |
Ane Kirstine Pedersdatter | 63 | 1797 | Hans Kone |
Marie Kirstine Jacobsdatter | 21 | 1839 | Deres Datter |
Kirsten Jacobsdatter | 18 | 1842 | Deres Datter |
Jørgen Hansen | 8 | 1852 | Plejesøn |
Jens Hansen | 25 | 1835 | Tjenestekarl |
Hans Christiansen | 15 | 1845 | Tjenestekarl |
Kirstens mor dør i slutningen af 1860 og ved folketællingen i 1870, som ikke er lagt på hjemmesiden, er de kun 5 på gården (nr. 77-81 på det originale skema): Gaardmand Jacob Jensen (64), datteren Kiersten Jacobsen (27), svigersøn Hans Larsen (28) samt en pige og karl (på 19 og 17).
Man kan se af de gamle realregistre for tinglysninger (affotograferet af Statens Arkiver men ikke altid lette at tyde, se selv HER), at godsejer C.S.Scavenius, Klintholm gods, gav Hans Larsen skøde på ejendommen i 1874, således at han blev den første selvejer.
Desværre er det svært at læse i tingbogen, hvilke byrder der indtil Hans Larsens overtagelse havde påhvilet hans svigerfar som fæstebonde, men det har drejet sig om forskellige afgrøder m.v., der skulle afleveres forskellige mængder af – rug, byg, hvede, havre …
Den originale ‘Kjøbe-Contract’ og det originale ‘Skjøde’ er næsten 150 år senere fundet i efterkommeres arkiver og er lagt på hjemmesiden med kommentarer under historien ‘Kjøbe-Contract af 7de Mai 1874‘!
Her kan man bl.a. læse følgende:
Underskrevne Carl Sophus Scavenius, Eier af Klintholm Hovedgaard med Gods, sælger til Hans Larsen /: der er en Svigersøn af forrige Fæster Jacob Jensen :/ Hovedgaardsretten af Gaard No. 7 med Jordlod Matr. No 6a af Mandemark, som Jacob Jensen hidtil tilligemed Mere har havt i Livsfæste, men har frasagt sig. Bemeldte Hovedgaards Matr No 6a af Mandemark By med Hartkorn 4 Td 2 Skp 2 Fjdkr 3/4 Album …
I forbindelse med købet opfører Hans Larsen gårdens nuværende stuehus, som stadig bærer hans initialer på husgavlen HLS: Hans LarSen. Det hidtidige stuehus, som i forbindelse med udskiftningen var blevet flyttet ud fra Mandemarke 70 år tidligere, var sikkert udtjent og utidssvarende.
Ved folketællingen i 1880 finder man altså Hans Larsen som gårdejer:
Hans Larsen | 38 | 1842 | Husfader, Gaardejer |
Kirsten Jakobsdatter | 37 | 1843 | hans Kone, Husmoder |
Jakob Jensen | 74 | 1806 | Husmoderens Fader, Aftægtsmand |
Ane Marie Petersen | 19 | 1861 | Tjenestepige |
Hans Peter Hansen | 14 | 1866 | Tjenestedreng |
Anna Kirstine Larsen | 9 | 1871 | Plejedatter |
Jacob Jensen dør i 1890 som 84-årig og når lige at komme med på folketællingen i 1890 (som ikke er lagt på hjemmesiden – link til skema fra 1890).
Og så dør Hans Larsens kone Kirsten Jacobsdatter allerede i 1893 som 50-årig, så fotoet til venstre er altså taget forinden.
Ifølge Magleby kirkebog fra 1895, var Kirsten Jakobsdatter død 12/6 1893, således at han som 53-årig enkemand den 17/5 1895 kunne gifte sig med den 35-årige Ane Marie Pedersen (f. 19/5 1860), som var datter af en gårdmand i Busemarke.
Har du har lyst til at se hvordan de gamle kirkebøger så ud, kan du følge dette link til kirkebogen ved hendes fødsel, hvor hun er nr. 16.
Ved den næste folketælling i 1901 ser husstanden således ud, idet man nu også har angivet fødselsdatoerne (link til det originale skema):
Hans Larsen | 23/12 1841 | Husfader | Gårdejer |
Ane Marie Larsen | 19/5 1860 | Husmoder | |
Marius Petersen | 14/5 1889 | Barn | |
Karen Larsen | 1/11 1895 | Barn | |
Lavrits Larsen | 22/9 1896 | Barn | |
Peter Hansen | 18/12 1844 | Tjenestekarl | |
Anna Charstensen | 28/9 1883 | Tjenestepige |
Der står også på det originale skema, at Hans Larsen var blevet gift med Ane Marie i 1895, og at de havde fået 2 børn i ægteskabet som levede og mistet 1 (idet deres sidste barn Niels David fra 1897 kun blev 2½ måned).
Når der alligevel er 3 børn i husstanden, er forklaringen at det ældste af dem, Marius Petersen fra 1889, var indbragt i ægteskabet af Ane Marie, hvilket man også kan se af Marius efternavn. Han har været 6 år da hun giftede sig med Hans Larsen, og bærer hendes pigenavn Petersen, da faren vist er ukendt.
Det gamle foto af familien til venstre er formentlig fra 1897, da barnet på Ane Maries skød må være Laurits som var født 22/9 1896.
På fotoet til højre skulle personerne fra venstre være: Laurits Larsen, Ane Marie Larsen (født Petersen), Ane Marie Pedersdatter på aftægt (hun er Ane Maries mor), Hans Larsen og Karen Marie Larsen.
Ved folketællingen i 1906 var der ikke sket de store ændringer i husstanden (originalt skema):
Hans Larsen | 23/12 1841 | Gift | Husfader | Gaardejer |
Ane Marie Larsen | 19/5 1860 | Gift | Husmoder | |
Karen Larsen | 1/11 1895 | Ugift | Barn | |
Lavrits Jakob Larsen | 22/9 1896 | Ugift | Barn | |
Hans Peter Pedersen | 28/1 1888 | Ugift | Tjenestetyende | |
Johanne Pedersen | 22/6 1890 | Ugift | Tjenestetyende | |
Ane Kirstine Pedersen | 6/2 1866 | Ugift | Tjenestetyende |
Ved folketællingen i 1916 var matr. 6a beboet af følgende (link til originalt skema):
Hans Larsen | 23/12 1841 | Husfader | Gaardejer |
Ane Marie Pedersen | 19/5 1860 | Husmoder | |
Laurits Jakob Larsen | 22/9 1896 | Søn | |
Ane Kristine Pedersen | 6/2 1865 | Tjenestetyende | |
Lovise Nielsen | 22/1 1901 | Tjenestetyende | |
Aage Villiam Christensen | 28/4 1901 | Tjenestetyende |
Folketællingen i 1916 adskiller sig fra de øvrige, ved at skattevæsenet her efterfølgende har tilføjet oplysning om personernes skattepligtige indtægt og formue. Det sidste var meget overkommeligt for kun 28 personer ud af Mandemarkes 250 havde nogen formue. (Læs mere i historien Indkomst- og formueforhold i 1916).
Hans Larsen var sat i indkomst til 2.800 og formuen var opgjort til 20.100 kr. – hvilket med alle mulige forbehold kan omregnes til en formue på 850.000 i nutidskroner (jfr. historien om Omregning til nutidskroner).
I 1916 var Hans Larsen blevet 75, så det er ikke overraskende, at han bliver nødt til at gøre noget for at sikre gårdens videre drift. Og det gør han i 1918.
I de gamle realregistre for tinglysninger (som er affotograferet af Statens Arkiver, men ikke lette at tyde – se selv HER) kan man se at gården, som indtil 1874 havde været ejet af Klintholm gods, hvor C.S.Scavenius gav Hans Larsen skøde på ejendommen, skiftede ejer ved tinglysning af skøde den 12/10 1918, hvor Hans Larsen overdrager ejendommen til ‘Gaardejer Hans Jørgen Jensen’.
Men hvem var denne nye ‘Gaardejer Hans Jørgen Jensen’?
Svaret er, at han var Hans Larsens svigersøn. For i 1916 boede hans og Ane Maries datter Karen nemlig i København, hvor hun som 20-årig sikkert har været i huset hos en fin familie.
Karen (som var døbt Karen Marie) boede på Lykkesholms Allé på Frederiksberg, hvor hun formentlig også har haft anledning til at tage ind til ‘Atelier New York’ på Østerbrogade og få taget fotoet til venstre. Det har hun sendt til sin halvbror Peter Marius, der var udvandret til USA, hvor hans efterkommere har gemt fotoet til i dag.
Karen er sikkert flyttet tilbage til gården og barndomshjemmet kort efter folketællingen, for hun bliver gift med Hans Jørgen den 15/12 1918 i Magleby kirke, efter at han ved skøde tinglyst 2 måneder forinden er blevet gårdejer!
Hvor Hans Jensen selv i sin tid havde ‘giftet sig til gården’ ved at blive gift med den hidtidige gårdmand Jacob Jensens datter Kirsten Jacobsdatter, overdrager han altså som gammel selv gården til sin egen datters ægtefælle!
En lille pudsig detalje er, at Karens og Jens Jørgens første barn blev født 30/8 1919 – altså 8½ måned efter at de blev gift. De har næppe været klar over denne ‘omstændighed’ i kirken, men der er altså sket meget de sidste måneder af 1918! Og det var også på tide, for den 19. februar 1919 dør Hans Larsen 77 år gammel – sikkert mæt af dage og tilfreds med at have kunnet overlade den til næste generation efter skødet i oktober og brylluppet i december.
Her slutter således historien om Hans Larsen, men lad os afslutte med dette familiefoto, som formentlig er taget i forbindelse med Karens og Jens Jørgens sølvbryllup den 15/12 1943, 25 år efter brylluppet.
Karen sidder omgivet af sin familie (fra venstre): Ketti Hansen, Mona Louise Houmann Jensen, Elly Hedvig Margit Olsen, hendes mand Hans Jørgen Jensen samt Lissi Solveig Strøm.
Forslag til videre læsning: Den lange historie om gården på Rakkerbanken 1, som er skrevet før historien her, som får flere detaljer sat på plads!
Og tak til de efterkommere som har bidraget med de gamle fotos.