Gurkebakken 7 “Solbakken” (Nyt 9/2019)

Ejendommen har siden 1992 været ejet af Tom og Peter Weidner, hvor den blev købt for 513.000 (off. vurdering 360.000), jfr. den gamle tingbog.

Den fuldstændige historie om Gurkebakken 7 har det ikke været muligt at skrive endnu, idet der ikke mangler oplysninger for tiden efter 1935. Til gengæld er det lykkedes at finde oplysninger om gårdens historie og beboere helt tilbage til opførelsen af den første gård på stedet efter udskiftningen omkring 1803, hvor den nuværende gård ifølge BBR er fra 1890.

Den smukke og meget smukt renoverede gård fra 1890 (som du kan se fra luften til venstre – eller på nettet med mulighed for at zoome ind og ud ved at klikke HER) må være identisk med “Solbakken”, hvor Hans Didriksen engang har boet.

Så læs først den interessante historie om Hans Didriksen og familie, som boede på gården fra 1874 til først i 1920’erne, hvis du ikke har læst den.

Som det fremgår nedenfor er det dog muligt – ud fra offentligt tilgængelige oplysninger på internettet – at følge beboerne på netop denne gård inden Hans Didriksen kom til helt tilbage til 1787 hvor den første folketælling i Mandemarke fandt sted!

Gården har i dag matr. 13p, og det har givet anledning til forvirring, at Hans Didriksen på folketællingen fra 1901 boede på en gård der havde matr. 13a. I dag hører matrikelnummer 13a nemlig til “Kraneledgård” på Kraneledvej 35, som oprindeligt kun bestod af matr. 16a.

I tidens løb er der sket det at flere af de oprindelige gårde efter udflytningen omkring 1804 er blevet slået sammen for at få mere jord at dyrke, for oprindeligt blev de kun tildelt omkring 40 tdr. land (ca. 22 hektar eller 22.000 m2).

Det må også være noget af “Solbakkegårdens” marker, der er blevet solgt fra i forbindelse med opførelsen af landsbyen Kraneled, for nord for Kraneledvej og vest for Gurkebakken har alle husene i dag matrikelnumre 13 med tilføjelse af et bogstav.

Efter at jorden er solgt fra mange af de gamle gårde, ligger disse tilbage i landskabet som huse med en pænt stor have – for Gurkebakken 7’s vedkommende på 3.874 m2. Haven afviger dog tilsyneladende noget fra matrikelskellet, som det ses ved at klikke HER eller ved at se sidst på BBR-oplysningerne, hvor det i øvrigt fremgår at gårdens udhuse skulle være opført i 1870.

Solbakkegården 1952 (klik for at forstørre)

De gamle tingbøger

Dykker man ned i de gamle tinglysningers realregistre, som er en slags oversigt over tinglyste dokumenter der ligger på nettet (Statens Arkiver – denne ejendoms blad for perioden fra ca 1850-1900 kan ses HER), får man indblik i en højst uoverskuelig liste over udstykninger og frasalg. Det har utvivlsomt været en af grundene til at man sidst i 1920’erne indførte et nyt og bedre tinglysningssystem, som faktisk var så godt at det har kunnet holde indtil hele tinglysningssystemet om fast ejendom i 2009 som det første land i verden blev digitalt (læs Wikipedias artikel om tinglysningenss digitalisering – åbnes i ny fane).

Af påtegningerne på det gamle protokolblad, kan man dog uden at datoer er angivet se hvordan adkomsten overgår fra Peder Brønnum Scavenius til C.S.Scavenius (“Carl”), som i 1875 overdrager ejendommen til Jens Christian Jørgensen. Han overdrager den dog umiddelbart efter i 1875 til Hans Dideriksen, så der er formentlig tale om en overgang til selveje, som har forudsat Jens Christian Jørgensen som mellemled – måske fordi han har var fæstebonde eller måske fordi der har været afgiftsmæssige fordele ved manøvren. Måske har han også kunnet overtage gården til en favorabel pris, således at han kunne sælge den straks efter til Hans Didriksen. Måske har der været fordele for Klintholm Gods. Vi vender vi tilbage til spørgsmålet dog uden at få klare svar.

En lille pudsig detalje er at Hans Didriksen i januar 1907 ligefrem får “tinglæst en deklaration, hvormed Hans Didriksen tillægger Ejendommen Matr.Nr. 13a navnet Solbakken”. Det er vist den eneste af Mandemarkes gårde som ligefrem har fået tinglyst et navn.

Senere tinglyses en skifteudskrift som adkomst for Hans Didriksens enke, Ane Sofie, f. Jensen, og i slutningen af 1921 tinglyses skøde fra Ane Sofie Didriksen til Svend Georg Bille Nielsen.

En anden pudsig detalje i det gamle realregister er indførelsen af følgende i byrderubriken: Halvårlig Ydelse for Tienden: 39 Kr. 07 Øre. Det havde været interessant  at kende tidspunktet for dette, men det må nok have været den sidste rest af de gamle forpligtelser for bønderne til at aflevere en tiendedel af deres afgrøder – oprindeligt til deling mellem præsten, skolelæreren og biskoppen.

Luftfoto 1939

Den sidste tinglysningspåtegning er fra 1935 hvor der tinglystes “Kontrakt hvorved S. Bille Nielsen til Entreprenør L. Kiær, Odense, overdrager Eneretten til at grave og bortføre Kalk fra Ejendommen.” Det har han formentlig gjort øverst oppe på Gurkebakken, som Naturstyrelsen ejer og i 2018 vil indrette en shelterplads.

.

Folketællingerne

Der har som nævnt været lavet folketællinger siden 1787. Ialt 14 af disse ligger på hjemmesiden her, så man kan let søge på dem (jfr. historien under studerekammer Om folketællingerne). Desværre  gjorde man før 1900 ikke noget ud af at beskrive, hvilke huse eller gårde de registrerede personer boede i, for det vidste alle jo! Der stod kun om det var ‘Et Huus’ eller ‘En gaard’!

Den omtalte Georg Bille Nielsen, som i 1921 købte gården, boede på den med sin familie ved de efterfølgende folketællinger som er offentligt tilgængeligt frem til 1940, så der er ikke meget at fortælle om denne familie og tiden frem til i dag uden flere oplysninger.

Dog har Kurt Henriksen, som voksede op i Mandemarke (Strædet 11) indtil 1969 kunne oplyse følgende: “På Solbakken boede Hemming og Edel Bille. Edel var en meget engageret gymnastiklærer, som næsten alle piger fra Magleby sogn har gået til gymnastik hos. De havde en søn Steffen født ca. 1947 som blev uddannet elektriker. I skolen var han den hurtigste dreng på 60 meterløb.”

Nu kender vi altså navne på nogle af de gamle beboere på gården: Jens Christian Jørgensen, som i 1875 købte gården af Klintholm Gods og 4 måneder efter sælger den til Hans Dideriksen. Derfor er det muligt at dykke ned i de gamle folketællinger og gå tilbage i tiden og finde oplysninger om gårdens tidligere beboere.

Hans Didriksen (1849-1918) og Anne Sophie Didriksen (1853-1930) – klik for at springe til historien om dem.

Vi begynder med den sidste folketælling, hvor Hans Didriksen er registreret på gården, nemlig 1916 og går herefter tilbage i tiden:

Hans Didriksen 14/10 1849 Husfader Gaardmand
Sofie Didriksen 18/? 1853 Husmoder Gaardmandskone
Margrethe Didriksen 26/2 1879 Datter Ugift Husgerning og Syskole
Margrethe Didriksen 30/4 1885 Svigerdatter Gift (senere rejst)
Solvejg Didriksen 12/6 1912 Barn
Inge Veronika Didriksen 28/10 1914 Barn
Marius Pedersen 31/3 1899 Tjenestekarl

Bemærk at svigerdatteren, som senere er rejst, har samme navn som Hans Didriksens ugifte datter. Det må have givet anledning til meget morskab og er forhåbentlig ikke grunden til at hun senere er rejst.

Det fremgår også af det originale skema at skattevæsenet i 1916 dette år efterfølgende påførte oplysning om personernes indtægt og formue det pågældende år. Hans Didriksens skattepligtige indkomst var 2.600 og hans formue var 20.500, hvorfor han for 2016-17 skulle betale kr. 50,45 i statsskat og kr. 43.98 i kommuneskat. Nu lyder disse beløb jo ikke af meget i dag (hvem ville ikke være glad for at slippe med 100 kr. i skat?), men som man kan læse under historien her på hjemmesiden om ‘Indkomst- og formueforhold i 1916‘ om omregning til nutidskroner (link åbnes i ny fane) svarede hans formue måske til knap 900.000 og indkomsten til ca.110.000 – og skatten til måske 4.000 kr.! Da hans væsentligste formue jo nok har været gården, skulle et inflationsindeks for denne nok have været et andet, da værdierne af fast ejendom jo i det store perspektiv er vokset mangefold i forhold til den almindelige inflation.

Når folketællingen i 1916 er den seneste Hans Didriksen optræder i, er det fordi han døde den 1. juni 1918, som man kan se i kirkebogen for Magleby Kirke, hvor han er den første på siden. Her kan man også se at han var søn af gårdejer Didrik Hansen og Ane Margrethe Christiansdatter. Der er i øvrigt også nogle (ikke særligt letlæselige) oplysninger under rubriken ‘Anmærkninger’ som måske betyder på at han skulle begraves i København eller at han havde opholdt sig der ved sin død (måske på hospital).

Folketællingen i 1906:

Hans Didriksen 14/10 1849 Husfader Gaardejer, Landbrug
Ane Sofie Jensen 19/5 1853 Husmoder
Jørgen Didriksen 9/2 1878 Søn Landbrug
Margrethe Didriksen 26/2 1879 Datter Landbrug
Agnes G. Didriksen 10/7 1893 Barn Landbrug

Folketællingen i 1901 (link til det originale skema):

Hans Didriksen 14/10 1849 Husfader Gårdmand
Anne Sophie Jensen 19-5-1853 Husmoder
Jens Didriksen 12-3-1885 Barn
Johannes Didriksen 4-9-1886 Barn
Elisabet Didriksen 16-7-1888 Barn
Agnes Gertru Didriksen 10-7-1893 Plejebarn
Valdemar Hansen 19-9-1877 Tjenestetyende almindelig Karl

Af det originale skema fremgår også at de var blevet gift i 1874, samme år som de kom til sognet fra Borre sogn, og at de havde fået 9 børn som levede og mistet 1. Plejebarnet, hvis navn på folketællingsskemaet er stavet som det står ovenfor – ‘Gertrud’ med meget blødt eller stumt ‘d’ – må have været et barnebarn, som man kan se er født nær Næstved og er kommet til Mandemarke i 1894, altså som 1-årig. Men den gang var det jo meget almindeligt at bedsteforældre tog sig af børnebørn, når deres børn ikke selv havde mulighed for det.

Den næste folketælling der er lagt på hjemmesiden (idet 1890 er sprunget over) er fra 1880 (originalt skema) med alder og beregnet fødeår (ved at trække alderen ved folketællingen den 1. februar fra 1880 – uanset om personen havde nået at have fødselsdag i 1880):

Hans Didriksen 30 1850 Husfader, Gaardejer
Ane Sofie Jacobsen 26 1854 hans Hustru
Kristian Didriksen 4 1876 deres Søn
Katrine Didriksen 3 1877 deres Datter
Jørgen Didriksen 1 1879 deres Søn
Margrethe Didriksen 0 1880 deres Datter
Niels Jørgen Didriksen 16 1864 Husfaderens Broder, Tjenestekarl
Sidse Kirstine Petersdatter 16 1864 Tjenestepige

Da vi ved at Hans Didriksen og hans kone kom til Mandemarke i 1874, er det derfor ikke overraskende at de ikke fremgår af folketællingen forinden i 1860.

Alligevel kan vi godt komme længere tilbage, for det fremgår af en gammel ‘hartkornsprotokol’ fra 1837 (læs mere herom under historien om gården på Kraneledvej 35), at brugeren af gården med matr. nr. 13 – altså som fæstebonde under Klintholm – hed Jacob Andersen. Af en gammel protokol over godsets fæstebønder kan man se, at Jacob Andersen fik fæstebrev 31/10 1826.

Jacob Andersen kan vi finde ved folketællingen i 1860 på en gård (originalt skema, familie 11 på venstre ark som kan være svært at læse), hvor han bor samme med en anden familie, nemlig familien Jørgensen:

F1 71 Jens Christian Jørgensen 36 1824 Gaardmand
72 Mette Kirstine Christophersdatter 30 1830 Hans Kone
73 Anders Larsen 11 1849 Hendes Barn med afdød Mand
74 Kirsten Johanne Larsen 7 1853 Hendes Barn med afdød Mand
75 Karen Kirstine Jensen 5 1855 Deres Barn
76 Lars Peder Jensen 2 1858 Deres Barn
77 Frederik Vilhelm Hansen 8 1852 Plejesøn
78 Lars Olesen 28 1832 Tjenestekarl
79 Ane Sophie Jacobsdatter 23 1837 Tjenestepige
F2 80 Jacob Andersen 72 1788 Aftægtsmand Enkemand
81 Anders Jacobsen 27 1833 Indsidder. Skomager
82 Sidse Kirstine Pedersdatter 26 1834 Hans Kone
83 Bodil Kirstine Andersdatter 5 1855 Deres Barn
84 Kirsten Cathrine Andersdatter 2 1858 Deres Barn

Her finder vi altså ikke bare Jacob Andersen men også den Jens Christian Jørgensen, som i 1875 købte gården af Klintholm Gods og 4 måneder efter solgte den til Hans Dideriksen. Jacob Andersen har altså som 72-årig enkemand været på aftægt hos Jens Christian Jørgensen og hans kone, og har også haft plads til at have et yngre ægtepar boende med deres 2 børn. Af folketællingen i 1845 nedenfor kan man se, at det er hans yngste søn Anders der nu har fået kone og og børn. Anders er skomager og har åbenbart ikke kunnet eller ønsket at overtage fæstemålet af gården, hvor Jens Christian Jørgensen er kommet til med sin familie.

Af udvandrerprotokollerne her på hjemmesiden fremgår i øvrigt at hele familien Jørgensen  med 8 børn mellem 20 og 0 udvandrede til USA (de er nr. 1-11 på listen)  og at deres billet blev registreret hos politimesteren i København 20/4 1871. Hvornår de rent faktisk er rejst til Austin i Minnesota vides ikke, men det er næppe længe efter.

Det giver giver dog et forklaringsproblem, når vi ved at Jens Christian Jørgensen som fik fæstebrev i 1855, først i 1875 købte gården fri af Klintholm Gods for straks efter at videresælge den til Hans Didriksen.

Af de gamle tinglysninger fremgår nemlig tydeligt at skøde af 24 juli 1875 fra C.S.Scavenius til Jens Christian Jørgensen blev tinglyst 13. december samme år, samtidigt med at skøde af 8. december 1875 fra Jens Christian Jørgensen til Hans Dideriksen også blev tinglyst! I de gamle såkaldte ‘realregistre’ blev ikke angivet købesummer, idet de blot var en slags indholdsfortegnelse over tinglyste dokumenter, så det fremgår ikke om Jens Christian Jørgensen overhovedet har fået noget ud af at lægge navn til overdragelsen fra Klintholm Gods til Hans Dideriksen.

Hvordan skøderne i 1875 hænger sammen med oplysningerne om at Jens Christian Jørgensen udvandrede med hele sin store familie til Minnesota i 1871, er ikke til at vide. Måske blev udvandringen aldrig til noget?

Går man tilbage til folketællingen for 1850, altså 5 år inden Jens Christian Jørgensen overtager fæstemålet af gården, finder man Jacob Andersen som husfader for følgende husstand (nr. 50 på det originale skema):

86 Jacob Andersen 62 1788 Husfader, Gaardmand
87 Bodil Larsdatter 54 1796 hans Kone
88 Lars Jacobsen 33 1817 Inderste, deres Søn
89 Mette Kirstine Christophersdatter 20 1830 hans kone
90 Anders Larsen 1 1849 deres Barn
91 Anders Jacobsen 17 1833 Husfaders søn
92 Lars Hansen 8 1842 Plejesøn
93 Ane  Lisbeth Sørensdatter 23 1827 Tjenestepige

Ved folketællingen i 1845 så husstanden således ud:

Jacob Andersen 57 1788 Gaardmand
Bodil Larsdatter 49 1796 hans Kone
Lars Jacobsen 28 1817 deres Barn, Tømmermand
Christian Jacobsen 21 1824 deres Barn, Skræder
Anders Jacobsen 12 1833 deres Barn
Jens Peder Jensen 19 1826 Tjenestefolk
Kirsten Madsdatter 24 1821 Tjenestefolk

På det håndskrevne skema fra folketællingen (åbnes i ny fane) er det familie nr. 49, hvor man på den næste gård der nævnes finder familie nr. 50 med den 65-årige Didrik Poulsen og hans 33-årige ugifte søn Hans Didriksen. Det viser sig at være Busenevej 40 som i dag kaldes “Bøgeholtgård”, der er den sidste gård under Mandemarke på vejen mod Busene.

Nu kunne man let forledes til at tro, at det er denne Hans Didriksen som i 1875 køber gården på Gurkebakken 7. Det ville jo være morsomt hvis det var tilfældet, for han havde i så fald lige siden sin barndom kunnet “se op” til den, for gården som som senere kaldes “Solbakken” ligger jo væsentligt højere i landskabet end “Bøgeholtgaard”. Imidlertid var den Hans Didriksen som købte “Solbakken” født i Borre Sogn i 1849 som søn af gårdejer Didrik Hansen (jfr. oplysningerne i kirkebogen ved hans død), mens Didrik Poulsens søn Hans Didriksen fra “Bøgeholtgaard” var fra 1813!

Fem år tidligere, altså i 1840 (originalt skema), finder vi Jacob Andersens familie igen:

Jacob Andersen 52 1788 Gift Gaardmand
Bodil Larsdatter 44 1796 Gift hans Kone
Hans Jacobsen 21 1819 Ugift deres Børn
Christian Jacobsen 16 1824 Ugift deres Børn
Anders Jacobsen 7 1833 Ugift deres Børn
Karen Larsdatter 26 1814 Ugift Tjenestepige

Tilbage ved folketællingen i 1834 finder vi dem igen, men der dukker en interessant person op til sidst:

Jacob Andersen 46 1788 Gift Gaardmand
Bodil Larsdatter 38 1796 Gift hans kone
Lars Jacobsen 17 1817 Ugift deres Børn
Hans Jacobsen 15 1819 Ugift deres Børn
Rasmus Jacobsen 12 1822 Ugift deres Børn
Christian Jacobsen 10 1824 Ugift deres Børn
Anders Jacobsen 1 1833 Ugift deres Børn
Hemming Jacobsen 1 1833 Ugift deres Børn
Ellen Hansdatter 26 1808 Ugift Tjenestepige
 Anders Jacobsen​ 78 1756 Enkemand underholdes af Huusfaderen

Her finder vi altså den gamle enkemand Anders Jacobsen, som forsøges af Jacob Andersen. Når Jacob har efternavnet ‘Andersen’ var det efter skik og brug den gang fordi han var søn af en Anders. Alt tyder altså på at det er hans gamle far som han ‘underholder’, og det bekræftes også af den foregående folketælling i 1801 (der var ingen folketællinger mellem 1801 og 1834):

Anders Jacobsen 45 1756 Gift Husbonde Gaardfæster
Bodil Hansdatter 50 1751 Gift hans Kone
Hans Andersen 15 1786 Ugift deres børn
Jacob Andersen 11 1790 Ugift deres børn
Mette Rasmusdatter 15 1786 Ugift Tjenestepige

Her finder vi altså Jacob Andersen som 11-årig søn af ‘Gaardfæster’ Anders Jacobsen.

Og Anders Jacobsen kan også findes i den ældste folketælling der overhovedet er foretaget, nemlig i 1787:

Anders Jacobsen 32 1755 Gift Huusbonde Huusmand og Hiulmand
Bodil Hansdatter 38 1749 Gift hans Kone
Hans Andersen 3 1784 Ugift deres Søn
Peder Nielsen 62 1725 Gift Huusbonde Bonde og Huusmand

Nu må vi så ikke tro at det er gården på Gurkebakken 7 de har boet i, for det var først ved udskiftningen, som i Mandemarke fandt sted omkring 1803 og 1804, at gårdene blev flyttet ud af landsbyen og genopført uden på de nu tildelte marker. I 1801 har Anders Jacobsen også som det fremgår været husmand og hjulmand, hvor det sidste var en vigtig ting den gang.

Af en gammel protokol fra Klintholm Gods over godsets fæstebønder fremgår, at Anders Jacobsen fik fæstebrev den 4/9 1797, men det vides ikke hvor gården på dette tidspunkt har ligget i landsbyen Mandemarke – altså inden den blev flyttet ud på Gurkebakken 7 i forbindelse med udskiftningen i 1803 og 1804. Det har jo været en større opgave at flytte 15 gårde ud af Mandemarke, hvor alle beboerne sikkert har måttet hjælpe til, selv om det nok primært var tømmeret i de gamle bindingsværkshuse som blev genbrugt.

Hvis man ser på det gamle kort til venstre over Mandemarke fra 1797 kan man jo også se, at der mange steder har ligget gårde, som senere er blevet overstreget efter at de er blevet nedrevet og flyttet. Så måske har det  været en af gårdene på ‘marken’ midt i byen (omkring det sorte No 1) som Anders Jacobsen har fået i fæste i 1797?

Formentlig har Anders Jacobsen mens han var husmand og hjulmand boet et andet sted i landsbyen inden han i 1797 fik den gård i fæste som få år senere i forbindelse med udskiftningen blev flyttet til Gurkebakken 7.