Gurkebakken 7 “Solbakken” (Nyt 4/2018)

Den fuldstændige historie om Gurkebakken 7 mangler endnu at blive skrevet.

Men den smukke gamle gård fra 1890 (som du kan se fra luften til venstre – eller på nettet med mulighed for at zoome ind og ud ved at klikke HER) må være identisk med “Solbakkegaarden”, hvor Hans Didriksen engang har boet. Så læs først den interessante historie om Hans Didriksen og familie, som boede på gården fra 1874 til først i 1920’erne, hvis du ikke har læst den.

Som du vil se nedenfor er det dog også muligt – ud fra offentligt tilgængelige oplysninger på internettet – at følge beboerne på netop denne gård – inden Hans Didriksen kom til – helt tilbage til 1787 hvor den første folketælling i Mandemarke fandt sted!

Gården har i dag matr. 13p, og det har givet anledning til forvirring, at Hans Didriksen på folketællingen fra 1901 boede på en gård der havde matr. 13a. For i dag hører matrikelnummer ’13a’ nemlig til gården der ligger på Kraneledvej 35, som oprindeligt kun bestod af matr. 16a. I tidens løb er der sket det at flere af de oprindelige gårde efter udflytningen i 1804 er blevet slået sammen for at få mere jord at dyrke, for oprindeligt blev de kun tildelt omkring 40 tdr. land (ca. 22 hektar eller 22.000 m2). Det må også være noget gårdens marker som er solgt fra i forbindelse med opførelsen af landsbyen Kraneled, for nord for Kraneledvej og vest for Gurkebakken har alle husene i dag matrikelnumre 13 med tilføjelse af et bogstav.

Efter at jorden er solgt fra, ligger de gamle gårde tilbage i landskabet som huse med en pænt stor have – for Gurkebakken 7’s vedkommende på 3.874 m2. Haven afviger dog tilsyneladende noget fra matrikelskellet, som det ses ved at klikke HER eller ved at se sidst på BBR-oplysningerne, hvor det iøvrigt fremgår at gårdens udhuse skulle være opført i 1870.

Solbakkegården 1952 (klik for at forstørre)

De gamle tingbøger

Dykker man ned i de gamle tinglysningers realregistre, som er en slags oversigt over tinglyste dokumenter der ligger på nettet (Statens Arkiver – denne ejendoms blad for perioden fra ca 1850-1900 kan ses HER), får man indblik i en højst uoverskuelig liste over udstykninger og frasalg. Det har utvivlsomt været anledning til at man sidst i 1920-erne indførte et nyt og bedre tinglysningssystem, som faktisk var så godt at det har kunnet holde indtil hele tinglysningssystemet omkring 2009 blev digitalt (som det første land i verden).

Af påtegningerne på det gamle protokolblad, kan man dog uden at datoer er angivet se hvordan adkomsten overgår fra Peder Brønnum Scavenius til C.S.Scavenius (“Carl”), som i 1875 overdrager ejendommen til Jens Christian Jørgensen. Han overdrager dog ca. 4 måneder efter i 1875 til Hans Dideriksen, så der er formentlig tale om en overgang til selveje, som har forudsat Jens Christian Jørgensen som mellemled – måske fordi han har været forpagter/fæstebonde? Måske har han også kunnet overtage gården til en favorabel pris, således at han kunne sælge den straks efter til Hans Didriksen? Svaret vender vi tilbage til.

En pudsig lille detalje er at Hans Didriksen i januar 1907 ligefrem får “tinglæst en deklaration, hvormed Hans Didriksen tillægger Ejendommen Matr.Nr. 13a navnet Solbakken”.

Senere tinglyses en skifteudskrift som adkomst for Hans Didriksens enke, Ane Sofie, f. Jensen, og i slutningen af 1921 tinglyses skøde fra Ane Sofie Didriksen til Svend Georg Bille Nielsen.

En anden pudsig detalje i det gamle realregister er indførelsen af følgende i byrderubriken: Halvårlig Ydelse for Tienden: 39 Kr. 07 Øre. Det havde været interessant  at kende tidspunktet for dette, men det må nok have været den sidste rest af de gamle forpligtelser for bønderne til at aflevere en tiendedel af deres afgrøder – oprindeligt til deling mellem præsten, skolelæreren og biskoppen.

Luftfoto 1939

Den sidste tinglysningspåtegning er fra 1935 hvor der tinglystes “Kontrakt hvorved S. Bille Nielsen til Entreprenør L. Kiær, Odense, overdrager Eneretten til at grave og bortføre Kalk fra Ejendommen.” Det har han formentlig gjort øverst oppe på Gurkebakken, som Naturstyrelsen ejer og i 2018 vil indrette en shelterplads.

.

Folketællingerne

Der har som nævnt været lavet folketællinger siden 1787. Ialt 13 af disse er blevet lagt ind her på hjemmesiden, så man kan let søge på dem. Læs mere HER. Desværre  gjorde man før 1900 ikke noget ud for at beskrive, hvilke huse eller gårde de registrerede personer boede i – der stod kun om det var ‘Et Huus’ eller ‘En gaard’!

Den omtalte Georg Bille Nielsen, som i 1921 købte gården, boede på den med sin familie ved de efterfølgende folketællinger som er offentligt tilgængeligt frem til 1940, så der er ikke meget at fortælle om denne familie og tiden frem til i dag uden flere oplysninger.

Men nu kender vi jo navne på nogle af de gamle beboere på gården: Jens Christian Jørgensen, som i 1875 købte gården af Klintholm Gods og 4 måneder efter sælger den til Hans Dideriksen. Derfor er det muligt at dykke ned i de gamle folketællinger og gå tilbage i tiden og finde oplysninger om gårdens tidligere beboere.

Vi begynder med den sidste folketælling, hvor Hans Didriksen er registreret på gården, nemlig 1916 og går herefter tilbage i tiden:

Hans Didriksen 14/10 1849 Husfader Gaardmand
Sofie Didriksen 18/? 1853 Husmoder Gaardmandskone
Margrethe Didriksen 26/2 1879 Datter Ugift Husgerning og Syskole
Margrethe Didriksen 30/4 1885 Svigerdatter Gift (senere rejst)
Solvejg Didriksen 12/6 1912 Barn
Inge Veronika Didriksen 28/10 1914 Barn
Marius Pedersen 31/3 1899 Tjenestekarl

Bemærk at svigerdatteren, som senere er rejst, har samme navn som Hans Didriksens ugifte datter. Det må have givet anledning til meget morskab og er formentlig ikke grunden til at hun senere er rejst.

Folketællingen i 1906:

Hans Didriksen 14/10 1849 Husfader Gaardejer, Landbrug
Ane Sofie Jensen 19/5 1853 Husmoder
Jørgen Didriksen 9/2 1878 Søn Landbrug
Margrethe Didriksen 26/2 1879 Datter Landbrug
Agnes G. Didriksen 10/7 1893 Barn Landbrug

Folketællingen i 1901 (link til det originale skema):

Hans Didriksen 14/10 1849 Husfader Gårdmand
Anne Sophie Jensen 19-5-1853 Husmoder
Jens Didriksen 12-3-1885 Barn
Johannes Didriksen 4-9-1886 Barn
Elisabet Didriksen 16-7-1888 Barn
Agnes Gertru Didriksen 10-7-1893 Plejebarn
Valdemar Hansen 19-9-1877 Tjenestetyende almindelig Karl

Af det originale skema fremgår også at de var blevet gift i 1874, samme år som de kom til sognet fra Borre sogn, og at de havde fået 9 børn som levede og mistet 1. Plejebarnet, hvis navn er stavet som det står ovenfor (Gertrud med meget blødt eller stumt ‘d’), må have været et barnebarn, som man kan se er født nær Næstved og er kommet til Mandemarke i 1894, altså som 1-årig. Men den gang var det meget almindeligt at bedsteforældre tog sig af børnebørn, når deres børn ikke selv havde mulighed for det.

Den næste folketælling der er lagt på hjemmesiden, idet 1890 er sprunget over, er fra 1880 (originalt skema):

Hans Didriksen 30 1850 Husfader, Gaardejer
Ane Sofie Jacobsen 26 1854 hans Hustru
Kristian Didriksen 4 1876 deres Søn
Katrine Didriksen 3 1877 deres Datter
Jørgen Didriksen 1 1879 deres Søn
Margrethe Didriksen 0 1880 deres Datter
Niels Jørgen Didriksen 16 1864 Husfaderens Broder, Tjenestekarl
Sidse Kirstine Petersdatter 16 1864 Tjenestepige

Her noterede man kun alderen den dag folketællingen fandt sted, hvorfor fødeåret er beregnet ved at trække alderen fra 1880 (derfor passer det ikke altid helt).

Da vi ved at Hans Didriksen og hans kone kom til Mandemarke i 1874, er det derfor ikke overraskende at de ikke fremgår af folketællingen forinden i 1860.

Alligevel kan vi godt komme længere tilbage, for det fremgår af en gammel ‘hartkornsprotokol’ fra 1837 (læs mere herom under historien om gården på Kraneledvej 35), at brugeren af gården med matr. nr. 13 – altså som fæstebonde under Klintholm – hed Jacob Andersen.

Jacob Andersen kan vi finde ved folketællingen i 1860 på en gård som nr. 80 nedenfor sammen med en anden familie, nemlig familien Jørgensen:

F1 71 Jens Christian Jørgensen 36 1824 Gaardmand
72 Mette Kirstine Christophersdatter 30 1830 Hans Kone
73 Anders Larsen 11 1849 Hendes Barn med afdød Mand
74 Kirsten Johanne Larsen 7 1853 Hendes Barn med afdød Mand
75 Karen Kirstine Jensen 5 1855 Deres Barn
76 Lars Peder Jensen 2 1858 Deres Barn
77 Frederik Vilhelm Hansen 8 1852 Plejesøn
78 Lars Olesen 28 1832 Tjenestekarl
79 Ane Sophie Jacobsdatter 23 1837 Tjenestepige
F2 80 Jacob Andersen 72 1788 Aftægtsmand Enkemand
81 Anders Jacobsen 27 1833 Indsidder. Skomager
82 Sidse Kirstine Pedersdatter 26 1834 Hans Kone
83 Bodil Kirstine Andersdatter 5 1855 Deres Barn
84 Kirsten Cathrine Andersdatter 2 1858 Deres Barn

Her finder vi altså ikke bare Jacob Andersen men også den Jens Christian Jørgensen, som i 1875 købte gården af Klintholm Gods og 4 måneder efter solgte den til Hans Dideriksen. Jacob Andersen har altså som 72-årig enkemand været på aftægt hos Jens Christian Jørgensen og hans kone, og har åbenbart også i sin del af huset haft plads til at have et yngre ægtepar boende med deres 2 børn.

Af udvandrerprotokollerne her på hjemmesiden fremgår iøvrigt at hele familien Jørgensen i 1871 udvandrede til Minnesota USA. Det er sikkert sket efter at Jacob Andersen er død. Men Jens Christian har altså lige nået at købe gården fri fra godset, således at han har kunnet videresælge den til Hans Didriksen. Det kan jo også have givet lidt penge som familien har kunnet gøre brug af i Minnesota – måske køb af en landbrugsejendom?

Ved folketællingen i 1845 så husstanden således ud:

Jacob Andersen 57 1788 Gaardmand
Bodil Larsdatter 49 1796 hans Kone
Lars Jacobsen 28 1817 deres Barn, Tømmermand
Christian Jacobsen 21 1824 deres Barn, Skræder
Anders Jacobsen 12 1833 deres Barn
Jens Peder Jensen 19 1826 Tjenestefolk
Kirsten Madsdatter 24 1821 Tjenestefolk

Her finder vi altså Jacob Andersen som gårdmand, altså fæstebonde. På et tidspunkt mellem 1845 og 1860 må Jacob Andersen altså være kommet på aftægt hos den næste fæstebonde, Jens Christian Jørgensen.

Allerede fem år tidligere blev der også foretaget en folketælling, altså i 1840 (skema):

Jacob Andersen 52 1788 Gift Gaardmand
Bodil Larsdatter 44 1796 Gift hans Kone
Hans Jacobsen 21 1819 Ugift deres Børn
Christian Jacobsen 16 1824 Ugift deres Børn
Anders Jacobsen 7 1833 Ugift deres Børn
Karen Larsdatter 26 1814 Ugift Tjenestepige

Ved folketællingen i 1834 dukker der en interessant person op:

Jacob Andersen 46 1788 Gift Gaardmand
Bodil Larsdatter 38 1796 Gift hans kone
Lars Jacobsen 17 1817 Ugift deres Børn
Hans Jacobsen 15 1819 Ugift deres Børn
Rasmus Jacobsen 12 1822 Ugift deres Børn
Christian Jacobsen 10 1824 Ugift deres Børn
Anders Jacobsen 1 1833 Ugift deres Børn
Hemming Jacobsen 1 1833 Ugift deres Børn
Ellen Hansdatter 26 1808 Ugift Tjenestepige
 Anders Jacobsen​ 78 1756 Enkemand underholdes af Huusfaderen

Her finder vi altså den gamle enkemand Anders Jacobsen, som forsøges af Jacob Andersen. Når Jacob har fået efternavnet ‘Andersen’ var det den gang fordi han var søn af en Anders, og der kan derfor ikke være nogen tvivl om at det er hans far han ‘underholder’. Det bekræftes også at den foregående folketælling i 1801 (der var ingen folketællinger mellem 1801 og 1834):

Anders Jacobsen 45 1756 Gift Husbonde Gaardfæster
Bodil Hansdatter 50 1751 Gift hans Kone
Hans Andersen 15 1786 Ugift deres børn
Jacob Andersen 11 1790 Ugift deres børn
Mette Rasmusdatter 15 1786 Ugift Tjenestepige

Her finder vi altså Jacob Andersen som 11-årig søn af ‘Gaardfæster’ Anders Jacobsen.

Og Anders Jacobsen kan også findes i den ældste folketælling der overhovedet er foretaget, nemlig i 1787:

Anders Jacobsen 32 1755 Gift Huusbonde Huusmand og Hiulmand
Bodil Hansdatter 38 1749 Gift hans Kone
Hans Andersen 3 1784 Ugift deres Søn
Peder Nielsen 62 1725 Gift Huusbonde Bonde og Huusmand

Nu må vi så ikke tro at det er gården på Gurkebakken 7 de har boet i, for det var først ved udskiftningen, som i Mandemarke fandt sted i de første år efter 1800, at gårdene blev flyttet ud af landsbyen og genopført uden på de nu tildelte marker. Siden Anders Jacobsen ved folketællingen i 1801 er anført som ‘Gaardfæster’ tyder det på at han allerede her er blevet fæstebonde, selv om det normalt antages at udflytningerne fandt sted i 1803 og 1804. Det har jo været en større opgave at flytte 15 gårde ud af Mandemarke, som alle beboerne har måttet hjælpe med, selv om det jo primært var tømmeret i de gamle bindingsværkshuse som blev genbrugt. Måske har gården på Gurkebakken været en af de første gårde der blev flyttet ud?