NYT 7/2022: Fotos fra koncert i kirken i juli 2022 med Østmøn Band.
NYT 4/2020: Oplysninger om Niels Frandsen Bruun, som var en af de ældste kendte præster i Magleby, der døde som 93-årig i 1676.
Indholdsoversigt med links:
Indledning
Selv om Magleby kirke ligger lidt udenfor Mandemarke, skal den alligevel omtales, dels fordi den har ligget der siden 1200-tallet (hvor den afløste en gammel stavkirke af træ), dels fordi den især tidligere har haft stor betydning for Mandemarkes beboere, men dog stadig har det ved særlige anledninger, jfr. senere. Der har formentlig boet folk i Mandemarke mindst lige så længe, som du kan læse mere om i historien om Mandemarke. I mange år var der ligefrem en kirkesti fra landsbyen til kirken (her på siden er der også en lille historie om kirkestien).
Magleby kirke blev ved salget af krongodset omkring 1770 afhændet til Klintholm – altså inden justitsråd Jacob Brønnum Scavenius købte godset i 1798 (læs mere i historien om Klintholm Gods og familien Scavenius). Kirken overgik til selveje den 7. April 1910.
Klintholm Gods må have haft noget med kirker, for Fanefjord kirke på den modsatte side af Møn blev ifølge Wikipedia købt i 1825 af Klintholm som ejede kirken indtil den i 1914 blev overdraget til sognet. Klintholm Gods ejede også Elmelunde kirke fra 1820 til 1916, hvor Nordfeld gods, som kirken efter salget af krongodset oprindeligt havde hørt under, igen overtog den, indtil Elmelunde kirke også overgik til selveje i 1968.
Om der er nogen sammenhæng mellem den første Scavenius på Klintholm og hans erhvervelse af kirker – og usikkerheden om hvordan han egentlig havde erhvervet den enorme formue til at kunne købe af alle sine godser for – kan man jo tænke over. Han var selv født i 1749 i Skagen som den niende af elleve søskende. Som der står om ham i Wikipedia (med links hertil): “I 1776 blev han ansat som assistent i Asiatisk Kompagni i Ostindien. Efter at have tilbragt 15 år i Bengalen vendte han i 1792 tilbage til Danmark med en stor formue, som han anvendte til køb af fast ejendom. I 1793 købte han af Lindencrone-slægten godserne Gjorslev, Erikstrup og Søholm på Stevns, og i 1798 erhvervede han yderligere Klintholm Gods på Møn.”
Opmåling fra 1897 af kirkens sydside
Magleby Kirke er som mange andre kirker beskyttet gennem de såkaldte provst Exner fredninger og Naturbeskyttelseslovens kirkebyggelinje (lovens § 19). Provst Exner rejste i 1950’erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede tæt op til kirkerne. Det lykkedes i overvældende grad at indgå frivillige aftaler, så der nu findes ca. 1.100 af disse ‘provst Exner-fredninger’.
Dokumenterne vedrørende Magleby Kirkes nærmeste omgivelser ligger indskannet i en pdf-fil. Senere kom Naturbeskyttelsesloven, hvor der er en række beskyttelseslinjer af søer, åer, skove, fortidsminder og altså kirker. Kirkebyggelinjen betyder, at der inden for en afstand af 300 m fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 m, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
Martha Tórgarð Joensen ses her ved hendes sidste prædiken før pensioneringen den 29. januar 2017.
Fotos fra Marthas sidste søndag i Magleby kirke – med efterfølgende ‘kulinarisk altergang’. (Klik på billederne for at forstørre).
Fotoet til venstre er fra en anden anledning, idet kirken lejlighedsvis har åbnet op for særlige andagter i forbindelse med besøg af Hamburger Schlepp Jagd-Verein og afholdelsen af foxhound-jagt omkring Klintholm. (Læs også historien om Jagtridning – åbnes i ny fane).
Pastor er latin for hyrde, og ordet ‘hyrde’ bruges både i Det gamle Testamente: “Jeg giver jer hyrder efter mit hjerte; de skal vogte jer med kundskab og indsigt” (Jeremias’ Bog 3,15) – og i Det nye Testamente: “Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere” (Efeserbrevet 4,11).
På fotoet ses Magda altså i 2017 som hyrde med førerhund! Man kan grunde længe over, hvordan det skal fortolkes.
I 2019 var Magleby kirke stadig lukket i forbindelsen med afdækningen af de gamle kalkmaleridekorationer som omtales nedenfor, hvorfor ‘hunde-gudstjenesten’ dette år blev afholdt i Borre kirke. Det gjorde det ikke mindre festligt, som man kan se af fotos under Glimt og indtryk/Billeder 2019 hvis man hopper ned til 2. marts.
Der har aldrig været råd til kalkmalerier i Magleby kirke som dem i Fanefjord kirke, men velstanden var måske allerede den gang skævt fordelt i området? Men helt uden dekoration har Magleby Kirke ikke været, som man kan se på fotos fra koncerten ØstMøn Band gav i kirken den 7. juli 2022 og læse om senere.
Som man kan se var kirken vel besøgt denne torsdag aften.
Danmarks Kirker
I 1100-tallet og halvt ind i 1200-tallet nærmest sprang en ekstrem mængde landsbykirker op af jorden med kort afstand mellem sig. Aldrig har så få bygget så meget så hurtigt. Det utrolige er, at kirkerne står der endnu. Det gør de kun, fordi de er blevet brugt til det samme i alle årene og stadig bliver det. (Men som man bl.a. kan se af fotoet ovenfor, er der plads til fornyelse, ligesom der også har været afholdt hundegudstjeneste).
Næsten alt andet fra Middelalderen er ruiner. Fra den verdslige verden er kun få huse og nogle stendynger tilbage, mens hele det landsomspændende net af kirker har overlevet af en række heldige og tilfældige grunde: Ingen store verdenskrige på dansk grund, ingen revolution, ingen smadremænd og billedstorm. Og ingen pludselig velstand, som den der fik Sverige og især Skåne til at rive mange af deres middelalderkirker ned og opføre nye efter nyeste arkitekturmode. Hurra for fattigdom og statsbankerot i 1813. Bevaringsgraden af kirker i Danmark er enestående i forhold til Tyskland, Frankrig, England, Sverige og de fleste andre lande.
“Det handler om at komme igennem de svære år, hvor man er i fare for at blive revet ned,” siger Thomas Bertelsen, som er en af de yngste redaktører på mammutværket over samtlige danske kirker Danmarks Kirker som blev påbegyndt i 1933 og endnu ikke er afsluttet. “I Danmarks tilfælde var det i årene 1850-1900, hvor industrialiseringen satte ind og også heden blev opdyrket. I den korte periode formår man faktisk at rive 50 middelalderkirker ned. Men tænk hvad vi kunne have nået, hvis vi var begyndt allerede i 1700-tallet!” tilføjer Thomas Bertelsen (Weekendavisen 9/6 2017).
Alle de publicerede kirkebeskrivelser er i dag tilgængelige online på Nationalmuseets side om Danmarks kirker. Den meget detaljerede omtale af Magleby Kirke har været en af de første som blev udgivet i 1933-35, hvad der også afspejles i det sproglige. Du kan gå til siden HER eller hente den direkte som PDF-fil hvilket anbefales, medmindre du vil nøjes med nedenstående mindre nørdede omtale.
Der ligger i øvrigt også en kort omtale af Magleby Kirke på Wikipedia. En privat hjemmeside med mange interessante links til kort, fotos og andre sider om Magleby kirke er Korttilkirken.dk.
Kalkmalerier
Nationalmuseets hjemmeside om kirken 30/3 2012
Efter at Magleby kirkes indre i mange år har fremstået næsten hvidt i hvidt, blev Nationalmuseet dog opmærksom på at der var særlig grund til en indsats.
I forbindelse med at man i efteråret 2015 havde lukket kirken bl.a. for at reparere nogle skader i forbindelse med hvælvingerne, opdagede man under mange lag hvidtekalk enkelte spor af tidligere kalkmalerier, hvor man her kan se noget fra før kirkens oprindeligt flade tag blev erstattet af hvælvingerne. Der var derfor anledning til at ansøge om fondsmidler til at få frilagt de bevaringsværdige rester af kirkens hidtidige dekorationer.
Da Nationalmuseets konservatorer i 2018 arbejdede med afdækningen af gamle kalkmalerier eller dekorationer fra sidst i 1400-tallet, som ikke har set dagens lys i omkring 500 år, blev der igen givet adgang for interesserede til at besigtige det hele oppe fra stilladserne (klik for at forstørre billederne):
Magleby kirke
Der har i tidens løb verseret mange overtroiske historier i Mandemarke, hvor Magleby Kirke har været med. En af dem blev fortalt til N.K. Pedersen fra Nørreby (født i Mandemarke) i 1919 af den 33-årige landmand Hans Kr. Petersen fra Mandemarke (som ved folketællingen i 1906 ses som nr. 703 f. 24/10 1886 som søn af en gårdejer på Kraneledvej 12):
“Ved Troldedansen i Klinteskoven ligger nogle store sten. Og der var det meningen, at en kirke skulle være bygget. Men hvad man fik bygget op om dagen, blev revet ned om natten og bygget op i Magleby. Og der besluttede man sig så til at bygge kirken, som står der endnu,” lyder indberetningen indleveret til Dansk Folkemindesamling den 6. april 1920.
Der findes også folkesagn om kirken og stenen i Klinteskoven som – i dag – kaldes ‘Svantestenen’ (jfr. Geus historie om stenen med fotos af den – en anden side med meget flotte fotos er en side om kæmpesten):
Sagnene om Svantestenen er mange, men fælles for dem er, at kæmpestenen er kastet til Aborrebjerg. En svensk, rygisk eller bornholmsk heks skal have slynget den i sit strømpebånd over søen efter Magleby Kirketårn. Det kan også have været en trold fra Sverige eller Rygen, som blev så gal, da kirken skulle bygges, at han kylede en stor sten efter den. I andre sagn lykkes det at slå spiret af kirken. I et lidt anderledes sagn er to søstre – vist jættekvinder – blevet uvenner. Den ene byggede Magleby Kirke. Den anden boede på Rygen og kastede derfra Svantestenen, som faldt på Aborrebjerget.
Men et er selvfølgelig overtro, noget andet er fakta. Magleby kirke er en anselig murstenskirke påbegyndt omkring år 1200, men kirken var først endeligt færdig år 1246, og den afløste en stavkirke. Kirken er altså fra samme tidsperiode som Borre, og det er Jacob Suneson der har stået for opførelsen. Han var lensmand på Møn fra 1225 og døde 1246, og han har også været bygherre for både Stege kirke og Stege borg samt for fuldførelsen af Keldby kirke, der allerede var påbegyndt i 1075. Der findes en mindesten over Jacob Suneson i mindelunden ved Rødkilde højskole.
Kirken er 50 alen lang, 15 alen bred og 20 alen lang nu. Den ældste del er skibet, opført i rundbuestil, 24 alen langt, 12 ½ alen bredt. Måske skal det her tilføjes, at en alen er 62,77 cm. Af de oprindelige vinduer ses et mod nord, 2 mod syd, og efter afstanden mellem disse må der have været 4 på hver side. Også de 2 gamle rundbuede døre kan ses; den på nordsiden, kvindedøren, har til hver side en halvsøjle med kapitæl, hvis form dog skjules af tykke lag kalk. Skibets gesims består af små rundbuer. Den oprindelige vestlige endemur har en profileret teglstenssokkel, som formodes at have strakt sig også langs sidemurene, hvor nu kun ses kampesten.
(klik for at forstørre)
Skibet har oprindelig haft bjælkeloft, og væggene har været dekoreret med fortløbende ornament fra slutningen af middelalderen, som man nogen steder kan se rester af på væggene over de senere indbyggede hvælvinger, dog ikke på fotoet her fra 2014, hvor man kan se at de gamle loftsbjælker måtte skæres over for at give plads til hvælvingerne.
Hvordan det oprindelige kor har været kan ikke ses, da det i det 15. århundrede er revet ned og et nyt opbygget i flugt med skibets sidemure og lige så højt. Her har altså oprindelig stået en ret rummelig romansk kirke med skib og kor. Omdannelsen i gotisk stil er først sket i det 15. og 16. århundrede. Tidligst ombyggede man koret med den takkede østre gavl og dens smukke blindinger og indvendig 2 hvælvingsfag. På korgavlen findes så vidt vides endnu de gamle munketagsten, hvis ikke de er blevet udskiftet. De kaldes jo “munke og nonner”.
Noget yngre er sakristiet med kamgavl og spidsbuede blindinger. Døråbningen er gennembrudt i korets nordre væg, og dens sokkel ses ved siden af døren. Den sten, der danner dørtrin til sakristiet har 5-6 skålformede fordybninger, hedenske hellige symboler, frugtbarhedssymboler som vi bl.a. også ser på dyssesten (især på den nærtliggende Sømarkedysse). Her har måske været en hedensk offerplads på stedet? Det var i alt fald meget almindeligt, at man byggede kirken på samme grund, hvor man før havde et “helligt” sted. I sakristiet er der en begravelse.
(klik for at forstørre)
Våbenhuset foran den søndre indgang er atter noget yngre. Foran våbenhuset står en trugdannet sten, 3 fod lang, formodentlig et vievandskar fra den katolske tid. Først ind i det 16. århundrede blev bjælkeloftet i skibet afløst af 4 hvælvinger. De nuværende store rundbuede vinduer skyldes en restaurering fra nyere tid, måske fra 1758, hvilket årstal ses på korgavlen. Våbenhuset bruges nu som ligkapel.
I korgulvet foran alteret er nedlagt en gravsten med majuskelskrift omkring år 1360 (en majuskel eller versal, også kaldet blokbogstav, betyder inden for den typografiske verden et stort bogstav). Når man mener den er fra denne tid, er det fordi man efter ca. 1360 anvendte minuskler (altså med små bogstaver), som det f.eks. ses over Moltkerne i Keldby kirke. På stenen står oversat: Her ligger Anders Ebbesen, fordum sogneherre til Magleby kirke. Beder for ham. Det er den eneste præst, man i Magleby kender navnet på før reformationen. I Stege bys bog nævnes i 1418 (side 6) en mand, Nicolaus Andersøn som søn af præsten i Magleby, Anders Ebbesen (cølibatløftet blev ofte tilsidesat). Denne mand var ejer af en gård i Stege, som han havde fået af sin far (samme bog side 159), men overdragelsen af gården må være sket længe før 1418. Anders Ebbesen må være død en god stund før udgangen af det 14. århundrede, da majuskelbogstaverne ikke brugtes senere.
Nedenfor kortrinet ligger en gravsten med et udhugget middelalderligt kors uden indskrift. Den er vistnok meget gammel, men i det 16. og 17. århundrede brugte man ofte at tage gamle gravsten i brug igen og give dem ny indskrift. Tværs over stenen er nemlig indhugget en nyere indskrift, der fortæller, at æret og agtet dannemand Peder Lauritsen, Viemose, og hustru Margrethe Andersdatter haver bekostet denne sten for sig og deres arvinger 1673.
Siden ovenstående blev skrevet er stenen blevet flyttet fra kortrinet til en væg i indgangspartiet til kirken, som det kan ses af fotoet til venstre fra 2012 (du kan se billedet i større format ved at klikke på det).
Neden for denne gravsten ligger (eller har ligget – de er vist alle flyttede i forbindelse med renovering af kirkens gulve) en anden, nu helt udslettet og slidt med evangelistmærkerne i hjørnerne og et skriftsted langs randen. Af indskriften har man kun kunnet læse (Møns?) “Herred og Magleby” (sogn) samt 2 dødsår, 1652 og 1662, for mand og hustru samt et bomærkeskjold. Utvivlsomt er det en præst, men dødsårene passer ikke på nogen sognepræst i Magleby, hvor Niels Frandsen Bruun var præst fra 1611-76. Derimod døde præsten i Borre Engel Luciisøn (Gresserus) 1652; – men det kan også have været en kapellan i Magleby.
Tre andre nedslidte gravsten har været nedlagt i kirkegulvet. På den østre væg i koret er ophængt en firkantet tavle med en mindetavle over hr. Hans Coster (født i Koster), der var præst i Magleby i år 1785-86. Det er en udførlig og svulmende lovtale over manden og slutter med, at “dette sandfærdige minde sættes ham sukkende af en tro ven, som i 20 år bekendte, ærede og elskede ham”. Nedenunder er på en påklistret seddel med en gammel hånd skrevet: Lindenkrone. Dette kan formentlig kun være den daværende ejer af Gjorslev, kammerherre Joh. Fredr. Lindenkrone, der 1793 solgte Gjorslev til Scavenius.
Kirkens altertavle
(klik for at se altertavlen i stort format)
Altertavlen er et anseligt billedskærer-arbejde fra 1598, sikkert af den ældre Abel Schrøder og med Chr. 4’s våben.
En efterkommer af ham (10-11 generationer nede i stamtræet!) arbejder i dag med at samle oplysninger til den enorme stamtræsside Geni.com, der også har givet anledning til mange andre historier her på hjemmesiden om personer fra østmøn i gamle dage. Han har i anledning af den hidtidige omtale af Magleby Kirke her på hjemmesiden kunnet fortælle, at han nu også har kunnet hægte Abel Schrøder ‘den ældre’ med efterkommere på det store stamtræ (følg link som åbnes i ny fane).
Her kan man se at han havde 3 sønner Jens, Abel og Eiler som alle havde alle efternavnene ‘Abelsen Schrøder‘. ‘Abelsen’ fordi det jo var dansk skik den gang at tage udgangspunkt i fornavn. Farens eget efternavn ‘Schrøder’ blev sikkert taget, fordi det var skikken i farens eget hjemland (Holland eller Tyskland). Så derfor hedder alle sønnerne Abelsen Schrøder. Abel Schrøders danske kone Maren, som stammede fra Næstved, havde også i forbindelse med ægteskabet taget sin mands efternavn.
Det var praktisk at både far, mor og sønner havde samme efternavn, for familien grundlagde et helt billedskærerdynasti, som arbejdede i Næstved på adressen Ringstedgade 6 fra slutningen af 1500-årene til slutningen af 1600-årene, jfr. Næstveds Museumsforenings historie, hvor man også kan læse at dynastiet omfattede følgende kendte værkstedsledere: Abel Schrøder den Ældre ( -1602), Maren Abels (- efter 1617), Eiler Abelsen Schrøder (- efter 1621), Abel Abelsen Schrøder den Yngre (ca. 1600-1676) og Mette Pedersdatter Abels (- efter 1682).
Abel Schrøder den Ældre og to af sønnerne, Eiler og Abel, var udlærte billedskærere eller som det hed den gang “bilhugger” – en nyttig om end ikke nødvendig forudsætning for at lede værkstedet. Både Abel Schrøder den Ældre, hans enke Maren og Abel Schrøder den Yngres enke Mette ledede således værkstedet i perioder, rimeligvis i tæt samarbejde med dygtige svende.
Som der står i Næstveds Museumsforening historie: “Vi må forestille os et sådant værksted som en tæt sammentømret enhed af mester, hustru, svende, lærlinge og tjenestefolk af begge køn. Madmor har haft fuldt kendskab til dagens opgaver i værkstedet som i resten af huset – derfor kunne Abel Schrøder den Yngre klare arbejdet som organist ved Sct. Mortens Kirke ved siden af sit arbejde i værkstedet derhjemme, og derfor kunne mesters enke fortsatte arbejdet med at lede værkstedet efter mandens død, medens man så sig om efter en ny mester helst blandt børnene, således som det skete i tilfældet med både Eiler og Abel …”
Den tredje søn Jens blev ifølge det oplyste gårdejer og skovrider og det må have have været på Møn i Råbymagle, hvor alle de 5 børn han fik med sine kone Anne er blevet født (jfr. Jens Abelsen Schrøders tidsline på Geni). Hans kone Anne Jørgensdatter (1601-1645) var selv født i Magleby Sogn, så Abel Schrøders ældste søn Jens blev således gift med en pige, der var blevet døbt i Magleby kirke kun 3 år efter at hendes senere mands far havde udført kirkens altertavle!
Den mest kendte i familien var dog sønnen Abel Abelsen Schrøder (1602-1676) (linket er til Geni.com med en meget udførlig omtale af hans produktion). Han er kendt som ‘Abel Schrøder den yngre‘ – linket er til hans omtale på Wikipedia, hvor der om hans hovedværker gennem hans lange liv nævnes følgende: “1641 skar han altertavlen i Vordingborg Kirke, 1657 havde han fuldført altertavlen i Præstø Kirke, 1661-63 leverede han alter og prædikestol til Holmens Kirke i København og 1667 alteret til Sankt Mortens Kirke i Næstved.”
På Wikipedia, der også har et billede af hans altertavle fra 1655 til Vester Egesborg kirke (linket virker selv om det evt. er overstreget), kan man læse følgende, som sikkert også har afspejlet udviklingen i smagen i de forløbne godt 50 år fra hans far Abel Schrøder den gamle udførte altertavlen i Magleby Kirke: “I et og alt præges hans værker af den da herskende smags dyder og lyder. Figurerne er rå og plumpe, men ornamentikken er overvældende rig. De senere større arbejder med deres vrimlende figurer, snoede søjler, bølgende lister og talløse øreflipslyng virker pompøst og hører til den nordiske baroks ejendommeligste frembringelser.”
Den tredje søn var Eiler Abelsen Schrøder om hvem der ikke er så mange oplysninger. I lighed med faderen og den yngre broder arbejdede Eiler Abelsen Schrøder som billedskærer knyttet til det Schrøderske værksted i Ringstedgade i Næstved. Eiler Abelsen Schrøder udviklede hen over årene sin stil fra at være lig faderens stive højrenæssance til at være svulmende senrenæssance, en stil der med dens dristige, elegante kompositioner og slanke, bevægede figurer peger frem mod broderens arbejder i bruskbarok. Blandt de værker, som formodes at kunne tilskrives Eiler Abelsen Schrøder er prædikestolen i Snesere Kirke fra 1616 (se foto heraf).
Men tilbage til Magleby Kirke og den altertavle som ‘Abel Schrøder den ældre’ udførte i 1598:
Altertavlen bærer foruden Chr. 4’s våben desuden navnene Brejde Rantzau og Karen Gøye med de 2 slægters våbenmærker. Brejde Rantzau var lensmand på Møn 1598-1618 og holdt bryllup 7. Maj 1598 med Karen Gøye, der døde allerede året efter. Altertavlen er formodentlig skænket i anledning af brylluppet. Forneden findes 3 skjolde med bomærker: I B K (bomærke), formodentlig provsten Jesper Kristensen, idet “B” kan have været “Jes Ber) Det andet navn med tilhørende bomærke er: H I der betyder hr. (præsten) Jens Nielsøn, som var præst i 60 år. Det sidste bomærke er: P O K. Dette er lidt uvist. Degnen hed vist nok Peter Lerche, men bogstaverne kunne måske snarere tyde på en opmaling det år.
Altertavlen har joniske søjler, og i det 6-delte storstykke er der portalfelter med nadverordene.
På kirkeloftet har der i alt fald en gang ligget en næsten ødelagt krop af en 110 cm høj krucifiksfigur fra 1300 tallet med et langt, folderigt lændeklæde. Hvornår og hvorfor den er nedtaget og om den fortsat findes, er uvist.
Kirkens øvrige inventar
Døbefonten er af gotlandsk kridtsten og fra slutningen af 1200 tallet (se D. Macheprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte 1941). Kummen er ti-kantet og rigt prydet med råt udførte ornamenter, figurer, ansigter, bukke og andre dyr, centaurer fra 1575, femkantet (?) og forestiller bebudelsen. Et andet af tin fra 1702 har været ophængt i sakristiet. Det blev sendt til restaurering da det havde fået tinpest, men kom vist aldrig tilbage, formentlig fordi det var ødelagt.
Stagerne er af sengotisk type fra 1500-tallet med siddende løver som fødder men ingen indskrift. Kalk og disk er omgjorte i 1861. Den gamle kalk skal ifølge sagnet være fundet i Viverhøj matr. nr. 12 i Råbymagle. Det er en for længst sløjfet jernalderhøj, hvor man godt kan tænke at et sådant sølvbæger kan være fundet. Sygekalk og oblatæske stammer fra 1756, vinkanden fra 1824.
Prædikestolen er fra 1859. Der skal før have været en med snitværk, formodentlig fra samme tid som altertavlen. Ifølge ‘Hist. Årbog F. Præstø Amt, 1913’ findes et pulpitur fra det 18. århundrede.
Kirkeskibet er ophængt i 1940, skænket af fru Anna Hansen, Lilleskovgård, Sømark, hvis mand døde få år forinden. Ifølge Marthas afskedsprædiken, som tog udgangspunkt i skibet som metafor, var han død i forbindelse med et ulykkestilfælde i en mose. Skibet hedder “Erna Kallehave” og er bygget af den samme mand, Høeg, der også har lavet kirkeskibet i Kalvehave.
Kirkens tårn
Et kig inde fra tårnet i dag ned mellem de to oprindelige tårne (klik for at forstørre)
Den største interesse ved Magleby kirke knytter sig dog til tårnet, der har en lang og spændende historie.
Medens de fleste kirketårne er tilbyggede i det 15. århundrede, er dette bygget kun ca. 50 år efter den øvrige kirke. At det ikke er bygget samtidig med denne, ses af den manglende murforbindelse.
Det er det ældste kirketårn på Møn, og det har været et tvillingetårn engang – og kunne også have været det skønneste. Der er kun få kirker med tvillingetårne i dag, og det er især på egne hvor Hvideslægten har boet. Dette tårn har haft en del til fælles med Broager både i lighed og hvad alder angår, jfr. billede og omtale af Broager kirke i Wikipedia. Se også Wikipedia om Fjenneslev Kirke og Tveje Værløse kirke fra 1100-tallet som begge har bevaret deres tvillingetårne!
Klik HER (link virker selv om det er overstreget) og se hvordan Fjenneslev kirke ser ud i dag. Den er som Magleby Kirke opført af Hvideslægten og Magleby Kirke kunne måske have set lige sådan ud i dag?
Sådan ser det ud når man i dag stiger op i tårnet
Magleby kirke blev påbegyndt omkring år 1200, og vi ved at den afløste en stavkirke. Tårnet er kommet til i Erik Glippings tid, vistnok i 1266. Det er 2 søstre af Hvideslægten, Gunhild og Elisabeth, der har skænket kirken tårnene. De skulle muligvis have boet i Sømarke og var døtre af Niels Falster, der var sønnesøn af Absalons søster (med andre ord: Absalon var bror til deres oldemor), og Gunhild var gift med Tyge Pust der også var af Hvideslægten. Han var hertug Abels mand og deltog – om end ikke direkte – i mordet på Erik Plovpenning på Slien i 1250. Tyge Pust undgik dog på mærkelig vis at blive straffet derfor og døde først 1266. Samme år skænkede hans enke Gunhild sit arve- og fædrenegods til ‘Buzinge litle’ (Busene) til Sorø kloster, hvor slægten havde gravsted, og samtidig lod hun sammen med søsteren tårnet opføre – vel som sjælegave for hans brøde. Gunhildbakken mellem Mandemarke og Magleby – eller Gunildsbjerg som den i dag kaldes – skulle være opkaldt efter hende.
Elisabeth var mor til Rane Jonsen, som man har kaldt “det værste vanskud på Skjalm Hvides stamme”. Han ejede Gjorslev og døde 1295. Det er jo ham man husker for mordet i Finnerup lade på Erik Glipping, der som kongens kammertjener forrådte sin herre da Marsk Stig og hans mænd kom ind. Nå, men alt det kunne Elisabeth jo ikke vide ville komme, da hun var med i gaven til kirken!
Tårnet er nu ikke mere, hvad det har været. Man har fundet stænk af smeltet bly, der viser at tårnene er ødelagt af ildebrand. Det smalle rum mellem tårnene er nu tilmuret med en enkelt-stens mur af små, nyere mursten – det kan tydeligt ses – og hele tårnet er dækket med et valmtag (uden gavle). På søndre tårnmur står årstallet 1765, og det er efter al sandsynlighed det år tvillingetårnene er blevet ødelagt (og murstenes alder). Tænk at det er midt i oplysningens tidsalder at Høje Møn mistede sit stolte tvillingespir!
Grundplanen er en aflang firkant, der danner fundament for de 2 tårne over. Nederste tårnrum er sat i forbindelse med kirken, og en trappe fører indefra op til tårnrummet gennem en spidsbuet dør, der nu er tilmuret. Andet stokværk er så højt, at man mener det har været delt ved et bjælkeloft. Der er kun 2 små vinduer (skydeskår) i syd og nord. Alt taler for, at det har været indrettet til forsvar. Ad en meget stejl stige kommer man op i øverste stokværk, hvor de 2 tårne skiller sig ud fra hinanden (fallen), hvilket tyder på, og altså viser, at der har været 2 spir (jfr. ovenfor om Broager og fotoet). Det er i det nordre tårnkammer man fandt stænk af bly. (Læs mere om dette i Historisk Samfunds årbog 1913).
Måske er dette alligevel den lille klokke omtalt i teksten til højre (KLIK for at forstørre)
Den lille klokke er uden indskrift og meget gammel, nemlig også sandsynligvis skænket af Gunhild. Den er langstrakt og har en meget smuk klang. Den er formentlig fra 1250, det år mordet skete på Slien. Den er vist ikke i kirken mere, da den ikke har været i brug i en del år. Det var en af ældste i landet.
Tårnet fik et sejrværk i Morten Reenbergs tid. På en bjælke over urkammeret er udskåret: Anno 1695. Mag. Morten R. B, (provsten Reenberg). H. Hans H, (præsten hr. Hans Hetting), A R S B M M L S K (formodentlig bygmester og kirkeværge).
Johan Paludan om kirkens tårn m.m.
Johan Paludan, som var præst i Fanefjord kirke fra 1788 til 1821 interesserede sig før Møns forhold og nedskrev en masse om Møn på den tid. Hans oplysninger om Magleby kirkes tårn m.v. gengives her (i tidens retsskrivning, så man også kan få en fornemmelse af skriftsproget for 200 år siden):
Taarnet, som er 40 Alen høit, udmærker sig derved, at dets øverste Deel, fra Langkirkens Tag til dets Hvælving, ved en dobbelt Muur med ½ Alens Mellemrum, fra Øst til Vest er deelt i 2 Dele, i hver af hvilke en af Klokkerne hænger. Det har forhen havt to pyramideformige Tage, svarende til dets to Afdelinger, men disse ere ved den sidste Hovedreparation gjorte til eet, med 4 tegltæggede Skraasider. Efter Sagnet skal dette Sæeregne i Bygningen have sin Aarsag deri, at tvende formuende Søstre skulle have ladet bygge hver sin Halvdeel af Kirken.
Altertavlen bærer Christian den 4des Navn og Symbolum, og paa Siderne af samme findes Navnene: Brede Rantzau og Karine Gjøyis (Gjøe), med Aarstallet 1598. Indstiftelsens Ord findes længere nede, baade paa Dansk, Latin og Tydsk. Den største Klokke har, ligesom en af Klokkerne i Borre Kirke, med Aarstallet 1632 denne Indskrift: Felix Fuchs hat mich gegossen, Aus dem Feuer bin ich geflossen. Major Lützow af Livgarden til hest lod i Sakristiet indrette en Begravelse for sin afdøde Frue, Elisabeth von Levetzau, paa hvilken han fik Skjøde af Stiftamtmanden og Biskoppen den 17de Juni 1696. Kirken er godt vedligeholdt Af Godset No 5 svares i Refusion til samme aarlig 30 Rbd i stedet for Tiende.
Præstegaarden beliggende tæt ved Kirken er bygget af nuværende Præst i Aarene 1791-92. Haven er smuk og beplantet med mange Frugttræer. Gaardens Hartkorn er 9 Tdr. 1 Skp. 2 Fk., og det hele Areal 89 9/114 Tdld. gode muldlerige og lerige Jorder. Af anførte Areal er et Græsningslukke paa henved 10 Tdld., hvor der tillige er Tørveskjaer og Tjørnehugst. I Refusion svares af Klintholm 7 Rbd. Sølv for en nedlagt Gaard af Mandemark. Ifolge Conditionerne for Landets Salg 1769, tilkommer Præsten istedetfor Tiende 30 Rdl. af Godset. Men denne Refusion har i nærværende Præstes Tid ikke været svaret, og det er ham aldeles ubekjendt, naar, eller paa hvilken Maade, den er Kaldet frataget. Der er ingen Enkebolig. Nuværende Enke har 60 Rbd. Pension, hvoraf 20 Rbd extraordinair.
Præster i Magleby kirke
(Supplerende kilde: Afskrift af Wibergs præstehistorie fra 1878 om Magleby Pastorat fra 15xx-1860).
15.. – ? : Anders Ebbesen
Første kendte præst i Magleby ifølge hans ligsten foran alteret i kirken, måske allerede fra katolsk tid.
1558-1589: Jesper Christensen (Jørgen Christensen?)
Første præst efter reformationen (senere provst i Stege).
1584-16xx: Jens Nielsen
Kapellan hos ovennævnte, siden sognepræst (var præst i 60 år).
1611-1676:
Niels Frandsen Bruun. Link er til hans stamtræ på Geni.com, hvor man kan se at han på mødrene side kommer af en familie med rødder meget langt tilbage, idet der for hans morfar Anders Eriksen Grøn (1520-1580) kendes en meget bred vifte af forfædre tilbage til 1200-tallet.
Niels Frandsen Bruun levede fra 1583 til 1676 (link til hans profildata på Geni.com).
Han blev først kapellan hos Jens Nielsen i 1611 og siden sognepræst til 1676, hvor han døde 92 år gammel. Niels Frandsen Bruun var altså ved Magleby Kirke i mange år – fra 1611 til 1676.
Han er også omtalt som Nicolaus Francisi Brun, født 1583 i Stouby Sogn, Vejle Amt, begr. 21/1 1676.
På et tidspunkt sendte Niels Frandsen Bruun et bønskrift til kongen, Christian den 4., om at få lempet de høje skatter og afgifter på Møn, som jo hørte under kronen. Ironisk nok endte det med at kongen kort efter indførte en kopskat (pr. hoved – læs om kopskat på Wikipedia). Derfor lod kongen foretage Mandtal i 1645, og i den forbindelse pålagde han kirkerne fremover at føre kirkebøger om dåb, fødsel og ægteskab. Så man kan måske takke Niels Frandsen Bruun for at kirkebøgerne blev startet i 1645!
At ‘Niels Frantzen Sognepræst udi Magleby’ i 1645 blev pålagt hovedskat fremgår af en gammel fortegnelse over hovedskatten af gejstligheden i Sjællands Stift af 6. maj 1645, jfr. link til Statens Arkiver.
Ifølge en gammel kilde fik han: 19/6 1661 kongeligt Brev paa, i 3 Aar at nyde 30 Rdlr. aarligt af de møenske Kirkers Beholdning; lglds. 1/3 62 nyt Dok. paa, at faae ½ Rdlr. af hver Kirke i Stiftet; hvorhos Geistligheden opfordredes til, at hjelpe denne nødlidende Embedsbroder.
På den gamle prædikestols himmel – den nuværende prædikestol er fra 1859 – var der ifølge en kilde fra 1755 indvendigt skrevet: »Ao. 1634 da hæderlig Mand Hr. Niels Frandsøn Bruun var Sognepræst er denne Prædikestol stafferet Gud og Kirken til Ære«.
1669-1683: Christian Jacobsen Normand
Kapellan hos ovennævnte i 7 år, siden sognepræst i 8 år, hvorefter han for nogle forseelser blev relegeret (afsat) og døde kort efter den 10/2 1784. Han blev også omtalt som »Christianus Iacobi Normannus«.
1683-85: Peder Nielsen Lund
Afsat på grund af forseelser i sit embede. Siden præst i Ålborg stift.
1685-1710: Hans Svendsen Hetting (også kaldet »Iohannes Svenonis Hettingensis«)
Han har i 1691 ladet præstegårdens stuelænge opbygge.
1710-1734: Hans Nielsen Aggerup (»Iohannes Aggerupius«)
1735-1747: Hans Hansen Wandel ((»Iohannes Wandalinus«)
Ved uskiftet bo efter sin ægtefælle i 1744 var han kaldt ‘Hans (Hansen) Vandal‘ ligesom ved sit eget skifte, jfr. Præstø Amts skifter nr. 83
Han var personlig kapellan hos Aggerup indtil dennes død i 1734 og var herefter sognepræst til 1747.
1747-1785: Gerhard Jacobsen Achton (»Gerhardus Achthon«)
Ved hans død 7/3 1785, jfr. Præstø Amts skifter nr. 136, havde han først været gift med ‘Marie Kirstine Hansdatter Vandal’ (Præstø Amts skifter nr. 121) og efterlod sig nu som enke ‘Maren Jørgensdatter Mackeprang’.
1785-1786: Hans Pedersen Coster
Han døde † 8/3 1786 af en voldsom Sygdom ifølge gravskrift, hvor han også blev omtalt som meget blid. ‘Hans [Pedersen] Coster’ efterlod sig enken ‘Martha Marie [Johansdatter] Hage’, som var datter af Johannes Jensen Hage, købmand i Stege, jfr. udskrift af Præstø Amts skifter nr. 137 den 27/3 1786.
1786-1789: Henrik Paulin Sandal
Blev slotspræst til Kronborg og prædikant for den tyske menighed i Helsingør. Chr. 8 gav ham embedet i Magleby, fordi han var fremkommet med et forslag om at reducere præstekaldene og give præsterne fast gage (var det som straf eller belønning?)
Han er anført på folketællingen pr. 1/7 fra 1787 for Magleby Sogn, som endda begynder med ham og hans husstand i Magleby. Ifølge den var han født i 1750, og har altså været 36 da han begyndte som præst i Magleby Kirke. Man kan også se at hans kone der var 3 år yngre end ham i 1787 allerede havde 3 børn på 6, 3 og 1, og at de også havde 4 tjenestefolk.
1789-1825: Johan Peter Gad
1825-1842: Ole Johan Freuchen (og blev herefter præst i Faxe)
1842-1859: Peter Laurits Bering Ingerslev
1860-1879: Svend Rosing
Han var født i London 4/12 1804 og havde fra 1841 undervist i engelsk bl.a. ved Metropolitanskolen.
1880-1893: Emil Jens Jesper Jespersen
1893-1912: Carl Frederik August Nielsen
1912-1925: Axel Plenge
1927-1933: Aage Henrik Reumert
1933-1964: Kjeld Holger Høyberg (skema fra folketælling 1940 for husstanden)
1964-1974: Erik Rostbøll
1974-1984: Evald Christian Jørgensen
I 1984 blev embedet sammenlagt med Borre og var en periode uden sognepræst.
1985-2017: Martha Tórgarð Joensen (se foto fra hendes afskedsprædiken)
2018- ? Pia Hjort Nielsen (også for Borre kirke)
Og så har Magleby og Borre kirke også medarbejdere med humoristisk sans, idet følgende historie er klippet fra deres hjemmeside:
Præsten skulle rejse fra sit sogn, efter nogle års tjeneste.
Da han havde holdt sin sidste gudstjeneste, kom en gammel kone hen og sagde:
“Jeg er nu alligevel ked af at du rejser.”
Præsten svarede:
“Det skal du ikke være ked af. Der kommer nok en ny præst, der er lige så dygtig som jeg er.”
Så sagde konen:
“Det er jeg ikke så sikker på. Jeg har oplevet fem præster her i sognet, og de bliver ringere og ringere.”
Hvis du vil søge efter begravede på Magleby kirkegård, fører dette link til en hjemmeside hvor du kan søge på ca. 400 personnavne og ca. 270 gravsteder.
Flemming Deleuran
