Busenevej 1 (Nyt 1/2019)

I dag bor Birgitte Steen Jørgensen i huset sammen med Berner Sennen ‘Saga’.

Efterår 2016

Efterår 2016

Har du lyst til at prøve Googles Street View, så KLIK HER (programmet åbner på ny fane), og se hvordan Mandemarke tager sig ud, når du kommer ind fra venstre. Prøv også at ‘køre videre’ gennem landsbyen – ved at pege frem på vejen og klikke – og se dig til siderne. Du kan styre kameraet på taget af Googles bil som har kørt gennem Mandemarke oktober 2010!

Husets historie

Huset stammer fra 1820’erne og gik i landsbyen under navnet Det Røde Hus. Baggrunden var, at det muligvis var det første hus i landsbyen, der blev bygget i røde brændte teglsten. Stenene kan meget vel have stammet fra det teglværk, der endnu en 1890’erne lå et sted i den nordlige del af Mandemarke. Råstoffet var ler udgravet på bakkerne.

Ifølge Bygnings- og Boligregistret er huset opført i 1830 med væsentlig ombygning i 1988. Det sidste passer i alt fald.

Maleri af Det Røde Hus begået i 1912 af Ragnhild Hansen, datter af ejeren af Sønderby Kro

Maleri af Det Røde Hus begået i 1912 af Ragnhild Hansen, datter af ejeren af Sønderby Kro

Bygningen er dog ikke den første på grunden. Muligvis er det her, landsbyens engang mægtigste gård Pølsegården lå, bygget adskillige generationer inden familien Scavenius flyttede ind på Klintholm i 1798.

Ejendommen har matrikelnr. 1f af Klintholm Hgd., Magleby (Hgd.=hovedgård) og adskiller sig således fra resten af Mandemarke, hvor alle matrikler pånær nabohuset på Busenevej 3 (som først er blevet bebygget i 1946) hører til Mandemarke by, Magleby.

Hvis du vil se et matrikelkort over forholdene her i perioden 1809-1860 (kopien af det gamle matrikelkort fra 1798 med senere påtegninger), kan du ved at klikke her se et stærkt forstørret udsnit (åbner på ny fane) af netop dette område, hvor vejen fra Busemarke, som i dag hedder Hovvejen, deler sig i vejen mod nord til Klintholm Gods, som den gang hed Klintholm Hovvej, og vejen mod syd ned gennem landsbyen, Busenevej.

Det ser ud som om den tidligere ejendom har ligget i midten, hvor de 3 veje i dag støder sammen.

busenevej-til-straedet_LRoedeHus

Et gammelt luftfoto

Udsigten gik i gamle dage uhindret ud af Hovvejen og over til gadekæret og den gamle skærveplads, som i dag er en velplejet have efter at Helge Eskling har kørt mængder af jord på (Busenevej 2).

busenevej-til-straedet_SkaervRoedhus100

Det røde hus har ikke altid været rødt, som man kan se af de gamle sort/hvide fotos og det gamle maleri fra 1912 ovenfor.

Her kan man også se at der har været 2 døre i huset med indgang til de 2 lejligheder som huset tidligere har rummet.

landsbyen_BorgmestHusSH

Billede tilhørende Ulla Johansen påskrevet “Mormors hus” på bagsiden

Og samme perspektiv en vinterdag omkring 2007:

Busenevej 1 er det første der møder en, når man kommer til byen ad Hovvejen.

Busenevej 1 er det første der møder en, når man kommer til byen ad Hovvejen.

Husets beboere gennem årene

Det Røde Hus blev solgt af Harald Stoltze til Torben og Birgitte Steen Jørgensen i sommeren 1970 for 60.000 kr., samtidig med at den første bølge af københavnske huskøbere for alvor strømmede til øen. Familien Jørgensen mærkede hvordan skepsis og reservation blev afløst af venlighed og åbenhed, da det gik op for Stoltze og andre at de ikke kom fra København men Fyn. De første år boede og arbejdede Torben og Birgitte dog i Stege, indtil de slog sig fast ned i Mandemarke.

Indtil få år før deres overtagelse havde ejendommen (uden udnyttet tagetage) i en periode huset to familier. Den gang var der 2 hoveddøre ud mod vejen med et lille vindue imellem, som man svagt kan ane på de gamle fotos nedenfor.

Kurt Henriksen som er født i Mandemarke i 1946 og boede der til 1969, kan huske at i 1963-64 boede Lilly og Ove Nielsen i den ene ende af huset. Lilly var barnebarn af Jens Peter Hansen fra Skovstrædet 5.

Finn Carlsens faster Christiane Carlsen skal i 1950‘erne have boet i den mindste lejlighed, idet hun arbejdede som husbestyrerinde for Lars Peter, der boede i den store lejlighed som vendte væk fra landsbyen. Det kommer vi tilbage til i historien nedenfor.

Tinglysninger

De gamle tinglysningsprotokoller, hvor skøder m.v. blev noteret, er for perioden 1927-2000 indscannet af Statens Arkiver (denne ejendoms gamle blad i tingbogen kan åbnes på ny fane ved at klikke HER).

Her kan man se at godset solgte denne ejendom allerede i 1931, hvor der blev tinglyst skøde fra Godsejer S. Scavenius (som også blev kaldt ‘Sophus’ eller ‘kammerherren’ alt efter hvilken stand man havde) til Maren Kirstine Jensen for en købesum på 3.800 kr. Så mon ikke hun allerede har boet i huset som lejer den 1/2 1930?

Samtidigt med skødet i 1931 fik godset i øvrigt tinglyst et dokument i rubrikken for “Brugsrettigheder, Servitutter og andre Byrder”, som kun blev gengivet meget summarisk: Dokument ang. 1) Ret for Godsejer S. Scavenius til Passage til Gadekæret, 2) Forbud mod Skydning og Jagt, 3) Bebyggelse. Det forekommer i dag ikke helt indlysende, hvad der har  ligget i pkt. 1) og 3). Derimod er der ingen tvivl om pkt. 2) betyder at der på denne ejendom ikke blot er et forbud mod jagt (som godset også har fået tinglyst ved salg af andre huse), men at man ikke engang må skyde!

I 1949 fik Lars Peter Jensen tinglyst en skifteudskrift som adkomst, dvs. at han har arvet huset efter Maren Kirstine, som formentlig har været hans mor.

I 1961 solgte Lars Peter huset til Rita Margrethe Stoltze (for 10.000), der ved skøde tinglyst 1. oktober 1970 overdrog ejendommen til Birgitte Jørgensen (for 60.000), som siden har boet i huset.

Indtil 1931 tilhørte huset altså Klintholm Gods, der lejede huset ud som det også var tilfældet med de fleste af de øvrige huse i landsbyen. Så lad os se hvad folketællingerne kan bidrage med af oplysninger om husets beboere.

Folketællingerne

På hjemmesiden her er folketællingerne for Mandemarke i tidens løb op til 1940 gjort tilgængelige (offentligheds-loven har en grænse på 75 år). Det betyder at man let kan søge i dem. Man gjorde dog ikke meget ud af at stedfæste huse og gårde – alle vidste jo hvor folk boede, så først fra 1901 begyndte man at angive ejendommenes matrikelnumre. Det var dog langt fra altid tilfældet, så derfor er det ikke lige til at fastslå, hvem der har boet i huset her.

Af folketællingen den 15/11 1940 (link til originalt skema) fremgår dog, at ‘Husejerske og Aldersrentenyder Maren Kirstine Jensen’, født i Magleby 29/2 1880, har boet i matr. nr. 1f.

Ved folketællingen i 1930 (link til originalt skema) boede hun i et ikke nærmere beskrevet hus i Mandemarke og var anført som ugift rengøringskone, men der var heller ikke anført  nogen matrikeloplysninger som gør det muligt at sige, hvem der boede i huset på Busenevej 1. Det samme gælder folketællingerne i 1925 og 1916.

Ved folketællingerne i 1906 og i 1901 er der imidlertid gevinst, som man kan se her af forsiden af det sidstnævnte skema:

En lang og lidt nørdet udforskning af husets beboere før 1931

Birgitte har fra en god bekendt, som selv er vokset op i Mandemarke i et hus næsten lige på den anden side af vejen, Busenevej 4. Han har som et supplement til oplysningen ovenfor – om at Christiane Carlsen i 1950’erne flyttede ind i den mindste af husets to lejligheder og arbejdede som husbestyrerinde for Lars Peter som boede i den anden lejlighed – fortalt følgende:

Tidligere boede Lars Peter og hans søster Maren Stine i huset. Da Maren Stine døde, flyttede Christiane Carlsen så ind i hendes lejlighed.

Nu hvor der er så mange oplysninger om Mandemarke og personer på denne hjemmeside, kunne det være interessant at prøve at finde ud af mere om denne “Lars Peter og hans søster Maren Stine”. Man kunne forestille sig at Lars Peters søster Maren Stine har holdt hus for ham, siden han ved hendes død fik Christiane Carlsen til at flytte ind som ‘husbestyrerinde’.

Der kendes i Mandemarke en Maren Stine Hindborg, som var født i 1867 og blev gift med Emil Carlsson i 1888. Men hun nåede at fejre guldbryllup med ham i 1938, så hende kan det ikke være, da den Maren Stine vi søger som vi skal se købte huset allerede i 1931!

Navnet ‘Maren Stine’ kan også dække over dåbsnavnet ‘Maren Kirstine’, som den gang var meget almindeligt (det er i øvrigt også netop det navn Maren Stine Hindborg var anført under ved folketællingen i 1930 som gengivet under omtalen af hende).

Lad os kigge videre på folketællingen i 1930: Af de 3 personer i Mandemarke i 1930 med fornavnene ‘Maren Kirstine’ var de 2 gift, mens den tredje, ‘Maren Kirstine Jensen’, som var født i 1880, var ugift og rengøringskone. Desværre indeholdt folketællingerne ikke altid oplysninger så man kan se hvor folk boede helt præcist, så måske var det Maren Kirstine Jensen, der boede sammen med sin bror Lars Peter på Busenevej 1 – hvis historien har noget på sig!

Men lad os se nærmere hvad vi kan finde ud af om ‘Lars Peter’. Ved folketællingen i 1930 var der to med det navn i Mandemarke, som endda er registreret i 2 boliger lige efter hinanden: Den ene er Lars Peter Jensen fra 1877, som var gift og boede sammen med sin kone Anette Petra Sofie fra 1886, som han havde giftet sig med i 1914 og siden fået 2 børn med. Den anden var den 22 år ældre Lars Peter Hansen, som var enkemand og født i 1855. Kunne det være ham der i en moden alder er flyttet sammen med en søster? På den anden side passer hans fødeår ikke, siden Lars Peter ifølge det oplyste har haft behov for en husbestyrerinde helt op til 1950-erne (Christiane Carlsen).

Hvis det skulle være en af de 2 nævnte, er det mest sandsynlige at det er Lars Peter Jensen fra 1877, som – efter at hans kone Anette Petra Sofie er død – har fået en søster til at flytte sammen med sig i huset, så de boede i hver sin lejlighed. Det passer i alt fald med at de begge har heddet Jensen til efternavn, hvis Maren Stine ikke har været gift. Men ved folketællingen i 1940 boede Lars Peder Jensen og hans kone Anette Petræa i et hus matr. 44, som er Busenevej 26. Og da familien findes i et hus ved alle folketællingerne siden 1916, må man gå ud fra at det er det samme hus de har boet i hele tiden. Så Lars Peter Jensen må nok også udelukkes.

Men lad os i stedet kaste blikket tilbage på Folketællingen fra 1906 for at se, om der dukker nogen op som passer på Lars Peters søster, Maren Stine. Ud af de 258 personer var der hele 8 med navnet ‘Maren Kirstine’.

Som et lille indskud kan det nævnes, at i 1840 var der 16 ud af 294 som hed ‘Maren Kirstine’, i 1906 var der som nævnt 8, i 1930 var der 2, mens der i 2017 kun er 1 i Mandemarke som kaldes Stine og hun hedder ikke engang ‘Maren Kirstine’ men ‘Anne Kristine’!

Om de 8 ‘Maren Stine’ i 1906 kan man se følgende:

  1. En hed Nielsen og var fra 1879, var ugift og boede hjemme hos sin 55 årige mor der var enke. Hun var sypige og på fattighjælp!
  2. En fra 1854 var gift Madsen med forpagteren af Busenevej 20 og hed Maren Kirstine Madsen.
  3. Hun havde et ‘tjenestetyende’ som også hed Maren Kirstine og Jensen til efternavn, som var ugift og fra 1878.
  4. En hed Karlsen fra 1867, som var gift med en daglejer.
  5. En hed Brandt fra 1855, som også var gift med en daglejer.
  6. En hed Hansen fra 1845, som også (!) var gift med en daglejer.
  7. En hed Hansen fra 1878, som var gårdbestyrer sammen med sin mand, og de boede sammen med hendes svigermor, som var enke og fæstegårdbruger.
  8. Og hun havde også selv et tjenestetyende med samme navn fra 1880, som hed Jensen og var ugift.

Måske er det en af dem som på et tidspunkt er flyttet ind for at passe hus for sin bror Lars Peter efter at han er blevet enkemand, eventuelt efter at hun også selv er blevet enke?

Nr. 1 og 3 og 8 ville være mest nærliggende, men den Maren Kirstine vi søger, kan jo også sagtens have boet uden for Mandemarke – måske ‘så langt væk’ som i Busene, Busemarke, Magleby, Sømarke eller Borre.

Man kan også se, at der i 1906 var 2 med navnet ‘Lars Peter’ i Mandemarke. De bor begge sammen med en ægtefælle på dette tidspunkt og er født i henholdsvis 1845 og 1854. De hedder i øvrigt begge to ‘Lars Peter Hansen’.

Da folketællingerne er afskrifter fra gamle håndskrevne lister og fejlskrifter og -læsninger er set i andre tilfælde, kunne det i princippet godt være Lars Peter Hansen fra folketællingen i 1930, der som enkemand oppe i årene har haft behov for en ‘husbestyrer’. Selv om han i 1930 skulle være født i 1855, og de to fra 1906-listerne var fra 1845 og 1854, forekommer det ikke utænkeligt at et enkelt tal i fødeåret er skrevet forkert.

Hvis det derimod er Lars Peter Jensen fra 1930-folketællingen, som var født i 1877, kunne det godt være nr. 3 eller 8 fra 1906-folketællingen, idet de begge hed Jensen og var ugifte (og altså også var født Jensen) og var født i henholdsvis 1878 og 1880.

Når der ikke er noget helt overbevisende, kan der være grund til at udvide perspektivet en smule, for måske har det været for snævert blot at kigge på de data vi har vedrørende selve Mandemarke, idet Lars Peter og hans søster kan jo godt være kommet ‘udefra’.

Her er vi så heldige, at der på nettet ligger data fra folketællinger som kan undersøges på forskellig vis. Lars Peter var jo enkemand, så lad os kigge på hele Magleby sogn, hvor man på nettet kan få vist folketællingen i 1906, sorteret bl.a. efter fornavne.

Der var hele 23 personer, som hed noget med ‘Lars Peter’ (eller for en sikkerhed skyld også ‘Peder’) med anslåede fødeår, fødesteder og stilling:

Lars P. Madsen ? Gift Stubberup Husfader. Gaardejer.
Lars Peder Andersen 1854 Gift Busendemark Husfader. Bestyrer.
Lars Peder Larsen 1870 Gift Busendemark Husfader. Gaardejer.
Lars Peder Larsen 1865 Gift Magleby Husfader. Gaardbestyrer.
Lars Peter Christiansen 1877 Gift Budsene Husfader. Stensamler, Daglejer v. Agerbrug.
Lars Peter Hansen 1854 Gift Mandemark Husfader. Agerbrug.
Lars Peter Hansen 1845 Gift Mandemark Husfader. Parcellist.
Lars Peter Hansen 1864 Enke-mand Sømark Husmoder. Gaardejer.
Lars Peter Hemmingsen 1876 Ugift Sømark Barn.
Lars Peter Jensen 1854 Enke-mand Magleby Husfader. Bødkermester.
Lars Peter Jensen Gift Magleby Husfader. Landbrug og Fragtmand.
Lars Peter Jensen 1834 Gift Magleby Husfader. Landbruger og Arbejdsmand ved Landbrug.
Lars Peter Larsen 1887 Ugift Liselund Tjenestetyende.
Lars Peter Larsen 1869 Ugift Magleby Tyende.
Lars Peter Larsen 1869 Gift Budsemark Husfader. Købmand.
Lars Peter Larsen 1870 Gift Budsemark Husfader. Arbejdsmand, Landbrug.
Lars Peter Mathiesen 1871 Ugift Sømark Husfader. Gaardejer.
Lars Peter Nielsen 1881 Gift Magleby Husfader. Daglejer ved Landbrug.
Lars Peter Nielsen 1894 Ugift Sømark Tjenestetyende.
Lars Peter Olsen 1895 Budsene Barn.
Lars Peter Petersen 1882 Ugift Sømark Barn.
Lars Peter Petersen 1893 Ugift Magleby Barn.
Lars Peter Petersen 1864 Gift Busendemark Husfader. Arbejdsmand.

Det bliver begynder at blive lidt uoverskueligt, men det virker lidt fascinerende at den ottende som er enkemand født i 1864 er angivet som ‘husmoder’. For vedkommendes familie/husstand er det i øvrigt muligt at finde følgende oplysninger:

Lars Peter Hansen 1864 Enke(mand) Husmoder Gaardejer
Hans Laurits Hansen 1895 Ugift Barn
Karen Kirstine Marie Hansen 1896 Ugift Barn
Maren Kirstine Tisted 1875 Ugift Husbestyrerinde

Hovsa! Her står noget om en ugift husbestyrerinde som er 11 år yngre: Maren Kirstine Tisted. Kan det mon være søsteren ‘Maren Stine’, som allerede i 1906 har bestyret hus for sin bror som er enkemand med 2 børn på 10 og 11?

Er det den tidligere gårdejer Lars Peter Hansen fra 1864, som har boet i huset på Busenevej 1 med sin Maren Kirstine Tisted fra 1875 efter at hans børn er flyttet hjemmefra? Hvis denne Maren Kirstine skulle være en søster til Lars Peter Hansen, passer det dog ikke med at hun som ugift har et andet efternavn. Havde hun giftet sig til efternavnet Tisted, skulle hun jo have været angivet som enke, men hun har jo i så fald heller ikke været gift længere.

Ved nærlæsning af folketællingen i 1901 viser det sig, at man dette år på forsiden af folketællingsskemaet for følgende 8 personer har beskrevet husets navn “Det røde hus” med angivelse husets matr.nr. 1F (link til mikrofilm af det originale skema). Heraf fremgår at der rent faktisk har boet en Hans Peter i huset. Kan det tænkes at vi har været på vildspor og søgt en ‘Lars Peter’ i stedet for en ‘Hans Peter’?

Hans Peter Larsen 2/7 1833 Husfader Daglejer ved Agerbruget
Ane Margrethe Hindborg 10/11 1860 Husmoder
Kristian Larsen 14/4 1892 Barn [link til historie om hans skudsmålsbog]
Karl Hindborg Larsen 15/9 1895 Barn
Jørgen Jørgensen 25/11 1880 Husfader Daglejer ved Agerbruget
Katrine Jensen 11/12 1876 Husmoder
Hansine Margrethe Jørgensen 13/6 1900 Barn
Kristine Petersen 30/3 1840 Husmoder Enke Rengøring og Vask, Alderdomsunderst.
Boede 1901 i huset på Busenevej 1

Anne Margrethe Hindborg og Hans Peter Larsen

I huset boede der 3 ‘husstande’ hver med sin husfader eller husmoder, men der var dog kun 2 lejligheder i huset den gang, og loftsetagen var ikke udnyttet den gang som den er i dag (hvor hele huset bebos af Birgitte og hendes hund!).

Hans Peter Larsen og Anne Margrethe Hindborg, som blev gift i 1881 i forbindelse med at han flyttede fra Keldby til Magleby Sogn, ses på det gamle foto. De havde fået 5 børn. Han døde 2/10 1914 iflg. Maglebys kirkebog.

Jørgen Jørgensen og Katrine Jensen var blevet gift i i 1900 og havde fået 1 barn.

Kirstine Petersen, som nu var enke, var første gang blevet gift i 1870 og næste gang i 1878. Hun havde fået 1 barn.

Alle på nær Hans Peter Larsen var ‘indensogns’, altså født i Magleby sogn.

Ved den næste folketælling i 1906 finder man følgende personer fordelt på 3 husstande – der også her udtrykkeligt er henført til matr. 1F  (link til originalt skema). Der er yderligere indsat links til Magleby kirkebog om deres dødsfald. Trods forskelligheder ved navnene kan man genkende dem med deres fødselsdata; f.eks. nr. 605 Kirstine Johansen, som i 1901 kaldtes Kristine Petersen (det kan også være svært med håndskrifterne at se om der står Kirstine eller Kristine):

Hans Peter Larsen 1/4 1853 Husfader Daglejer ved Agerbrug
Margrethe Larsen 10/11 1860 Husmoder
Carl Larsen 5/9 1895 Barn
Kirstine Johansen 30/3 1840 Husmoder Enke Alderdomsunderstøttelse
Johan Jensen 15/11 1849 Husfader Daglejer ved Agerbrug (død 28/8 1915 iflg. kirkebog)
Kirstine Jensen 5/9 1849 Husmoder (død 23/3 1918 iflg. kirkebog)
Maren Stine Jensen 4/3 1870 Datter Vask, Rengøring
Marie Jensen 13/11 1890 Datter
Hans Jensen 17/6 1902 Dattersøn

Og her finder vi også en Maren Stine, så kan det være at hun er den omtalte søster til Hans Peter, som er 17 år yngre end ham?! (Senere tilføjelse: Nærlæser man det originale skema for 1906 står der imidlertid Karen Stine!)

Nærlæser man kirkebogen for Maren Stines mor Kirstine Jensen, kan man se at hun var født Kirstine Larsdatter og enke efter husmand Johan Peder Jensen i Mandemarke, samt at hendes far var husmand Lars Nielsen. Hun kan altså meget vel være en bror til Hans Peter Larsen, for da de blev født brugte man stadig den gamle skik med at kalde drengebørn Larsen og pigebørn Larsdatter når faren hed Lars!

Udgangspunktet for undersøgelsen var følgende oplysning:

Tidligere boede Lars Peter og hans søster Maren Stine i huset. Da Maren Stine døde, flyttede Christiane Carlsen så ind i hendes lejlighed.

Kan vi komme den gamle historie nærmere om at Lars Peter og hans søster Maren Stine, end at det er Hans Peter og hans søsterdatter Maren Stine, der har boet i hver sin lejlighed i huset? (Ja, det kan vi!)

Fra de gamle tinglysningsoplysninger ved vi at der i 1949 blev tinglyst en skifteudskrift efter Maren Kirstine Jensens død, hvorefter en Lars Peter Jensen overtog huset! Vi ved desværre ikke hvem der har arvet huset efter Maren Stine, om det har været en søn eller måske en bror. Selv om hun var ugift kan hun jo godt have fået et barn som ung, som dog ikke er fundet ved nogen af folketællingerne for Mandemarke.

Der er dog en højst forvirrende detalje, nemlig at der er tale om 2 forskellige personer med navnet ‘Maren Kirstine Jensen’ i Mandemarkes folketællinger. For udover hende som købte huset på Busenevej 1 og boede der ved folketællingen som var født 29/2 1880, har der også boet en anden i huset som var født den 4/3 1870 (senere tilføjelse: men sidstnævnte hed Karen Stine, jfr. ovenfor).

Den endelige konklusion forudsætter adgang til skifteprotokollen efter Maren Kirstines død, altså hende som var født 29/2 1880.

Anne Margrethe Hindborgs stamtræ

Inden vi vender tilbage til historien om Maren Stine og hendes bror, skal vi lige have historien om Anne Margrethe Hindborg, som var afbildet sammen med sin mand på fotoet ovenfor i forbindelse med omtalen af folketællingen for 1901.

Birgitte Steen Jørgensen blev nemlig ringet op først i 2019 op og i forbindelse med en nytårshilsen fik spørgsmålet: “Bor du stadig i mine oldeforældres hus?” Det kunne Birgitte så bekræfte.

Det viser sig at Anne Margrethe Hindborg og hendes efterkommere er oplistet på en privat hjemmeside, som hendes oldebarn Hanne Hindborg Larsen f. 1959 venligst har gjort Birgitte opmærksom på: Link til siden som åbnes i ny fane, hvor man skal følge farverne for at se sammenhængen. Her kan man læse om Anne Margrethe:

Anne Margrethe blev kaldt for Grethe. Forældre: Husmand Anton Charles Hindborg, født 1799 og Karen Kirstine Ottesdatter, født 10/11 1860 i Sømarke, Magleby Sogn, døbt i Magleby Kirke i 1874, konfirmeret i Magleby Kirke. Gift 21/1 1881 i Magleby med Hans Peter Larsen, født 1/7 1853 i Keldbylille, Keldby Sogn, død 2/10 1914 i Magleby Sogn.

Hendes 5 børn var:

  1. Antoinette Larsen, født 2/6 1881 i Sømarke, døbt 24/7 1881, død 1972.
  2. Karen Kirstine Larsen, født 14/11 1884 i Mandemark, døbt 26/12 1884, død 12/6 1968 i Elmelunde Sogn.
  3. Anton Carl Larsen, født 28/1 1887, døbt 11/4 1887, død 7/12 1970.
  4. Christian Larsen, født 14/4 1892 i Mandemark, døbt 6/6 1892.
  5. Carl Hindborg Larsen, født 5/9 1895 i Mandemark, døbt 24/11 1895.

Det er Carl (eller Karl) som er farfar til Hanne Hindborg, der selv også har fået børnebørn,  så når de kører gennem Mandemarke forbi ‘Det røde hus’ kan de altså sige, at der har deres tip-tip oldemor boet!

Anne Margrethe Hindborgs datter Karen Kirstine Larsen er den eneste, som senere flyttede tilbage til Mandemarke og der fik sit andet barn ud af fem: Kethy Bodil Margrethe Larsen, født 7/3 1909 i Mandemark, døbt 12/4 1909 i Magleby. (Hendes tilbagevenden til Mandemarke må dog have været relativt kortvarigt, idet de blev gift i Magleby Kirke 27/7 1906 og ikke findes på folketællingen i Mandemarke pr. 1/2 1906 og heller ikke ved folketællingen den 1/2 1916).

Tilbage til historien om Maren Kirstine og hendes bror

Lad os opsummere oplysningerne:

Af tingbogen fremgår at der den 15/11 1949 blev tinglyst skifteretsattest som adkomst for Lars Peter Jensen, dvs. at han efter Maren Stines død har overtaget huset på Busenevej 1.

Da han også har samme efternavn som hende, kunne det være en søn der har arvet huset. Men det kan også være at hun som ugift ikke haft nogen børn, og at det har været en bror der arvede huset efter hende.

Ved folketællingen i 1930 var der en Lars Peter Jensen f. 21/5 1877, som boede i et hus i Mandemarke med sin kone og en datter, som i 1940 bor på Busenevej 26. Efter alderen kan han have været en storebror.

Da det fremgår af oplysningerne ved folketællingen i 1916 at hans kone havde allerede 2 år efter deres ægteskab i 1914 har tuberkulose, kan det være at hun, som var blevet 55 i 1940, er død nogen tid efter, så hendes mand – Maren Stines bror? – er flyttet fra huset de havde boet i siden de blev gift på Busenevej 26 til Busenevej 1.

Ved folketællingen i 1940 bor den ugifte Maren Kirstine Jensen f. 29/2 1880 i matr. 1f som husejerske. Den 5/11 1940 bor der altså ikke andre i huset som den gang havde 2 lejligheder, en stor og en lille.

Det er derfor nærliggende at tro at den anden lejlighed er blevet ledig lige før folketællingen. Kan det så være at Lars Peter kort efter er flyttet ind hos Maren Stine, alene eller evt. sammen med sin syge kone?

Som nævnt blev der ifølge tingbogen (link HER) i 1931 tinglyst skøde fra Godsejer S. Scavenius til Maren Kirstine Jensen for en købesum på 3.800 kr.

Hvordan har hun som ugift rengøringskone ved folketællingen den 1/2 1930 året haft råd til at købe huset på Busenevej 1 for 3.800 kr.? Kan hendes bror Lars Peter have været med til at finansiere købet med henblik på selv at flytte ind, når der blev mulighed for det? Det spørgsmål mangler desværre at blive besvaret.

Ved folketællingen den 5/11 1930 bor Maren Kirstine Jensen (f. 29/2 1880) som sagt alene i et hus der ikke kan identificeres, hvor det ikke kan udelukkes at hun boede som lejer på Busenevej 1.

Ved folketællingen den 5/11 1925 bor hun i et hus, der heller ikke kan identificeres, sammen med Kirstine Johansen f. 30/3 1840, som er anført som husmoder og er enke der lever af aldersrente. Om Maren Kirstine står blot at hun er en slægtning til hende.

Ved folketællingen i 1916 står følgende:

Kirstine Pedersen 30/3 1840 Husmoder Enke Alderdomsunderstøttelse
Maren Kirstine Jensen 29/2 1880 Ugift Slægtning Husgerning og Landarbejde

Maren Kirstine bor også her hos den samme som ugift slægtning, idet man ud fra fødselsdata kan se at Kirstine Pedersen, er den samme som i 1925 blev kaldt Kirstine Johansen.

Ved folketællingen i 1906 kan man se at der bor en Kirstine Johansen f. 30/3 1840 i huset på Busenevej 1, matr. 1 F! I huset bor også en Maren Stine Jensen som er født 4/3 1870 som barn hos sine forældre Johan og Kirstine Jensen. Hun ernærer sig 26-årig ernærer ved vask og rengøring.

Den anden Maren Kirstine Jensen som er født 29/2 1880, som i 1940 bor i huset matr. 1F, arbejder i 1906 som 26-årig ‘tjenestetyende ved landbrug’ hos ‘fæstegodsbrugerenke’ Ane Kirstine Hansen på Kraneledvej 14, der har en søn og dennes kone som gårdbestyrere. Konen, som var godt et år ældre end Maren Kirstine, hed i øvrigt også Maren Kirstine (men Hansen i stedet for Jensen)!

Der har altså i tidens løb boet 2 forskellige i huset på Busenevej 1 med det samme navn Maren Kirstine Jensen  – den ene årgang 1870 den anden årgang 1880! 

Ved folketællingen i 1901 findes ingen af dem i Mandemarke – hverken hende født 29/2 1880 eller hende født 4/3 1870, så de må altså begge må være kommet til Mandemarke mellem 1901 og 1906.

I hele Magleby sogn var der i 1901 iflg. en delvis indtastning af skemaerne hos Danish Familysearch i alt 26 som hed Maren Kirstine og 3 som hed Maren Kirstine Jensen, hvoraf de 2 var børn og den sidste var tjenestepige på en gård i Sømarke med 5 børn (desværre er der ikke indtastet fødselsdata).

Det bedste gæt må være, at det er hende fra Sømarke der har skiftet arbejde til gården på Kraneledvej 14, hvor der kun var 1 barn og hvor den gamle ‘fæstegårdsbrugerenke’ på 72 havde en søn på 42 og hans kone som gårdbestyrere og yderligere 2 tjenestekarle til at hjælpe ved landbruget. Da sønnen var gift med en  ung kone på 24 som lige havde fået deres første barn, har det nok været et mere spændende sted at tjene end i Sømarke med 5 børn. Imod dette gæt taler dog, at der ved folketællingen i 1880 i Sømarke boede en Maren Kirstine Jensen på ca. 10, hvilket passer til den anden Maren Kirstine fra 1870!

Det er mildt sagt højst forvirrende, og uden en manuel gennemgang af alle de mange skemaer for hele Magleby Sogn for 1901 og 1890 er det ikke muligt at komme Maren Kirstines baggrund nærmere.

Til gengæld giver oplysningen til Birgitte fra Helge Villy Jensen, som var født 27/8 1932 på Busenevej 4, mening nu:

Tidligere boede Lars Peter og hans søster Maren Stine i huset. Da Maren Stine døde, flyttede Christiane Carlsen så ind i hendes lejlighed.

Maren Stine har i 1931 – på forunderlig vis, da hun var vaskekone – haft råd til at købe huset på Busenevej 1.

Hendes bror Lars Peter, som senest havde boet på Busenevej 26 med sin familie, er mellem 1940 og 1949 flyttet ind i den anden lejlighed i huset.

Og da Maren Stine så omkring 1949 er død, er den omtalte Christiane Carlsen flyttet ind. Hun har i øvrigt også selv på et senere tidspunkt boet i huset på Busenevej 26, hvor Lars Peter havde boet til leje i mange år. Christiane ses på fotoet nedenfor. Der findes flere fotos af hende under den korte historie om Christiane Carlsen, om hvem det siges landsbyens børn var lidt bange for hende, og at hun også talte med sine træer!