Bemærk: Hvis du vil søge efter navne o.a. her på siden, skal du bruge din browsers søgefunktion eller Ctrl+F. Du kan ikke bruge søgefeltet i øverste højre hjørne, som søger på hele hjemmesiden (læs om søgning på hjemmesiden).
I 2019 er tilføjet en lang historie om husets beboere gennem tiderne, som er blevet udvidet i 2021 – spring dertil ved at klikke HER.
Huset har siden 1995 tilhørt Niels Sandøe og Anne Risager.
Huset kan ses fra luften i dag på Krak med mulighed for at få vist matriklens grænser.
Anne Risager og Niels Sandøe var blevet forelsket i Møn efter at have tilbragt mange feriedage hos venner med campingvogn på den primitive campingplads ved Pomlerende. I påsken 1995 kører deres grønne Hyundai for første gang hen til ‘Høhne-huset’ (forklaring følger) i starten af en halvt år lang jagt på et fritidshus. Men det bliver dårligt til mere end en udvidet opbremsning. Huset ligger jo lige ud til en større asfalteret vej. En placering, der tilsyneladende harmonerer dårligt med københavnerdrømmen om den fredeligt beliggende idyl.
Samme eftersommer stopper bilen igen nærmest for sjov foran huset og bliver pebret med en sludder med naboen, der er ved at banke et mægtigt hvidt plankeværk i jorden. Han anbefaler en tur op i bakkerne og lovpriser i øvrigt landsbyens naturskønne omgivelser.
Efter en tur i bakkerne og et kig rundt i den 3.500 kvadratmeter store have med udsigt til de selv samme højdedrag er parret tændt. Da har huset stået tomt i et år og er fugtet til, mens den vejledende udsalgspris fra det første besøg er faldet fra 538.000 til 496.000 kr. Parret byder 375.000 kr. for huset og efter nogen tingen frem og tilbage bliver hele herligheden erhvervet for 405.000 kr.
For Niels og Anne samt børnene Victor og Mie har haven været et eventyr ikke alene på grund af udsigten og plantepragten. Men også på grund af dyrene, der foruden en håndfuld pindsvin, fasaner, strejfende katte, flagermus i kvisten og stålorme ligeledes talte en natugle med fast domicil i de høje grantræer ud mod Busenevej. Desværre var Niels Sandøe så dum at vise den gode fugl frem til alle besøgende. Til sidst blev den megen virak for meget for den stakkels ugle, der forsvandt fra haven. Siden har der godt nok været mange uglebesøg, men ingen faste ophold om dagen.
Som nye fritidshusejere blev det nødvendigt at lave noget om på haven til noget, der kunne passes med mindre arbejde. Der blev anlagt mere græsplæne, plantet flere frugttræer og staudebedene blev ikke plejet så godt som da huset blev brugt som helårshus.
Efter at Niels og Anne kom til, har huset generelt fået et mildt sagt kraftigt løft både udvendigt og indvendigt.
Husets historie
Huset er blevet kaldt ‘Høhnehuset’ efter de tidligere beboere Per og Inger Høhne.
De havde forvandlet en fortrinsvis nyttehave til en ditto suppleret med en stor prydhave med tusindvis af løgplanter, stauder og mange forskellige træer, herunder noget så usædvanligt som en sibirsk slangegran.
Det skulle være familien vi ser på dette foto, men det er ikke slangegranen de har sat her.
Foruden et meget stort socialt engagement var Høhnerne kendt for den flid de lagde i deres have. Det kunne ses, selvom alderen de senere år kunne mærkes og gjorde, at ikke alt blev passet som det blev engang.
Indvendigt er der blevet ændret en del. Nedrivningen af en del af muren mellem køkkenet og stuen afslørede, at stort set alle husets indre vægge var muret op af ubrændte lersten.
De tidligere ejere flyttede til den smukke slotsby Tranekær på Langeland. Per Høhne var ingeniør og lavede mange ting selv, herunder indlæggelse af centralvarme, indretning af førstesalen, etablering af nye toiletter med videre. Alt sammen godt nok udført, men ikke altid lige kønt. For her blev først og fremmest lagt vægt på det praktiske og prisen.
Per Høhne hjalp i øvrigt flere i landsbyen med at indlægge centralvarme og andre gøremål. Og han var også en ivrig vinbrygger der dyrkede sine egne druer.
Per og Inger Høhne købte i 1972 Busenevej 15 for 75.000 kr. af Verner og Edith Petersen, som selv havde købt ejendommen af murerdatteren Erna Frederikke Hansen i 1951 for 14.000 kr.
Verner og Edith var på det tidspunkt for længst flyttet tilbage til Verners fædrene gård på Busenevej 20 og havde overladt huset på Busenevej 15 til Verners mor Bertha. Hun ses her og nedenfor er et gammelt luftfoto af huset da hun boede der.
Før Edith og Verner overtog huset i 1951, boede Erna Frederikke Johansen i huset, som hun købte ud af boet fra sin far. Det var i december 1939 for en købesum på 5.500 kr.
Få år inden havde faderen murer Niels Peter Johansen revet stort set alle husets ydremure ned og muret dem op på ny og suppleret med et nyt betontegltag. Derfor blev huset i mange år blevet kaldt ‘murerhuset’ – indtil det blev kaldt ‘Høhnehuset’ efter ejerne fra 1972.
Erna Frederikke Johansen delte fra 1938 til 1945 huset med Hans og Edith Hemmingsen samt deres søn Vagn (Vang-Ove). Huset var dengang delt op i to små lejligheder. Til at starte med boede de sammen.
Der er dog noget i den overleverede historie der ikke passer helt, for Erna er i alt fald ikke registreret officielt i Mandemarke ved folketællingen den 5/11 1940 (link til originalt skema) – links ved personerne til historierne om dem selv:
Hans Peter Hemmingsen | 8/1 1912 | Husfader Landarbejder (Barn af: Maskinpasser) | gift 10/11 1937 |
Edith Hemmingsen | 24/8 1912 | Husmoder Roearbejde (Barn af: Landpost) | |
Vang-Ove Hemmingsen | 22/10 1938 | Barn |
Og sådan så forholdene ud ved folketællingen i 1930, hvor der også stod at alle var født i Magleby sogn:
Niels Peter Johansen | 13/12 1871 | Husfader | Muremester | |
Anna Sofie Johansen | 2/5 1872 | Husmoder | (gift 1900 / 3 børn) | |
Erna Johansen | 5/4 1908 | Barn | ||
Helene Johansen | 2/4 1888 | Enke, Husmand | Syerske | |
Ulla Elise Johansen | 1/5 1922 | Barn |
Men efter Niels Peter Johansens død fik Erna en stor stue og et lille rum, mens Hemmingsen havde to stuer, køkkenet og et sydvendt kammer i gavlen, hvortil man kom op via en trappe i gavlen. Resten af førstesalen var høloft.
Forholdene var dengang relativt primitive. Vandet blev hentet fra en pumpe i gården, og der var vaskehus med gruekedel hvor der nu er badeværelse. Og der hvor der nu er værksted var der hønsehus, ligesom der hørte grise til huset. I haven blev der sået korn for at skaffe foder til grisene.
Ved krigens slutning blev Erna gift, og Hemmingsens måtte flytte og byggede deres eget hus i Strædet 6 på et stykke som Ediths far solgte fra, hvor hans hønsehus engang stod.
Høhnehuset/Murerhuset/? er officielt fra 1876. Men samme sted på grunden lå et hus i 1798. Og det er måske fra den tid den gamle kampestenskælder under køkkenet stammer. Bygningen var ejet af godset frem til 1926, hvor Niels Peter Johansen der havde boet der siden 1911 blev selvejer.
Hvad de gamle tingbøger kan fortælle
Rigsarkivet har digitaliseret Møns Herreds Realregister for Magleby Sogn, hvor man for matr. 18a kan finde en oversigt over de ældste tinglysninger fra 1800-tallet til omkring 1930 (link HER). De er lidt rodede – og desværre for de gamle servitutter stort set ulæselige, hvorfor der var god grund til at forbedre tinglysningssystemet i 1920’erne (hvilken ‘modernisering’ viste sig at kunne holde i ca. 80 år indtil tinglysningssystemet blev totoalt digitaliseret).
Man kan dog se at ejendommen efter at have været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer – P.B. Scavenius, C.S.Scavenius, Thyra Scavenius, Sophus Scavenius – ved skøde i 1925 blev solgt af Sophus til Niels Peter Johansen. Grunden var lidt større den gang idet grunden på Busenevej 17 med TDC’s telefoncentral først blev solgt fra i 1935.
I 1938 blev der først tinglyst skifteudskrift til 3 arvinger og dernæst skøde til den ene af dem, nemlig Erna Frederikke Johansen, som i 1939 blev eneejer – for kr. 5.500.
Fra tinglysningsprotokollerne, som erstattede de gamle protokoller, kan man finde følgende oplysninger (link til Rigsarkivet):
1939 Skøde fra Niels Peter Johansens arvinger til Erna Frederikke Johansen.
1951 Skøde fra Erna Frederikke Johansen, f. Johansen, til Verner Petersen – for kr. 14.000 (off. vurdering 10.000).
1972 Skøde til Per Høhne for kr. 75.000 (off. vurd. 33.000).
1995 Skøde til Anne Risager og Niels Sandøe for 405.000 (off. vurdering 460.000).
Hvad de gamle folketællinger kan fortælle
Vi har set folketællingerne i 1940 og 1930, så lad os gnave os tilbage i historien.
Folketællingen i 1925 så således ud:
Niels Peter Johansen | 13/12 1870 | Magleby | Husfader Murermester |
Anna Sofie Johansen | 2/5 1972 | Magleby | Husmoder |
Erna Frederikke Johansen | 6/4 1908 | Magleby | Barn |
Og i 1916:
Niels Peder Johansen | 13/12 1870 | Husfader | Murermester |
Anna Sofie Frederiksen | 2/5 1872 | Husmoder | |
Sigrid Kristine Johansen | 14/11 1901 | Barn | |
Erna Frederikke Johansen | 16/4 1908 | Barn |
I 1916 blev der som den eneste gang af skattevæsenet påført oplysninger om de enkeltes indkomst og formue, og murermesteren blev sat i skat af en indkomst på 1.300 kr. og en formue på 3.000 kr. med i alt 17,51 kr. Du kan selv se det originale skema og læse om et forsøg på omregning til nutidskroner i historien Indkomst- og formueforhold i 1916.
Folketællingen i 1906 viser følgende:
Niels Peter Johansen | 31/12 1870 | Husfader | Murermester |
Anna Sofie Johansen | 2/5 1872 | Husmoder | |
Sigri Kirstine Johansen | 14/11 1901 | Barn |
Datterens navn var skrevet præcist som man udtalte det – på østmønsk!
Ved folketællingen i 1901 boede de sammen med en anden familie i huset (link til originalt skema):
Niels Peter Johansen | 18/12 1840 | Husfader | Murermester |
Anna Johansen | 2/5 1842 | Husmoder | (gift 1900) |
Hans Larsen | 6/4 1822 | Husfader | Bødkermester |
Kirsten Larsen | 8/2 1821 | Husmoder | (gift 1852, 2 levende børn, 1 dødt) |
Da det er et stort arbejde at afskrive de gamle folketællingslister er den fra 1890 indtil videre ikke lagt på hjemmesiden, så vi skal tilbage til 1880, hvor der kun stod om folk boede i ‘et Huus’ eller ‘en Gaard’, men det alligevel må være følgende der hører til huset her, som jo ifølge BBR er opført i 1875 (men ikke som det første på stedet, som vi skal se):
Hans Larsen | 57 | 1823 | Husfader, Bødger |
Kirsten Madsdatter | 58 | 1822 | hans Hustru |
Lars Peder Larsen | 18 | 1862 | deres Søn, Bødgerlærling |
Både far og søn var bødkere, som vi ville skrive det i dag, men det udtaltes jo som ‘bødger’! Før 1900 anførte man kun folks alder ved folketællingen, så de angivne fødeår er beregnet ved at fratrække alderen fra folketællingsåret (uden hensyn til om folk havde fødselsdag før eller efter folketællingsdatoen, hvorfor de beregnede fødeår kan afvige med et år fra det faktiske).
Tilbage i 1860 findes følgende oplysninger at høre til denne adresse, selv om det må være et ældre hus, hvis man kan stole på oplysningerne i Bygnings- og boligregistret:
Hans Larsen | 38 | 1822 | Husmand. Bødker |
Kirsten Madsdatter | 39 | 1821 | Hans Kone |
Maren Kirstine Larsen | 3 | 1857 | Deres Datter |
Peder Pedersen | 60 | 1800 | Aftægtsmand. Daglejer. Enkemand |
Bemærkningen ovenfor om beregningen af fødeår er her illustreret.
Af en forsikringsprotokol fra 1858-78 fra Stege Branddirektorat findes for matr. 20 Hans Larsens navn og følgende oplysning: “3/4 74 tildels afbrændt” (link til bladet), så det passer meget godt med at huset i dag angives at være opført i 1875.
I 1850 bliver det lidt svært, for der er selvfølgelig flere der hedder Hans Larsen og flere der hedder Peder Pedersen, som ham der i 1860 var på aftægt hos Hans Larsen. Der findes en Hans Larsen, men han har fødeår 1820 og en anden kone, selv om han jo godt mellem 1850 og 1860 kan have mistet sin første kone og giftet sig igen. Lad os i stedet tage følgende mulighed i betragtning (hvor F1, F2 og F3 hver markerer en familie i den store husstand):
124F1 | Peder Pedersen | 51 | 1799 | Husfader Væver |
125 | Maren Nielsdatter | 44 | 1806 | Hans kone |
126 | Lars Pedersen | 12 | 1838 | deres Børn |
127 | Karen Kirstine Pedersdatter | 9 | 1841 | deres Børn |
128 | Kirsten Pedersdatter | 6 | 1844 | deres Børn |
129F2 | Jens Hansen | 34 | 1816 | Husfader, Inderste og Dagleier |
130 | Kirsten Johansdatter | 33 | 1817 | Hans kone |
131 | Ane Margrethe Jensdatter | 6 | 1844 | deres Børn |
132 | Karen Kirstine Jensdatter | 3 | 1847 | deres Børn |
133 | Johan Peder Jensen | 1 | 1849 | deres Børn |
134F3 | Rasmus Hemmingsen | 29 | 1821 | Husfader, Inderste og Dagleier |
135 | Ane Kirstine Larsdatter | 25 | 1825 | hans Kone |
136 | Kirsten Rasmusdatter | 5 | 1845 | deres Børn |
137 | Karen Sophie Rasmusdatter | 3 | 1847 | deres Børn |
Den førstnævnte Peder Pedersen kunne efter fødeår være ham som i 1860 var kommet på aftægt. Efter vores forhold i dag forekommer det måske lidt overvældende, at hele 3 familier med 14 personer har boet i huset, men den gang var man vant til at bo tæt – eller nødt til det – og de 8 var jo børn, hvoraf de 6 endda ikke var over seks år gamle, så de har heller ikke fyldt så meget!
Ribe Stifts-Tidende havde to år senere den 19. marts 1852 en notits de havde sakset fra Næstved Avis:
Den 5. ds. afbrændte et Huus i Mandemark, Magleby Sogn. Ilden var paasat af Mandens Søn. Huset nedbrændte ganske; 1 Ko og 2 Faar bleve et Rov for Luerne. Saavel Drengen, der er henved 14 Aar gammel, som hans mistænkte Fader, Peter Væver, er arresterede, men til dette Øieblik har Faderen haardnakket negtet at have forledt Sønnen til Gjerningen, skjøndt denne fast paastaaer det.
Peder Pedersen kan meget vel i det daglige være kaldt ‘Peder Væver’ og hans søn Lars har på dette tidspunkt været 14, så det kunne tyde på at det er huset her det drejer sig om!
På den følgende folketælling fra 1845 (link det originale skema) er der indsat links til den store slægtsforskningsside Geni.com, hvor man kan følge personernes slægtsskabsforhold hvis man lyster, ligesom der også er henvisninger til de andre folketællinger her på hjemmesiden hvor personerne i den første familie også findes.
Peder Pedersen [FT1801:473, FT1834:222 FT1840:1053 FT1845:71 FT1850:124 FT1860:142] | 46 | 1799 | Huusmand, Væver |
Maren Nielsdatter [FT1834:223, FT1840:1054, FT1845:72, FT1850:125, d. 1/4 1851] | 38 | 1807 | hans Kone |
Hans Peder Pedersen (Hans Peter Pedersen) [FT1834:225, FT1840:1056, FT1845:73] | 13 | 1832 | barn |
Lars Pedersen [FT1840:1058, FT1845:74, FT1850:126] | 7 | 1838 | barn |
Karen Kirstine Pedersdatter [FT1845:75, FT1850:127, d. 12/1 1873] | 4 | 1841 | barn |
Kirsten Pedersdatter [FT1845:76, FT1850:128, d. 17/10 1876] | 1 | 1844 | barn |
Ellen Hansdatter [FT1787:371, FT1801:469, FT1834:226, FT1840:1059, FT1845:77, f. 1/2 1765, d. 27/6 1846] | 81 | 1764 | Enke, Almisselem |
2. familie | |||
Peder Andersen | 33 | 1/2 1814 | Indsidder, Dagleier |
Marie Hemmingsdatter | 30 | 3/2 1815 | hans Kone |
Hemming Pedersen | 4 | 16/12 1841 | barn |
Lad os gå endnu et skridt længere tilbage i tiden, hvor vi også kan få hjælp fra oplysningerne i de gamle hartkornsprotokoller der blev udarbejdet på den tid, hvor de enkelte matrikler ‘blev slået i hartkorn’ eller i alt fald forsøgt gjort sammenlignelige af hensyn til beskatning af grundværdierne. Det var man allerede begyndt at gå meget op i den gang – ligesom man stadig gør det! Læs også historien Om hartkornsprotokoller mv., hvor de gamle begreber også bliver forklaret.
Huset har i dag matr. 20b, så lad os kigge på matr. 20 i protokollen. En ‘Jens Hansen‘ havde været bruger af matr. 20, indtil hans navn på listen – som havde været mange år under udarbejdelse (fuldstændig ligesom det er tilfældet i dag med at finde en model til at vurdere grundene under alle landets huse) – blev overstreget og rettet til ‘Peder Pedersen Væver‘ inden listen blev afleveret den 28/12 1837. Så lad os lede efter dem på folketællingerne i 1840 og 1834.
Ved folketællingen i 1840 finder vi følgende:
1053F1 | Peder Pedersen | 40 | 1800 | Gift | Væver |
1054 | Maren Nielsdatter | 33 | 1807 | Gift | hans Kone |
1055 | Niels Peter Pedersen | 12 | 1828 | Ugift | deres Børn |
1056 | Hans Peter Pedersen | 8 | 1832 | Ugift | deres Børn |
1057 | Ane Kirstine Margrethe Pedersdatter | 5 | 1835 | Ugift | deres Børn |
1058 | Lars Pedersen | 2 | 1838 | Ugift | deres Børn |
1059 | Ellen Hansdatter | 75 | 1765 | Enke | Inderste |
1060F2 | Peder Rasmussen | 35 | 1805 | Gift | Inderste, Dagleier |
1061 | Ane Giertrud Hemmingsdatter | 34 | 1806 | Gift | hans Kone, Væverske |
Væveren Peder Pedersen bor altså sammen med sin kone Maren og 4 børn samt den 75-årige enke Ellen Hansdatter, og har derudover et ægtepar boende hvor konen er væverske.
Takket være de senere fundne stamtræsoplysninger kan det nu fortælles, at Ellen Hansdatter var Peder Pedersens mor, og at hun døde i Mandemarke den 27/6 1846, hvor hun var 81.
Ved folketællingen i 1834 findes familien nævnt mellem 2 familier, som har kunnet lokaliseres til Busenevej 20 og Busenevej 24 – her uden logerende ægtepar:
Peder Pedersen | 34 | 1800 | Gift | Væver |
Maren Nielsdatter | 27 | 1807 | Gift | hans kone |
Niels Peter Pedersen | 6 | 1828 | Ugift | deres Børn |
Hans Peter Pedersen | 2 | 1832 | Ugift | deres Børn |
Ellen Hansdatter | 67 | 1767 | Enke | Huusmands Enke faaer Aftægt |
Ud fra stamtræsoplysningerne kan man se at Peder, som er født den 15/6 1800 i Mandemarke, i 1834 bor sammen med sin mor Ellen og sin kone Maren Nielsdatter, og at de allerede har fået de to første af i alt seks børn. Af kirkebogen ved Marens dåb den 29/5 1808 (klik her, hvis du tør kaste dig ud i læsningen af teksten øverst til højre) fremgår, at hun var datter af en gårdmand i Stubberup. Hun var 19½ og Peder 27, da de blev gift den 12/11 1827 i Magleby kirke, og de fik deres første barn Niels Peder den 20/1 1829 (jfr. kirkebog #4). Så det var ikke derfor hun blev gift så ung, men Peder som var væver – ligesom sin far der ligefrem blev kaldt ‘Peder Jacobsen Væver’ – har kunnet forsørge dem. Peders far var født i 1851 i ‘Budsemark’, så han har været en gammel far, og dør 11/12 1821 og oplever således ikke Peder blive gift. Iflg. kirkebogen var han 72 med opholdssted i ‘Budsene’ (jfr. kirkebog #22).
Kan Peder og Maren efter brylluppet have boet i Mandemarke på Busenevej 15?
Inden vi begynder at gruble for meget, kunne det være interessant at følge sporet et skridt tilbage, men her støder vi desværre ind i det problem, at vi skal helt tilbage til 1801. For mellem 1801 og 1834 blev der nemlig ikke lavet nogen folketællinger i Danmark. Danskerne havde travlt med andre ting, herunder aflevering af flåden til englænderne og forgæves deltagelse i Napoleonskrigene og den deraf følgende statsbankerot i 1813, samt afståelsen af Norge! Så der har været andet at tænke på end at lave folketællinger.
I hartkornsprotokollen fra 1837 var navnet på bruger af matr. 20, som i dag er Busenevej 15, blevet ændret fra ‘Jens Hansen‘ til ‘Peder Pedersen Væver‘ inden listen blev afleveret den 28/12 1837. Ved folketællingen i 1801 er der dog ingen spor af en ‘Jens Hansen’, men han kan jo have været bruger af huset på Busenevej 15 i en periode mellem 1801 og 1834.
Ved folketællingen i 1801 findes derimod den gamle husmandsenke Ellen Hansdatter, som i 1834 var på aftægt hos sin søn væveren Peder Pedersen, sammen med sin væsentligt ældre mand, men han havde også været gift før:
Peder Jacobsen | 61 | 1740 | Gift 2. gang | Mand | Huusmand med Jord og Væver |
Ellen Hansdatter | 34 | 1767 | Gift 1. gang | hans Kone | |
Karen Pedersdatter | 13 | 1788 | Ugift | deres barn | |
Henrich Pedersen | 9 | 1792 | Ugift | deres barn | |
Hans Pedersen | 4 | 1797 | Ugift | deres barn | |
Peder Pedersen | 1 | 1800 | Ugift | deres barn |
Hun findes også sammen med sin mand ved den eneste folketælling der er blevet lavet før 1801 nemlig i 1787:
Peder Jacobsen | 44 | 1743 | Gift | Huusbonde | Huusmand og Væver |
Ellen Hansdatter | 22 | 1765 | Gift | hans Kone | |
Jacob Pedersen | 3 | 1784 | Ugift | hans Søn af 2. Ægteskab |
Man kan se at Ellen allerede som 22-årig var gift med Peder, og at sønnen på 3 skulle være hans søn af 2. ægteskab, så der kunne lige så godt have stået ‘deres søn’. De var blevet gift i Magleby Kirke den 19/2 1784. Da hun var født 1772 1765 blev hun altså gift to dage efter hun var fyldt 19 med den 22 år ældre Peder, som havde været gift før. Da sønnen Jacob blev døbt i december 1884, har det ikke taget hende lang tid at blive gravid.
Det er så langt vi kan komme tilbage via folketællingerne i Mandemarke, men gennem slægtsforskningen viser det sig, at Peder Jacobsen var døbt 7/2 1744 i Magleby som søn af Jacob Pedersen Frimand, der var født i Mandemarke 17/5 1715 som søn af Peder Nielsen Frimand, der var født i Mandemarke i 1670 (og døde smst. i 1736), der var søn af Niels Hansen Frimand født i Mandemarke i 1623 (og død smst. december 1700).
Så vi har altså en lang række fædre-sønner fra Mandemarke: Niels Hansen Frimand (1623-1700), Peder Nielsen Frimand (1670-1736), Jacob Pedersen Frimand (1715-1757), Peder Jacobsen (1744-1821) og Peder Pedersen (1800-1866), hvor vi med sikkerhed ved at den sidstnævnte har boet i hus på Busenevej 15 til sin død i 1866.
Formentlig døde Peder Pedersen i sit fødehjem, hvor også hans far Peder Jacobsen havde boet, og måske også hans far og måske … ? Men da der var mange børn i hver generation, er det dog ikke særligt sandsynligt, at de har boet i det samme hus eller på det samme sted. Men de har altså alle boet et sted i landsbyen Mandemarke, den gang der var mere end de ca. 25 beboere der bor i dag. I 1787 og 1801 boede der ca. 200 i Mandemarke, og ved folketællingen i 1834 efter at alle gårdene med deres mange beboere var flyttet ud af landsbyen, boede der stadig ca. 150 i landsbyen.
Konklusion:
Helt tilbage ved de første folketællinger i Mandemarke i 1787 og 1801 har vi fundet Peder Jacobsen som født i 1744 og døde i 1821, hvor hans søn Peder var 21. Ved folketællingen var hans 22 år yngre kone kommet på aftægt hos sønnen, der har overtaget væven efter sin far og ernærer sig som væver. Ifølge hartkornsprotokollerne var han bruger af matr. 20, som var ejet af Klintholm Gods.
Peder Pedersen og hans kone Maren Nielsdatter finder vi også både i 1840, 1845 og i 1850, hvor huset har været tæt beboet, men så har de jo også været flere til at bidrage til husholdningen og huslejen og pasningen af børn og høns og dyr. Den gang hørte der også et lille stykke jord til landsbyens huse, så der har været brug for flittige hænder.
Ifølge hartkornsprotokollen skulle der også have været en Jens Hansen inde i billedet, men det fortaber sig i det lange tidsrum mellem folketællingerne i 1801 og 1834.
Uden indsigt i de gamle lejekontrakter fra Klintholm Gods som ligger på Rigsarkivet er det ikke til at sige med 100 procents sikkerhed, om det er det samme hus personerne har boet i ved folketællingerne i 1781, 1801, 1834, 1840, 1845 og i 1850, men det skulle være mærkeligt om det ikke passede!