Det lovløse Møn

– De grufulde Bøvsinger

 N.K. Pedersens indberetninger er hovedsageligt baseret på Johan Rasmussen (1920)

Uden for lov og ret
I gamle dage var der megen lovløshed og selvtægt over det hele. Men på Østmøn skulle det være særlig slemt. Øst for den hvide kirke i Elmelunde holdt bissekræmmere ikke af at komme, for dér var de ikke sikre på hverken gods eller liv (P. Kristiansen, Nørreby). Men mest frygtet var dog den yderste by ved klinten som heder Budsene. Det gik mest ud over de omrejsende handelsfolk som kniplingekræmmere, kedelførere (givetvis synonym for kedelflikkere) osv. Eller søfolkene. De var ukendte og havde tit mange penge hos sig.

Når de mørke nætter kom og søen var oprørt, gik ‘bøvsingerne’ nede ved stranden med en lygte på en stage, som de svajede og svingede med for at vildlede de søfarende, som troede,at derinde gik et skib, og der var ingen fare ved at sejle. Hvorefter de strandede. Slap nogen i land, var de ikke dermed sikre på livet. Det kunne bøvsingerne nok skille dem af med tillige med, at de røvede og plyndrede, hvad der drev i land. Dette skal være helt pålideligt.

Johan Rasmussen i Magleby nævner for eksempel en bestemt mand, Jens P. Nielsen og hans søn, om hvem det blev sagt, at en aften ved vintertid strandede et skib, og en styrmand drev i land. J.P. Nielsens søn fandt ham og så, at han havde et par dejlige nye støvler på. Dem kunne han nok lide at få og forsøgte at få dem trukket af ham. Men det kunne ikke lade sig gøre, da støvlerne var frosne, men så tog han en økse og huggede benene af ved knæet og bar støvler og ben hjem for at tø dem op. Men om natten kom sømanden derop og stod uden for vinduet og råbte: “Hvor er mine skobilker og mine gran hoser.”

En mand i Budsende, Hans Johansen, fortæller, at manden måtte gå fra gården. Han kunne ikke være sig for spøgeri.

Peter Frederiksen Budsemarke 85 år fortæller, at hans svigerfar fortalte, at da han var dreng, tjente han på en gård i Budsende. Han måtte ofte med manden ned ved stranden om natten for at plyndre. Drengen måtte gå med lygten. Men manden sagde, at kom der nogen, skulle han løbe sin vej, så skulle han nok besørge resten. Var der ikke noget at lave nede ved stranden, gik de op i skoven, hvor de huggede kostestaver, som de senere solgte i Stege.

Et sted i Budsende fik en kniplingekræmmer nattelogi. Men han har næppe sovet helt roligt, for ud på aftenen eller natten hørte han konen sige til manden: “Har du fået øksen ind?”

Da kræmmeren hørte det, flygtede han ud gennem vinduet. Han troede på, at det var ham det gjaldt, og måske med rette.

I Budsende fandt man for ikke så mange år siden et skelet på tagrygningen af A. Jensens gård. Velsagtens en bissekræmmer, der var slået ihjel.

Der var også en mand i Budsende, som blev kaldt “den rige Per Laurisen”. Der skulle efter folks mening være stor velstand, måske stammende fra røverier i tidligere tid. Der var i hvert fald folk, som havde set den gamle kone (Laurisens enke?) gå med forklædet fuldt af sølv- og guldpenge, som hun gik og soldede. Senere var der nok alligevel ingen penge til arvingerne, hvad der forundrede alle. En klog mand fra Pollerup kom derud for at finde pengene, men der var ingen at opdage.

I haver og på marker i Budsende og Mandemarke har man stadigvæk fundet skeletter. De bliver sjældent meldt til politiet. Folk putter dem stiltiende i jorden igen for at undgå vrøvl. Nå, de kan jo også stamme fra tidligere tid. Her har vel nok stået bataljer med venderne og tysken.

Disse meddelelser over bøvsingerne må De naturligvis ikke meddele offentlig. I hvert fald ikke nævne navne.

pedersen