Busenevej 10

I dag bor Jørgen Bindesbøll i huset.

31. december 2007

31. december 2007 (klik for at se det i stort format)

Pulversneen lå i et ti centimeter klart hvidt lag og skinnede mod en frostklar sprød blå februar himmel, da smykkekunstner og guldsmed Jørgen Bindesbøll i 1985 blev kørt til Mandemarke for at se på enkefrue Kristine Hansens hus, hvis barndomshjem havde været henne på Strædet 12, så hun havde ikke flyttet sig langt i sit lange liv (som det også var tilfældet med mange andre af landsbyens beboere).

Det hvide limstenshus fra 1850 (ifølge Bygnings- og Boligregistret er det fra 1880) var godt nok faldefærdigt. Og guldsmeden brød sig absolut ikke om, at de småsprodsede bondevinduer var udskiftede med de den gang moderne et-fags ditto, som han kalder akvarievinduer.

busenevej-10_BindesbollPort

Men huset havde sjæl og afspejlede at her havde boet sparsommelige folk med en æstetisk sans. Sammen med omgivelserne den fantastiske vinterdag gav det udslaget. For Jørgen stod i en situation, hvor hans liv skulle ind i en anden gænge. Han var træt af byen og dens virkelighedsfjerne lidt syntetiske galleriverden.

Jørgen vendte ryggen til værkstedet i Store Kongensgade i København for at starte en ny kunstnerisk bane i Mandemarke. Samme år blev sønnen Kristen født i Mandemarke. Og Jørgen mener selv at have fået et klarere kunstnerisk syn på grund af flytningen. I hvert fald konkluderer han i dag:  “Byen har en hektisk nervøs energi. Men de store visioner får man på landet.”

Huset var i en tilstand hvor Jørgen sammen med ekshustruen Lisa Fiori bogstaveligt talt blev nødt til at skille det hele ad og bygge det op igen. Inden stenene blev pillet ud af det halvrådne bindingsværk, blev de sirligt nummereret for igen at kunne blive sat op på den rigtige plads i det nye tømmer.

Blandt andet valgte Jørgen og Lisa at bevare den gamle staldel af huset som den var udvendigt. Derfor er huset i dag et af de sjældne eksempler på, hvor man kan se hvor husdyrene engang har gået, for stort set alle huse i Mandemarke havde i tidernes morgen en afdeling for folk og en for fæ.

Noget blev der da lavet om. Det store vindue i sydgavlen er klunset fra en Københavnsk container. Og senere er der også kommet en stor dobbeltdør i den modsatte gavl fra stuen ud mod haven.

Hoveddøren er den gamle dør mellem dagligstuen og den fine stue fra Jørgens fødehjem i Billund.

Det smukt udskårne vindfang er en kopi af det originale, som stod der dengang Valdemar Hansen boede der. Det havde Valdemar fået fra indgangsportalen til Brugsen i Borre, der skulle gøres større. Stilen var karakteristisk for Møn og vindfanget mindede til forveksling om Valdemars forhenværende vindfang, der var ved at falde fra hinanden af råd og ælde.

2. januar 2011

2. januar 2011

Frem til 1995 havde Jørgen galleri i den gamle stald, hvor der bare var strøget sand på gulvet. Men i begyndelsen af 2010-erne moderniserede Jørgen stalden og lagde fliser på gulvet, så det i dag bruges som et ‘rigtigt’ galleri, der holder åbent i perioder. Så er skiltet ‘Galleri Mandemarke’ sat op i hækken ud mod vejen.

Se nogle af Jørgens ting, herunder udstillede smykker fra sommeren 2016 ved at klikke her.

En stor del af den kunst og de smykker han skaber er ofte solgt på forhånd til kunder, der har kendt ham igennem længere tid.

Mandemarke og naturen omkring er tæt på Jørgens sjæl. En af de store oplevelser fandt første gang sted foråret 2005, hvor en natugleunge faldt ud af Jørgens den gang meget forfaldne trægavl mod nord og tilbragte flere uger af sin barndom bag hans udendørs olietank, mens moderen holdt vagt i det nærliggende blomstrende æbletræ.  Historien gentog sig i foråret 2007 med den lille forskel, at der denne gang faldt hele tre ugleunger ud af gavlen. Alle overlevede og tilbragte deres første sommer rundt om i landsbyen, blandt andet end del i haverne Busenevej 15 og 17, hvor de mange gange blev set sidde helt tæt op ad hinanden på en gren.

Netop naturen har fået Jørgen til at skrive en række digte herunder et om stemningen midt i september:
Midt september
Vejret skifter hurtigt her
Snart stille sol og biers summen
Snart heftig vind og blades sus
Tågemorgener grønt i gråt
Skyers flugten, fugletræk
Pragtfuld Stjernehimmel

Tidligere ejere af Busenevej 10

I mere end 50 år nåede Valdemar og Kristine Hansen at bo sammen i huset på Busenevej 10, inden Valdemar døde af kræft i 1982 – året før deres diamantbryllup. Til orientering for moderne generationer holder man diamantbryllup, når man har været gift i 60 år.

I forbindelse med deres guldbryllup i 1972 (efter 50 år) blev Valdemar foreviget af Svend Aage Olsen, og akvarellen kan ses ved omtalen af ham.

Det lille foto nedenfor er fra slutningen af halvfjerdserne, hvor meget havde forandret sig. De gamle sprodsede vinduer var udskiftet med ‘moderne’ ditto i akvariestil (dog ikke helt så ‘akvarieagtige’ som de senere termoruder man brugte, hvor det var hele vindueshullet som blev fyldt ud med et stort termoglas). I lighed med for de fleste andre huse i Mandemarke var stråtaget erstattet af den mere arbejdsfri og praktiske eternit. Faktisk var det så længe siden, at mos og alger allerede havde fået godt fat.

busenevej-valdemar_ValdKirst

Men der var også en anden svunden tid som vist på næste billede, hvor Kristine engang først i 1940-erne blev fotograferet foran huset med familiens to køer og ene ponyhest, der sammen med en ged plus to-tre grise beboede den sydlige staldende af huset, hvor Jørgen Bindesbøll senere har indrettet atelier.

Ifølge Kirstine og Valdemars datter Astrid Olsen stammer de tynde grene på taget til højre fra et rosentræ, der i sæsonen fyldte en del af taget med duftende roser.

busenevej-valdemar_Kirstinehest

Ikke alt lugtede lige godt dengang. “Vi havde en ged. Den lugtede ikke godt. Mor malkede den. Men den mælk skulle jeg ikke nyde noget af. Så mor brugte den til madlavning og den slags,” erindrer Astrid Olsen.

I lighed med de fleste andre i Mandemarke havde Valdemar og Kirstine fået tildelt et jordlod af godset. Deres 4 tønder jord lå langt nede af Rakkerbakken på venstre side af vejen. “Hver morgen gik mor med køerne ned på vores græsstykke og hjem igen om aftenen. Men det var kun en del af det, som blev brugt til græsning. Vi dyrkede både korn og Roer.”

busenevej-valdemar_ValdHusStraa

“Far var altid på arbejde. Foruden at passe sin egen jord kørte han i mange år rundt med et tærskeværk”.

Valdemar på toppen af tærskeværket ude i Sømarke

Valdemar købte i slutningen af tyverne sit hus af godset, der den gang var løbet ind i økonomiske problemer. Dermed kom Astrid og Paul som så mange andre Mandemarke-børn i den periode til at vokse op i en familie af nyskabte selvejere. (Ifølge folketællingen for 1925 boede Valdemar og Kristine allerede i huset sammen med tvillingebørnene Astrid og Paul fra 1923).

busenevej-valdemar_PoulAstrid

Ungdomsbilleder af Valdemar og Kristine

busenevej-valdemar_ValdmPort busenevej-valdemar_KirstinePort

 

busenevej-valdemar_ValdHusEte

Huset med nylagt eternittag

Kristine døde i en alder af 96 år i 1993 efter at være faldet på plejehjemmet.