Skovstrædet 11

I dag ejes huset af Dorthe Stampe Knudsen, som i 2000 købte det sammen med sin mand Hans Jørgen.

Ejendommen kan ses fra luften på Krak.

23. marts 2008

Husets historie

Huset er fra 1900, hvis ellers man kan regne med BBR-registret (da påfaldende mange huse i Mandemarke er registreret som opført i 1900 kunne man få den tanke, at det runde tal er brugt når man ikke rigtigt havde præcise oplysninger). Det ligger på en grund som formentlig i forbindelse med Klintholm Gods salg (efter 1954?) i dag er på 3.028 m2.

skovstraede-11_FamZahod

.

Frem til 1932 var Skovstrædet 11 hjem for den polske emigrantfamilie Zachodnik, som på fotoet her er har stillet sig op til ære for fotografen (og eftertiden) – klik for at forstørre.

Et af de 5 børn er Marie Møller, som har fortalt levende om sine forældre og barndommen. Følg linket og læs den spændende historie om familien Zachodnik!

En anden af pigerne er Anna – et må være hende som moren har på armen. Hende er der en kort omtale af  her på hjemmesidenmed med et foto taget mange år senere. (Klik HER).

Ved folketællingen i 1930 blev følgende registreret for familien – udover at de var blevet gift i 1916, havde fået 5 børn (og mistet 3) og at begge ægtefællerne var polske statsborgere mens børnene havde dansk indfødsret:

Johan Zachodnik 24.6.91 Polen Husfader Husmand (polsk)
Sofie Zachodnik 21.4.94 Polen Husmoder  (polsk)
Josef Zachodnik 18.5.18 Borre  Barn  (dansk)
Marie Regina Zachodnik 13.1.20 Borre  Barn  …
Valborg Anna Zachodnik 18.10.22 Keldby  Barn  
Anna Katrine Zachodnik 28.5.26 Magleby  Barn  

Senere flyttede Richard og Edith Andersen ind i huset, hvor de boede fra engang i trediverne og op igennem 1940’erne.

Fra folketællingen i 1940 har vi følgende oplysninger om navne og fødselsdato foruden deres vielsesdato 20/3 1932 (klik her at se mikrofilm af skemaet):

Henry Richardt Andersen 10/12 1908 Husfader Chauffør Rutebil  
Edith Andersen 6/10 1910 Husmoder  
Tove Erena Andersen 12/9 1932 Barn  
Lilly Margrethe Andersen 13/8 1933 Barn  

Richardt og Edith flyttede senere til Busenevej 13, hvor Richard havde bygget hus i 1957. Som man kan læse under historien om dette hus, brugte han mursten som han havde snuppet efter krigen ved at hugge dem ud at de efterladte tyskerbarakker nede på Hampelandsvej. Richardts ene datter, Tove Fabricius, har fortalt at han hjembragte dem mens de boede til leje i huset på Skovstrædet 11, hvor de var stablet op. Og det sjove gamle “hønsehus”, der kommer et billede af længere nede, er sikkert også bygget af disse ‘tyskersten’, selv om der også er nogen der mener at det var bygget af sted fra Klintholm gods.

Kurt Henriksen som voksede op i Mandemarke har i 2018 suppleret med følgende oplysninger:

Foto fra Jens Peter Hansens 80 års fødselsdag i 1969

Sammen med Richard og Edith boede også Thorvald og Kirstine Rasmussen i huset. Thorvald og Kirstine blev boende i huset til deres død. Thorvald døde i 1960. Kirstine døde i 1959.

Efter Thorvalds død boede Anna og Aksel Petersen nogle få år i huset. De kom fra Taselukket (ved campingpladsen) efter at det brændte. Anna var datter af Karen Kirstine Mortensen, som ifølge folketællingerne 1925 og 1921 boede i Mandemarke, antagelig Busenevej 10-12.

Ifølge det særlige matrikelkort Godset i 1946 fik lavet over sine besiddelser, er huset på dette tidspunkt endnu ejet af godset. Hvornår godset solgte det, kan man se af de gamle tingbøger som omtales senere.

Der er ikke offentliggjort folketællinger efter 1940 (efter registerloven skal de gå 75 år), så selv om det ligger tættere i tid, er der kun nedenstående oplysninger om beboere i huset fra 1957 til 2000. Dog kan en gammel beboer huske at Anna Mortensen, som ved folketællingerne i 1921 og 1925 havde boet sammen med sin mor Karen Kirstine Mortensen på matr. 28, Busenevej 10-12, i 1937 blev gift med Aksel Petersen, og at de på et  senere tidspunkt har boet i huset her.

skovstraede-11_JyttePierreI starten af 1990’erne besluttede Jytte og Pierre Østerbye sig for at de ville nyde deres otium på landet. De ses foran husets vestgavl på fotoet her.

Udgangspunktet var at børn og børnebørn skulle kunne komme på besøg uden at være tvunget til at tage en færge. Dernæst startede en systematisk jagt, der nåede til Møn efter at Lolland var kasseret. Ægteparret lejede sig ind på hotel i Stege og kørte øen tyndt, hvorefter ønskeområdet blev fastlagt som Østmøn.

Kun en uge efter postbud Eva Christiansen i februar 1994 havde sat Skovstrædet 11 til salg, slog Jytte og Pierre til. Eva Christiansen valgte at forlade Mandemarke efter at have født et handicappet barn, som hun og hendes mand mente, at de ville kunne tilbyde et bedre liv i Stege.

Huset opfyldte alle Jytte og Pierres krav med en fredelig beliggenhed på Østmøn uden krav om de store renoveringer, da Pierre ikke var nogen en ørn til det håndværksmæssige. Huset blev deres for 440.000 kr. og et dyrere ditto tæt på København blev solgt. Et nyt lokalt socialt netværk blev opbygget blandt andet igennem Jyttes aktive indsats som næstformand for ældreforeningen ‘Den Østlige Vennekreds’. Pierre var aktiv i Arkæologisk Forening.

I januar 2000 satte Jytte og Pierre huset til salg for at flytte til et ældrevenligt byggeri nede ved Noret.

I juli 2000 blev Skovstrædet 11 solgt til Dorte Stampe Knudsen og Jens Jørgen Johansen for 750.000 (det var udbudt til salg for 885.000).

skovstraede-11_P9260032

Det gamle kartoffel- og grøntsagsskur der tidligere var “Das”.

Tingbogen

I gamle dage blev der håndskrevet i tinglysningsprotokollerne, når der skete ændringer i ejerforholdene (adkomsten), eller når der var fastlagt særlige bestemmelser (servitutter m.v.). I dag sker tinglysningen digitalt (Danmark var det første land i verden, der gik over til digital tinglysning). Statens arkiver har affotograferet de gamle protokoller og for matr. 38b (Skovstrædet 11) kan man se hvad der er sket i 1900-tallet – herunder af fejltagelser! (Du kan få siden vist på ny fane ved at klikker HER).

Det første skøde der er tinglyst er i 1971, hvor godsejer C.C. Scavenius sælger ejendommen til Erik Hvalsø og Birthe Reimann – for 90.000 kr.

Indtil dette tidspunkt har huset altså tilhørt Klintholm Godst, som har lejet det ud eller stillet det til rådighed for personer som arbejdede for godset.

I 1987 overdrages ejendommen til Eva Christiansen – for 270.000 kr. (offentlig vurdering: 230.000).

I 1994 får Jytte Østerbye skøde på ejendommen – for 445.000 kr. (offentlig vurdering: 240.000).

Ved næste overdragelse i 2000, som ikke fremgår af den gamle tinglysningsprotokol, blev ejendommen overtaget af Dorthe Stampe og hendes mand.

I forbindelse med godsets salg af huset i 1971 blev der også tinglyst en servitut om forkøbsret for sælgeren C.C.Scavenius, men denne er i 1994 blevet slettet af tinglysningsdommeren i medfør af tinglysningslovens § 20, hvorefter “retten sletter rettigheder, der åbenbart er ophørt.” Den gamle godsejer havde i 1971 ikke som ved senere salg – sikkert belært af fejltagelsen – forbeholdt forkøbsretten for ‘den til enhver tid værende ejer af Klintholm gods’. Bestemmelsen, som kun gav C.C.Scavenius forkøbsret, var naturligvis åbenbart ophørt i 1994, fordi han var død sidst i 1980’erne!

Hvor andre må leve med risikoen for at godset vil købe på de samme vilkår som andre ellers er parat til at købe ens ejendom for, gælder dette altså ikke længere for denne ejendom. Man kan så også undre sig over, hvilken interesse godset i dag har for at opretholde disse rettigheder, som jo medfører ulejlighed for en masse mennesker, når de sælger. En køber af Strædet 14, hvor forkøbsretten for godset gælder (ligesom et forbud mod jagt på grunden!), har for nylig spurgt om godset ikke ville fjerne disse utidssvarende bestemmelser. Ifølge det oplyste skulle godset have forlangt 50.000 kr. for at imødekomme ønsket! Det vides ikke om godset overhovedet i mands minde har benyttet sig af sine forkøbsrettigheder.

Den gamle godsejer CC fik i øvrigt i 1971 samtidigt også tinglyst en anden bestemmelse med forbud mod senere frasalg af arealer fra Skovstrædet 11 – incl. eventuelt senere tillagte arealer fra matr. 38a. (Det samme er også tilfældet for Busenevej 14). Den arealforøgelse som fandt sted allerede året efter i 1972, der omtales til sidst, må altså ikke udnyttes til udstykning af Skovstrædet 11, hvad ejerne næppe heller vil have noget ønske om, allerede fordi man ligger indenfor skovbyggelinien. Ved bestemmelsen her blev det i øvrigt anført at det er ejeren af Klintholm gods der har påtaleretten, så derfor gælder denne bestemmelse fra 1971 stadig.

Allerede året efter godsets salg i 1971 blev grundarealet forøget fra 740 kvm. til det nuværende grundareal på 3.028 ved en kompliceret øvelse med ændring af vejarealer samt ved en såkaldt skelforandring, hvorved der overførtes 1.995 kvm. fra matr. 38a til matr. 38b. Matr. 38a er et større ubebygget areal i Mandemarkes nordøstlige hjørne, som ligger både vest og nord for Skovstrædet 11, og som i 1972 blev reduceret til de nuværende 7.829 kvm, hvoraf i øvrigt ca. 3/4 ligger indenfor den såkaldte skovbyggelinie, der fastlægger særlige begrænsninger for udnyttelsen. Huset på Skovstrædet 11 er opført inden man indførte skovbyggelinier og er derfor ikke påvirket, medmindre man vil ændre ved bebyggelsen.

Husets ældste historie

Imellem 1917 og 1920 flyttede familien Dorph-Petersen ind i huset. Ved folketællingen i 1925 findes følgende om matr. 38’s beboere (familie nr. 2 på det originale skema) med fødselsdato og fødested:

Svend Dorph-Petersen 27/6 1881 Roskilde Husfader Husmand
Sofia Dorph-Petersen 23/7 1885 Birkerød Husmoder Sylærerinde
Lise Dorph-Petersen 6/8 1913 Roskilde Barn
Sven Frederik Dorph-Petersen 6/2 1917 Kerteminde Barn
Inger Sofie Dorph-Petersen 27/12 1920 Magleby Sogn Barn

Den yngste datter Inger Sofie, kaldet Fie, har om billedet i familiens fotoalbum skrevet:
Mandemark 1925? På trappen udenfor havestuen: Sven, Far (S.D.-P. f. 1881), Knud, Mor (S.D.-P. fr. 1885) og Lise.

Familien flyttede fra Mandemark i oktober 1926, først til Magleby og i 1927 videre til Sømarke.

Ved folketællingerne i 1916 og 1906 boede familien Storm i huset. Folketællingen i 1916:

Julius Storm 22/7 1868 Husfader Landbrug og (? – ulæseligt)
Louise Christensen 25/12 1878 Husmoder  
Vilhelm Storm 21/1 1903 Barn  
Olav Storm 13/1 1906 Barn  
Rigmor Storm 3/9 1908 Barn  

Folketællingen i 1906:

Julius Storm 1868 Husfader Slagtermester
Louise Storm 1878 Husmoder  
Jens Storm 1901 Barn  
Vilhelm Storm 1903 Barn  
Henry Storm 1904 Barn  
Dreng 1906 Barn  

Ved folketællingen i 1901 findes følgende oplysninger  om 2 familier eller husstande (link til originalt skema):

Johanne Katrine Larsdatter 12/11 1824 Husmoder Enke Alderdomsunderstøttelse
Anne Kirstine Pedersen 6/2 1864 Barn Kommunen betaler hende for at passe sin syge mor
Christen Jensen 11/6 1850 Husfader Enkemand Slagter (gift 1881-99, 6 børn)
Jenny Helene Jensen 1/4 1843 Barn Husholderske
Karsten Jensen 1/10 1885 Barn Slagtermedhjælper
Jensine Jensen 26/11 1893 Barn  
Knud Jensen 16/3 1897 Barn  

Der stod også om Johanne Katrine, at hun havde været gift 1847-88 og havde fået 4 børn som levede og mistet 4.

Det fremgår også af folketællingsskemaet at ejer af matr. 38 er Peder Pedersen Posts Enke, hvilket jo ikke kan være rigtigt, da det er godset der ejede huset. At hans enke var Johanne Katrine Larsdatter og stadig boede i huset kan man se af den næste omtale af folketællingen fra 1880. Man var åbenbart meget mandsfikserede, siden man ikke engang havde skrevet hendes navn som ejer, selv om hun ganske vist kun var lejer, og åbenbart nu også havde ladet familien Jensen flytte ind.

Ved folketællingen i 1880 findes følgende oplysninger, hvor Peder Pedersen Post levede (link til originalt skema):

Peder Pedersen Post 65 1815 Husfader Material Kusk
Johane Catrine Larsdatter 55 1825 Hans Hustru
Anne Kirstine Petersen 14 1866 Deres Barn

Johannes fødeår – der står dog kun Johane – er beregnet til 1825 selv om vi ved at hun er født 12/11 1824, men ved folketællingen i 1880 har hun endnu ikke været fyldt 56.

For barnet  var der afkrydset i feltet: “Uden Forstandsevner (Idioter)”. Men da hun i 1901 var 37, betalte kommunen hende for at passe sin syge mor på 75, så helt uden evner har hun altså ikke været!

Ved folketællingen i 1860 genfindes familien (familie nr. 50 på det svært læselige original skema):

Peder Pedersen 47 1813 Husmand. Daglejer
Johanne Cathrine Larsdatter 36 1824 Hans Kone
Peder Pedersen 13 1847 Deres Søn
Lars Peder Pedersen 8 1852 Deres Søn

Man kunne forestille sig at Peder Pedersen på et tidspunkt har haft job som post, siden det fra 1880 og frem var blevet en del af hans officielle navn (Peder Pedersen Post).

Ved folketællingen i 1845 boede ingen af ægtefællerne i Mandemarke. Hvis man skulle lave et gæt ud fra rækkefølgen familierne blev oplistet i henholdsvis 1860 og 1845, hvor Peder Pedersen i 1860 blev efterfulgt af 2 familier som kan genfindes i 1845, så kunne familien i Skovstrædet 11 være følgende familier som har delt ‘et Huus’:

8-F1 Christen Hansen 63 1782 Skomager
8-F1 Ane Nielsdatter 63 1782 hans Kone
8-F2 Hans Rasmussen 35 1810 Indsidder, Væver
8-F2 Margrethe Christensdatter 32 1813 hans Kone
8-F2 Rasmus Hansen 5 1840 deres Barn
8-F2 Ane Kirstine Hansdatter 3 1842 deres Barn

Når man ser på alder og efternavne og tænker på den gamle navneskik, er det nærliggende at antage at Margrethe Christensdatter har boet sammen med sine gamle forældre med mand og 2 små børn.

Og det gjorde de allerede inden de fik børn, som det fremgår af folketællingen i 1840:

Christen Hansen 58 1782 Gift Skomager
Ane Nielsdatter 64 1776 Gift hans Kone
Hans Rasmussen 30 1810 Gift Inderste og Væver
Margrethe Christensdatter 27 1813 Gift hans Kone

Ved folketællingen i 1834 var datteren og svigersønnen endnu ikke flyttet ind:

et Huus Christen Hansen 51 1783 Gift Skoemager
et Huus Ane Nielsdatter 56 1778 Gift hans kone

Men tilbage ved den næste folketælling i 1801 ender sporet.

Senere tilføjelse

Og så er der måske alligevel nu et bud på, hvem der boede i et hus på stedet i 1801:

Hemming Friderichsen 46 1755 Gift 2. gang Mand Huusmand uden Jord
Karen Nielsdatter 40 1761 Gift 1. gang hans Kone  
Kirsten Hemmingsdatter 11 1790 Ugift hans børn  
Kirstine Hemmingsdatter 6 1795 Ugift hans børn  
Karen Hemmingsdatter 3 1798 Ugift hendes datter

Nærstuderer man nogle af de gamle kort fra omkring 1800 som ligger her på hjemmesiden, kan man nemlig se at en række af Mandemarkes beboere disponerede over nogle små markstykker på venstre side af vejen fra landsbyen mod Busene, som alle var på 40-45.000 kvadratalen, hvilket svarer til ca. 16-17.000 kvadratmeter (klik for at se kortudsnit).

Hemming Friederichsen disponerede over det første markstykke nærmest landsbyen, som på kortet fra 1798 havde nr. 38, og det nåede rundt om marken midt i landsbyen som hørte til den gamle rytterskole. Markstykke nr. 38 nåede hen til Skovstrædet ved det røde led op til markerne (hvad man dog ikke lige kan se på  det lille kortudsnit). På næsten samme sted som det nuværende hus på Skovstrædet 11, lå der den gang et hus som også havde nr. 38, så her må Hemming Friederichsen altså have boet med sin familie.

Går vi tilbage til folketællingen i 1787, der er den ældste der findes, genfinder vi ham i et hus med sin første kone:

Hemming Friderichsen 31 1756 Gift Huusbonde Huusmand og gaaer i Dagleie
Karen Pedersdatter 36 1751 Gift hans Kone  (hendes 2. ægteskab)
Friderich Hemmingsen 3 1784 Ugift hendes Børn af 2. Ægteskab  
Anders Hemmingsen 1 1786 Ugift hendes Børn af 2. Ægteskab

Hemming har altså først haft en kone, der var lidt ældre end ham, som havde været gift før, og som må være død inden næste folketælling. Men fjorten år senere er han så blevet gift med en kone, der var lidt yngre end ham. Som man kan se har de heldigvis begge heddet Karen! Og endnu mere pudsigt er det, at hendes søn af første ægteskab Friderich Hemmingsen nu har fået en stedfar som hed Hemming Friderichsen!

Da Hemming Friederichsen var født i 1751, er det ikke overraskende at han ikke findes ved folketællingen i 1834 (som er den 3. folketælling der blev foretaget efter dem i 1787 og 1801), for han ville så have været 83. Derfor passer det meget godt med at der er kommet nye lejere i huset i 1834, der altså kunne være Christen Hansen som nævnt ovenfor (hvis gættet er rigtigt).

På Skovstrædet 11 har der altså ligget hus i mindst 250 år og sandsynligvis meget længe. Og navnene på rækken af beboere gennem tiderne kendes altså nu!