Strædet 11 (nyt 9/2018)

I dag ejes huset af Torben Fløtkjær Rasmussen.

Husets historie

Sådan så huset for enden af Strædet ud, da Anden Verdenskrig sluttede

Inger Nielsen blev født i 1944 i huset på Strædet 11. Dengang havde husene ingen numre og vejen intet officielt navn, omend den af alle i landsbyen blev kaldt ‘Benbrækkerstræde’ på grund af den ujævne belægning.

Inger husker fra sin tidlige barndom, at der bagerst i huset var en lille lo, hvor der gik en lille hønsestige op til førstesal, hvor der hang en masse tørrede tobaksblade.

landsbyen_HansenH

Med mor Nelly i haven

Huset havde som alle andre gamle huse i landsbyen tilhørt godset.

Men for den første selvejer Anton Aksel Edvard Andersen, som i det daglige kaldtes Edvard (jfr. det originale skema fra folketællingen i 1940 for ham og hans husstand, som bestod af kone, 3 voksne børn samt et barnebarn), kneb det med at betale renter og afdrag på godsejerens pantebrev der var udstedt i maj 1939. Det endte derfor med en tvangsauktion, hvor kammerherre Sophus Scavenius købte huset tilbage for 2.000 kroner. Af Statens Arkivers tinglysningsark fremgår det, at Edvards skøde på matr. 25c var tinglyst  den 6/5 1939 for en købesum på 2.500, og at der blev udstedt pantebrev til godsejeren for hele beløbet.

Huset solgte Scavenius til Evald Andersen i oktober 1941 for 1.900 kroner, og det har måske været en mere realistisk pris. Huset var ikke i den bedste stand, og Evald måtte blandt andet skrive under på, at han var klar over at der manglede nogle vinduer.

Ved købet i 1941 var huset dog forsikret for 4.850 kroner i Landbygningernes Almindelige Brandforsikring.

landsbyen_HansenF

Foran tørvestakken

Inger Nielsens mor tjente på Stengården i 1936’erne, en forpagtet gård under godset. Tjente også i 1932 i Klintholm Søbad.

Inger Nielsens far Evald var kommet til Møn i trediverne fra Vestjylland, hvor det var svært at finde job. Han fik job på Nordfeldt Gods. Senere fulgte hovedparten af familien herunder moderen Marie Nielsen med til Møn og Mandemarke.

Til min storebros Asgers barnedåb. Ingeborg holder Gunnar står ved siden af min moster Eli, der boede fra Magleby.

Ved Inger Nielsens storebror Asgers barnedåb holdes han af Ingeborg. Gunnar står ved siden af Ingers moster Eli, der boede i Magleby.

Min mor og far som brudepar

Ingers mor og far som brudepar

 

Her ses hele familien ved gavlen til ‘Tørvelukket’ på Skovstrædet 5. Brudeparret er Gunner og Ingeborg Henriksen. Ingers mor og far Nelly og Evald står længst til venstre.

 

 

 

 

 

 

 

.

I sommeren 1950 flyttede Evald og familien til Hvilestedsvej efter at Evald havde solgt huset til sin halvbror Gunnar.

Gunnar havde siden sit ægteskab i 1941 med Ingeborg boet hos hendes far Jens Peter Hansen i huset på Skovstrædet 5 (som kaldtes ‘Tørvelukket’ fordi det lå lige ved Tørvelukket). Her havde de også fået de  første af deres 4 børn: Solvej, Jørgen, Kurt og Bente.

Gunnar var søn af Marie Nielsen der omkring 1947 kom fra Jylland til Skovstrædet 6.  Ingeborg var datter af Jens Peter Hansen og Inger … som i mange år boede på Skovstrædet 5. Helt så tæt lå de 2 huse dog ikke som man skulle tro efter de adresser de senere har fået.

Kurt flyttede fra Mandemarke i 1969, hans storebror Jørgen flyttede i 1973, og deres lillesøster Bente flyttede også senere fra Mandemarke. Deres far Gunnar blev som enkemand boende i huset indtil han i 1987 flyttede på plejehjem og solgte huset til noget familie til Torben Flytkjær Rasmussen som siden har boet i huset.

Hvad de gamle tingbøger kan fortælle

Rigsarkivet har digitaliseret Møns Herreds Realregister for Magleby Sogn, hvor man for matr. 18a kan finde en oversigt over de ældste tinglysninger fra 1800-tallet til omkring 1930 (link HER). De er lidt rodede – og desværre for de gamle servitutter stort set ulæselige, hvorfor der var god grund til at forbedre tinglysningssystemet i 1920’erne (hvilken ‘modernisering’ viste sig at kunne holde i ca. 80 år indtil tinglysningssystemet blev totoalt digitaliseret).

Man kan dog se at ejendommen efter at have været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer – P.B. Scavenius, C.S.Scavenius, Thyra Scavenius og Sophus Scavenius – ved skøde i 1939 blev solgt til Anton Axel Edvard Andersen for 2.500 kr. som altså blev den første selvejer.

Hvad der herefter skete kan man se af tinglysningsprotokollen:

(klik for at forstørre)

De gamle folketællinger

Den senest offentlige tilgængelige (på grund af arkivlovens 75-års regel) er indtil videre fra den 4/11 1940:

Edvard Anton Aksel Andersen 17/2 1885 Husfader Landarbejder
Emmy Emilie Magrethe Andersen 11/4 1878 Husmoder
Harald Herluf Andersen 24/10 1910 Søn Landarbejder
Petra Johanne Andersen 6/9 1920 Datter
Erik Edmund Andersen 6/9 1920 Søn
Jerna (Gerna?) Erene Andersen 16/1 1937 Datterdatter

Af det originale skema hvor deres fødesteder også fremgår, kan man se at Edvard og Emmy (de kursiverede navne var dem de brugte i det daglige) var blevet gift den 8/6 1910.

Og så kan man smile lidt af at der for de to sønners familiestilling stod: ‘Sønd’ (sikkert med stumt d)! De har åbenbart også haft et barnebarn boende: Gerna som navnet vist nok er rettet til. Hendes andet fornavn er tydeligt skrevet som Erene i stedet for Irene, så det har nok været en lidt ‘sprogsvag’ protokolfører. Gerna er ikke nævnt lige efter den hjemmeboende 20-årige datter Johanne og må derfor formodes at have været en ældre datters.

Ved folketællingen i 1930 (originalt skema) er registreret følgende om beboerne af matr. 25 – Strædet 11 har i dag matr. 25c:

Niels Peter Hansen 6/2 1871 Magleby Husfader Husmand
Ane Kathrine Hansen 24/12 1888 Store Hedinge Husmoder

Man kunne også se at de var gift i 1913, og der står at de ikke havde fået nogen børn, hvad der umiddelbart ikke harmonerer med oplysningerne når man ser på tidligere folketællinger, men som viser sig at have en god forklaring som vi kommer tilbage til.

Ved folketællingen i 1925 blev beboerene registreret således (originalt skema):

Niels Peder Hansen 6/2 1871 Magleby Husfader Husmand
Ane Katrine Hansen 24/12 1888 Store Hedinge Landsogn Husmoder
Jens Jakob Hansen Bille 27/1 1877 Borre Logerende

Ved folketællingen i 1916 findes de igen (familie 11 på det originale skema):

Niels P. Hansen 6/1 1870 Husfader Skovarbejder og Landbruger
Katrine Hansen 24/12 1888 Husmoder
Bernhard Hansen 1/7 1905 Barn
Kristian Hansen 18/11 1907 Barn
Svend Ove Frederiksen 23/4 1911 Barn

Udover at Peders daglignavn her blot er anført med forbogstavet, er hans fødemåned heller ikke angivet som vi har set ved de 2 foregående. Men da januar også angives ved den følgende, blæser det altså lidt i vinden om han er fra januar eller februar.

Hvor de har boet fremgår ikke af folketællingsskemaet for 1916, men da de i 1906 har boet i matr. 25, må det også have været der de boede i 1916.

Ved folketællingen i 1906 (link til originalt skema) er følgende familie angivet som boende i matr. 25, altså Strædet 11:

Niels Peter Hansen 6/1 1871 Husfader Skovarbejder
Marie Hansen 22/12 1877 Husmoder
Alfred Hansen 14/1 1899 Barn
Harald Hansen 10/3 1901 Barn
Holger Hansen 29/12 1902 Barn
Bernhard Hansen 1/4 1904 Barn
Bendt Hansen 16/1 1833 Farfader, Enkemand Aftægt, Alderdomsunderstøttelse

Her hedder Niels Peters ægtefælle Marie og er 11 år ældre end hans senere kone Katrine. Så mellem 1906 og 1916 må Marie være død og Niels Peter har giftet sig igen, hvilket passer med oplysningen tidligere om at han blev gift med Katrine i 1913. Vi har tidligere hørt at han og Katrine ikke havde fået nogen børn, og nu kan vi se at børnene har været fra hans første ægteskab.

Den sidstnævnte ‘Farfader’ på listen ovenfor må være Niels Peters far.

Ved folketællingen den 1. februar 1901 er følgende registreret i matr. 25 (link til originalt skema):

Niels Peter Hansen 6/1 1871 Husfader Daglejer ved Agerbruget og Skovarbejde
Helene Marie Jørgensen 22/12 1877 Husmoder (gift 1898, 1 barn)
Alfred Tevedor Hansen 14/1 1899 Barn
Bendt Hansen 16/1 1833 Husfader Enkemand Forh. Daglejer ved Agerbrug, Alderdomsunderstøttelse

Der står også at Niels Peter i 1898 er blevet gift med Marie og at de har fået 1 barn, som vi jo kan se, og som formentlig har heddet Theodor til mellemnavn, selv om det jo lyder fuldstændigt som Tevedor! Da Niels Peter nu for tredje gang angives med fødselsdatoen 6. januar 1871, må vi efterhånden gå ud fra at det er en fejl når der har stået februar både i 1925 og 1930.

Om den gamle Bendt Hansen som vi ved er Niels Peters far, oplyses det her at han var blevet gift i 1860 og enkemand i 1896 og at han havde fået 6 børn og mistet 3.

Da folketællingen i 1890 ikke er lagt på hjemmesiden, skal vi tilbage til 1880 for at finde personerne igen (link til originalt skema), hvor der kun står at de boede i et hus, og hvor fødeåret er beregnet ved at fratrække alderen den 1/2 1880 fra 1880:

Bendt Hansen 48 1832 Husfader, Træskomand
Sise Kierstine Nielsdatter 47 1833 hans Hustru
Niels Peter Hansen 9 1871 deres Barn
Jens Jørgen Hansen 5 1875 deres Barn
Maren Kierstine Hansen 2 1878 deres Barn

Her finder vi altså Niels Peter som 9-årig med sin far og sin mor, hvor morens navn tydeligt er skrevet som anført, selv om der sikkert i kirkebogen har stået Sidse Kierstine.

Går vi tilbage til folketællingen i 1860 finder man familien igen i ‘Et Huus’ (link til originalt skema – det er familie ’29. Et Huus’ med 2 husstande, hvor Bendt Hansen er nr. 2). Vi ved fra folketællingen i 1901 at Bendt Hansen er født den 16/1 1833, og den 1. februar 1860 har han som det fremgår oplyst at være 28, og derfor er hans fødeår blevet beregnet til 1832 selv om han var fra 1833.

Niels Jensen Groth 71 1789 Husmand. Daglejer
Ane Rasmusdatter 61 1799 Hans Kone
Ane Elisabeth Larsen 3 1857 Plejedatter mod betaling
Benth Hansen [Bendt Hansen] 28 1832 Indsidder. Daglejer
Sidse Kirstine Nielsdatter 27 1833 Hans Kone
Ane Kirstine Hansen 1 1859 Deres Barn

Om det også i 1860 har været huset for enden af Strædet, som den sikkert ret nygifte Bendt Hansen og hans kone har boet i med deres 1-årige barn, er ikke til at vide. Da de har boet sammen med et ældre ægtepar, kan det godt være at de har fået lov til at blive boende i huset i 1880, så det i 1860 også har været Strædet 11 de beboede.

I 1860 skulle der iøvrigt udfyldes en lang række oplysninger, herunder eksempelvis om ‘Troesbekjendelsen’, hvor der næppe overraskende står Lutheraner eller snarere en forkortelse herfor ud for alle!

Går man et skridt længere tilbage til folketællingen i 1845 kan man finde Sidse Kirstine i ‘et Huus’ i følgende familie (originalt skema – familie 30):

Niels Jensen 56 1789 Huusmand, Dagleier
Ane Rasmusdatter 46 1799 hans Kone
Sidse Kirstine Nielsdatter 12 1833 barn
Jens Nielsen 9 1836 barn

Kigger man lidt nærmere efter på folketællingen 15 år senere, kan man se at det ældre ægtepar som Sidse Kirstine og hendes mand boede sammen med har været hendes forældre. Det bestyrker opfattelsen af at det kan være det samme hus som Sidse Kirstine har boet i 35 år senere i 1880, dvs. at det også kan være beboerne af huset i Strædet 11 vi har set her.