I december 2019 er der kommet nye oplysninger om beboerne i gamle dage – spring direkte til afsnittet.
I dag ejes huset af Ole og Anne Kristine Karsholt, som købte det i 1995. Hus og grund kan ses fra luften på Krak.
Anne Kristines bedsteforældre boede i mange år i et gult hus ude i Klinteskoven. Oles onkel var præst i Borre, og forældrene havde i en årrække et hus i Vindebæk på Vestmøn. Så det førte til mange besøg på Høje Møn og en dag til dette hus i Mandemarke.
Husets historie
Omme i baghaven har Ole Karsholt i sommerhalvåret en stor natsværmerfælde med lys, hvis indhold engang gemte en Aleucis distinctata. De fleste folk ville ifølge Ole bare se den som en anden lille grå natsværmer, men for ham var der tale om et scoop. For natsværmeren i hans fælde var kun det andet fund af slagsen nogensinde i Danmark.
I gamle dage hed huset ‘Anna Vinges hus’. Anna Vinge var gift med Bernhard Vinge, der var en fattig vejmand i lighed med flere andre i landsbyen, som tilbragte mange dage med ved håndkraft at slå sten til skærver blandt andet på den gamle skærveplads ved gadekæret. Bernhard Vinge var farbror til Bitten Eskling, der er vendt tilbage til sit barndomshjem på Busenevej 2.
Det var Aage Bernhard Vinge som i 1939 købte huset af godset ved skøde fra Sophus Scavenius for 1.500 kr. Hans kone, som ifølge tingbogen hed Anna Kirstine Laurine Vinge, boede i mange år i huset efter at være blevet alene, og hun solgte det først i 1995 til de nuværende ejere for 317.383. (Link til ejendommens blad i tingbogen for 1927-2000).
Mærkeligt nok tinglyste godset ingen servitutter i forbindelse med salget i 1939 om forkøbsret eller jagtret eller lignende som det ellers er tilfældet ved andre hussalg.
Ved folketællingen i 1940 havde Bernhard da også sørget for at få nævnt, at han var husejer (selv om det blev forkortet af den der skulle udfylde skemaet), de kursiverede fornavne var dem de brugte i det daglige:
Sofus Bernhard Aage Vinge | 24/5 1908 | Husfader Husej. Landarbejder | |
Anna Kirstine Lovrine(Laurine?) Vinge | 3/9 1915 | Husmoder | |
Svend-Aage Vinge | 3/8 1937 | Barn | |
Knud Erik Vinge | 18/2 1940 | Barn | |
Niels Aage Laursen | 3/1 1912 | Logerende Landarbejder |
Kurt Henriksen, som er født i 1948 på Skovstrædet 5 men fra 1950 var flyttet til Strædet 11, har fortalt følgende:
Bernhard Vinge arbejdede i mange år på Klintholmsmedjen. Bernhard havde som en af de få i Mandemark motorcykel (Nimbus) med sidevogn indtil de fik bil, nok omkring 1960.
Bakken ned til nr. 11 var en god kælkebakke indtil Bernhard ryddede sneen for at kunne køre bilen op.
Strædet 9 var et af de første huse der fik fast tag, i samme omgang blev gavlkvisten udført.
Mens sønnerne, Svend Åge og Knud (https://www.facebook.com/knud.vinge) boede hjemme havde de duer på loftet over garagen. Bernhard havde også bier.
Før familien Vinge skulle Frederik Madsen (f. 1853) og hans kone Maren Stine (f. 1854) have boet i huset på Strædet 9 – som lejere hos godset.
Ved en folketælling i februar 1911 (som ikke er lagt på hjemmesiden) boede Frederik Madsen dog på gården Busenevej 20 som forpagter sammen med sin kone Maren Kirstine Madsen, datteren Anna Marie Knudsen og karlen Hans Christian Carlsen, som senere selv endte med at blive ejer af denne gård. Ved folketællingen i 1906 boede Frederik Madsen og Maren Stine sammen med Anna Marie Knudsen (datter f. 1890) og Knud Oluf Knudsen (søn f. 1893). Der savnes en forklaring på forskellen i efternavne mellem forældre og børn. Ved at sammenholde med folketællingen i 1901 (link til originale skema) kan man se at Frederik Madsen den gang endnu ikke var blevet gift, og at han var ‘Gaardforpagter’ på gården på Busenevej 20 og havde en husholderske og 3 tjenestetyender. Ved folketællingen i 1916 boede Frederik Madsen stadig på gården på Busenevej 20 (som ‘landbruger’ og reelt forpagter) sammen med sin kone der her angives som Anne Kirstine Madsen.
Ved folketællingen i 1901 var matr. 34 på Strædet 9 beboet af følgende (link til originalt skema):
Peder Hansen | 5/4 1852 | Husfader | Møller og Fyrbøder |
Sidse Katrine Frederiksen | 17/12 1848 | Husmoder | |
Marie Hansen | 8/12 1877 | Barn | Syerske |
Louise Hansen | 4/7 1886 | Barn |
Af folketællingen kan man se at de var blevet gift i 1876 og havde fået 5 børn som levede og havde mistet 2.
Ved folketællingen i 1906 er følgende personer nævnt mellem nr. 7 og 11 og selv om navnene er stavet lidt forskelligt er fødselsdatoerne de samme:
Peter Hansen | 5/4 1852 | Husfader | Daglejer ved Agerbrug |
Katrine Hansen | 14/12 1848 | Husmoder | |
Kristian Hansen | 6/1 1882 | Søn | Cigar Fabrikant |
Ved folketællingen i 1916 findes de igen, hvor man må formode at de har boet i det samme hus:
Peter Hansen | 5/4 1852 | Husfader | Fyrbøder og Landbruger |
Katrine Hansen | 17/12 1848 | Husmoder |
Ved folketællingen i 1925 er for matr. 34 anført følgende:
Peder Johansen | 5/10 1846 | Elmelunde | Husfader Fhv. Slagter, Aldersrentenyder |
Ellen Kirstine Johansen | 22/8 1849 | Magleby | Husmoder Aldersrentenyder |
Peder Hansen | 5/4 1852 | Magleby | Husfader Fhv. fyrbøder, Aldersrentenyder |
Peder Hansen er blevet aldersrentenyder og har tilsyneladende oprettet en forløber for et ‘ollekolle’, idet han har taget et ældre ægtepar ind som også nyder at få aldersrente. De boede i 1916 i det gamle siden nedrevne hus for enden af ‘Smedestrædet’, som man den gang kaldte stikvejen til Busenevej hvor der i dag er et hul mellem husnumrene Busenevej 14 og Busenevej 18. Læs historien om ‘det gamle smedestrædehus’ i baghaven til Busenevej 1.
Hvem der ved folketællingen i 1930 boede i huset, vides ikke, da der kun blev anført matrikelnumre på få af husene og ingen af de gamle kan genfindes.
Hvem der har boet i huset i 1800-tallet har det hidtil ikke været muligt at blive klog på. Men at der har ligget hus på matr. 34 i mange år, er der ingen tvivl om, som man kan se af det gamle kort fra 1798 (der står 34. på grunden med et meget lille hus):
Som det fremgår af afsnittet efter det følgende om tingbøgerne, er der nu kommet spændende nyt om de tidligere beboere.
Hvad tingbogen viser
Efter at de gamle tingbøger er blevet tilgængelige via Statens Arkiver, kan man nu (med et enkelt klik) se, at Aage Bernhard Vinge i 1939 fik skøde på huset, og at godset ved Sophus Scavenius fik 1.500 kr. for det. Samtidig med skødet blev der tinglyst pantebreve fra Bernhard til Magleby Sparekasse for ialt 1.800 kr. Så det ser ud til at han har fået hele købet og lidt til finansieret af den lokale sparekasse.
Bernhards kone, Anna Kirstine Laurine Vinge, blev boende i huset til 1995, hvor hun solgte det – for 317.383 kr. – til Anne Kirstine Dehn og Ole Kaare Karsholt, som ejer huset i dag (med en lille ændring i Stines efternavn).
Huset, som ifølge Bygnings- og Boligregistret er opført i 1875, har altså kun været handlet 1 gang siden Klintholm Gods afhændede det i 1939. Indtil da har det som så mange andre huse i Mandemarke været beboet af folk som havde tilknytning til godset. Af ældre tingbøger kan man se at ejendommen har været ejet af Klintholms godsejere igennem flere generationer – P.B. Scavenius, C.S.Scavenius, Thyra Scavenius, Sophus Scavenius. Men der har været foretaget forskellige omlægninger af den tilhørende grund omkring 1930, ligesom det også har været tilfældet med naboejendommen på Strædet 7.
Nye oplysninger om gamle beboere i huset
Ved folketællingerne i 1800-tallet stod der kun om folk boede i et hus eller på en gård. Men somme tider kan man være heldig at finde oplysninger i andre kilder der kombinerer beboeres navne med matrikelnumre. Det er netop tilfældet med matr. 34 som er husets matrikelnummer, for Branddirektoratet i Stege der administrerede den almindelige brandforsikring for landbygninger – før forsikringsbranchen blev privatiseret – har en forsikringsprotokol fra 1858 til ca. 1878, som er en af de mangfoldige ting som Statens Arkiver har affotograferet. Den er ikke nem at forstå (se selv!) men navnet ‘Slagter Rasmus Hemmingsen’ ses lige ved siden af matrikelnummeret! Og det er nok til at vi kan komme videre, for ved folketællingen i 1880 findes han sammen med sin familie (med alder og beregnet fødeår – ved at fratrække den fra 1880):
Rasmus Hemmingsen | 58 | 1822 | Husfader, Slagter |
Ane Kierstine Larsdatter | 53 | 1827 | hans Hustru |
Lars Rasmussen | 24 | 1856 | deres Søn, Tømmer |
Hemming Rasmussen | 19 | 8/11 1860 | deres Søn, Slagter (udvandrer kort efter, jfr. nedenfor) |
Ane Marie Jensen | 13 | 1867 | deres Pleiedatter |
Familien genfindes også ved folketællingen i 1860:
Rasmus Hemmingsen | 39 | 1821 | Husmand. Slagter |
Ane Kirstine Larsdatter | 34 | 1826 | Hans Kone |
Karen Sophie Rasmusdatter | 13 | 1847 | Deres Barn |
Kirstine Rasmusdatter | 10 | 1850 | Deres Barn |
Lars Rasmussen | 5 | 1855 | Deres Barn |
Ane Marie Rasmusdatter | 2 | 1858 | Deres Barn |
Familien findes også i Mandemarke ved folketællingen i 1850, men her har de boet et andet sted sammen med 2 andre familier, og oplysningerne om nogle af de andre familier peger på at det har været huset på Busenevej 15:
1. familie | |||
Peder Pedersen | 51 | 1799 | Husfader Væver |
Maren Nielsdatter | 44 | 1806 | Hans kone |
Lars Pedersen | 12 | 1838 | deres Børn |
Karen Kirstine Pedersdatter | 9 | 1841 | deres Børn |
Kirsten Pedersdatter | 6 | 1844 | deres Børn |
2. familie | |||
Jens Hansen | 34 | 1816 | Husfader, Inderste og Dagleier |
Kirsten Johansdatter | 33 | 1817 | Hans kone |
Ane Margrethe Jensdatter | 6 | 1844 | deres Børn |
Karen Kirstine Jensdatter | 3 | 1847 | deres Børn |
Johan Peder Jensen | 1 | 1849 | deres Børn |
3. familie | |||
Rasmus Hemmingsen | 29 | 1821 | Husfader, Inderste og Dagleier |
Ane Kirstine Larsdatter | 25 | 1825 | hans Kone |
Kirsten Rasmusdatter | 5 | 1845 | deres Børn [dør i Tasmanien, jfr. senere] |
Karen Sophie Rasmusdatter | 3 | 1847 | deres Børn |
Så mellem 1850 og 1860 har Rasmus Hemmingsen altså fået mulighed for at leje huset på Strædet 9 af godset. Det må have været et stort fremskridt for familien at få eget hus efter at have boet i hus sammen med 14 personer!
Tilbage i huset på Busenevej 15 var der iøvrigt kun den 1. familie tilbage i 1860, hvor den gamle Peder Pedersen nu som enkemand er kommet på aftægt (hvorfor det må formodes at han stadig har haft lejekontrakten og fået en anden familie til at flytte ind):
Hans Larsen | 38 | 1822 | Husmand. Bødker |
Kirsten Madsdatter | 39 | 1821 | Hans Kone |
Maren Kirstine Larsen | 3 | 1857 | Deres Datter |
Peder Pedersen | 60 | 1800 | Aftægtsmand. Daglejer. Enkemand |
Men tilbage til Rasmus Hemmingsen og hans familie, der formentlig har boet i huset til 1890.
I slutningen af 1800-tallet udvandrede mange fra Danmark (som du kan læse mere om i historien om Udvandrerprotokollerne (link åbnes i ny fane), hvor der efter søgning i udvandrerarkivet er fundet 74 fra Mandemarke. Her viser det sig at Rasmus Hemmingsens søn Hemming Rasmussen (link til Geni.com) udvandrer kort efter folketællingen 5/4 1880 til Chicago, USA (han er nr. 18 på listen).
Men søreme om ikke også hans far findes på listen! Rasmus Hemmingsen (link til Geni.com) udvandrer nemlig i 1890 til Chikago, USA (nr. 37 på listen). Han udvandrer altså som 68-årig 10 år efter sin søn! Hvad kan forklaringen være på at han i den alder udvandrer? Forklaringen findes formentlig i påtegningen for hans kone Ane Kierstine Larsdatter i Magleby kirkebog: Død 11/1 1889, 62 år, g.m. Slagter RH. Særl. bem.: Efter Distrikslægens erklæring Drukning “ved ulykkelig Hændelse”.
Mellem 1860 og 1880 er Rasmus Hemmingsens 3 døtre også flyttet fra Mandemarke, så han efter konens død har været helt alene. Og man må formode at hans søn i Chicago har fundet sig så godt til rette, at han også har kunnet overtale sin gamle far til at rejse over til sig.
Er det så hvad der vides om Rasmus Hemmingsen og hans familie? På nettet findes der flere sider, hvor oplysninger om personer og stamtræer gradvist er bygget op på baggrund af oplysninger i kirkebøger og andre kilder. Geni.com er formentlig den mest omfattende, og har blandet mange andre en særligt aktiv bidragsyder i Californien, der udvandrede som barn fra Danmark. Han har nemlig mange forfædre fra Østmøn og har derfor interesseret sig særligt for at udbygge stamtræerne for Østmøn, der jo selvfølgelig jo længere man går tilbage, lapper mere og mere over i hinanden (vi har jo alle Adam og Eva som vores første forfædre!).
Så med et enkelt klik på Rasmus Hemmingsen kan man finde følgende oplysninger med links til de nævnte personers tilsvarende sider:
Rasmus Hemmingsen
Køn: | Mand |
---|---|
Fødsel: | 16. september 1821 Budsemarke, Magleby Sogn, Møn, Præstø Amt, Danmark |
Nærmeste familie: | Søn af Hemming Pedersen og Karen Sophie Larsdatter Gift med Ane Kirstine Hemmingsen Far til Kirsten Rasmusdatter; Karen Sophie Rasmusdatter; Kirstine Rasmusdatter; Lars Rasmussen; Ane Marie Rasmusdatter; og Hemming Rasmussen Bror til Hans Hemmingsen; Peder Hemmingsen; Ane Sophie Hemmingsdatter; Sofie Hemmingsdatter; Lars Hemmingsen; Else Marie Hemmingsdatter; Maren Hemmingsdatter; Jacob Hemmingsen; Karen Hemmingsdatter; Sidse Kirstine Olsen og Kirstine Larsen |
Her kan man se at deres første barn Kirsten Rasmusdatter, der ved folketællingen i 1850 var 5 år, var født den 10/2 1845 og at hun døde som 83-årig den 3/1 1929 i Scottsdale, Dorset Council, Tasmania, Australia! Hun var blevet gift som 20-årig med den 25-årige Peter Jensen fra Busene (hans 2. ægteskab, jfr. hans link til Geni). De fik 5 måneder efter deres første barn. Da hun som 35-årig fødte deres 7. barn den 4/5 1880 boede de stadig i Mandemarke, så det er altså først derefter at hele familien udvandrede til Tasmanien.
Kirsten og Jens fik i alt 9 børn, hvoraf dog ikke alle levede. Her er et foto af deres 7. barn Ane Kirstine født i Mandemarke i 1878. Hun står her som 40-årig sammen med sin australske mand John Edward Craig og deres 2 børn John Alfred og Kirsten Mary. Drengen blev født i Tasmanien mens datteren blev født i Melbourne, så mellem 1911 og 1914 må de være flyttet fra Tasmanien og hendes øvrige familie til delstaten Victoria i Australien, hvor manden stammede fra. Hun døde den 10/4 1950 på ‘1541 Malvern Road, East Malvern, City of Malvern, County of Bour’.
Det næste foto er af sønnen John Alfred sammen med sin kone Phyllis Jean og deres søn Robert Edward Craig (f. 5/5 1948 i Richmond, Yarra City, Victoria, Australia), så det må være fra omkring 1950. (Der er jo ikke så mange familiefotos på hjemmesiden – endnu? – så derfor må vi hente hvad vi kan få fra Australien).
Hvis du har læst grundigt på Mandemarkes hjemmeside, vil du måske have stødt på historien om James Jensen og hans familie (påbegyndt i 2017), og det er netop Kirsten og hendes familie! Du kan derfor fortsætte med at læse historien om hende der.
Blot skal det lige tilføjes, at hun og hendes mand ved folketællingen i 1880 (løbenr. 195-99) boede i et hus i Mandemarke der ikke er identificeret (endnu). Her kaldte hun sig dog Kirsten Rasmussen. I øvrigt findes Kirsten Rasmussens eller Rasmusdatters stamtræ på Geni.com, som man kan forsøge at klatre rundt i!
Historien om Strædet 9 og dets beboere må formentlig også slutte i 1860. Der er i alt fald ikke sikre holdepunkter for, at det er følgende ældre ægtepar som i 1850 boede i huset og havde gjort det siden et tidspunkt før 1834. Der er dog en stærk formodning for at de har boet i Strædet 9 i mange år, idet de i 1845 blev registreret efter folk der kan henføres til Strædet 5 og 7 og før Strædet 11, ligesom de i 1840 og 1834 anførtes i et hus lige efter Strædet 7. Her ses de i alt fald i 1860:
Jørgen Rasmussen | 56 | 1794 | Husmand og Slagter, Huusfader |
Mette Rasmusdatter | 71 | 1779 | hans Kone |
Da der mellem 1834 og 1801 ikke blev foretaget folketællinger slutter det mulige spor i alt fald med dem i 1834. (End of story).