Strædet 5 (Nyt 11/2019)

I dag ejes huset af Lise Munthe Christensen og Giovanni Riscaldini.

De købte huset – og alle 3 matrikelnumre (jfr. senere) – pr. 1/11 2019 for 1.100.000.

straedet-5-fra-haven-20016-11-27-112

Strædet 5 set fra havesiden en vinterdag i 2016

INDHOLDSOVERSIGT

Husets seneste historie

Fra 2001 til 2019 var huset ejet af Michael Kuttner, som har købt et hus i Stege hvor han har tænkt sig at bosætte sig. Mens han arbejdede som journalist i Berlin brugte han huset her som fritidshus.

Før da havde han et ganske lille sortbejdset sommerhus i Gilleleje på en relativ stor grund. Men sommerlandet var under forvandling til helårsbeboelse med støj og larm. En lastbilchauffør parkerede hver dag sin lastbil foran det der engang var et sommerhus. En stor Falckbil var ligeledes blevet en del af det natlige gadebillede. Man talte om fortove og asfaltering.

Efter en halv snes år holdt Kuttner det ikke længere ud. Han søgte en rolig oase. Møn var en mulighed på radaren. Han havde venner på øen, som han fandt hel vidunderlig efter en del besøg. Og priserne var til at komme i nærheden af.

I sommeren 2001 var han så nede og besøge sine venner Frank Esmann og Susanne Bernth i det gamle Holstener-hus oppe i skoven nord for byen. Da han lod en bemærkning falde om, at han ledte lidt efter et nyt sommerhus, blev han gjort opmærksom på det lille hus på Strædet 5.  Størrelsen på 80 kvadratmeter var ikke skræmmende småt i bytte for nogle og 50 kvadratmeter, da det meste af tiden kun skulle rumme en mand og hans kat.

michael-kuttner

Huset så godt nok ifølge førstehåndsindtrykket en smule mørkt og sølle ud. Han fik efter anbefaling tømrermester Ørnum i Sømarke til at kigge på huset, der fik en fin bedømmelse. Det generede ham på ingen måde, at huset var pakket ind af bebyggelse til alle sider. Udsigt over åbne landskaber fra egen stue var ikke det, som trak i Kuttner.

Så han købte huset i 2001 for 550.000 og har siden fået sat huset i perfekt stand og fået lagt nyt stråtag på.

Ifølge BBR-oplysningerne er huset opført i 1825.

.

Ejendommens matrikler

Ejendommen består af flere matrikelnumre: 32c hvor huset ligger er på 473 m2 og 32a på 780 m2 som ligger for enden af nabogrunden og tilsyneladende kun berører matr. 32c i et enkelt punkt i det sydvestlige hjørne, men der kan godt være fejl ved digitaliseringen af matrikeloplysningerne på de kort som man finder på nettet.

Yderligere er der matr. 33a på 689 m2, der støder lige op til matr. 32a og ligger for enden af Strædet 9 og støder op til Strædet 11.

Det mærkelige er at matr. 33a hidtil kun vises på Erhvervsstyrelsens database Boligejer.dk som en “ejendom uden adresse” (jfr. også BBR-Meddelelsen). Måske derfor dukker matr. 33a heller ikke op, når man søger på Tinglysning.dk, men efter tinglysningen af Lises og Giovannis skøde, vises stadig kun matr. 32a og 32c. Der er sikkert sket en fejl i forbindelse med digitaliseringen af tinglysningssystemet, som ikke sådan er til at rette op på.

Endnu mere mærkeligt er det og, at SKAT hidtil ved vurderingen af grundværdien for matr. 33a i 2018 på 103.350 (689 m2 a 150 kr.) også tillægger 120.000 som byggeretspris, som om grunden skulle kunne bebygges, selv om den er uden adgang til vej (ejendom uden adresse). I forbindelse med salget til Lise og Giovanni havde ejendomsmægler også kontaktet kommunen, som meddelte at grunden ikke kunne bebygges!

(klik for at forstørre)

Den gang Kuttner købte huset var han i øvrigt slet ikke klar over at der fulgte yderligere 2 grundstykker med på i alt 1.469 m2 med, således at han blev den lykkelige ejer af et samlet jordareal på 1.942 m2 – altså mere end 4 gange så meget som han umiddelbart havde forventet.

Udsnit af kort fra 1798

Hvis man ser på det gamle kort over Mandemarke fra 1798 som blev brugt til at holde styr på jordstykkerne langt op i 1800-tallet, tyder det på at de 2 jordstykker har hørt til ejendommen allerede den gang, idet begge har tallet 32 og 33 påført med sort. Der er lavet lidt om på matrikelnumrene, men det ligger ikke langt fra de nuværende 32a og 33a.

Ifølge det særlige matrikelkort Godset i 1946 fik lavet over sine besiddelser er huset på dette tidspunkt stadig ejet af godset, hvilket harmonerer fuldstændigt med den gamle tingbog.

Tidligere ejere

straedet_AmbBol

Sådan så huset en gang ud fra havesiden

Axel og Bodil Buus købte det den gang hvide bindingsværkhus på Strædet 5 i 1976 af godsejer C.P.Scavenius for 80.000 kr.

I en årrække boede søsteren til deres portugisiske tjenestepige og hendes barn i huset, hvor ægteparret Buus kun kom på besøg i weekenden.

Senere blev adressen den faste sommeradresse for ægteparret Buus, der ellers tilbragte en stor del af deres liv i udlandet. For Axel Buus gjorde karriere i Udenrigsministeriet, hvor han sluttede karrieren i 1991 som Danmarks ambassadør i den portugisiske hovedstad Lissabon. Der gemmer sig en spændende historie om ambassadøren og det lille hus nede i haven, hvor hans husholderske – og senere kone – boede, når ambassadøren var i Mandemarke.

Udsnit af luftfoto fra 1956 – markerne inde i midten af landsbyen

De 2 marker i midten nærmest godsets mark i forgrunden – matr. 32a og 33a – ser ud til at være forårsklare på dette luftfoto fra 1956, ligesom det også er tilfældet med flere af de andre ejendommes nyttehaver. Siden er alt groet til med krat og store træer!

Hvad folketællingerne fra 1901 til 1940 viser

På de gamle folketællinger kan man ikke altid se, hvor folk boede, idet der kun blev anført om det var et ‘Huus’ eller en ‘Gaard’. Først omkring 1900 begyndte man at anføre matrikelnummeret. Hidtil har det ikke været muligt at identificere beboerne på Strædet 5, som til gengæld kan følges fra 1901 til 1940 (der er den senest offentligt tilgængelige folketælling). Som det fremgår af et senere afsnit har det alligevel vist sig muligt at følge beboerne af huset helt tilbage til 1834 ved inddragelse af andre kilder.

Ved folketællingen i 1901 er følgende registreret for matr. 32 (link til originalt skema):

Christian A. Lange 3/4 1841 Husfader Vognmand og Jordbruger
Inger Katrine Jensen 16/4 1853 Husmoder

Han var kommet til Magleby Sogn fra Dame i Fanefjord Sogn i 1877 og var i 1898 blevet gift med Inger Katrine, der var født i Magleby Sogn, som hun i 1895 var kommet til tilbage til fra Elmelunde Sogn.

Næste gang i 1906 var forholdene uændrede:

Kristian Andersen Lange 3/4 1838 Husfader Vognmand
Katrine Andersen Lange 16/4 1853 Husmoder

Den næste folketælling som er lagt på hjemmesiden er fra 1916, hvor der er kommet nye lejere (familie 6 på det originale skema):

Frederik Hansen 1/6 1876 Skovarbejder og Landbruger
Nora Hansen 16/2 1887
Adolf Hansen 2/12 1908
Julie Valborg Hansen 13/11 1911
Carl Hansen 5/10 1913

Ved folketællingen i 1925 blev husstanden registreret med fremhævelse af de fornavne som brugtes i det daglige (link til det originale skema):

Frederik Christian Hansen 1/6 1876 Magleby Husfader Husmand
Karen Nora Hansen 16/2 1887 Maribo Husmoder
Karl Martin Hansen 5/10 1912 Magleby Barn
Erik Aage Hansen 477 1920 Magleby Barn

Fra folketællingen i 1930 foreligger følgende oplysninger om beboerne i matr. 32:

Frederik Kristian Hansen 1/6 1876 Magleby Husfader Husmand hos Scavenius
Nora Karen 16/2 1887 Maribo Amt Husmoder
Erik Aage 4/7 1920 Magleby  Barn
Adolf Alexander Lars 2/12 1908 Magleby  Barn
Birthe Marie H. Sørensen 19/2 1909 Høje Tåstrup Svigerdatter  ugift

Man kan yderligere se af folketællingens oplysninger, at Frederik og Nora var blevet gift i 1906 og at de havde fået 4 børn som levede. De 2 må altså være flyttet hjemmefra i 1930. Til gengæld er der så flyttet en svigerdatter ind, der anføres som ugift, så man må formode at hun nok er blevet enke.

Ved folketællingen i 1940 er Nora selv blevet enke og bor alene i huset – og lever af ‘Enkehjelp’, som der står i det gamle skema.

Nora døde først i 1976, så hun blev 89. Af dødsannoncen kan man også se, at hun nåede at blive tipoldemor.

Kurt Larsen der frem til sin død i 2001 boede i huset på Busenevej 18 har fortalt, at Frederik arbejdede i skoven, men at han havde svært ved at finde makkere fordi han var så lille.

Det ældste af børnene, som hed Carl (eller Karl) skulle have været nogenlunde jævnaldrende med Edith Hemmingsen (som var født i 1912 og boede lige på den anden side af Strædet i nr. 4), og så var der en datter Julie og sønnen Adolf, som i 1930 stadig boede hjemme ligesom “efternøleren Erik“!

Hvor Kurt Larsen boede som barn vides ikke, men han fortæller at han rendte meget ovre hos Nora, der lavede pandekager til børnene på en stor pande, så han er sikkert vokset op i et af husene i Strædet.

Kurt Henriksen som voksede op i Strædet 11 har oplyst følgende:

Fra midt i 1950’erne boede Svend Aage og Enid (senere købmand i Magleby) her. I 1960’erne, jeg husker ikke de nøjagtige årstal, boede Mogens og Lisbeth Nielsen med deres 2 børn her. Jeg tror, at de boede der til 1976, hvor Klintholm solgte huset. Min lillesøster Bente var legekammerat med datteren Karin. Mogens var søn af Thorkild og Sofie Nielsen (Strædet 3) og Lisbeth kom fra Busene.

Hvad ejendommens blad i den gamle tingbog fra 1927-2000 viser

Indtil tinglysningssystemet blev digitaliseret førte man oplysningerne ind i gamle håndskrevne protokoller, som alle kunne kigge i på tinglysningskontoret. Således også for denne ejendom – klik HER og se protokolbladet på ny fane efter at Statens Arkiver har affotograferet tinglysningsprotokollerne.

Ifølge tingbogen solgte godset ved C.P. Scavenius i 1976 huset til Axel Buus – for 80.000 kr. Og alle 3 matrikelnumre anførtes tydeligt, ligesom der som servitut blev tinglyst dels en meget udførligt gengivet deklaration om ret til at køre mellem husene på Strædet 5 og 7 (så længe de er beboelsesejendommen og matr. 32a og 33a er landbrug), dels en  bestemmelse med “1) forbud mod parkeringsplads (undtaget privat parkering), campingplads, kiosker, restaurationer o.l., 2) forbud mod jagt, se akt, 3) bestemmelse ang. tagdækning, 4) forkøbsret for ejeren af Klintholm gods.”

Den sidste har nok været en meget standardmæssig bestemmelse ved godsets overdragelser på den tid, da risikoen for at nogen vil etablere offentlig parkeringsplads, campingplads, kiosk eller restaurant på denne ejendom nok er meget begrænset.

Mere relevant er naturligvis forbuddet mod at drive jagt i haven. Man kan forestille sig at bestemmelserne herom i akten, som ikke er lagt på nettet, sikkert drejer sig om at det kun er godsejeren som må gå på jagt omme i haven!

Og så er der naturligvis endelig bestemmelsen om godsets forkøbsret til ejendommen, der også er tinglyst på andre ejendomme i Mandemarke. Den betyder at skøder først kan blive tinglyst mod forevisning af en erklæring om at godset ikke ønsker at købe på samme vilkår!

Folketællingerne før 1901

Når man lave folketællinger begyndte man først fra 1901 at give oplysninger, som i visse tilfælde viser hvilke huse der var tale om. Før 1901 blev det kun noteret om det var “et Huus” eller “en Gaard”. Alligevel kan der med tålmodighed udledes noget af de ældre folketællinger, for familierne blev ofte boende som lejere i godsets huse i Mandemarke gennem flere generationer.

Fra andre kilder kan man også være heldig ligefrem at finde oplysninger om lejernes navne og ejendommens matrikelnummer. Og de gamle matrikelnumre er blevet bevaret, højst efter tilføjelse af bogstaver til nummeret, hvis der er sket ændringer af den oprindelige hovedmatrikel. De gamle forsikringsprotokoller er en sådan kilde, for de stammer tilbage fra den tid, hvor det var staten som stod for den vigtige opgave at brandforsikre husene. På et tidspunkt i slutningen af 1800-tallet blev denne opgave ‘privatiseret’, selv om man næppe brugte det udtryk for at overlade opgaven til forsikringsselskaberne.

Møns Branddirektorats forsikringsprotokoller er blevet affotograveret af Rigsarkivet. Ved at sammenholde oplysningerne her om Mandemarke med folketællingerne kan man være heldig at finde et match. For ejendommen her matr. 32 kan man tyde lejerens navn til Husmand Niels Larsen på et tidspunkt omkring 1870 (link til protokolsiden). For Mandemarke er der både en folketælling i 1870 og 1880, hvor den sidstnævnte er afskrevet så man kan søge direkte på den (link til folketællingen 1880).

1880 er der kun en med navnet Niels Larsen, så derfor må følgende have boet i huset matr. 32, som i dag har adressen Strædet 5:

Niels Larsen 71 1809 Husfader og Husmand
Kirsten Rasmusdatter 69 1811 hans Hustru
Ane Kierstine Pedersdatter 64 1816 Væverske, nyder Fattigunderstøttelse

Gnaver man sig så også igennem kirkebøgerne for Magleby Kirke, kan man være heldig at finde oplysninger om personer – deres fødsel, dåb, konfirmation, bryllup og død. Og heraf se at Niels Larsens kone døde tre år efter den 3/8 1883, 72 år gammel, og efterlod sig sin ægtefælle Niels Larsen.

Søger man efter dem på den afskrevne folketælling fra 1860 finder man dem igen, hvor man kan se at der også har boet en anden familie i huset:

Niels Larsen 52 1808 Husmand. Daglejer
Kirsten Rasmusdatter 50 1810 Hans Kone
Jens Hansen 33 1827 Indsidder. Skrædder
Ane Cathrine Hansdatter 31 1829 Hans Kone
Mette Kirstine Andersdatter 14 1846 Plejedatter

Går vi tilbage til folketællingen i 1850, finder vi følgende beboere i ‘et Huus’ sammen med Niels Larsen og hans kone Kirsten:

Niels Larsen 42 1808 Husmand og Dagleier, Huusfader
Kirsten Rasmusdatter 40 1810 hans Kone
Rasmus Nielsen 10 1840 deres Børn
Margrethe Kirstine Nielsdatter 8 1842 deres Børn
Lars Nielsen 5 1845 deres Børn
Karen Christiansdatter 70 1780 Enke, Inderste og Aftægtslem, Almissenydende
Kirsten Jensdatter 21 1829 Inderste og Sypige

Som nævnt er det ikke til at vide med sikkerhed hvor familierne boede, men det var ikke almindeligt at flytte rundt i Mandemarke, så måske har der boet 7 personer i huset på Strædet 5 i 1860? Man kan ikke altid regne med at husenes beboere er registreret i samme rækkefølge fra gang til gang, men det synes at være tilfælde når man ser på folketællingerne i 1880, 1860 og 1850.

Ved folketællingen fem år tidligere i 1845 nævnes Niels Larsen og hans kone og børn som familie nr. 2 efter et ældre ægtepar:

Lars Nielsen 66 1779 Huusmand, Træskomand
Karen Christiansdatter 65 1780 hans Kone
Niels Larsen 37 1808 Indsidder, Skræder
Kirsten Rasmusdatter 35 1810 hans Kone
Rasmus Nielsen 5 1840 barn
Margrethe Kirstine Nielsdatter 3 1842 barn

Det skulle være mærkeligt om det ikke er Niels Larsens forældre der nævnes først, for den gang fik man jo efternavn efter faren, dvs. at sønner af Lars Nielsen kom til at hedde Larsen (og hans døtre Larsdatter). Tilsvarende har Lars Nielsens egen far heddet Niels til fornavn. Derfor er Niels Larsen sikkert blevet opkaldt efter sin farfar.

Klintholm Godsarkiv er blevet overdraget til Rigsarkivet og herfra har en venlig sjæl delagtiggjort hjemmesidens redaktør enkelte fund (i de i øvrigt ret rodede arkivpakker): Niels Larsen fik lejekontrakt den 5/11 1849 på matr. 32. Så det er beroligende at vide at vi er på rette spor.

Fem år tidligere ved folketællingen i 1840 var forholdene de samme, bortset fra at Niels Larsen og hans kone her kun har fået deres første barn:

Lars Nielsen 61 1779 Gift Træskomand
Karen Christiansdatter 60 1780 Gift hans Kone
Niels Larsen 32 1808 Gift Inderste og Skrædder
Kirsten Rasmusdatter 30 1810 Gift hans Kone
Margrethe Kirstine Nielsdatter 3 1837 Ugift deres Datter

Vi kan lige så godt gå yderligere et skridt tilbage til folketællingen i 1834. Nogenlunde samtidigt blev der udfærdiget nogle såkaldte hartkornsprotokoller, dvs. registreringer for hele landet af hvem der var ejere og brugere (lejere eller fæstere) af hele landets matrikler, altså grund- eller markstykker. Den ældre hartkornsprotokol som blev opdateret i 1837 blev få år efter afløst af den yngre hartkornsprotokol fra omkring 1844.

Baggrunden for dette omfattende arbejde, som tog mange år, var at få styr på grundlaget for jordbeskatningen i Danmark. Som man kan regne ud voldte det problemer at gøre det på en retfærdig måde, og det problem kender man stadig til! Danmark havde været ude i store problemer med uheldig krigsdeltagelse og statsbankerot i 1813, så kongemagten har derfor haft brug for at rette op på statsfinanserne.

Som det fremgår af den selvstændige historie her på hjemmesiden Om hartkornsprotokoller m.v.) var der både i den ældre og den yngre hartkornsprotokol 2 der hed Lars Nielsen. Den ene var bruger af matr. 32, som er Strædet 5, og den anden af matr. 37 som er Busenevej 4.

Ved folketællingen i 1834 viser det sig at der var flere som hed Lars Nielsen, idet der både var en som var anført som ‘unge Lars Nielsen’ som var 55 år samt ‘gl. Lars Nielsen’ som var 58 år (link til det originale skema, hvor man i øvrigt også kan se navnet på hans kone). Man kan jo more sig lidt over den ret hårfine differentiering med hensyn til deres alder, men den har jo været nødvendig for at undgå misforståelser.

Det var imidlertid den unge Lars Nielsen der var gift med Karen Christiansdatter, så derfor er formodningen om at det er dem der både i 1834 og 1845 har boet i huset her, således at det er følgende som boede på Strædet 5 i 1834 (link til det originale skema):

unge Lars Nielsen 55 1779 Gift Træskomand
Karen Christiansdatter 54 1780 Gift hans kone
Christian Larsen 27 1807 Ugift deres Søn, i Skoemagerlære

Men så slutter sporet, for ingen af personerne findes ved folketællingen i 1801, så dette spring på 33 år er altså for stort til at sporet kan følges længere tilbage i tiden. Men da huset ifølge kommunens oplysninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR) er opført i 1825, er det måske Lars Nielsen og hans familie der har boet i huset fra 1825?