I dag ejes huset af Lise Munthe Christensen og Giovanni Riscaldini. De købte huset – og alle 3 matrikelnumre (jfr. senere) – pr. 1/11 2019 for 1.100.000.
Som noget af det første fik de gjort den store grund på sammenlagt 1.942 m2 tilgængelig, da størstedelen var totalt groet til i træer og buskads.
Ifølge BBR-oplysningerne er huset opført i 1825 og har et boligareal på 80 m2.
INDHOLDSOVERSIGT
- Om ejendommens 3 matrikler
- Tidligere ejere
- Folketællingerne fra 1901 til 1940
- Den analoge tingbog fra 1927 til 2000
- Folketællingerne før 1901 tilbage til 1834
Ejendommens mange matrikler
Ejendommen består af flere matrikelnumre: 32c hvor huset ligger er på 473 m2 og 32a på 780 m2 som ligger for enden af nabogrunden og tilsyneladende kun berører matr. 32c i et enkelt punkt i det sydvestlige hjørne, men der kan godt være fejl ved digitaliseringen af matrikeloplysningerne på de kort som man finder på nettet.
Yderligere er der matr. 33a på 689 m2, der støder lige op til matr. 32a og ligger for enden af Strædet 9 og støder op til Strædet 11.
Alle matriklerne kan ses på SDFE-kortviewer, som drives af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, der er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Det mærkelige er at matr. 33a (stadig i 2021) kun vises på Erhvervsstyrelsens database Boligejer.dk som en “ejendom uden adresse” (jfr. også BBR-Meddelelsen). Måske derfor dukker matr. 33a heller ikke op, når man søger på Tinglysning.dk. Efter tinglysningen af Lises og Giovannis skøde, vises stadig kun matr. 32a og 32c, så der er sikkert sket en fejl i forbindelse med digitaliseringen af tinglysningssystemet, som ikke sådan er til at rette op på.
Endnu mere mærkeligt er det dog, at SKAT hidtil ved vurderingen af grundværdien for matr. 33a i 2018 på 103.350 (689 m2 a 150 kr.) også tillagde 120.000 som byggeretspris, som om grunden skulle kunne bebygges, selv om den er uden adgang til vej. I forbindelse med salget til Lise og Giovanni havde ejendomsmægler også kontaktet kommunen, som meddelte at grunden ikke kunne bebygges! Man må håbe at der ikke længere opkræves ejendomsværdiskat af den ikke-eksisterende byggeret.
Den gang Kuttner købte huset var han i øvrigt slet ikke klar over at der fulgte yderligere 2 grundstykker med på i alt 1.469 m2 med, således at han blev den lykkelige ejer af et samlet jordareal på 1.942 m2 – altså mere end 4 gange så meget som han umiddelbart havde forventet.
Om dem han købte ejendommen af selv har vidst at ‘den ekstra grund’ også tilhørte dem vides ikke. Den har i en lang årrække også henligget totalt tilgroet, og det ville være nærliggende at tro at den hørte til huset på Strædet 9.
Hvis man ser på det gamle kort over Mandemarke fra 1798 som blev brugt til at holde styr på jordstykkerne langt op i 1800-tallet, tyder det på at de 2 jordstykker har hørt til ejendommen allerede den gang, idet begge har tallet 32 og 33 påført med sort. Der er lavet lidt om på matrikelnumrene, men det ligger ikke langt fra de nuværende 32a og 33a.
Ifølge det særlige matrikelkort Godset i 1946 fik lavet over sine besiddelser er huset på dette tidspunkt stadig ejet af godset, hvilket harmonerer fuldstændigt med den gamle tingbog.
Tidligere ejere
Fra 2001 til 2019 var huset ejet af Michael Kuttner, som herefter købte et hus i Stege for at bo fast et sted, hvor der sker lidt mere end i Mandemarke. Mens han boede og arbejdede som journalist i Berlin, brugte han kun huset i Mandemarke som fritidshus.
Før da havde han et ganske lille sortbejdset sommerhus i Gilleleje på en relativ stor grund. Men sommerlandet var under forvandling til helårsbeboelse med støj og larm. En lastbilchauffør parkerede hver dag sin lastbil foran det der engang var et sommerhus. En stor Falckbil var ligeledes blevet en del af det natlige gadebillede. Man talte om fortove og asfaltering.
Efter en halv snes år holdt Kuttner det ikke længere ud. Han søgte en rolig oase. Møn var en mulighed på radaren. Han havde venner på øen, som han fandt hel vidunderlig efter en del besøg. Og priserne var til at komme i nærheden af.
I sommeren 2001 var han så nede og besøge sine venner Frank Esmann og Susanne Bernth i det gamle Holstener-hus oppe i skoven nord for byen. Da han lod en bemærkning falde om, at han ledte lidt efter et nyt sommerhus, blev han gjort opmærksom på det lille hus på Strædet 5. Størrelsen på 80 kvadratmeter var ikke skræmmende småt i bytte for nogle og 50 kvadratmeter, da det meste af tiden kun skulle rumme en mand og hans kat.
Huset så godt nok ifølge førstehåndsindtrykket en smule mørkt og sølle ud. Han fik efter anbefaling tømrermester Ørnum i Sømarke til at kigge på huset, der fik en fin bedømmelse.
Det generede ham på ingen måde, at huset var pakket ind af bebyggelse til alle sider. Udsigt over åbne landskaber fra egen stue var ikke det, som trak i Kuttner.
Så han købte huset i 2001 for 550.000 og fik siden sat huset i perfekt stand og lagt nyt stråtag på.
Kuttner købte huset af Axel og Bodil Buus, som selv havde købt det den gang hvide bindingsværkhus på Strædet 5 i 1976 af godsejer C.P.Scavenius for 80.000 kr.
I en årrække boede søsteren til deres portugisiske tjenestepige og hendes barn i huset, hvor ægteparret Buus kun kom på besøg i weekenden.
Senere blev adressen den faste sommeradresse for ægteparret Buus, der ellers tilbragte en stor del af deres liv i udlandet.
For Axel Buus gjorde karriere i Udenrigsministeriet, hvor han sluttede karrieren i 1991 som Danmarks ambassadør i den portugisiske hovedstad Lissabon. Der gemmer sig en spændende historie om ambassadøren og det lille hus nede i haven, hvor hans husholderske – og senere kone – boede, når ambassadøren var i Mandemarke. (Huset er senere nedrevet).
De 2 marker i midten – matr. 32a og 33a – ser ud til at være forårsklare på dette luftfoto fra 1956, ligesom det også er tilfældet med flere af de andre ejendommes nyttehaver. Siden groede alt groet til med krat og store træer!
Hvad folketællingerne fra 1901 til 1940 viser
På de gamle folketællinger kan man ikke altid se, hvor folk boede, idet der kun blev anført om det var et ‘Huus’ eller en ‘Gaard’. Først omkring 1900 begyndte man at anføre matrikelnummeret. Hidtil har det ikke været muligt at identificere beboerne på Strædet 5, som til gengæld kan følges fra 1901 til 1940 (der er den senest offentligt tilgængelige folketælling). Som det fremgår af et senere afsnit har det alligevel vist sig muligt at følge beboerne af huset helt tilbage til 1834 ved inddragelse af andre kilder.
Ved folketællingen i 1901 er følgende registreret for matr. 32 (link til originalt skema):
Christian A. Lange | 3/4 1841 | Husfader | Vognmand og Jordbruger |
Inger Katrine Jensen | 16/4 1853 | Husmoder |
Han var kommet til Magleby Sogn fra Dame i Fanefjord Sogn i 1877 og var i 1898 blevet gift med Inger Katrine, der var født i Magleby Sogn, som hun i 1895 var kommet til tilbage til fra Elmelunde Sogn.
Næste gang i 1906 var forholdene uændrede:
Kristian Andersen Lange | 3/4 1838 | Husfader | Vognmand |
Katrine Andersen Lange | 16/4 1853 | Husmoder |
Den næste folketælling som er lagt på hjemmesiden er fra 1916, hvor der er kommet nye lejere (familie 6 på det originale skema):
Frederik Hansen | 1/6 1876 | Skovarbejder og Landbruger |
Nora Hansen | 16/2 1887 | |
Adolf Hansen | 2/12 1908 | |
Julie Valborg Hansen | 13/11 1911 | |
Carl Hansen | 5/10 1913 |
Ved folketællingen i 1925 blev husstanden registreret med fremhævelse af de fornavne som brugtes i det daglige (link til det originale skema):
Frederik Christian Hansen | 1/6 1876 | Magleby | Husfader | Husmand |
Karen Nora Hansen | 16/2 1887 | Maribo | Husmoder | |
Karl Martin Hansen | 5/10 1912 | Magleby | Barn | |
Erik Aage Hansen | 477 1920 | Magleby | Barn |
Fra folketællingen i 1930 foreligger følgende oplysninger om beboerne i matr. 32:
Frederik Kristian Hansen | 1/6 1876 | Magleby | Husfader, Husmand hos Scavenius |
Nora Karen | 16/2 1887 | Maribo Amt | Husmoder |
Erik Aage | 4/7 1920 | Magleby | Barn |
Adolf Alexander Lars | 2/12 1908 | Magleby | Barn |
Birthe Marie H. Sørensen | 19/2 1909 | Høje Tåstrup | Svigerdatter, ugift |
Man kan yderligere se af folketællingens oplysninger, at Frederik og Nora var blevet gift i 1906 og at de havde fået 4 børn som levede. De 2 må altså være flyttet hjemmefra i 1930. Til gengæld er der så flyttet en svigerdatter ind, der anføres som ugift, så man må formode at hun nok er blevet enke.
Ved folketællingen i 1940 er Nora selv blevet enke og bor alene i huset – og lever af ‘Enkehjelp’, som der står i det gamle skema.
Nora døde først i 1976, så hun blev 89. Af dødsannoncen kan man også se, at hun nåede at blive tipoldemor.
Kurt Larsen der frem til sin død i 2001 boede i huset på Busenevej 18 har fortalt, at Frederik arbejdede i skoven, men at han havde svært ved at finde makkere fordi han var så lille.
Det ældste af børnene, som hed Carl (eller Karl) skulle have været nogenlunde jævnaldrende med Edith Hemmingsen (som var født i 1912 og boede lige på den anden side af Strædet i nr. 4), og så var der en datter Julie og sønnen Adolf, som i 1930 stadig boede hjemme ligesom “efternøleren Erik“!
Hvor Kurt Larsen boede som barn vides ikke, men han fortæller at han rendte meget ovre hos Nora, der lavede pandekager til børnene på en stor pande, så han er sikkert vokset op i et af husene i Strædet.
Kurt Henriksen som voksede op i Strædet 11 har oplyst følgende:
Fra midt i 1950’erne boede Svend Aage og Enid (senere købmand i Magleby) her. I 1960’erne, jeg husker ikke de nøjagtige årstal, boede Mogens og Lisbeth Nielsen med deres 2 børn her. Jeg tror, at de boede der til 1976, hvor Klintholm solgte huset. Min lillesøster Bente var legekammerat med datteren Karin. Mogens var søn af Thorkild og Sofie Nielsen (Strædet 3) og Lisbeth kom fra Busene.
Hvad ejendommens blad i den gamle tingbog fra 1927-2000 viser
Indtil tinglysningssystemet blev digitaliseret førte man oplysningerne ind i gamle håndskrevne protokoller, som alle kunne kigge i på tinglysningskontoret. Således også for denne ejendom – klik HER og se protokolbladet på ny fane efter at Statens Arkiver har affotograferet tinglysningsprotokollerne.
Ifølge tingbogen solgte godset ved C.P. Scavenius i 1976 huset til Axel Buus – for 80.000 kr. Og alle 3 matrikelnumre anførtes tydeligt, ligesom der som servitut blev tinglyst dels en meget udførligt gengivet deklaration om ret til at køre mellem husene på Strædet 5 og 7 (så længe de er beboelsesejendommen og matr. 32a og 33a er landbrug), dels en bestemmelse med “1) forbud mod parkeringsplads (undtaget privat parkering), campingplads, kiosker, restaurationer o.l., 2) forbud mod jagt, se akt, 3) bestemmelse ang. tagdækning, 4) forkøbsret for ejeren af Klintholm gods.”
Den sidste har nok været en meget standardmæssig bestemmelse ved godsets overdragelser på den tid, da risikoen for at nogen vil etablere offentlig parkeringsplads, campingplads, kiosk eller restaurant på denne ejendom vist er meget begrænset.
Mere relevant er naturligvis forbuddet mod at drive jagt i haven. Man kan forestille sig at bestemmelserne herom i akten, som ikke er lagt på nettet, sikkert drejer sig om at det kun er godsejeren som må gå på jagt omme i haven!
Og så er der naturligvis endelig bestemmelsen om godsets forkøbsret til ejendommen, som også er tinglyst på flere andre ejendomme i Mandemarke. Den betyder at skøder først kan blive tinglyst mod forevisning af en erklæring om at godset ikke ønsker at købe på samme vilkår!
Folketællingerne før 1901
Når man lavede folketællinger begyndte man først fra 1901 at give oplysninger, som i visse tilfælde viser hvor folk rent faktisk boede. Før 1901 blev det kun noteret om det var “et Huus” eller “en Gaard”. Alligevel kan der med tålmodighed udledes noget af de ældre folketællinger, for familierne blev ofte boende som lejere i godsets huse i Mandemarke gennem flere generationer.
Fra andre kilder kan man også være heldig ligefrem at finde oplysninger om lejernes navne og ejendommens matrikelnummer. Og de gamle matrikelnumre benyttes stadig, højst efter tilføjelse af bogstaver til nummeret, hvis der er sket ændringer af den oprindelige hovedmatrikel. De gamle forsikringsprotokoller er en sådan kilde, for de stammer tilbage fra den tid, hvor det var staten som stod for den vigtige opgave at brandforsikre husene. På et tidspunkt i slutningen af 1800-tallet blev denne opgave ‘privatiseret’, selv om man næppe brugte det udtryk for at overlade opgaven til forsikringsselskaberne.
Møns Branddirektorats forsikringsprotokoller er blevet affotograferet af Rigsarkivet. Ved at sammenholde oplysningerne her om Mandemarke med folketællingerne kan man være heldig at finde et match. For ejendommen her, matr. 32, kan man tyde lejerens navn til ‘Husmand Niels Larsen’ på et tidspunkt omkring 1870 (link til protokolsiden). For Mandemarke er der både en folketælling i 1870 og 1880, hvor den sidstnævnte er afskrevet her på hjemmesiden så man kan søge direkte på den (link til folketællingen 1880).
I 1880 er der kun en med navnet Niels Larsen, så derfor må følgende have boet i huset matr. 32, som i dag har adressen Strædet 5:
Niels Larsen | 71 | 1809 | Husfader og Husmand |
Kirsten Rasmusdatter | 69 | 1811 | hans Hustru |
Ane Kierstine Pedersdatter | 64 | 1816 | Væverske, nyder Fattigunderstøttelse |
Gnaver man sig så også igennem kirkebøgerne for Magleby Kirke, kan man være heldig at finde oplysninger om personer – deres fødsel, dåb, konfirmation, bryllup og død. Og her kan man se, at Niels Larsens kone døde tre år efter den 3/8 1883, 72 år gammel, og efterlod sig sin ægtefælle Niels Larsen.
Søger man efter dem på den afskrevne folketælling fra 1860 finder man dem igen, hvor man kan se at der også har boet en anden familie i huset:
Niels Larsen | 52 | 1808 | Husmand. Daglejer |
Kirsten Rasmusdatter | 50 | 1810 | Hans Kone |
Jens Hansen | 33 | 1827 | Indsidder. Skrædder |
Ane Cathrine Hansdatter | 31 | 1829 | Hans Kone |
Mette Kirstine Andersdatter | 14 | 1846 | Plejedatter |
Går vi tilbage til folketællingen i 1850, finder vi følgende beboere i ‘et Huus’ sammen med Niels Larsen og hans kone Kirsten:
Niels Larsen | 42 | 1808 | Husmand og Dagleier, Huusfader |
Kirsten Rasmusdatter | 40 | 1810 | hans Kone |
Rasmus Nielsen | 10 | 1840 | deres Børn |
Margrethe Kirstine Nielsdatter | 8 | 1842 | deres Børn |
Lars Nielsen | 5 | 1845 | deres Børn |
Karen Christiansdatter | 70 | 1780 | Enke, Inderste og Aftægtslem, Almissenydende |
Kirsten Jensdatter | 21 | 1829 | Inderste og Sypige |
Som nævnt er det ikke til at vide med sikkerhed hvor familierne boede, men det var ikke almindeligt at flytte rundt i Mandemarke, så måske har der boet 7 personer i huset på Strædet 5 i 1860? Man kan ikke altid regne med at husenes beboere er registreret i samme rækkefølge fra gang til gang, men det synes at være tilfælde når man ser på folketællingerne i 1880, 1860 og 1850.
Ved folketællingen fem år tidligere i 1845 nævnes Niels Larsen og hans kone og børn som familie nr. 2 efter et ældre ægtepar:
Lars Nielsen | 66 | 1779 | Huusmand, Træskomand |
Karen Christiansdatter | 65 | 1780 | hans Kone |
Niels Larsen | 37 | 1808 | Indsidder, Skræder |
Kirsten Rasmusdatter | 35 | 1810 | hans Kone |
Rasmus Nielsen | 5 | 1840 | barn |
Margrethe Kirstine Nielsdatter | 3 | 1842 | barn |
Det skulle være mærkeligt om det ikke er Niels Larsens forældre der nævnes først, for den gang fik man jo efternavn efter faren, dvs. at sønner af Lars Nielsen kom til at hedde Larsen (og hans døtre Larsdatter). Tilsvarende har Lars Nielsens egen far heddet Niels til fornavn. Derfor er Niels Larsen sikkert blevet opkaldt efter sin farfar.
Klintholm Godsarkiv er blevet overdraget til Rigsarkivet og herfra har en venlig sjæl delagtiggjort hjemmesidens redaktør enkelte fund (i de i øvrigt ret rodede arkivpakker): Niels Larsen fik lejekontrakt den 5/11 1849 på matr. 32. Så det er beroligende at vide at vi er på rette spor.
Fem år tidligere ved folketællingen i 1840 var forholdene de samme, bortset fra at Niels Larsen og hans kone her kun har fået deres første barn:
Lars Nielsen | 61 | 1779 | Gift | Træskomand |
Karen Christiansdatter | 60 | 1780 | Gift | hans Kone |
Niels Larsen | 32 | 1808 | Gift | Inderste og Skrædder |
Kirsten Rasmusdatter | 30 | 1810 | Gift | hans Kone |
Margrethe Kirstine Nielsdatter | 3 | 1837 | Ugift | deres Datter |
Vi kan lige så godt gå yderligere et skridt tilbage til folketællingen i 1834. Nogenlunde samtidigt blev der udfærdiget nogle såkaldte hartkornsprotokoller, dvs. registreringer for hele landet af hvem der var ejere og brugere (lejere eller fæstere) af hele landets matrikler, altså grund- eller markstykker. Den ældre hartkornsprotokol som blev opdateret i 1837 blev få år efter afløst af den yngre hartkornsprotokol fra omkring 1844.
Baggrunden for dette omfattende arbejde, som tog mange år, var at få styr på grundlaget for jordbeskatningen i Danmark. Som man kan regne ud voldte det problemer at gøre det på en retfærdig måde, og det problem kender man stadig til! Danmark havde været ude i store problemer med uheldig krigsdeltagelse og statsbankerot i 1813 ligesom man måtte afstå Norge, så kongemagten har derfor haft brug for at rette op på statsfinanserne.
Som det fremgår af den selvstændige historie her på hjemmesiden Om hartkornsprotokoller m.v.) var der både i den ældre og den yngre hartkornsprotokol to der hed Lars Nielsen. Den ene var bruger af matr. 32, som er Strædet 5, og den anden af matr. 37 som er Busenevej 4.
Ved folketællingen i 1834 viser det sig at der var flere som hed Lars Nielsen, idet der både var en som var anført som ‘unge Lars Nielsen’ – som var 55 år – samt ‘gl. Lars Nielsen’ – som var 58 år (link til det originale skema, hvor man i øvrigt også kan se navnet på hans kone). Man kan jo more sig lidt over den ret hårfine differentiering med hensyn til deres alder, men den har jo været nødvendig for at undgå misforståelser.
Det var imidlertid den unge Lars Nielsen der var gift med Karen Christiansdatter, så derfor må det være dem der både i 1834 og 1845 har boet i huset her, således at det er følgende som boede på Strædet 5 i 1834 (link til det originale skema):
unge Lars Nielsen | 55 | 1779 | Gift | Træskomand |
Karen Christiansdatter | 54 | 1780 | Gift | hans kone |
Christian Larsen | 27 | 1807 | Ugift | deres Søn, i Skoemagerlære |
Men så slutter sporet, for ingen af personerne findes ved folketællingen i 1801, så dette spring på 33 år er altså for stort til at sporet kan følges længere tilbage i tiden. Men da huset ifølge kommunens oplysninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR) er opført i 1825, er det måske Lars Nielsen og hans familie der har boet i huset fra 1825?