Skansevej 1

Den følgende historie om de gamle beboere på gården er siden 2019 blevet radikalt omskrevet efter at der dukket helt nye oplysninger op fra slægtsforskere og andre kilder. Samtidig har historien om gamle beboere på Skansevej 2 kunnet skrives, idet familierne på de to gårde nemlig 2 gange i løbet af 1800-tallet er blevet gift ind i hinanden, hvorfor man ikke bare har kunnet følge folketællingerne som den gang aldrig indeholdt oplysning om hvor folk boede. Og så er der sidst også kommet en lille ‘krøllet’ tilføjelse om navnebrødre

I 2021 er gården overtaget i fællesskab af Pernille, Marianne og Niels Walentin Jensen ved en familieoverdragelse for den symbolske pris på 1.200.000 kr. De er utvivlsomt børn af Tove Walentin Jensen som i mange år har ejet gården, der har matr. 17a Mandemarke. Hvornår hun – før 1990 – havde erhvervet den  vides ikke.

Selv om gården iflg. BBR er opført i 1875, har der ligget gård på stedet meget længere. Ved den såkaldte udskiftning, hvor det gamle landsbyfællesskab med mere eller mindre fælles drift af markerne endelig blev ophævet i Mandemarke omkring 1803, blev 15 af gårdene fra landsbyen flyttet ud på de nu tildelte marker. Da gårdene i Mandemarke var opført i bindingsværk, kunne de skilles ad og samles påny ude på de tildelte marker, således at man kunne genbruge det værdifulde tømmer ved genopførelsen af gårdene. Efter godt 70 år har der sikkert også været god grund til at opføre en ny gård på Skansevej 1 i 1875. Det samme skete for de fleste af gårdene, hvor man måske også har oplevet mere velstand mod slutningen af 1800-tallet, således at der har været råd til at bygge nyt.

Ejerne af gården på Skansevej 1 må gennem årene have været parate til at betale for luftfotos, som nedenfor ses fra 1939 til 1989 (de kan forstørres ved at klikke på dem).

1939

1949

1952

1956

Familien har stillet sig op til ære for luftfotografen i 1961 (hvem kan det mon være, for Laurits, Hansine og Else Nielsen ligner de ikke?)

Seneste luftfoto fra 1989

Hvordan gården ser ud fra luften i dag kan ses via Krak ved at klikke HER, hvor man kan zoome ind og ud – og også få vist hele matriklen ved at klikke på ‘matrikel’ øverst til højre.

I dag hører der ‘kun’ 4.442  m2  til ejendommen, for den jord, der i forbindelse med udflytningen efter opløsningen af landsbyfællesskabet omkring 1802 udgjorde det oprindelige matr. 17, er på et tidspunkt blevet overført til “Kraneledgård” som ligger lige nord for. Det skete for flere af de oprindelige gårde efter at de blev selvejere frasolgte jorden til naboer, som således kunne opnå en mere passende størrelse  af deres landbrugsbedrift.

Efter de forskellige luftfotos at dømme, er der tale om et stuehus af anseelig størrelse, måske på 15-16 fag, hvilket er mere end mange af de andre gårde. Vi ser frem til at kunne fortælle hele historien om gården op til nu, men mangler indtil videre oplysninger om ejendommens nyeste historie. Til gengæld er det lykkedes at samle oplysninger om gårdens beboere og historie langt tilbage i tiden.

Gårdens ældre historie

De fleste af de folketællinger der har været foretaget igennem tiderne er efterhånden blevet tilgængelige her på hjemmesiden for det område der kaldes ejerlavet Mandemarke By (se området ved at følge linket). Gårdene på Skansevej har derfor matrikelnumre under Mandemarke By, selv om de egentlig ligger nærmere Busene end Mandemarke.

Ved folketællingerne gik man ikke op i hvor folk boede; der stod kun om folk boede i et hus eller på en gård. Ved at dykke ned i de mange folketællinger, der ligger her på hjemmesiden for alle ejendomme under ejerlavet Mandemarke By, kan man dog være heldig at  kunne følge familierne langt tilbage, selv om det først er ved folketællingerne fra 1901 og frem til 1940 man begyndte at give oplysning om ejendommenes matrikelnumre. For flere ejendomme har det vist sig muligt at følge beboerne meget langt tilbage i tiden, som det fremgår af flere af de andre historier her på hjemmesiden om gårde og huse i Mandemarkes ejerlav.

Under et sådant gravearbejde omkring den gamle landhandel i Mandemarke dukkede der pludseligt et spor op til Skansevej 1. Og fordi de fleste mennesker var meget bofaste, viste det sig, at dette spor til en familie på Skansevej 1 kunne følges helt tilbage til den ældste folketælling der findes.

Efterfølgende er der så dukket oplysninger op fra slægtsforskningssiden Geni.com, som har gjort det muligt at forbinde mange af nøglepersonerne nævnt i folketællingerne og følge familiernes rødder endnu længere tilbage.

Normalt når man graver i historien kommer man længere og længere tilbage, men i modsætning til de andre ‘gravehistorier’ skal historien nedenfor om beboerne på Skansevej 1 fortælles i den rigtige rækkefølge. Undervejs vil det så vise sig, hvorfor personerne kan spores tilbage til netop denne ejendom, selv om det som nævnt ikke fremgår af de gamle folketællinger.

En gammel familie – fra 1787 til 1940

Mandemarke 1787

I Danmark og dermed også i Mandemarke blev der første gang lavet en egentlig folketælling i 1787.

Nedenfor ses en afskrift af skemaet fra 1787 for den 30-årige Hemming Pedersens familie og husstand med navn, alder, fødeår (beregnet) samt oplysning om deres plads i familien og stilling. (Følger man linket til det originale skema er det familie nr. 10 på den meget dårlige kopi).

Hemming Pedersen 30 1757 Gift Huusbonde  Bonde og Gaardbeboer
Anna Maria Jacobsdatter 41 1746 Gift hans Kone (hendes 2. ægteskab)
Peder Jørgensen 19 1768 Ugift hendes Barn af 1. ægteskab
Jacob Jørgensen 13 1774 Ugift hendes Barn af 1. ægteskab
Anna Jørgensdatter 18 1769 Ugift hendes Barn af 1. ægteskab
Hans Jørgensen 7 1780 Ugift hendes Barn af 1. ægteskab
Jørgen Hemmingsen 4 1783 Ugift hendes Barn af 2. ægteskab
Anna Sophia Hemmingsdatter 1 1786 Ugift hendes Barn af 2. ægteskab

Husfaderen, som man den gang kaldte ‘Huusbonde’, er bonde og gårdbeboer. Man kan se at konen Anna Maria har 4 børn af et tidligere ægteskab, og at hun i 1787 har fået yderligere 2 med sin nye mand.

På slægtsforskningssiden Geni.com findes følgende oplysninger (links er til personerne sstamblade på Geni):

Hemming Christian Pedersen (f. 1757 i Busemarke, død 2/11 1843 i Mandemarke som 86-årig) og Anna Marie Jacobsdatter (f. 1745 i Busemarke, død 11/1 1825 i Mandemarke som 80-årig) blev gift 8/7 1883. (Når Anna Maries fødeår ved folketællingen er anført som 1746, er det fordi fødeåret på skemaet er beregnet ved at fratrække alderen ved folketællingen fra folketællingsåret, så Anna Marie har i modsætning til sin mand altså ikke haft fødselsdag endnu ved folketællingen den 1. juli 1787).

Af slægtsforskningssiden, som bygger på en møjsommelig gennemgang af gamle kirkebøger om fødsler, vielser og dødsfald og somme tider også andre kilder, kan man se, at hun først havde været gift med Jørgen Laursen om hvem der dog ikke foreligger andre oplysninger end navnet, samt at de har fået deres første barn sønnen Peder den 2/10 1768 på Stevns, hvor formentlig også datteren Anna er født i 1869. Deres næste børn blev derimod født i Mandemarke: Jacob, Lars og Hans i 1774-1780. Siden sønnen Lars fra 1777 ikke er nævnt ved folketællingen ovenfor i 1787, ville det være nærliggende at gå ud fra at han er død inden han blev 10. Men han dukker op som 24-årig i 1801, så måske har de bare glemt ham i 1787?

Da Anna Marie selv var født i Busemarke i 1745 og både hendes far, farfar og oldefar alle var fra Mandemarke, har hun nok fundet sin første mand Jørgen Laursen på Stevns, hvor hun som 23-årig fik sit første barn. Men de må så være flyttet tilbage til hendes hjemstavn et par år efter, da de får deres næste børn i Mandemarke.

Efter nogle år må hendes første mand Jørgen Laursen være død, for den 8/7 1883 bliver hun gift i Borre Kirke med Hemming Pedersen (som iflg. Geni i øvrigt er døbt Hemming Christian Pedersen). Samme år får de deres første fælles barn Jørgen, hvor hun er 38. De får yderligere to døtre, den sidste Kirstine Margrethe Hemmingsdatter den 17/11 1790. Anna Marie var her 45 men lever til hun bliver 80, idet hun først dør den 11/1 1825.

Den sidste datter blev i øvrigt senere (20/7 1811) gift i Magleby kirke med Niels Pedersen Suldrup, som var født i 1786 i Suldrup sogn ved Aalborg, hvorfra han altså har taget sit ekstra efternavn, sikkert fordi der har været flere som hed Niels Pedersen. De fik 4 børn i Mandemarke, men Kirstine Margrethe døde allerede som 33-årig – 8 måneder efter at have født sin sidste datter den 8/6 1823. Den familie vender vi tilbage til.

Vi ved som nævnt ikke hvilken gård Hemming Pedersen og Anna Marie boede på i 1787, da hverken matrikelnummer eller andet blev angivet ved de gamle folketællinger. Da det er før ophævelsen af landsbyfællesskabet som for Mandemarkes vedkommende fandt sted omkring 1803, skulle man tro det har været på en gård der stadig har ligget i landsbyen Mandemarke, hvor der allerede den gang havde været bebyggelse i mere end 400 år  og formentlig meget længere. Og hvor bønderne i generationer havde dyrket jorderne op mod bakkerne og ned mod Østersøen i fællesskab, som fæstebønder og som livegne (links til Wikipedia, den frie encyklopædi med gode forklaringer på begreberne).

I forbindelse med at Jacob Brønnum Scavenius den 7. juni 1798 overtog Klintholm Gods fra Karen Staal (læs nærmere i historien om ‘Klintholm Gods …‘), blev der udført et detaljeret og meget smukt kort over hele Mandemarkes ejerlav med alle markerne. Du kan læse om kortet og få links til at se det under ‘Gamle kort over Mandemarke’ (åbnes i ny fane).

1787-kortet (klik for at forstørre)

Når man forstørrer det gamle kort fra 1798, som blev brugt langt op i 1800-tallet til at notere ændringer, kan man se at der er skrevet Hemming Pedersen på det jordstykke der hører til Skansevej 1.

Der er endda også aftegnet en gård på stedet som ser ud til at stamme fra det oprindelige kort, idet der ikke for nogen af de andre gårde på kortet er indtegnet bygninger. F.eks. er der ved jorden til Skansevej 3 ned mod vandet også påført et navn, men her er ingen gård indtegnet. Så måske har gården på Skansevej 1 været flyttet tidligere ud?

På Rigsarkivet er der fundet en gammel liste fra Klintholm Gods over fæstekontrakter.  Her kan man se, at Hemming Pedersen den 19/4 1797 har fået fæstebrev, men det fremgår ikke hvor gården har ligget. Siden gården på Skansevej 1 som nævnt var markeret på det gamle kort fra 1798 kunne det være på gården her. Men det kan ikke udelukkes at have været på en af gårdene i Mandemarke inden udskiftningen.

Det er nærliggende at forestille sig, at Anna Marie er blevet boende på den gård, hvor hun har fået sine første børn. Siden hun har fået en 11 år yngre mand til erstatning for den første, som efter oplysningerne om hendes børn må være død mellem 1780 og 1783, taler meget for at den nye mand Hemming Pedersen er flyttet ind hos hende i starten af 1780’erne, idet de bliver gift i sommeren 1783 og formentlig senere på året får deres første fælles barn (kun fødselsåret kendes).

Da Anna Maries far og farfar og dennes far som nævnt alle er fra Mandemarke, og fæstegårdene normalt gik i arv (Klintholm Gods praktiserede åbenbart det såkaldte ‘arvefæste’, når der var nogen i familien til at videreføre fæstemålet), kunne man fristes til at tro at Anna Marie først i 1770’erne ligefrem var vendt tilbage til sin fødegård i Mandemarke med sin første mand – hvis det ikke lige var for oplysningen om at hun er født i Busemarke! Så hvor Anna Marie har slået sig ned i Mandemarke med sin første mand, er ikke til at vide.

Mandemarke i 1801

Den næste folketælling blev foretaget i 1801, hvor man finder Hemming Pedersen og hans kone, som i 1787 kaldtes ‘Anna Maria’ og nu ‘Ane Marie’ – selv om der i kirkebogen ved hendes dåb i virkeligheden stod ‘Anna Marie‘ (4de familie på det originale skema):

Hemming Pedersen 45 1756 Husbonde Gaardfæster
Ane Marie Jacobsdatter 56 1745 hans Kone  
Jacob Jørgensen 27 1774 hendes barn  
Lars Jørgensen 24 1777 hendes barn  
Ane Hemmingsdatter 14 1787 deres barn  
Kierstine Hemmingsdatter 11 1790 deres barn  

I 1787 havde Anna Marie 4 børn fra første ægteskab boende hjemme. I 1801 har hun stadig to voksne sønner boende hjemme som har kunnet deltage i arbejdet på gården, så der har ikke været behov for også at have ‘tjenestetyende’. Sønnen Lars fra 1777, som ikke var registreret i 1787, findes nu igen.

Hendes ældste søn Peder Jørgensen bliver 18/10 1796 gift med Kirsten Jørgensdatter.

Ved folketællingen i 1801 hvor han er 33 viser det sig at han er blevet gårdfæster på en anden gård, formentlig efter at være blevet gift med datteren af den tidligere gårdfæster (den 26de familie på til det originale skema):

Peder Jørgensen 33 1768 Gift Husbonde Gaardfæster
Kirsten Jørgensdatter 28 1773 Gift hans Kone  
Hans Jørgensen 24 1777 Ugift Tjenestefolk  
Maren Nielsdatter 19 1782 Ugift Tjenestefolk  
Jacob Pedersen 16 1785 Ugift Tjenestefolk

Efter alt at dømme er han nu blevet gårdfæster på Skansevej 2 – altså nærmest kun et stenkast væk fra gården på Skansevej 1. Derfor må historien om Peder Jørgensen fortsætte under historien om Skansevej 2!

På gården på Skansevej 1 er Anna Maries øvrige børn naturligvis også fløjet fra reden, herunder hendes to første børn med Hemming fra 1883 og 1886, som i 1801 jo begge har nået konfirmationsalderen og dermed været voksne nok til at komme ud at tjene.

Efter folketællingen i 1787 har Hemming og Anna Marie fået yderligere to børn som endnu bor hjemme. Anna Marie har altså fået i alt 8 børn. Og hun blev 80, idet hun som nævnt først døde 1825 på den gård hvor hun havde boet i rigtigt mange år!

Folketælling i Mandemarke i 1834

Der går der desværre mange år før man igen har overskud til at foretage folketællinger, for Danmark kom jo galt afsted med sin deltagelse i Napoleonskrigene (mistede både flåden og Norge og måtte yderligere gennem en statsbankerot).

Der er derfor gået 33 år indtil vi igen har en folketælling i 1834. Blandt de godt 250 personer finder vi følgende familie på en gård (familie 8 på det originale skema):

Niels Pedersen Suldrup 48 1786 Gift Gaardmand og Sognefoged
Sidse Kirstine Larsdatter 28 1806 Gift hans kone
Peder Nielsen 9 1825 Ugift deres Børn
Kirstine Margrethe Nielsdatter 2 1832 Ugift deres Børn
Ane Kirstine Nielsdatter 19 1815 Ugift Huusfaderens Børn med sin første Kone
Mette Marie Nielsdatter 16 1818 Ugift Huusfaderens Børn med sin første Kone
Jens Pedersen 20 1814 Ugift Tjenestekarl
Hemming Pedersen 77 1757 Enkemand Underholdes af Huusfaderen

Som den sidste finder vi igen den nu 77-årige Hemming Pedersen (link til Geni). Han er nu enkemand, idet hans kone Anna Marie som nævnt døde i 1825 som 80-årig. Han bliver forsørget af Niels Pedersen Suldrup (link til Geni), der som tidligere nævnt i 1811 var blevet gift med deres yngste datter Kirstine Margrethe Hemmingsdatter, der nåede at få 4 børn indtil hun døde allerede som 33-årig  den 26/2 1824 – 8 måneder efter at have født sin sidste datter den 8/6 1823.

Niels Pedersen Suldrup har altså sin første svigerfar boende og forsøger ham, men det er jo også naturligt, da man må gå ud fra at han har overtaget gården efter ham. Formentlig har de unge – Niels Pedersen Suldrup og Kirstine Margrethe Hemmingsdatter – på et tidspunkt har overtaget fæstemålet af gården, mens de gamle – Hemming Pedersen og Anna Marie – er blevet  boende og blevet forsørget resten af deres dage sådan som det var almindeligt den gang. Hemming Pedersen døde i øvrigt først 2/1 1843, så han overlevede sin kone Anna Marie med næsten 20 år.

Niels Pedersen Suldrup (f. 25/3 1786) har fået sig en ny kone den 11/6 1824, hvor han giftede sig med Sidse Kirstine Larsdatter (f. 17/8 1806, link til Geni), hvor han er 38 mens hun endnu ikke er fyldt 18. I kirkebogen for Borre Kirke (link til Statens Arkiver, no. 75), står der: ‘Enkemand Hans Pedersen Suldrup af Manemarke 36 Aar og Pige Sidse Kirstine Larsdatter, Datter af Gmd. Lars Madsen af Nyborre, 23 Aar, den 11. Juni 1824 blev Copulerede’. Ikke blot er Niels blevet til Hans, men Sidse Kirstine er også blevet gjort 6 år ældre end hun var, idet hun var født 17/8 1806 og derfor kun var 17! Måske er den sidste fejl i kirkebogen ikke en  tilfældighed?!

Da hans første kone blev begravet på Magleby kirkegård den 2. marts, er der kun gået godt tre måneder før han den 11. juni står i Borre Kirke for at blive gift igen! Det er altså gået hurtigt, men han har sikkert også været et godt parti for en ung pige hos gårdmanden i Nyborre, idet han udover at være gårdmand også var sognefoged! Måske har det netop været på grund af det sidste, at man har set bort fra at Sidse Kirstine rent faktisk kun var 17?!

I Historisk Årbog 2007 kan man læse følgende om sognefogeden:

I 1791 havde Christian den 7. udstedt en forordning om oprettelse af sognefoged-bestallingen. Formålet var primært at smidiggøre og forbedre administrationen af landsognene, og samtidig blev der tillagt embedet en væsentlig politimyndighed. Sognefogeden udnævntes af amtmanden »blandt de skikkeligste, redeligste og mest kyndige Mænd blandt Sognets Almue«. Højst sandsynligt har amtmanden i sine bestræbelser for at finde frem til en person med disse krævende kvalifikationer indhentet oplysninger om sognemændene gennem proprietærerne, herredsfogeden og sognepræsten, datidens »spidser«. En gårdmand, han kunne være fæster eller selvejer, blev foretrukket til bestillingen. Politimyndigheden betonedes kraftigt i forordningen. Sognefogeden skulle udføre øvrighedens og »Rettens Betjentes Befalinger« og selv »vaage over god Orden«. Ved ulovligt krohold, drik og slagsmål skulle han advare og formane. Og hjalp disse bestræbelser ikke, skulle han anmelde de formastelige. Ved grove forbrydelser »saasom Drab, Tyverie eller deslige« havde han ret og pligt til at arrestere misdæderen og lade ham fremstille for herredsfogeden. Det lidet misundelsesværdige hverv som pantefoged fulgte med embedet. Udover de politimæssige opgaver var der fra gammel tid tillagt embedet hverv af vidt forskellig art. Nogle af disse blev efterhånden ophævet. Det gjaldt f.eks. sognefogedens pligt til at bringe herredsfogedens budskaber fra sogn til sogn, der blev uaktuel efter indførelsen af frimærkesystemet i 1851.

Ved folketællingen i 1834 bor Niels Pedersen Suldrups to yngste børn stadig hjemme, mens de to ældste er flyttet hjemmefra. Med Sidse Kirstine har han nu fået de 2 første af deres i alt 6 fællesbørn.

Flere af Niels Pedersen Suldrups børnebørn udvandrer til Argentina

Niels Pedersen Suldrups to børn af første ægteskab skal lige omtales her, idet det viser sig at de begge som voksne får børn, der udvandrer til Argentina ligesom mange andre fra Magleby Sogn gjorde i 1870’erne.

Ane Kirstine Nielsdatter (link til Geni) bliver i 1841 som 24-årig gift med Hemming Pedersen og flytter formentlig ind i et hus i Mandemarke på Strædet 14, hvor de i 1845 allerede har fået deres 2 første børn (jfr. folketællingen 1845 løbenr. 186-89). Frem til 1860, hvor hun som 43-årig får det sidste i Stege (formentlig på sygehuset) får de i alt 9 børn (links til Geni):
Kirstine Margrethe HemmingsdatterNiels HemmingsenKaren Marie (Carmen Maria) Hemmingsdatter; Peder (Pedro) HemmingsenHemming HemmingsenHans HemmingsenLars Peter Hemmingsen og Elise Kirstine Petersen.

Datteren Mette Marie Nielsdatter (link til Geni) bliver gift i 1844 og bor formentlig hele sit liv i Magleby med sin mand med hvem hun får følgende børn: Niels ChristensenPeder (Pedro) ChristensenJens Peter ChristensenJacob Frederik (Jacobo Federico) ChristensenHans Christensen; og Kirstine Margrethe Christensen.

Som det fremgår af de fremhævede fornavne som de 4 senere har taget, er navnene blevet ‘oversat’ til spansk.

‘Carmen Maria’ udvandrer i 1872 som 24-årig til Argentina, hvor hun gifter sig med Jørgen (Jorge) Larsen fra Magleby, der er udvandret året før (og måske har været hjemme og hente sin kone året efter). De bosætter sig i Tandil i ‘danskerkolonien’ et par hundrede kilometer syd for Buenos Aires, hvor de får 7 børn og lever til de bliver 70/71.

‘Pedro’ Hemmingsen gifter sig i 1872 som 22-årig og de rejser sammen med Carmen Maria til Buenos Aires. De vælger dog at slå sig ned i Bahia Blanca hvor de (efter at have fået 7 børn eller flere) også bliver begravet. Bahia Blanca er et andet område syd for Buenos Aires der tiltrak mange danskere.

‘Pedro’ Christensen er sejlet til Buenos Aires i 1871, hvor han er fulgtes med ‘Carmen Marias’ kommende mand Jørgen Larsen fra Magleby og Anne Marie (Ana Maria) Christensen fra Sømarke. Og hende gifter han sig med i Argentina i 1875, og efter fødestedet for deres børn har de i alt fald slået sig ned i Tandil omkring 1880-85, hvor ‘Pedro’ dør i 1907 som 56-årig og ‘Ana Maria’ dør i 1925 som 79-årig.

‘Jacobo Federico’  sejlede til Buenos Aires i 1872 og er utvivlsomt rejst sammen med de to Hemmingsen-søskende ‘Carmen Maria’ og ‘Pedro’ – samt utvivlsomt også flere andre fra Østmøn! Han bliver i 1880 gift med Birgitte Cathrine Madsen der stammede fra Lolland men i Argentina blev til ‘Brigida Catalina’. De fik samme år deres første af i alt 14 børn, hvor i alt fald de første 9 børn blev født i Tandil. ‘Brigida Catalina’ døde i 1957 og blev 98. ‘Jacobo Federico’ døde i 1917 og blev kun 61, men han skulle efter omtalerne af ham have været en meget dynamisk mand, som man kan læse af denne spanske nekrolog:

Jacob Frederik ( Jacobo Federico) Christensen ( 17.5.1855 ) llegó a la Argentina en el año 1872, radicándose en Tandil, donde más tarde poseyó tierras y se ocupó de la ganadería. Fue un hombre muy laborioso y emprendedor, encontrando un gran apoyo en su querida esposa Birgitte Cathrine ( Brigida Catalina ) Madsen (29.8.1857). En su hermoso domicilio, llamado Villa Luisa, en las afueras de Tandil, había suficiente lugar para albergar a sus hijos ya casados cuando estos llegaban de visita, siendo tanto Fedeico como Catalina muy buenos anfitriones. Federico falleció el 8 de febrero de 1917, después de un largo periodo de debilidad, dejándole a su familia un gran legado. La mayoría de sus hijos vivían en Tandil. Una hija estaba casada en Dinamarca y otra en Necochea, con el conocido piloto y automobilista Peter Hansen.

Eller på dansk med hjælp Google translate:

Jacob Frederik (Jacobo Federico) Christensen (17.5.1855) ankom til Argentina i 1872 og slog sig ned i Tandil, hvor han senere ejede jord og opdrættede kvæg. Han var en meget arbejdsom og initiativrig mand, der fandt stor støtte i sin elskede kone Birgitte Cathrine (Brigida Catalina) Madsen (29.8.1857). I hans smukke hjem kaldet Villa Luisa i udkanten af Tandil  var der nok plads til at huse hans børn, når de som gifte kom på besøg, hvor både Federico og Catalina var meget gode værter. Federico døde den 8. februar 1917 efter en lang periode med svagelighed og efterlod sin familie en stor arv. De fleste af deres børn boede i Tandil. En datter var gift i Danmark og en anden i Necochea med den velkendte pilot og bilist Peter Hansen.

Læs også historien her på hjemmesiden Fra Møn til Argentina om de mange udvandrere fra Magleby Sogn.

Niels Suldrup Pedersen kommer dog ikke til at opleve børnebørnenes udvandring, da han dør allerede i 1836 som 50-årig.

Men lad os efter dette lange sidespring vende tilbage til Mandemarke igen.

Folketællingen i 1840

Seks år efter folketællingen i 1834 er der sket forandringer på gården, idet vi både genfinder og savner nogle af dem der er omtalt ovenfor (familie 46 på det originale skema):

Jens Jensen 32 1808 Gift Gaardmand
Sidse Kirstine Larsdatter 34 1806 Gift hans Kone
Peder Nielsen 15 1825 Ugift hendes Barn med tidl. ægtefælle
Kirstine Margrethe Nielsdatter 8 1832 Ugift hendes Barn med tidl. ægtefælle
Niels Peter Jensen 2 1838 Ugift deres Børn
Niels Olsen 22 1818 Ugift Tjenestefolk
Kirsten Hansdatter 26 1814 Ugift Tjenestefolk
Hemming Pedersen 83 1757 Enke-mand Inderste, forsørges af Gaardmanden

Som den sidste finder man igen Hemming Pedersen, der stadig forsøges af gårdmanden – det er bare en ny gårdmand der er kommet til! For gårdmanden hedder nu Jens Jensen (link til Geni). Niels Pedersen Suldrup er nemlig død 30/11 1836 som 50-årig, og Sidse Kirstine har giftet sig igen med Jens Jensen den 12/1 1838 i Magleby Kirke, og de har allerede fået deres første barn Niels Peder Jensen 18/10 1838.

Sidse Kirstine har ikke haft lige så travlt som hendes nu afdøde mand (sognefogeden) havde med at blive gift med hende efter at have mistet sin første kone. Men man kan også se at der nu er ansat 2 tjenestefolk til at passe bedriften.

Af en gammel protokol fra Klintholm Gods på Rigsarkivet kan man se, at Jens Jensen fik fæstekontrakt den 10/9 1838, altså samme år som han er blevet gift med den tidligere gårdfæsters enke.

Folketælling i 1845

I det forløbne 5 år er der ikke sket de store forandringer – bortset fra at den gamle Hemming Pedersen nu er død i 1843, men da han var født i 1757 blev han også 86.

Gårdens beboere i 1845 ses her (første familie på det originale skema):

Jens Jensen 37 1808 Gaardmand
Sidse Kirstine Larsdatter 39 1806 hans Kone
Peder Nielsen 20 1825 hendes Barn med afdøde Mand
Kirstine Margrethe Nielsdatter 13 1832 hendes Barn med afdøde Mand
Niels Peder Jensen 7 1838 deres Børn
Kirsten Jensdatter 5 1840 deres Børn
Ane Marie Jensdatter 1 1844 deres Børn
Jens Hansen 25 1820 Tjenestefolk
Bodil Cathrine Hansdatter 24 1821 Tjenestefolk

Sidse Kirstine har nu også fået sit sidste barn, Ane Marie, som 38-årig og lever til hun bliver 69, hvor hun dør i Mandemarke 20/11 1875.

Folketælling i 1850

Ingen store forandringer er sket. Sidse Kirstines første barn Peder med Sognefogeden er nu blevet 25 og er blevet hjulmand.

Smeden i Borre Svend Pedersen med hjulring ca. 1965

I 1850 var der 2 hjulmænd i hele Mandemarkes ejerlav, for hjul skulle der jo laves til alle køretøjerne hos folk i området. Men han var indkaldt til Krigstjeneste og har således deltaget i Treårskrigen som egentlig var en borgerkrig, idet Slesvig-Holstein som var en del af det danske kongedømme forsøgte at løsrive sig fra Danmark (læs Wikipedias opslag om  Treårskrigen). Danmark vandt denne krig men tabte til gengæld næste gang i 1864 (se også Wikipedias oversigt over alle Krige der har involveret Danmark, hvor Treårskrigen var nr. 35).

Gårdens beboere var (familie 11 på det originale skema):

Jens Jensen 32 1818 Husfader, Gaardmand
Sidse Kirstine Larsdatter 44 1806 Hans kone
Peder Nielsen 25 1825 Hjulmand, indkaldt til Krigstjeneste, hendes Barn med afdøde Mand
Kirstine Margrethe Nielsdatter 18 1832 hendes Barn med afdøde Mand
Niels Peder Jensen 12 1838 deres Børn
Kirsten Jensdatter 10 1840 deres Børn
Ane Marie Jensdatter 6 1844 deres Børn
Rasmus Pedersen 17 1833 Tjenestedreng

Folketælling 1860

Heller ikke her er der sket de store forandringer – udover at der er blevet overskud til en plejesøn – måske et barnebarn? (familie 5 på originalt skema):

Jens Jensen 52 1808 Gaardmand
Sidse Kirstine Larsdatter 54 1806 Hans Kone
Niels Jensen 22 1838 Deres Barn
Kirsten Jensen 20 1840 Deres Barn
Ane Marie Jensen 16 1844 Deres Barn
Niels Christian Nielsen 3 1857 Plejesøn
Jens Frederiksen 17 1843 Tjenestedreng

Folketælling i 1880

Her springer vi 20 år frem (idet folketællingen i 1870 ikke er blevet afskrevet og lagt på hjemmesiden).

Nu er Sidse Kirstine død den 28/11 1875, jfr. kirkebogen for Magleby Kirke, hvor der står at hun er enke efter gårdmand Jens Jensen, så han må være død før hende mellem 1860 og 1875.

Deres datter Ane Marie Jensen er nu blevet gift, og det er hendes mand Peter Nielsen der nu er gårdforpagter (familie 4 på originalt skema der fortsættes næste side):

Peter Nielsen 42 1838 Husfader, Gaardforpagter
Ane Marie Jensen 35 1845 hans Kone
Jens Peter Nielsen 11 1869 deres Søn
Hans Peder Nielsen 9 1871 deres Søn
Anna Kirstine Nielsen 5 1875 deres Datter
Niels Peter Nielsen 2 1878 deres Søn
Sidse Nikoline Nielsen 0 1880 deres Datter
Inger Katrine Jensen 25 1855 Tjenestefolk
Eline Kirstine Andersen 15 1865 Tjenestefolk
Hans Nielsen 17 1863 Tjenestefolk

Ane Marie og Peder, som han staves i kirkebogen, er blevet gift 13/11 1867. Han er ikke kommet langvejs fra for Peder Nielsen (link til Geni) er født 11/6 1837 på gården på Skansevej 2 og ses nedenfor ved folketællingen i 1860 med sine forældre inden giftermålet med datteren på nabogården Ane Marie Jensen (gård nr. 3 på originalt skema):

Niels Pedersen (link til Geni) 56 1804 Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 49 1811 Hans Kone
Peder Nielsen 23 1837 Deres Barn
Jørgen Nielsen 21 1839 Deres Barn
Kirsten Nielsen 16 1844 Deres Barn
Lars Nielsen 11 1849 Deres Barn
Hans Nielsen 7 1853 Deres Barn

Ifølge Klintholms Gods arkiver på Rigsarkivet har ‘Unge Peder Nielsen’ fået fæstebrev på  en gård i 1868, og det må være Peder Nielsen som var født 11/6 1837. Tilføjelsen ‘Unge’ har været nødvendig, idet godset har haft flere fæstere med navnet Peder Nielsen. Formentlig har det været Peder Nielsen fra 1824, som derfor kunne være kaldt ‘Gamle Peder Nielsen’, der i 1850 fik fæstebrev på den nærliggende ‘Baandhøjgaard’ (matr. 11). Desværre brugte godset ikke matrikelnumrene men sine egne numre på listen, derfor forbeholdene.

Af de gamle realregistre for tinglysninger (affotograferet af Statens Arkiver men ikke altid helt lette at tyde – se matr. 17 her) kan man ane en senere slettet/overstreget tekst, hvorefter der i juli 1868 har været tinglyst en forpagtningskontrakt for 50 år fra 1868 til 1918 til Peder Nielsen, så det har utvivlsomt drejet sig om ‘Unge’ Peder Nielsens fæstebrev (som desværre gemmer sig et sted på Landsarkivet).

Peder og Ane Marie får i alt 8 børn, hvoraf de 5 ses ved folketællingen i 1880 ovenfor. Den ældste Jens Peter udvandrer i 1888 til Councill Bluffs, Iowa, USA – nr. 35 på udandrerlisten. For den næste, Hans Peder, er der på folketællingsskemaet  tilføjet: “Uden forstandsevner (Idioter)”. Den tredje, datteren Anna Kirstine, udvandrer i 1891 til Councill Bluffs, Iowa, USA  – nr. 43 på udvandrerlisten. Hun må dog senere være vendt tilbage som det jo skete for mange der udvandrede, for ifølge kirkebogen for Magleby døde hun i Mandemark 21/5 1908.

Folketællingen i 1890 er ikke lagt på hjemmesiden, men det originale skema for familien Peter Nielsen og Ane Marie Nielsen med børn kan ses HER (familie 4).

Folketællingen i 1901

Ved folketællingen i 1901 anføres for første gang oplysning om ejendommenes matrikelnumre, og for Skansevej 1 som er matr. 17 ses følgende beboere, så vi kan se at vi har været på rette spor (originalt skema):

Peder Nielsen 11/6 1837 Husfader Gaardmand
Ane Marie Jensdatter 8/11 1844 Husmoder  
Sidse Nikoline Nielsen 14/2 1883 Barn  
Marius Laurits Nielsen 4/8 1890 Barn  
Kristian Frederik Hansen 1/6 1876 Tjenestetyende almindelig Karl
Frederik Larsen 12/12 1888 Tjenestetyende almindelig Dreng

Her finder vi Peder Nielsen og Ane Marie igen. Af skemaet fremgår også at de var blevet gift i 1867, og at de havde fået 5 børn der levede og 4 der var døde. Når man har mistet 4 børn ud af 9, og af de 5 levende det ene er åndssvagt og de 2 er udvandret til USA ca. 10 år tidligere, kan man godt forestille sig at de har ønsket at gøre noget særligt for at holde sønnen Niels Peter Nielsen i nærheden.

Ved folketællingen i 1901 (originalt skema), hvor Niels Peter har været 24, er han blevet registreret på den gamle landhandel i Mandemarke, som der endda ligger et gammelt foto af fra 1898 under historien om Busenevej 8:

Niels Peter Nielsen 28/2 1877 Husfader Handelsbestyrer
Anna Nielsen 11/2 1874 Slægtning Husholderske

Niels Peter, der nu anføres med fødselsdatoen som også stod i kirkebogen fra hans konfirmation, har erhverv som ‘Handelsbestyrer’, og det er yderligere oplyst at han arbejder for ‘P. Nielsen Købmand’. Af forsiden på blanketten fremgår at ejeren af matr. 30 er Niels P. Nielsen. Det er lidt forvirrende at Niels Peter arbejder for købmand P. Nielsen, samtidigt med at det er anført at husets ejer er Niels P. Nielsen. Formentlig er den der har udfyldt skemaet kørt lidt sur i det ved angivelsen af ejerens navn, som højst sandsynligt har været Niels Peters far på gården på Skansevej 1 Peder Nielsen, som har lejet huset af godset, der jo ejede ejendommen for at hjælpe sønnen i vej.

Det forekommer i alt fald meget sandsynligt at Peder og Ane Marie har fået lyst til at leje den gamle landhandel i Mandemarke til sønnen Niels Peter, så han har kunnet slå sig ned i nærheden  af dem – som handelsbestyrer – i stedet for at udvandre! Om Peder Nielsen selv virkelig har været købmand som det blev anført på skemaet, passer dog ikke med at han i 1880 var gårdfæster og i 1901 gårdmand på Skansevej 1. Det er nok den der har udfyldt skemaet som har ment at han må være købmand, når han havde den gamle landhandel som Niels Peter bestyrede.

Det vi ved med sikkerhed er at Niels Peter som var født i 1877 er blevet handelsbestyrer i den gamle landhandel på Busenevej 8 – sikkert ikke ret lang tid før 1901, hvor han har været 24. Vi ved også at han har haft en slægtning, Anna Nielsen, som husholderske, og hun må være den lillesøster Anna Kirstine Nielsen, som 10 år forinden var udvandret til samme sted i USA, som deres ældste bror var udvandret til i 1888. Det skete jo at drømmene om det forjættede land ikke altid blev indfriet, så nogen kom tilbage til Mandemarke igen. Anna har ikke været den eneste der prøvede lykken og vendte tilbage, som man kan se af andre historier her på hjemmesiden.

Det kan dog ikke have været lykken for Niels Peter at være handelsbestyrer, for ved folketællingen i 1906 er den gamle landhandel nemlig blevet overtaget af hans jævnaldrende Peter Andreas Petersen (PAP). Han bor nu i den gamle landhandel med en medhjælper og en husbestyrerinde, og efter at han i 1909 også var blevet gift med den da 20-årige Anna, der ifølge de overleverede oplysninger også havde penge med, ender han som en driftig købmand i Mandemarke, som man kan læse nærmere om under historien om Busenevej 8, som hans barnebarn og en ældre beboer i Mandemarke har bidraget med oplysninger til.

Men tilbage til historien om Skansevej 1. På en oversigt sidst på skemaet  var Peder Nielsen anført som ‘forpagter’, så betegnelsen gårdmand som havde været brugt i mange år for fæstebønderne er nu blevet til ‘forpagter’ – hvilket selvfølgelig stadig ikke er det samme som at være ‘gårdejer’!

Folketællingen i 1906

Peter Nielsen 11/6 1837 Husfader Forpagter i Landbrug
Ane Marie Jensen 8/11 1844 Husmoder  
Anna Kirstine Nielsen 11/2 1874 Datter  
Nicoline Nielsen 14/2 1883 Datter  
Marius Laurits Nielsen 4/8 1890 Søn Landbrug
Alfred Nielsen 7/12 1885 Tjenestetyende Landbrug

Datteren Anna Kirstine Nielsen, som havde været en tur omkring Iowa i USA men er vendt tilbage, dør i øvrigt den 21/5 1908  iflg. kirkebogen fra Magleby kirke.

I Magleby kirkebog kan man se at Peder Nielsen døde som 71-årig den 2. maj 1909 – og der er jo ingen tvivl om at det er den rigtige, for vi får også oplyst hans forældres navne:

Folketællingen i 1916

Ane Marie, der var født Jensdatter men senere havde kaldt sig Jensen, bruger nu efter sin mands død hans efternavn og kalder sig bare Marie Nielsen. Nu er det hende der er forpagter af gården og har sønnen Laurits som bestyrer (sidste familie på originalt skema):

Marie Nielsen 8/11 1844 Husmoder, Enke Forpagter
Laurits Nielsen 4/8 1890 Søn Gaardbestyrer
Nikoline Nielsen 14/2 1883 Datter Husgerning
Bernhard Pedersen 10/11 1902 Plejebarn Husgerning
Johan Pedersen Dahl 18/11 1898 Tyende (Rejst)
Aksel Larsen 2/6 1891 Daglejer  

Marie Nielsen er nu 71 og viderefører forpagtningen med sin søn som gårdbestyrer. I 1916 påførte skattevæsenet efterfølgende oplysning om personernes evt. formue, og selv om det ikke lyder af meget i dag, var Marie god for 11.000 kr., der måske svarer til ½ million i dag (læs mere i historien om Indkomst- og formueforhold i 1916).

Folketælling i 1925

Sønnen Laurits er nu avanceret fra gårdbestyrer til gårdejer, og han er også blevet gift den 14/1 1921 (jfr. kirkebogen) og har fået sit første barn Else (se kirkebog). Laurits nu 80-årige mor Ane Marie  bor stadig på gården. De dagligt brugte navne er fremhævet (originalt skema):

Marius Laurits Nielsen 4/8 1890   Husfader Gaardejer
Hansine Kirstine Nielsen 24/6 1894   Husmoder
Else Nielsen 26/12 1921   barn
Ane Marie Nielsen 8/11 1844   enke Bedstemoder
Astrid Kaja Hansen 3/1 1911   ugift Husassistent
Olav Kristian Jensen Frimand 3/7 1906   ugift Tjenestekarl

Laurits er blevet gift med Hansine (i 1921) og de har fået deres første barn. Ane Marie blevet enke, og det er sjovt nok også nævnt at hun er bedstemor. Tjenestekarlen Olav Frimand der nævnes til sidst, var i øvrigt søn af familien på Kraneledvej 19, så han er kun flyttet 400 meter mod syd.

Laurits er nu gårdejer og har altså købt gården, som i over 100 år havde været ejet af Klintholm Gods og været drevet af gårdmænd, fæstebønder eller forpagtere. Lad os se hvilke oplysninger der kan findes i de digitaliserede tingbøger.

Indskud om oplysningerne i de gamle tingbøger

De ældste såkaldte ‘realregistre’ var en slags indholdsfortegnelse til hvad der i tidens løb blev tinglyst på en ejendom. De var forløberen for tingbøgerne og det forbedrede tinglysningssystem som blev indført i 1920’erne, der herefter fungerede indtil man i Danmark gik over til digital tinglysning i 2009 som det første sted i verden (og naturligvis ikke uden indkøringsproblemer, som man kan læse om i Wikipedias artikel om tinglysning).

De gamle realregistre er affotograferet af Statens Arkiver (men desværre ikke  de dokumenter der omtales). De er ikke altid helt lette at læse, især hvis der senere er sket overstregninger, men man kan se følgende for matr. 17, som jo er gården på Skansevej 1:

“Skøde af 29. November 1916, læst 18. december S.A. fra Kammerherreinde Thora Scavenius til Laurits Marius Nielsen” (S.A. er forkortelse for samme år).

Ved skødet blev der pålagt ejendommen en årlig afgift til ejeren af Klintholm “på 4 Tdr. Byg efter Kapiteltakst.”

Oprindeligt ansatte domkapitlerne (d.v.s. domkirkerne) hvert år en værdi for de naturalieydelser der skulle erlægges til kirken, deraf er udtrykket kapiteltakst opstået. Kapiteltaksten er en slags middelpris, der har tjent til at fastsætte værdien af de naturalieydelser som oprindeligt skulle erlægges til kirken. Men de bruges stadig til forskellige formål og hos Danmarks Statistik kan man se dem for 2017 og 2018, hvor værdien af 100 kg. byg var 129,87 på Sjælland og øerne! Mandemarke har i øvrigt i mange år hørt under Roskildebispen indtil 1536 (historien her på hjemmesiden kan læse ved at følge linket).

Af realregistret fremgår også at en kontrakt af 13/2 1917 er blevet tinglyst, “hvorved L. Nielsen tilsiger Enke Ane Marie Nielsen, f. Jensen, forskellige Aftægtsrettigheder, så længe hun lever.” Kort efter Laurits køb af gården er der altså også blevet truffet bestemmelser for at sikre hans mor Ane Marie, hvis han f.eks. skulle dø før hende.

Man kan også svagt tyde at der den 18/12 1916 er blevet slettet nogle meget gamle kontrakter, dels et fæstebrev tinglyst i 1838, dels en forpagtningskontrakt tinglyst  i 1868 gældende for 50 år fra 1868 til 1918.

Fæstebrevet fra 1838 må være det tidligere omtalte for Jens Jensen, mens forpagtningskontrakten fra 1868 må være Peder Nielsens i forbindelse med hans overtagelse efter Jens Jensen.

Tinglysningsprotokollen fra 1927 til 2000 med beskrivelsen af alt hvad der i perioden er blevet tinglyst, er ikke tilgængeligt på Statens Arkiver, idet bladet i tingbogen efter denne periode er blevet udskiftet med et nyt, sikkert fordi der i tidens løb har været optaget så mange lån, at siden var skrevet fuldt ud (link til ejendommens seneste blad i tingbogen).

Ved omskrivningen i 1992 er der blot overført de aktuelle oplysninger om matr. 17a, som ejendommen nu hedder efter at jorderne er blevet solgt fra så arealet i 1992 er 4.442 m2, at der  den 13/10 1971 er tinglyst skøde til Egon Hagbard Jensen for en købesum på 86.200.

Folketælling 1930

Tiderne og sproget skifter, så nu anføres Laurits (som hans navn blev stavet i kirkebogen ved hans dåb, altså ikke med ‘z’ til sidst) ikke længere som gårdejer men som ‘landbruger’ (originalt skema):

M. Lauritz Nielsen 4/8 1890 Husfader Landbruger
Hansine K. Nielsen 24/6 1897 Husmoder gift 1921, 1 barn
Else Nielsen 26/12 1922 Barn  
Marie Nielsen 8/11 1844 Slægtning (Lauritz mor)
Jakob Vilhelm Zobbe 12/1 1909   Tjenestekarl
Otto Fogt Petersen 9/3 1910 Ikke tilstede indkaldt soldat

Folketælling 1940

Den sidste folketælling der er offentligt tilgængelig (pga. offentlighedslovens 75-års frist) er fra 1940 – med fremhævelse af de brugte navne (originalt skema):

Laurits Marius Nielsen 4/8 1890 Husfader Landbrug
Kirstine Hansine Nielsen 24/6 1897 Husmoder Markarbejde
Else Nielsen 26/12 1921 Barn Markarbejde
Hans Edgar Andersen 26/8 1926 Medhjælper
Peter Bülow Skovborg 21/3 1916 Roearbejder

På skemaet var en særlig kolonne hvor datoen for indgåelsen af ægteskab skulle oplyses, og det er blevet taget helt bogstaveligt idet der står 14/1 – uden årstal, for det var der ikke bedt om! Kombineres oplysningerne fra de 2 sidste folketællinger, er Laurits og Hansine nok blevet gift den 14/1 1921.

Laurits og Hansine har ikke fået flere børn end datteren Else.

Det kunne også se ud til at de har fået kontrakt med sukkerfabrikken i Stege på at dyrke sukkerroer! Læs også historien om Roebanen på Møn 1884-1935.

Konklusion

Historien begyndte med Anna Marie Jacobsdatter som var født i Busemarke og blev døbt i Magleby kirke den 5. oktober 1745. Både hendes far, farfar og oldefar stammede alle fra Mandemarke.

Hun blev gift med Jørgen Laursen og fik i 1768 sit første barn, sønnen Peder Jørgensen da hun var 23. De fik yderligere 4 børn, men så døde han, og Anna Maria blev herefter gift med Hemming Pedersen den 8/7 1783 og de fik samme år det første af i alt 3 børn.

Hemming Pedersen var født i Sømarke i 1757. Allerede ved den første folketælling der overhovedet blev foretaget i Mandemarke i 1787 var han ‘Gaardbeboer’ dvs. fæstebonde som alle bønderne jo var den gang. Hvor gården har ligget og hvor han og Anna Marie har boet med deres i alt 6 børn i alderen fra 1 til 19 vides ikke, men den må have ligget et sted i landsbyen Mandemarke.

Landboreformerne i 1700-tallet slog sent igennem i Mandemarke, idet landsbyen først blev udskiftet omkring 1803, hvor det hidtidige landsbyfællesskab blev ophævet og ca. 15 af landsbyens gårde blev flyttet ud på de jorder de fik tildelt i området ned mod Østersøen og næsten ud mod Busene.

Da Jacob Brønnum Scavenius i 1798 erhverver Klintholm Gods med alle de tilhørende huse og gårde, blev der udarbejdet et detaljeret kort, hvor der på matr. 17 som er gården på Skansevej 1 på et tidspunkt er skrevet ‘Hemming Pedersen’. Af godsarkiverne fremgår at han allerede den 19/4 1797 havde fået fæstebrev, men det fremgår ikke hvor gården har ligget på dette tidspunkt.

Siden gården på Skansevej 1 i modsætning til de andre gårde ser ud til at have været markeret allerede på det gamle kort fra 1798, har gården formentlig været flyttet tidligere ud. Så det kan godt være at Anna Marie og Hemming Pedersen allerede har boet på Skansevej 1 i 1801.

Det er nærliggende at forestille sig, at Anna Marie er blevet boende på den gård, hvor hun har fået sine første børn. Siden hun har fået en 11 år yngre mand til erstatning for den første, taler meget for at den nye mand Hemming Pedersen er flyttet ind hos hende i starten af 1780’erne, idet de bliver gift i sommeren 1783 og formentlig senere på året får deres første fælles barn (kun fødselsåret kendes).

Man finder også Hemming Pedersen som 77-årig enkemand på gården ved den næste folketælling, som først blev foretaget 33 år senere i 1834. På dette tidspunkt er det hans yngste datters første mand, Niels Pedersen Suldrup, som har overtaget fæstemålet og som nu forsøger sin første svigerfar. Hemming Pedersen lever i øvrigt yderligere 10 år og dør først i 1843 som 86-årig.

Hemming Pedersens yngste datter, Kirstine Margrethe Hemmingsdatter, var allerede som 20-årig blevet gift den 20/7 1811 i Magleby kirke med Niels Pedersen Suldrup. Han var født i 1786 i Suldrup sogn ved Aalborg, hvorfra han altså har taget sit ekstra efternavn, sikkert fordi der har været flere i Mandemarke som også hed Niels Pedersen.

Efter at Kirstine Margrethe døde allerede som 33-årig – 8 måneder efter at have født sin sidste datter den 8/6 1823 – gifter Niels Pedersen Suldrup sig igen den 11. juni 1824. Det er kun godt 3 måneder efter at hans første kone er død, og bruden Sidse Kirstine Larsdatter er endnu ikke fyldt 18, mens han er 38! Måske er der en god forklaring på at hendes alder i kirkebogen blev angivet til 23?!

Hemming Pedersen var som nævnt blevet gift i 1783 med Anna Marie, der døde i 1825 som 80-årig. Hendes første barn med sin første mand, Peder Jørgensen (f. 1769) boede ved folketællingen i 1784 som 19-årig hjemme hos sin mor og hendes nye mand, Hemming Pedersen. Den 18/10 1796 bliver Peder Jørgensen gift med Kirsten Jørgensdatter, som er datter af den gårdmand der formentlig ved folketællingen i 1801 allerede bor på nabogården Skansevej 2! På Klintholm Gods gamle kort over besiddelserne fra 1798 er der i alt fald på et tidspunkt påført navne på de enkelte matrikler. Hvor det på matr. 17 var Hemming Pedersen, var det på Skansevej 1, matr. 10: ‘Peder Jørgensen’! Sønnen på Skansevej 2 bliver altså som voksen fæster af Skansevej 1, så han er ikke flyttet langt hjemmefra.

Ved folketællingen i 1840 finder man igen Hemming Pedersen, der stadig forsøges af gårdmanden. Denne gang er det bare en ny gårdmand, for Niels Pedersen Suldrup er nemlig død 30/11 1836 som 50-årig, og Sidse Kirstine har giftet sig igen med Jens Jensen den 12/1 1838 i Magleby Kirke. Som man kan se af datoerne har Sidse Kirstine ikke haft lige så travlt som hendes nu afdøde mand havde med at blive gift med hende efter at have mistet sin første kone. 

Af en gammel protokol fra Klintholm Gods på Rigsarkivet kan man se, at Jens Jensen fik fæstekontrakt den 10/9 1838, altså samme år som han er blevet gift med den tidligere gårdfæsters enke.

Ved de følgende folketællinger frem til 1860 finder man Jens Jensen og Sidse Kirstine på gården med deres børn og tjenestetyender.

Jens Jensen må herefter være død, for ved Sidse Kirstines død som 69-årig den 28/11 1875, står der i kirkebogen for Magleby kirke, at hun er enke efter gårdmand Jens Jensen.

Deres yngste datter Ane Marie som var født i 1844, er som 23-årig den 13/11 1867 blevet gift med Peder Nielsen, der ved folketællingen i 1880 nu er gårdforpagter. De har her 5 børn mellem 0 og 11 og har forståeligt nok 3 tjenestefolk. Det passer også med at ‘Unge Peder Nielsen’ i 1868 har fået fæstebrev på  en gård ifølge Klintholms Gods arkiver på Rigsarkivet.

Peder Nielsen kom ikke kommet langvejs fra for han er nemlig født den 11/6 1837 på nabogården på Skansevej 2 som barn af Niels Pedersen og Maren Kirstine Larsdatter!

Hvor Peder Jørgensen i 1796 giftede sig med Kirsten Jørgensdatter som var datter af Anna Marie og Hemming Pedersen på Skansevej 2 – og i den forbindelse formentlig flyttede fra Skansevej 1 til Skansevej 2 som han overtager fæstemålet af – så er der nu i 1867 sket det modsatte, nemlig at en søn på Skansevej 2 gifter sig med datteren på Skansevej 1 – og flytter fra Skansevej 2 til Skansevej 1, hvor han overtager fæstemålet.

De er dog ikke i direkte familie med hinanden, men det er da alligevel interessant at forbindelsen mellem de to gårde har været så tæt! Det har i øvrigt også givet anledning til stor forvirring, når man ved at følge personer på folketællingerne tilbage gennem tiden – uden at det var angivet hvilken gård de boede på – er sprunget mellem Skansevej 1 og Skansevej 2. Først ved at kombinere folketællingerne med oplysningerne fra stamtræssiden Geni har været muligt at udrede trådene.

Peder Nielsen og Ane Marie Jensdatter lever med deres familie på Skansevej 1, hvor de sidst findes sammen ved folketællingen i 1906. Peder dør nemlig i 1901 som 71-årig, hvorefter Ane Marie fortsætter fæstemålet, og man kan se ved folketællingen i 1916, hvor hun er 71, at hun er anført som forpagter med sønnen Laurits som gårdbestyrer.

‘Gårdmand’, ‘fæster’ eller ‘forpagter’ afspejler næppe de store ændringer i de faktiske vilkår, men det indtræffer så sidst i 1916, hvor Laurits får skøde på gården fra Klintholm Gods. Kort tid efter bliver der også tinglyst en bestemmelse, “hvorved L. Nielsen tilsiger Enke Ane Marie Nielsen, f. Jensen, forskellige Aftægtsrettigheder, så længe hun lever.” Laurits har altså truffet bestemmelser for at sikre hans mor Ane Marie, hvis han skulle dø før hende.

Som nævnt kunne man også med besvær se i en gammel tinglysningsprotokol, at der i forbindelse med skødet til Laurits blev slettet nogle gamle kontrakter, nemlig dels et fæstebrev tinglyst i 1838 dels en forpagtningskontrakt tinglyst  i 1868 gældende for 50 år fra 1868 til 1918. Hermed er der gjort endeligt op med Jens Jensens fæstebrev fra 1838 og Peder Nielsens forpagtningskontrakt fra 1868, hvor han havde overtaget fæstemålet (som nu kaldtes forpagtning) efter Jens Jensen.

Laurits bliver i 1921 gift med Hansine og de fik kun et barn, Else Nielsen, der blev født den 26/12 1921.

Ved folketællingen i 1925 bor de på gården med Laurits mor Ane Marie og to tjenestefolk, og sådan er det også ved folketællingen i 1930, hvor Ane Marie har været 85.

Ved den sidste folketælling der er offentligt tilgængelig fra 1940 er Ane Marie død, og Laurits og Hansine med datteren Else bor stadig på gården på Skansevej 1 med to tjenestefolk.

Hele Laurits stamtræ kan ses på Geni (ved at klikke her).

Hvad der er sket på gården fra 1940 indtil der i 1971 bliver tinglyst skøde til Egon Hagbard Jensen og hvad der herefter er sket indtil Tove Walentin Jensen på et tidspunkt har overtaget gården efter ham, har vi stadig til gode at høre.


En lille ‘krøllet’ tilføjelse

Nu hvor Hemming Pedersen har været udførligt omtalt i historien her om Skansevej 1, kan det tilføjes at der på Østmøn også har levet en anden Hemming Pedersen (f. 5/5 1771, d. 14/6 1835 – link til Geni.com). Da han kun var 14 år yngre, har risikoen for forvekslinger været betydelig men er forhåbentlig undgået.

Denne Hemming Pedersen var søn af Peder Hemmingsen (f. 1735 i Busene, d. 1819 i Busemarke), og fik selv 12 børn der selvfølgelig alle kom til at hedde enten Hemmingsen eller Hemmingsdatter. En af dem fik også selv navnet Peder Hemmingsen (f. 1812 i Busemarke, d. 1893 i Busemarke). Han fik 5 børn og ‘selvfølgelig’ skulle den ene af sønnerne også  navngives Hemming Pedersen (f. 1845 i Busemarke og død samme sted efter 1898).

Så her har der altså været 3 generationer med sønner der havde samme navn: Hemming Pedersen (f. 1845) og hans far Peder Hemmingsen (f. 1812) og til dennes far Hemming Pedersen (f. 1735)!

Faktisk var ‘Hemming Pedersen’ et meget almindeligt navn i det gamle Mandemarke, så der bare fra folketællingen i 1850 findes 3 andre i Mandemarke!

Flemming Deleuran