Rakkerbanken 1 (Nyt 4/2019)

Siden 2016 har gården været ejet af Charlotte og Mette Lærke Pedersen, som ved en familieoverdragelse har overtaget den efter deres forældre.

Stuehusets facade mod syd (hvor der i gavlspidsen til højre, som vi ikke kan se, står bogstaverne HLS, som vi får svaret på til sidst)

Redaktøren af hjemmesiden fik den 6/9 2017 et brev fra Holger Pedersen, som har ejet gården i over 40 år har overladt den til sine børn.

Hermed lidt om mine informationer til en af Mandemarke matriklernes gårde. Det er gengivet uden kildekritik, men som det vi som nogle af de ældste overlevende i tidens løb har fået fortalt.
Vi kunne have nået at tale med Hans Jensens søn, som boede i villa Pax i Kraneled, men fik ikke taget os sammen til det. Vi fik også tilbud om at se gamle billeder af gården fra Hans Peder Jensens datter, som var gift med nu afdøde smed Svenn Hansen. Heller ikke det fulgte vi op på. Vi ved ikke, om hun stadig kan træffes, men fru Eskling var vistnok hendes veninde, så man kan sikkert få nærmere besked hos hende.
Man bliver aldrig rigtig mønbo, hvis man ikke har boet her før broen blev bygget. Men vores familie har dog en spøjs gammel tilknytning til øen, idet min mors morbroder var redaktør af Møns Folkeblad omkring 1912.
Venlig hilsen
Holger Pedersen

Hvad Holger Pedersen kan fortælle om “Højbogaard”, Rakkerbanken 1, 4791 Borre:

Hermed lidt om mine informationer til en af mandemarkematriklernes gårde. Det er gengivet uden kildekritik, men som det, som vi som nogle af de ældste overlevende i tidens løb har fået fortalt. Oplysninger om ejendommen stammer fra informationer modtaget siden 1973 fra naboer: Richard og Valborg Larsen, Rakkerbanken 2, Chresten og Niels Jørgensen, Rakkerbanken 3, Hans og Magda Jacobsen, Kraneledvej 12, Vagn Ove Hansen, ’Baandhøjgaard’ og Vagn Ove Thomsen, Klintholm Havn, som er søn af seneste ejer før Vibeke og Holger Pedersen, som købte ejendommen i 1973.

Gården er bygget 1873 af Hans Larsen (HLS på østgavl). Han var efter sigende tømrer og anvendte delvis tømmer fra strandede skibe. Stuehuset vakte opsigt på grund af sin bredde og er fuldsten ydermur og bindingsværk mod gårdsplads.

Staldbygninger var oprindeligt kampesten men blev for størstedelen erstattet af cementbaserede sten i 1950’erne af Edelhardt Thomsen.

Kun den sydøstlige gavl, som rummede karlekammer og lokum, og hvor der derfor ikke var så god grund til at tage hensyn til brugernes sundhed og trivsel som for husdyrenes vedkommende, er stadig kampestensbindingsværk. Fonden for Bygningsbevaring har, efter en fotoudstilling i Møns Museum i midten af 90’erne, opfordret til, at vi passer godt på den.

Gården havde oprindeligt portåbning mod nord, hvilket alle der kender Møns vejr kan se er en god ide.

Jordtilliggendet var ca 16 ha (32 tønder land) og er bortset fra ejendommens nu små 4.000 m2 indlemmet i Baandhøjgaards jorde.

Hans Larsen havde en søn og en datter. Datteren overtog gården og blev gift med Hans Peder Jensen, som vi ikke ved så meget om. Elly og Edelhardt Thomsen blev den tredje ejer, som i 1972 solgte til Baandhøjgaard, hvorefter Vibeke og Holger Pedersen overtog bygningerne i 1973 og en grund på små 4.000 m2. I 2016 overdrog de gården døtrene Charlotte Lærke Pedersen og Mette Lærke Pedersen.

Vi og vore døtre har bestræbt os på at bevare og genskabe det oprindelige så vidt, det har været muligt. Vi har ofret meget, både tid og penge på haven, hvor vi bl.a. har plantet omkring 50 forskellige rosensorter. Gårdspladsens brolægning har vi blotlagt og beplantet med diverse smukke træer og buske. Også den gamle smukke møddingbelægning har været blotlagt, men vegetation har taget magten fra os, da vi lægger vægt på at bevare ejendommen som en giftfri enklave.

En større storm rev i midten af 90’erne taget af nordlængen (kostalden) og beskadigede en vestlænge (svinestald). Sidstnævnte måtte rives ned, så der nu ”kun” er 4 længer tilbage.

Omgivelserne har ændret sig markant i årenes løb. Mellem gården og Kraneledvej lå i sin tid en vindmølle, som brændte i begyndelsen af 1900-tallet. Masser af markskel og levende hegn er inden for vores tid forsvundet. Det samme gælder frodige grøftekanter. Også faunaen er væsentlig reduceret i vores tid. Agerhøns, strandskader, gravænder, engpibere, lærker, svaler, ugler var bl. a. konstant til stede eller talrige. Nu er de enten væk eller fåtallige.

Holger Pedersen

Hvad vi ved om Rakkerbanken 1

  1. Hans Larsen byggede gården i 1873 (initialer HLS på østgavl) og havde en søn og en datter.
  2. Datteren overtog gården og blev gift med Hans Peder Jensen.
  3. Elly og Edelhardt Thomsen solgte i 1972 til Båndhøjgaard, der efter sammenlængning af jorderne videresolgte gården som nedlagt landbrug med en grund på små 4.000 m2.
  4. Vibeke og Holger Pedersen købte den i 1973 og brugte den som fritidsbolig for sig og deres to døtre.
  5. Charlotte og Mette Lærke Pedersen har fra 2016 overtaget gården.

Officielle oplysninger

Ifølge kommunens BBR-oplysninger er gården opført i 1876 og har et areal på 3.895 m2 og er ved en familieoverdragelse tinglyst i december 2015 overdraget for 90% af den offentlige vurdering på 1.000.000. Boligarealet er på 165 m2, og der er derudover bygninger på 450 m2 (så det er vist ikke plads der mangler).

Sådan så gården ud i 1939 (klik for at forstørre)

Hvad folketællingerne kan fortælle?

På hjemmesiden ligger de fleste af de folketællinger der i tidens løb er foretaget i området. Desværre begyndte man først fra 1906 at skrive matrikelnummeret ved nogle af ejendommene, selv om skemaerne i mange år havde haft en kolonne til angivelse af matrikelnummeret. Det gik man ikke op i og folk vidste det måske heller ikke selv, så der kun blev skrevet ’Et Huus’ eller ’En Gaard’, hvad der jo ikke hjælper meget.

Heldigvis er det – i princippet – meget let at søge efter personer. Men navnene blev ikke altid angivet eller stavet på samme måde hver gang. Og personernes fødselsdatoer blev først registreret fra 1901. Indtil da var det kun deres alder der blev oplyst, så når der før 1900 også er anfør et fødeår på listerne, er den beregnet ved at trække alderen fra årstallet for folketællingen (og så bliver det kun rigtigt hvis deres fødselsdag ligger før datoen for folketællingen).

Folketællingerne giver altså mulighed for at grave tilbage i historien, så lad os se hvad Holger Pedersens oplysninger om Rakkerbanken 1 kan bruges til. Ligesom det kræver tålmodighed at foretage arkæologiske udgravninger, kræver det også tålmodighed at følge udforskningen af denne gårds historie. Men ellers kan man springe ned til opsummeringen til sidst!

Lad os begynde med de ældste oplysninger vi har, nemlig ved Hans Larsen.

Hans Larsen

Vi ved at Hans Larsen opførte gården i 1873, og derfor er det interessant at se, at Stege Branddirektorat i sin protokol fra 1858-78 for matr. 6 nøje beskriver, hvordan forsikringen er blevet udvidet i 1873, 1874 og 1876 – sikkert i takt at byggeriet er skredet frem. (Link til protokolsiden hos Rigsarkivet som åbnes i ny fane).

Få år efter at Hans Larsen har bygget den nuværende gård, findes ved folketællingen i 1880 fire personer i Mandemarke-området med navnet Hans Larsen, hvor kun de to boede på gårde, hvis beliggenhed som sagt ikke blev angivet den gang. Den ene var ’Gaardfæster’, dvs. fæstebonde, og står på folketællingsskemaet mellem personer der alle boede i huse, mens den anden var ’Gaardejer’ og er oplistet mellem andre gårde med ’Gaardmænd’. Derfor er der grund til at formode at gården på det der nu hedder Rakkerbanken 1 var beboet af den sidstnævnte Hans Larsen.

Hele husstanden så i 1880 således ud (link til originalt skema) – de to talkolonner angiver alder ved folketællingen samt et herudfra beregnet fødeår:

Hans Larsen 38 1842 Husfader, Gaardejer
Kirsten Jakobsdatter 37 1843 hans Kone, Husmoder
Jakob Jensen 74 1806 Husmoderens Fader, Aftægtsmand [enkemand]
Ane Marie Petersen 19 1861 Tjenestepige
Hans Peter Hansen 14 1866 Tjenestedreng
Anna Kirstine Larsen 9 1871 Plejedatter

Da Hans Larsen i 1880 var 38 (ved senere folketællinger viser det sig dog at han var født 23/12 1841), har han været først i 30-erne, da han opførte den nuværende gård på Rakkerbanken 1. Og vi ved at det er den rigtige gård vi har fundet, da vi kan følge personerne gennem senere folketællinger frem til 1906 hvor gårdens matrikelnummer første gang var anført.

Af oplysningerne kan man se, at Hans Larsen i 1880 var gift med den næsten jævnaldrende Kirsten Jakobsdatter, og at de havde hendes far den 74-årige Jakob Jensen boende som ’Aftægtsmand’. Det sidste tyder på at gården tidligere har tilhørt ham, således at hans datter Kirsten (som kaldte sig Jakobsdatter efter den gamle navneskik, da hun jo var datter af Jakob) sandsynligvis har overtaget gården på et tidspunkt før 1880 sammen med sin mand Hans Larsen.

Ifølge Magleby kirkebog fra 1895, var Kirsten Jakobsdatter død 12/6 1893, hvorefter han som 53-årig enkemand den 17/5 1895 gifter sig påny med den 35-årige Ane Marie Pedersen (f. 19/5 1860), som var datter af en gårdmand i Busemarke. Det fremgår også at Hans Larsen var født 23/12 1841 i Mandemarke som søn af parcellist Lars Nielsen og Karen Jensdatter. Ud fra oplysningen om Hans Larsens forældre kunne det være interessant at følge sporet efter dem ved folketællingerne for Mandemarke, men her er det kun muligt at spore en Karen Jensdatter født ca.  1820 på gården på Gurkebakken 12, hvor hun var datter ved folketællingerne i 1834 og 1840.

Søger vi efter Hans Larsen, viser det sig at der ved folketællingen 20 år tidligere i 1860 var 4 med navnet Hans Larsen, hvoraf de 2 var født omkring 1842. Den ene var tjenestekarl på en gård ejet af Hemming Hemmingsen. Den anden var et ud af 3 plejebørn hos gårdmand Jørgen Pedersen, som var enkemand som 59-årig. Det kunne meget vel være den førstnævnte 19-årige tjenestekarl Hans Larsen på en af de nærliggende gårde, som nogle år senere bliver gift med Kirsten Jacobsdatter.

I 1880 var Hans Larsen og hans kone begge sidst i 30’erne, så de kan jo godt have haft en søn og en datter der var ude at tjene allerede i 1880, siden der ikke nævnes noget om børn her. Måske kan senere folketællinger bidrage med oplysninger om den datter der overtog gården og blev gift med Hans Peder Jensen. De næste folketællinger er fra 1901 og 1906, som vi vender tilbage til i et senere afsnit ’Hvem var Hans Larsens datter?’

I næste afsnit undersøges det hvad man kan finde af oplysninger om Hans Larsens svigerfar Jakob Jensen. Vi skal dog lige hæfte os ved at Hans Larsen i 1880 udover sin kone Kirsten Jacobsdatter og hendes far også havde en tjenestepige på 19 som hed Ane Marie Petersen. Hende kommer vi nemlig til at høre mere om.

Jacob Jensen og hans datter Kirsten Jacobsdatter

Den gamle Jakob Jensen kan vi også genfinde ved folketællingen i 1860 20 år tidligere, hvor hans fornavn staves Jacob:

Jacob Jensen 55 1805 Gift Gaardmand
Ane Kirstine Pedersdatter 63 1797 Gift Hans Kone
Marie Kirstine Jacobsdatter 21 1839 Ugift Deres Datter
Kirsten Jacobsdatter 18 1842 Ugift Deres Datter
Jørgen Hansen 8 1852 Ugift Plejesøn
Jens Hansen 25 1835 Ugift Tjenestekarl
Hans Christiansen 15 1845 Ugift Tjenestekarl

Her finder vi altså Jakob Jensen og hans datter Kirsten Jacobsdatter. Da fødeåret er beregnet ud fra personernes alder den dag folketællingerne blev foretaget, er der ikke noget mærkeligt ved at begges fødeår er angivet et år lavere end i 1880.

Det er altså den Kirsten Jakobsdatter, som blev gift med Hans Larsen, som i 1873 byggede den gård, som ligger der i dag!

Ved folketællingerne både i 1855 og 1850 (som ikke er lagt på hjemmesiden fordi de kan være meget svære at læse) samt i 1845 kan man også genfinde Jakob Jensen og hans 8 år ældre kone Ane Kirstine samt deres 3-årige datter Kirsten Jakobsdatter:

Jacob Jensen 40 1805 Gift Gaardmand
Ane Kirstine Pedersdatter 48 1797 Gift hans kone
Ane Sophie Jacobsdatter 8 1837 Ugift barn
Marie Kirstine Jacobsdatter 6 1839 Ugift barn
Kirsten Jacobsdatter 3 1842 Ugift barn
Jens Larsen 25 1820 Ugift Tjenestefolk
Jens Pedersen 17 1828 Ugift Tjenestefolk
Karen Larsdatter 31 1814 Ugift Tjenestefolk

Hvilken gård de boede på ved vi ikke, men da de står oplistet sammen med en række andre gårdmænd, må det også have været Rakkerbanken 1, da man dårligt kan forestille sig, at hele familien skulle være flyttet fra en gård til en anden.

Nu har vi set på folketællingerne i 1880 og 1860 og 1845, så lad os også se på folketællingen fra 1840 (som ligger på hjemmesiden kun få tastetryk væk), hvor datteren Kirsten (fra 1842) endnu ikke kommet til:

Jacob Jensen 35 1805 Gift Gaardmand
Ane Kirstine Pedersdatter 43 1797 Gift hans Kone
Ane Sophie Jacobsdatter 3 1837 Ugift deres Barn
Marie Kirstine Jacobsdatter 1 1839 Ugift deres Barn
Hans Hansen 25 1815 Ugift Tjenestefolk
Niels Jensen 16 1824 Ugift Tjenestefolk
Ane Margrethe Hansdatter 20 1820 Ugift Tjenestefolk

Jakob Jensen var født 1805 og kunne måske have været barnefødt på gården, som oprindeligt må være opført i forbindelse med udflytningen fra Mandemarke i 1802, hvor det gamle landsbyfællesskab blev ophævet, og mange af gårdene blev flyttet ud i landskabet i nærheden af de jorder de havde fået tildelt.

Men søger man efter Jacob Jensen i folketællingen i 1834 her på hjemmesiden, er der ingen gevinst. Udvider man derimod søgningen til hele Magleby Sogn kan man finde ham som 29-årig søn boende hjemme hos sine forældre på en gård.

Jens Jacobsen 64 1770 Gift Gaardmand
Ingeborg Hemmingsdatter 51 1783 Gift hans Kone
Jacob Jensen 29 1805 Ugift deres barn
Marie Jensdatter 24 1810 Ugift deres barn
Hemming Jensen 14 1820 Ugift deres barn
Jørgen Jensen 11 1823 Ugift deres barn
Jens Peter Jensen 8 1826 Ugift deres barn

Så sporet ender altså foreløbigt i 1834, hvor Jacob og hans forældre boede på en anden gård i Magleby Sogn, der ikke hørte under Mandemarke.

Efter at dette var skrevet er der på Rigsarkivet fundet en gammel fortegnelse som Klintholm Gods havde udarbejdet over alle sine huse, når der blev indgået nye aftaler – om fæste eller leje eller salg. Heraf fremgår at der den 7. maj 1836 blev udstedt fæstebrev til gårdmand Jacob Jensen på matr. 7.

Kraneledvej 12 har i dag matr. 7a, mens gården på den anden side op mod gården på Rakkerbanken 1 har fået matr. 7c. Da Jacob Jensen i 1836 flytter til Mandemarke er det måske gården på Rakkerbanken han får i fæste?

Vi har allerede set at Jacob Jensen i 1840 var gift med Ane Kirstine Pedersdatter, og at de på dette tidspunkt har boet på gården i Mandemarke – ligesom de gjorde i 1850 og 1860 – og vi kan regne ud at de sandsynligvis er blevet gift mellem 1834 og 1837, hvor de fik første barn. Mon ikke de er blevet gift i 1836 i forbindelse med at de får gården i fæste?

Da Ane Kirstine er fra 1797, har hun altså været næsten 40 og har herefter fået 3 børn, hvoraf Kirsten Jacobsdatter fra 1842 må formodes at være den sidste, da Ane Kirstine her har været 45.

Lad os se om vi kan finde noget om Jacobs kone Ane Kirstine Petersdatter, da Jacob først er kommet til Mandemarke efter 1834.

Ane Kirstine Pedersdatter

Ved folketællingen i 1834 for Mandemarke finder vi Ane Kirstine i en husstand på en gård – oplistet mellem andre gårde:

Jens Jørgensen 27 1807 Gift Gaardmand
Ane Kirstine Pedersdatter 37 1797 Gift hans kone
Rasmus Hansen 5 1829 Ugift Konens Barn med sin første Mand
Ane Kirstine Hansdatter 3 1831 Ugift Konens Barn med sin første Mand
Kirsten Hansdatter 1 1833 Ugift Konens Barn med sin første Mand
Cathrine Margrethe Pedersdatter 19 1815 Ugift Tjenestepige

I 1834 var hun altså gift med gårdmand Jens Jørgensen, hvor hun havde 3 børn der var født i 1829, 1831 og 1833 fra et tidligere ægteskab med en mand, som må have heddet Hans til fornavn (jfr. børnenes efternavne Hansen og Hansdatter).

Da navn og fødeår passer helt, kan der ikke være tvivl om at det er den samme Ane Kirstine som 6 år senere i 1840 er gift med Jacob Jensen, og med ham har fået børn i 1837 og 1839 og senere i 1842: Kirsten Jacobsdatter.

Det lyder meget imponerende at hun på ganske få år har været i 3 ægteskaber – med Hans, Jens og Jacob – og at hun har fået børn i 1829, 1831, 1833, 1837, 1839 og 1842, hvor hun har været 45 da hun fik den sidste.

Den gang var det meget almindeligt at gårdene gik i arv – også selv om det var fæstegårde – så man kunne forestille sig at gården måske har fulgt med Ane Kirstine. Og i så fald har hun naturligvis også været eftertragtet at blive gift med!

Men efter at hartkornsprotokollerne fra omkring 1838 og før er blevet lagt på hjemmesiden (jfr. historien Om Hartkornsprotokoller) viser det sig at brugeren af gården matr. 6 før Jacob Jensen kom til hed ‘Rasmus Hansen Skræder’!

Kan vi mon finde noget om ham ved tidligere folketællinger? Vi skal desværre helt tilbage til 1801 for at finde næste folketælling, idet der ikke blev foretaget nogen folketællinger mellem 1801 og 1834, hvor der var andre og større problemer i Danmark at tage sig af: Englændernes inddragelse af den danske flåde, Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene og den formentlig deraf følgende statsbankerot i 1813.

Ved folketællingen i 1801 viser det sig at der var en gårdfæster som hed Rasmus Hansen, men der var også en Rasmus Hansen som var skrædder! Den gang brugte man at give folk tilnavne, når der var flere som hed det samme, så det må formentlig være den sidstnævnte der i forbindelse med udskiftningen flyttede ud til den nye gård på matr. 6, som i årene omkring 1803 blev opført der, formentlig af materialer fra en af gårdene i landsbyen som blev revet ned.

Rasmus Hanssen 31 1770 Skræder
Ane Pedersdatter 28 1773 hans Kone
Bodil Rasmusdatter 4 1797 deres barn
Ane Rasmusdatter 3 1798 deres barn
Karen Rasmusdatter 62 1739 hendes Moder, Enke

I 1801 blev alle der senere kaldtes Hansen stavet Hanssen. Der stod i øvrigt om Rasmus og hans kone at det var deres 1. ægteskab.

Ved den tidligere folketælling i 1787, som var den første der blev foretaget, findes en Rasmus Hansen med fødeår 1870 som var 17-årig tjenestekarl hos Lars Pedersen, der var ‘Bonde og Gaardbeboer’. Så selv om Rasmus efter at være blevet gift ernærede sig som skrædder, har han altså ikke været uden kendskab til at være bonde, og derfor var det måske ham som var den første på ‘Højbogaard’?

Rasmus og hans kone Ane Pedersdatter havde i 1801 en datter som hed Ane Rasmusdatter med beregnet fødeår 1798. Kaster vi et blik tilbage på folketællingen ovenfor fra 1834, kan vi se at Ane Kirstine Pedersdatter (med beregnet fødeår 1797) havde en søn fra sit første ægteskab som hed … Rasmus Hansen!  Kan det være den samme Ane som har opkaldt sin søn efter sin egen far, Rasmus Hansen?

Da man kun anførte alderen på datoen for folketællingerne er det meget almindeligt at det beregnede fødeår kan svinge et år, så kunne meget tale for, at Rasmus Hansens 3-årige datter Ane senere er blevet gift (med en der må have heddet Hans til fornavn) og har fået en søn som er blevet opkaldt efter hendes egen far, Rasmus Hansen. Da hendes yngste barn fra 1. ægteskab er født død i 1832, kunne kun have giftet sig igen, nu med Lars Jørgensen. Desværre giver denne mulige forklaring anledning til et vanskeligt spørgsmål: Selv om mellemnavnet Kirstine kunne være glemt i 1801, hvorfor hed Lars Jørgensens kone Ane Kirstine Pedersdatter, hvor den gamle Rasmus Hansens datter hed Ane Rasmusdatter?!

Vi må altså leve med uvisheden om, hvad der er sket i tiden frem til 1834. Måske er Ane Kirstine Pedersdatter først kommet til gården på Rakkerbanken 1 i forbindelse med at hun bliver gift med Jens Jørgensen, idet hendes yngste barn af første ægteskab var født i 1833.

Inden 1829 er hun i alt fald blevet gift med Hans (efternavn ukendt), idet hun fra 1829-1833 får 3 børn med efternavnet Hansen eller Hansdatter. Og inden 1834 er hun blevet gift med Jens Jørgensen, som ikke har holdt længe, siden hun herefter blev gift med Jacob Jensen, som er kommet til Mandemarke mellem 1834 og 1840. Da de har fået det første barn i 1837, er det nok ikke helt ved siden af, at gå ud fra at Jacob Jensen er flyttet ind hos Ane Kirstine på gården på Rakkerbanken 1 i 1835-1836.

Med lidt god vilje kan man måske sige, at vi har været tæt på at komme tilbage til begyndelsen. Vi ved at det gamle landsbyfællesskab i Mandemarke blev opløst i 1802, hvor det siges at det var de dårligste gårde i landsbyen Mandemarke som blev nedrevet og genopført ude i landskabet ned mod Østersøen med deres egen jord omkring.

Da man genbrugte materialerne, når man opførte gårdene, kræver det ikke meget fantasi at forestille sig, at der efter 70 år har været behov for at bygge noget nyt. De økonomiske vilkår i landbruget har måske også befordret en modernisering af gårdene mod slutningen af 1800-tallet, hvor den nuværende gård på Rakkerbanken 1 blev opført. Den samme har også været tilfældet med den nærliggende Baandhøjgaard, der blev (ny)bygget i 1890, jfr. historien i forbindelse med omtalen af Kraneledvej 24. Det er i øvrigt samme Baandhøjgaard, som så godt 80 år senere fik forøget sine jorder ved at inddrage de marker der hidtil havde hørt til gården på Rakkerbanken 1.

[Redaktøren gør dog opmærksom på, at historierne om Rakkerbanken 1 og om Kraneledvej 12 giver anledning til tvivl om, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen – og at noget muligvis trænger til omskrivning].

Hvem var Hans Larsens datter, som overtog gården med sin mand?

Lad os nu springe næsten 100 år frem i tiden og vende tilbage til ham, der ifølge de overleverede oplysninger blev gift med Hans Larsens datter – hvor man kun kender navnet på hendes mand: Hans Peder Jensen. Som det fremgår af følgende, kommer der ikke rigtigt noget brugbart ved søgninger efter Hans Peder Jensen.

Eneste ’hit’ på folketællingerne på hjemmesiden for Mandemarke er i 1860, hvor der er 3 som hedder Hans Peder Jensen: En skrædderlærling (f. 1844), et plejebarn (f. 1842) hos gårdmand Jørgen Christensen (f. 1807) og den yngste (f. 1858) i en børneflok med 6 hos en husmand. Der findes dog også yderligere 2: I Karensby hos ’Insidder, Daglejer’ Jens Christoffersen den ældste af 3 børn (f. 1855) samt en tjenestekarl (fra 1835) hos gårdmand Jens Peter Torpe. I Magleby hed det yngste barn hos Jens Peter Christoffersen som forpagtede Præstejorden Hans Peter Jensen (fra 1857), og i Sømarke hed den yngste søn af ’Gaardfæster’ Jens Hansen også Hans Peter Jensen (f. 1857). Søger vi efter Hans Peter Jensen findes i 1901 en som vi ved er skovarbejder og boede i Skovstrædet 7, og i 1880 findes en 13-årig tjenestedreng hos en gårdmand der i forvejen har 2 ældre børn boende. Så også her må vi vist sige at sporet ender blindt, og at en søgning blot i Mandemarke efter for snæver. Udvides søgningen til hele Magleby Sogn (via den eksterne side, DanishFamilySearch.dk) findes 5 med navnet Hans Peder Jensen og 2 Hans Peter Jensen.

Søger vi i stedet efter Hans Larsen på folketællingen i 1901 finder vi følgende (link til det originale skema), hvor fødselsdatoen nu bliver angivet:

Hans Larsen 23/12 1841 Husfader Gårdejer
Ane Marie Larsen 19/5 1860 Husmoder Gift 1895. Børn: 2 levende, 1 død
Marius Petersen 14/5 1889 Barn
Karen Larsen 1/11 1895 Barn
Lavrits Larsen 22/9 1896 Barn
Peter Hansen 18/12 1844 Tjenestekarl
Anna Charstensen 28/9 1883 Tjenestepige

Her kan vi altså se, at Hans Larsen nu var blevet gift med Ane Marie i 1895, samt at han havde fået 2 børn.

Når der alligevel er 3 børn i husstanden, må forklaringen være at den ældste, Marius Petersen fra 1889 er indbragt i ægteskabet af Anne Marie. Han har været 6 år da hun giftede sig med Hans Larsen, og har også fået hendes pigenvn Petersen i stedet for Larsen.

Hans Larsen har som vi tidligere har hørt den 12/6 1893 mistet sin første kone Kirsten Jacobsdatter der var jævnaldrende med ham, og har som 53-årig den 17/5 1895 giftet sig med den 35-årige Anne Marie (f. 19/5 1860) jfr. Magleby kirkebog fra 1895.

Har vi ikke hørt om hende før? Jo, for i 1880 var hun tjenestepige hos Hans Larsen og hans daværende kone! Ud fra oplysningen om fødselsdatoen for hendes søn Marius er det lykkedes at finde bladet i Magleby kirkebog hvor hans fødsel blev indtegnet – den 17. maj! Der er med en anden håndskrift end navnet blevet tilføjet “uægte” samt tilføjet særlige bemærkninger: “Opholdt sig 10 Maanedersdagen før Fødslen hos sin Moder i Budsemarke.” Man kan grunde over hvad baggrunden har været til at præsten eller kordegnen har fundet anledning til at skrive dette. I betragtning af at Ane Marie i 1880 som 19-årig var tjenestepige hos Hans Larsen og hans kone (jfr. folketællingen i 1880) – og sikkert stadig var det i 1888 hvor Marius var undfanget, og når hun i 1895 også bliver gift med ham – kunne man forestille sig at der har været et ønske om at lægge låg på spørgsmålet om barnefaderen. Andre gange indeholder kirkebogen også oplysning om navnet på den mand moderen har udlagt som barnefader, men det var ikke tilfældet her. Det ser imidlertid ud til at man gør Hans Larsen og Ane Marie uret, for det viser sig af folketællingen i 1890 som ikke er lagt på hjemmesiden, at Ane Marie i alt fald den 1/2 1890 ikke boede på gården (familie 10 på det originale skema). I 1890 havde Hans Larsen og hans daværende kone både den 84-årige enkemand og bedstefar Jakob Jensen boende, men havde også 2 plejebørn på 15 og 19 (som hed Larsen til efternavn) samt 3 karle på 16, 19 og 21 – eller tjenestetyender som de kaldtes. Så på dette tidspunkt har Hans Larsen altså kunnet undvære Ane Marie.

Men han har i alt fald efter ægteskabet med Ane Marie fået den datter og søn, som overleveringen har fortalt om, nemlig Karen og Lavrits Jakob!

Hans Larsen viderefører altså driften af sin tidligere svigerfar Jakob Jensens gård med en ny kone og 3 tjenestefolk, og han står i 1901 anført som gårdejer. Han må altså have købt den gård som hans eks-svigerfar, der havde været anført som gårdmand, havde ejet eller måske bare forpagtet/fæstet af Klintholm Gods.

Hvad kan de senere folketællinger fra 1906 til 1940 vise? Vi ved ifølge de overleverede oplysninger, at det var Hans Larsens datter Karen Larsen (f. 1/11 1895), som senere overtog gården efter ham og blev gift med Hans Peder Jensen – ifølge de overleverede oplysninger til Holger Pedersen.

Lad os se på de næste folketællinger vi har fra 1906, 1925, 1930 og 1940.

Ved folketællingen i 1906 var der ikke sket de store ændringer i husstanden for Rakkerbanken 1 (link til originalt skema):

Hans Larsen 23/12 1841 Gift Husfader Gaardejer
Ane Marie Larsen 19/5 1860 Gift Husmoder
Karen Larsen 1/11 1895 Ugift Barn
Lavrits Jakob Larsen 22/9 1896 Ugift Barn
Hans Peter Pedersen 28/1 1888 Ugift Tjenestetyende
Johanne Pedersen 22/6 1890 Ugift Tjenestetyende
Ane Kirstine Pedersen 6/2 1866 Ugift Tjenestetyende

Ved folketællingen i 1925 er der gået 19 år, og nu er der kommet nye ejere på gården, nemlig Hans Jørgen Jensen og hans kone Karen Marie, som har fået deres første barn i 1919 (originalt skema):

Hans Jørgen Jensen 22/7 1894 Magleby Husfader Gårdejer
Karen Marie Jensen 1/11 1895 Magleby Husmoder
Elly Hedvig Margit Jensen 30/08 1919 Magleby Barn
Mona Louise Jensen 14/04 1924 Magleby Barn
Ane Marie Larsen 19/5 1860 Magleby Husmoder Rentier
Julie Valborg Hansen 13/11 1910 Magleby Husassistent
Peter Henrik Petersen-Due 28/09 1901 Nakskov Maribo Tjenestekarl

Hans Larsens datter, som nu er angivet som Karen Marie (selv om hun normalt bare kaldtes Karen, jfr. nedenfor), er altså blevet gift med Hans Jørgen Jensen. Så det var ikke en Hans Peder Jensen som vi troede vi skulle lede efter, men en Hans Jørgen, som vi senere skal se ikke brugte sit mellemnavn i det daglige.

I 1925 var det altså Hans og Karen der havde gården på Rakkerbanken 1.

Vi kan se at de også havde Hans Larsens enke boende, nemlig Karen Maries 65-årige mor Ane Marie, hvis erhverv angives som ’Rentier’. Hans og Karen må altså have købt gården af hende, så hun nu kan leve af sine renter.

Fra historien om Indkomst og formueforhold i 1916 ved vi følgende:

Rakkerbanken 1, matr. 6a, bebos af ’Gaardejer’ Hans Larsen (f. 23/12 1841) og hans kone Ane Marie Pedersen (f. 19/5 1860) og deres søn Laurits Jakob Larsen (f. 2/9 1896). Da Hans Larsen er 74 og hans kone 55 er den 19-årige søn nok den yngste som er blevet boende hjemme. Han er i øvrigt blevet sat til en indkomst på 600 kr. De 3 tjenestetyender der også hører til husstanden er ikke sat til noget, hvoraf den ældste er en ugift kvinde på 51 og de 2 andre er helt unge på 14-15 år. Om personer er fuldt arbejdsførlige skulle også være anført, men for de to unge samt den gamle gårdejer selv er der ikke udfyldt noget. Men Hans Larsen er sat i indkomst til 2.800 og formuen er på 20.100 kr. – hvilket med alle mulige forbehold kan omregnes til en formue på 850.000 i nutidskroner.

I 1916 har Hans Larsen stadig levet, mens hans og Ane Maries datter Karen har ikke boet hjemme på dette tidspunkt, idet det kun er hendes lillebror den 19-årige Laurits Jakob som i 1916 arbejdede på gården for sin da 74-årige far.

Karen er altså flyttet tilbage til barndomshjemmet mellem 1916 og 1925 og har overtaget gården. Da vi også ved at hun den 15/12 1918 blev gift med Hans Jørgen Jensen, der står som gårdejer i 1925, er det sikkert i den forbindelse at hun og Hans har overtaget gården. En lille pudsig detalje er, at deres første barn blev født 30/8 1919 – altså 9½ måned efter at de blev gift. Det har altså ikke været derfor de blev gift!

Ved folketællingen i 1930 ser forholdene på Rakkerbanken 1 således ud, hvor de kursiverede fornavne er dem der blev brugt i det daglige (originalt skema):

Hans Jørgen Jensen 22/7 1894 Magleby Husfader Gaardejer
Karen Marie Jensen 1/11 1895 do. Husmoder
Elly Hedvig Margit Jensen  30/8 1919  do. Barn
Mona Louise Jensen 17/7 1924 do. Barn
Kaja Margrethe Rasmussen 22/2 1916 do. Tjenestepige
Aksel Andersen 19/12 1903 Randers Tjenestekarl

Den næste – og seneste folketælling der er offentligt tilgængelig – er fra 1940 og viser følgende om Rakkerbanken 1, hvor Hans og Karens vielsesdato 15/12 1918 også var angivet (originalt skema):

Hans Jørgen Jensen 22/7 1894 Husfader Gaardejer
Karen Marie Jensen 1/11 1895 Husmoder Hjælper ved Markarbejde
Mona Louise Jensen 17/7 1924 Barn Husassistent
Ketty Ane Marie Jensen 31/3 1931 Barn
Lissi Solveig Jensen 27/9 1932 Barn
Helge Rasmussen 27/3 1923 Karl

Karen har altså fået børn i 1919, 1924, 1931 og 1932, så mon ikke det er blevet ved disse 4, da hun nu er blevet 44?

Ud fra oplysningerne i folketællingerne har vi altså kunnet se, at Karen og Hans overtog gården omkring 1919, og at det først er en gang efter 1940 den er blevet videresolgt.

Næste ejere af Rakkerbanken 1 efter Karen og Hans

Hvad der herefter er sket ved vi kun fra mundtlige overleveringer fra Holger Pedersen, dvs. at Hans og Karen på et tidspunkt efter 1940 – formentlig i 1950’erne – har solgt gården til Elly og Edelhardt Thomsen, der i følge andre overleveringer skulle have boet i “Amerika” på Gurkebakken 5. Thomsen solgte i 1972 gården til ejeren af ”Båndhøjgård”, som nedlagde ejendommen som selvstændig landbrugsejendom ved at overføre jorden til sig og herefter i 1973 sælge den nu nedlagte landbrugsejendom med en pæn grund til på næsten 4.000 m2.

Siden da har gården været brugt som fritidsbolig for Holger Pedersen og hans familie. I 2016 er ejendommen overdraget af deres 2 døtre Charlotte og Mette Lærke, så videreførelsen er sikret.

Opsummering af historien.

Hvem har været ejere af Rakkerbanken 1, ”Højbogaard”?

  • I 1840 var Jakob Jensen blevet gift med Ane Kirstine Pedersdatter (f. 1797) og var den første gårdmand på Rakkerbanken 1, som vi kender med sikkerhed.
  • Jakob havde i 1834 stadig boet hjemme hos sine forældre på en gård et sted i Magleby Sogn, men ikke i Mandemarke.
  • Jakobs og Ane Kirstines første barn var født i 1837, så de er sikkert blevet gift og har overtaget gården i forbindelse hermed, formentlig i 1835-37.
  • De fik senere datteren Kirsten Jakobsdatter (f. 1842), som blev gift med Hans Larsen (f. 23/12 1841), som opførte den nuværende gård i 1873 eller 1876.
  • Ejendommen havde Hans Larsen og Kirsten Jakobsdatter på et tidspunkt efter 1860 overtaget fra hendes far Jakob Jensen.
  • Kirsten Jakobsdatter dør på et tidspunkt efter 1880 uden at fået børn og efterlader gården til Hans Larsen.
  • I 1895 gifter Hans Larsen sig med deres tidligere tjenestepige Ane Marie (f.19/5 1860), og får blandt andet den 1/11 1895 datteren Karen (eller Karen Marie som hun sikkert har været døbt).
  • I 1918 gifter Karen sig med Hans Jørgen Jensen og de overtager på et tidspunkt inden 1925 gården.
  • Karen og Hans får også børn, men sælger på et tidspunkt efter 1940 gården ifølge de overleverede oplysninger til Elly og Edelhardt Thomsen.
  • I 1972 sælger Elly og Edelhardt Thomsen gården til ejeren af Båndhøjgaard, der efter sammenlængning af jordene videresælger ejendommen som nedlagt landbrug med små 4.000 m2 have.
  • I 1973 køber Vibeke og Holger Pedersen ejendommen og bruger den som fritidsejendom.
  • Fra 2016 er gården generationsskiftet til deres døtre Charlotte og Mette Lærke Pedersen.

Ubesvarede spørgsmål:

  • Hvorfor står der HLS på østgavlen af gården som Hans Larsen opførte i 1873, når han hed Hans Larsen (HL)?
  • Hans Larsens datter Karen som også giftede sig med en Hans, Hans Larsen, havde ved folketællingerne i 1925 og 1930 to døtre boende hjemme, nemlig Elly Hedvig Margit (f. 1919) og Mona Louise (f. 1924), hvor Mona stadig boede hjemme i 1940. Hvem af de to er det, som var gift med nu afdøde smed Svenn Hansen ifølge Holger Pedersens oplysninger?
  • Ifølge Holger Pedersen blev Elly og Edelhardt Thomsen den tredje ejer. Kan det være Karen og Hans’ datter Elly, som var gift med Edelhardt Thomsen, som på et tidspunkt efter 1940 har overtaget gården efter Hans og Karen? For i så fald har gården været i samme families eje i alt fald fra Jakob Jensen i 1840 (og måske et par år før, da hans første barn er fra 1837), helt frem til 1972, hvor gården blev solgt til ejeren af den nærliggende Baandhøjgaard med henblik på at sammenlægge jorderne.

Og Holger Pedersens svar:

Ovenstående har givet Holger Pedersen anledning til følgende oplysninger og ekstra spørgsmål:

Elly Thomsen var ikke datter fra gården. Jeg har spurgt hendes søn Vagn Ove (Klintholm Havn), som oplyste at hun stammede fra Karensby.

Det er interessant for os at få at vide, at der lå en gård på stedet før Hans LarSen! (HLS) byggede den nuværende. Kan det tænkes, at det var en møllegård, og det var den, der var brændt?

Richard Larsen fra Rakkerbanken nr. 2, som er vores hovedkilde til oplysninger, drog til Argentina, mens datteren til nr. 2 Elisabeth overtog gården. Richard havde ikke succes i Sydamerika, men vendte hjem efter første verdenskrig, hvor han for øvrigt traf Hans Larsen. Der blev her udmatrikuleret jord fra ejendommen i nr. 3 og Richard byggede og drev landbrug fra dette sted.

Hans og Magda Jacobsens gård, Kraneledvej 12, var Magdas fødegård. Den blev overdraget en af hendes forfædre fra Klintholm gods, fordi han var kommet til skade ved arbejde på godset (red. tlf.: som man kan læse nærmere om under historien om Kraneledvej 12). Magda kunne tale et uforfalsket østmønsk og der blev optaget fortællinger, vistnok af DR. De havde 3 sønner, Ole, Strange (begge ansat i større københavnsk forsikringsselskab, Strange som kontorchef) og Tom som vistnok kører hyrevogn på Bogø. [Red. tilf.: Tom Jacobsen, som i mange år havde en gård på Bogø, kører i 2017 hestevogn på tirsdagsmarkederne i Stege.]

Hvad er baggrunden for vejnavnet Rakkerbanken (Rakkerbakken stod der en gang på det ene vejskilt)? Iflg. Richard har der stået en galge på toppen, men han havde nu et veludviklet fortællertalent.

Med dette afsluttende spørgsmål og – måske rigtige – svar har Holger Pedersen hermed fået det afsluttende ord.

En senere lille tilføjelse

De gamle realregistre for tinglysninger er affotograferet af Statens Arkiver – men ikke lette at tyde (se selv HER). Men man kan se at gården indtil 1874 har været ejet af Klintholm gods, hvor C.S.Scavenius giver Hans Larsen skøde på ejendommen. Næste tinglysning sker i 1918 hvor Hans Larsen overdrager ejendommen til Gaardejer Hans Jørgen Jensen. Hvad man desværre ikke kan tyde, er de byrder der indtil Hans Larsens overtagelse påhvilede forpagterne eller fæsterne, men det drejer sig om forskellige afgrøder m.v. der skulle afleveres forskellige mængder af – rug, byg, hvede, havre …