Kraneledvej 35 “Kraneledgaard” (Nyt 4/2018)

Advarsel: Det følgende er blevet til en meget lang historie om gården og de personer som har beboet den igennem mere end 200 år. (Du kan springe ned til konklusionen ved at klikke her). Vil du søge efter noget bestemt (et navn eller lignende) her på siden, kan du ikke bruge feltet i højre hjørne – du skal åbne sidens søgefelt med: Ctrl+F.

Luftfoto 1939 (klik for at se stort billede)

Luftfoto 1989 (klik for at se stort billede)

“Kraneledgård” som man ser på disse ældre luftfotos, er ikke den første gård på stedet. Det nuværende stuehus er opført i 1910.

Hovedmatriklen i dag er 16a, og man kan se hvor det oprindelige matr. 16 var afsat på det gamle sognekort fra 1816, som ses længere nede.

Sognekort 1816 (KLIK for at forstørre)

I mange hundrede år havde alle gårdene ligget i selve landsbyen Mandemarke, og jorderne ned mod Østersøen blev derfor ikke dyrket særligt intenst jo længere væk de lå fra landsbyen. Ved ophævelsen af landsbyfællesskabet omkring 1804 blev alle gårdene pånær 2 flyttet ud i landskabet og placeret midt på den jord de nu fik tildelt. De var stadig fæstebønder under Klintholm Gods, men med arvefæstet kunne gårdene gå i arv. Derfor var der nu også større tilskyndelse til at forbedre bygninger og jorder end tidligere.

Gården, som i dag omfatter både matr. 16a og matr. 13a, blev overtaget af Jens Christoffersen i 2005 ved en familieoverdragelse, og har tilhørt familien i måske flere generationer? Det får vi senere svar på.

Samlede grundstykke i 2018 (klik for at se stort billede)

I tidens løb er gården blevet forøget ved opkøb af jorderne fra omliggende gårde, så hovedmatriklen 16a er på 787.262 m2, heraf vej 8.200 m2, og matr. 13a er på 174.113 m2, heraf vej 3.070 m2. Det samlede areal svarer til ca. 165 tønder land.

Det offentliges oplysninger om ejendommen kan ses på BBR-meddelelsen, der ligger på nettet.

Her kan man bl.a. se dette kort over de tilhørende jorder. Man kan se hvor de tidligere gårde stadig ligger med små stykker jord omkring, efter at markerne er blevet inddraget i Kraneledgårds jorder.

Ved at sammenligne det med det gamle sognekort ovenfor kan man se, at der (i alt fald) er inddraget jorderne fra de oprindelige gårde på matr. 13, matr. 15, matr. 17 og matr. 18, der i den forbindelse er blevet nedlagt som selvstændige landbrug (bortset fra den sydligste – “Skansegården” – der stadig har god plads til at dyrke grøntsager).

De gamle tingbøger

De gamle tingbøger fra den gang de store protokoller blev udfyldt med blæk – for perioden fra sidst i 1920’erne til digitaliseringen af tinglysningssystemet – er blev lagt på nettet. Der har været så mange påtegninger om ejerskifter og opkøb af jorder for Kraneledgård, så siden er blevet omskrevet i 1993, så man kun kan se at Jens Jørgen Christoffersen har fået skøde tinglyst “28/9 1964 og senere”. Man kan også se at Landbrugsministeriet har  været inde over sagen i 1965 vedr. matr. 15f, i 1981 vedr. matr. 13a og i 1993 vedr. matr. 16a, men man kan ikke se præcist om hvad. Man kan også se at man i 1999 har overtaget en del af matr. 15a.

Der findes også spor af nogle tinglysningspåtegninger fra 1934, hvor ejendommen har været overdraget fra ‘Enke A. H. M. Christoffersen, f. Nielsen’ til ‘A. Christoffersen’. Der blev i den forbindelse både blevet udstedt et pantebrev og tinglyst sikkerhed ‘for livsvarig Aftægt til Sælgerinden’. Det er nærliggende at det er en søn som har overtaget gården mod at lade sin mor blive boende på gården, som man jo ofte gjorde den gang.

Af de ældre realregistre fra 1800-tallet kan man se en udateret tinglysning af følgende byrde: Halvårlig Ydelse for Tienden af 16a: 49 Kr. 56 Øre. Det har været de sidste levn af de daværende ejendomsskatter, som oprindeligt blev kaldt ‘Tiende’, fordi de udgjorde en tiendedel af afgrøder m.v. som skulle afleveres til kirken. Efter reformation overtog kongen kirkernes jorder, og bønderne blev stadig pålagt at levere naturalier til både præsten og læreren.

Men bønder var jo også fæstebønder under Klintholm og efter fæstekontrakterne skulle de – udover at stille arbejdskraft til rådighed for godset – også årligt levere et en vis mængde hvede, rug, byg og havre. Måleenhederne var tønder, skæpper, fjerdingkar og album. Det var før decimalsystemets indførelse, idet 1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album! Først efter at bønderne blev selvejere overgik deres forpligtelser til kreditforeninger og sparekasser mv., så længe man ikke var gældfri.

[Efter at ovenstående var skrevet er der hos Statens Arkiver fundet et blad i tingbogen (link hertil), hvor man kan se at C.S.Scavenius ved skøde i 1889 gav skøde til Peder Jørgensen på matr. 16a. I 1896 sælger hans enke den til Jørgen Nielsen, der i 1896 giver skøde til Jens Laurits Christoffersen, hvis enke i 1834 giver skøde til Axel Christoffersen].

Folketællingerne

Der er lavet folketællinger siden 1787, hvor samtlige personer på de enkelte ejendomme i Mandemarke, gårde eller huse, blev registreret. I perioden fra 1787 til 1940 er der med forskellig hyppighed foretaget ialt 19 folketællinger. Folketællingsskemaerne for Mandemarkes ejerlav fra 13 af folketællingerne er afskrevet og ligger her på hjemmesiden (under fanebladet ‘Studerekammer‘), og de er kilden til de følgende oplysninger.

Den seneste folketælling som er offentligt tilgængelig er fra 1940, idet der gælder en 75-årsfrist. I 1940 så husstanden på Kraneledvej 35 således ud (link til originalt skema), idet de understregede fornavne var dem der blev brugt i det daglige:

Aksel Christoffersen 19/3 1898 Husfader, Gaardejer 12/7 1929
Johanne Kristine Elena Christoffersen 15/10 1906 Husmoder
Kristine Anna Christoffersen 31/4 1930 Barn
Jens Jørgen Christoffersen 27/5 1932 Barn
Udøbt Christoffersen 26/10 1940 Barn
Gorry Vang Holsten Hansen 2/8 1923 Karl
Molly Kirstine Nielsen 19/8 1923 Husassistent

Man kan se at Aksel og Elena Christoffersen var blevet gift 12/7 1929. Mon ikke vi også finder navnet på en senere ejer på listen?

Ved folketællingen 10 år tidligere den 5/11 1930 så husstanden således ud (familie nr. 5 og 6 på de originale skema – også med oplysning om fødesogn):

5. Axel Christoffersen 19/3 1898 Magleby Sogn Husfader Landbruger
Elna Johanne 15/10 1906 Skelby Sogn Husmoder
Anna Kirsten 30/4 1930 Magleby Sogn Barn
Else Nielsen 17/10 1916 København Husassistent
6. Kristine Sørensen 5/1 1867 Magleby Sogn Enke Husmoder

Man kan se at Axel og Elna nu har fået deres første barn, som er født godt 9 måneder efter at de blev gift.

Den sidstnævnte enke Kristine Sørensen må også have boet på gården, selv om 6-tallet markerer en selvstændig ‘hussstand’ i modsætning til de øvrige i familie 5. Hun har formentlig været Axels eller Elnas mor.

Frem år tidligere, den 1/11 1925 var gården beboet af følgende (familie nr. 20 på det originale skema):

Anna Christoffersen 22/3 1873 Elmelunde Husmoder Enke Gårdejer
Axel Christoffersen 19/3 1898 Magleby Barn Gårdbestyrer
Karen Kirstine Ulla Christoffersen 21/9 1902 Magleby Barn
Rigmor Margrethe Christiansen 6/12 1912 Borre Slægtning
Karl Frimann (Karl Frimand) 22/3 1913 Magleby Tjenestedreng
Ella Christine Nielsen 30/6 1884 Elmelunde Slægtning Husassistent, Midlertidigt nærværende

Her ser man at sønnen Axel har været gårdbestyrer for sin mor Anna, og at der udover en lillesøster til Axel også har boet to slægtninge, den sidste dog kun midlertidigt.

Man skulle altså tro at Axel har overtaget gården mellem 1925 og 1930, men som det fremgår af de gamle tingbogsoplysninger fra 1934 skulle det først være på dette tidspunkt, hvor der endda også var blevet tinglyst en bestemmelse om ‘livsvarig Aftægt til Sælgerinden’. Hvorfor Axels mor ikke er registreret på gården i 1930 vides ikke. Måske har hun boet et andet sted og man blot har villet sikre hende en mulighed for at bo på gården, hvis hun fik behov for det. Måske har det været for at købesummen for Axel blev lavest mulig, når der også var en klausul om livsvarig aftægt, uanset om denne blev benyttet.

Der blev også foretaget en folketælling i 1921, som ikke er lagt på hjemmesiden, da der kun var 4 år til den følgende.

Men i 1916 blev der foretaget en folketælling, som adskiller sig fra alle de øvrige ved at indeholde skattevæsenets oplysninger om alle personernes indtægt og formue – hvis de overhovedet havde nogen (familie nr. 5 på det originale skema):

Jens Kristoffersen 30/5 1870 Husfader Gaardmand
Anna Kristoffersen 22/3 1873 Husmoder Gaardmandskone
Leo Kristoffersen 28/11 1900 Barn
Ulla Kristoffersen 21/9 1902 Barn
Mariane Carstensen 24/7 1899 Tjenestetyende

Her finder vi altså ægtefællerne Jens og Anna samt to af deres børn. Efternavnet staves her ‘Kristoffersen’, men sådan har protokolføreren altså stavet det. Sønnen Axel, som var født i 1898 og i 1925 var gårdbestyrer for sin mor, har altså været ude at tjene i 1916 som 18-årig men er så vendt tilbage til gården efter farens død.

Skattevæsenet havde i 1916 ansat gårdmand Jens Kristoffersens indtægt til 2.800 kr. og formuen til 18.200 kr. Ingen af de andre var blevet sat i skat, heller ikke tjenestepigen selv om tjenestepiger typisk fik 400 kr. om året, hvor karlene fik 600 kr.

Det er jo små tal, og skatten heraf var for Jens Kristoffersens vedkommende 49,98 kr. til staten og 46,56 kr. til kommunen. Under historien her på hjemmesiden om Indkomst- og formueforhold i 1916, hvor nogle af Mandemarkes beboere er omtalt, regnes med en faktor 42 ifølge Danmarks Statistik når man skal omregne tallene til nutidskroner, selv om resultatet må tages med betydelige forbehold. Jens Kristoffersens samlede skat skulle svare til godt 4.000 kr. af en indkomst på knap 12.000 kr. og en formue på 765.000 kr.

Folketællingen 5 år før i 1911 er ikke lagt på hjemmesiden, men det er folketællingen den 1/2 1906 (familie nr. 3 på det originale skema):

Jens L. Christoffersen 30/5 1873 Husfader Gaardejer Landbrug
Anna H. M. Nielsen 22/3 1873 Husmoder
Anders P. Christoffersen 16/1 1897 Barn
Axel Christoffersen 19/3 1898 Barn
Johan T. L. Christoffersen 28/11 1900 Barn
Karen K. U. Christoffersen 21/9 1902 Barn
Elfrida Marie Larsen 4/11 1893 Barn
Carl Edvard Karlsen 30/11 1889 Tjenestetyende ved Landbrug

Vi ser nu at Jens, som åbenbart også har et mellemnavn (nemlig Laurids), sandsynligvis er blevet gift Anna i 1896 og at de har fået 4 børn. Det sidste barn som ikke hedder Christoffersen er formentlig et plejebarn.

Et lille morsomt indskud: I Næstved Tidende den 15. juli 1904 kunne man under Lokalt fra Præstø Amt læse følgende:

EN ORIGINAL HØNE. Hos Jens Kristoffersen i Mandemark har ifølge ”Møens Folkeblad” en Høne indrettet sig en Rede under den bagerste Agestol i en Fjedervogn og udruger der sine Kyllinger. Den lader sig ikke afbryde i Beskæftigelsen hermed, fordi Vognen er ude at køre. Hønen har saaledes allerede to Gange taget med paa Visit, den ene Gang i Elmelunde, den anden Gang i Magleby.

Ved folketællingen 5 år tidligere i 1901, blev husstanden registreret således (link til originalt skema):

Jens Laurids Kristoffersen 30/5 1873 Husfader Gårdmand
Anna Henriette Margrethe Nielsen 22/3 1873 Husmoder
Anders Peter Kristoffersen 16/1 1896 Barn
Aksel Kristoffersen 19/3 1898 Barn
Johan Theodor Leo Kristoffersen 28/11 1900 Barn
Laurits Kristian Petersen 30/12 1882 Tjenestetyende almindelig Karl
Anna Marie Larsen 17/6 1886 Tjenestetyende almindelig Pige

Af de originale skema kan man også se, at de var blevet gift i 1896, hvor begge kom til Mandemarke, og at de har fået 3 børn. Igen skifter stavemåden, idet efternavnet nu staves  som ‘Kristoffersen’ og ikke ‘Christoffersen’.

Foreløbig afslutning

Men så er det ikke til at komme længere tilbage med Kraneledgård efter folketællingerne og familienavnene, idet folketællingen i 1890 ikke er lagt på hjemmesiden og folketællingen i 1880 ikke indeholder anden oplysning om stedet end om det er et hus eller gård. Der er ingen angivelse af gårdenes matrikelnummer, det begyndte man først på fra 1901.

Jens Laurids Kristoffersen har utvivlsomt overtaget gården i 1896, hvor han kom til Mandemarke efter at være blevet gift med ‘Anna Henriette Margrethe Nielsen’. Han må have begyndt som ‘gårdfæster’ under Klintholm Gods, idet hans stilling i 1901 blev angivet som ‘gårdmand‘. I 1901 begyndte man nemlig at skelne mellem gårdmænd og gårdejere. Ved folketællingen i 1906 blev han anført som ‘gårdejer’, hvilket tyder på at godset mellem 1901 og 1906 har solgt gården til ham.

Vi ser frem til at kunne fortælle mere om gården og familien Christoffersen, som i dag drives af Jens Christoffersen som 4. generation Christoffersen – efter hans far Jørgen Christoffersen (f. 1932), og dennes far Aksel eller Axel Christoffersen (f. 1898) og hans far Jens Christoffersen (f. 1873).

Fortsættelse længere tilbage?

Men det kunne også være interessant at finde ud af, hvem der var fæstebønder på gården før Jens Christoffersens oldefar, der også hed Jens Christoffersen, kom til formentlig i 1896?

Vi skal tilbage til starten af 1800-tallet for at få hjælp til at finde ud af hvor de gårdene lå. Ved opløsningen af det gamle landsbyfællesskab i Mandemarke omkring 1803, blev de fleste af gårdene i landsbyen Mandemarke – formentlig 14 – flyttet ud i området mellem Mandemarke og Østersøen. Her blev gårdene genopført på den nu tildelte matrikel på ca. 35-40 tdr. land.

Selv om Klintholm ejede alle gårdene, var det dog altid fæstebønderne selv som skulle betale de skatter som påhvilede ejendommene. Kongen havde jo brug for indtægter, og derfor er der i tidens løb gjort flere forsøg på at vurdere jordernes værdi, som både afhang af størrelsen og af jordbundsforholdene, idet bønderne jo f.eks. kunne høste mere rug eller byg på nogle jorder end på andre.

Omkring 1830 blev der udarbejdet en ny fortegnelse over de enkelte ejendommes markers værdi – i hartkorn, som var en målestok for jordernes værdi og dermed kunne danne grundlag for den tids ejendomsskatter.

I den såkaldt ‘yngre hartkornsprotokol for Mønboe Herred‘ fra 1837 kan man finde en oversigt over de enkelte matrikler under ‘Mannemarke Bye’ med oplysning om brugernes navne. Ved at kombinere disse oplysninger med navnene på folketællingerne bliver det muligt at komme videre. Det var et omfattende arbejde at indsamle disse oplysninger for hele landet, så processen varede formentlig omkring 25 år, hvorfor brugernes navne undervejs har måttet rettes.

Om matrikel 16 – som er Kraneledgård – kan man se, at ejeren var Kammerjunker Schavenius. Brugeren havde i en af udgaverne først været ‘Gamle Peder Hansen’, men dette var overstreget inden protokollens færdiggørelse, og var nu Lars Pedersen.

Et indskud om gårdens vurdering og begrebet hartkorn

For Lars Pedersens ejendom var ‘Nye Matrikuls Hartkorn’ fastsat til 5 Tdr., 4 Sk, 3 Fk og 2½ Alb – det betyder 5 tønder, 4 skæpper, 3 fjerdingkar og 2½ album. Det er forskellige rummål, hvor 1 tønde hartkorn svarer ca. 139 liter der rummer ca. 100 kg hårdt korn, altså rug eller byg. Hvad svarer det så til? Hvis børnene på gården i Mandemarkes gamle skole har fået til opgave  at regne ud, hvor mange kilo rug gårdens værdi svarede til, har de fået øvet deres regnekundskaber idet  1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album! Facit skulle vist nok være ca. 781 liter eller 562 kilo! Når den mindste måleenhed ‘album’ blev noteret i protokollen helt ned til en fjerdedel, svarer det til 3,6 dl. Det er altså en meget høj præcision man – i alt fald teoretisk – har regnet med, når man ved fastsættelsen af værdien af en gårds jorder har skullet helt ned i en tredjedel liter!

På Wikipedia ligger der i øvrigt en meget informativ artikel om begrebet hartkorn, som var en målestok for jordernes værdi og beskatningsgrundlag.

I 1837 boede der altså en Lars Pedersen på gården

Vender vi tilbage til oplysningen om at Lars Pedersen var fæstebonde på gården i 1837, kan folketællingerne bringe os videre, for ved folketællingen i 1834 finder vi følgende familie på en gård (med alder og beregnet fødeår):

Lars Pedersen 51 1783 Gift Gaardmand
Ane Elisabeth Rasmusdatter 36 1798 Gift hans kone
Maren Kirstine Larsdatter 14 1820 Ugift deres Datter
Hemming Hemmingsen 16 1818 Ugift Tjenestedreng

Faktisk kan vi finde Lars Pedersen helt tilbage som 3-årig ved den første folketælling der overhovedet blev foretaget i 1787:

Peder Hansen 43 1744 Gift Huusbonde, Bonde og Gaardbeboer
Maren Hemmingsdatter 44 1743 Gift hans Kone
Hemming Pedersen 17 1770 Ugift deres Børn
Maren Pedersdatter 14 1773 Ugift deres Børn
Sophia Pedersdatter 11 1776 Ugift deres Børn
Anna Kirstina Pedersdatter 8 1779 Ugift deres Børn
Lars Pedersen 3 1784 Ugift deres Børn

Det beregnede fødeår (alderen trukket fra folketællingsåret) passer kun helt, hvis personen ved registreringen allerede har haft fødselsdag i folketællingsåret. Derfor kan vi ikke vide om Lars er født i 1783 eller 1784, men der kan ikke være tvivl om at det er ham, for vi kan også finde ham på alle folketællingerne frem til 1845, hvor han er 61.

Folketælling i 1801:

Peder Hanssen 59 1742 Gift Husbonde Gaardfæster
Maren Hemmingsdatter 59 1742 Gift hans Kone
Hemming Pedersen 30 1771 Ugift deres barn Landsoldat
Sophie Pedersdatter 24 1777 Ugift deres barn
Ane Pedersdatter 22 1779 Ugift deres barn
Lars Pedersen 17 1784 Ugift deres barn

Folketællingen i 1834 så vi jo på først, og der har Lars forældre ikke overraskende været væk, men de var jo også født omkring 1743 og ville have været omkring 90. Den næste folketælling fandt sted i 1840:

Lars Pedersen 57 1783 Gift Gaardmand
Ane Lisbeth Rasmusdatter 41 1799 Gift hans Kone
Bodil Kirstine Larsdatter 5 1835 Ugift deres Børn
Maren Kirstine Larsdatter 20 1820 Ugift deres Børn
Hemming Hemmingsen 22 1818 Ugift Tjenestekarl
Jens Christensen 27 1813 Ugift Inderste, Væver

Den sidste har været en logerende, som var væver (‘inderste’ er en der bor på en gård uden at have jord).

Men læg især mærke til de to næstsidste, datteren Maren Kirstine og tjenestekarlen, som ved folketællingen fra 1834 var henholdsvis 14 og 16. I 1834 var Hemming tjenestedreng, i 1840 er han avanceret til tjenestekarl. Men han skal drive det videre.

Folketælling i 1845:

Lars Pedersen 61 1784 Gaardmand
Ane Lisbeth Rasmusdatter 47 1798 hans Kone
Maren Kirstine Larsdatter 25 1820 barn
Bodil Kirstine Larsdatter 10 1835 barn
Hemming Hemmingsen 27 1818  Tjenestekarl

På skemaet stod også at Maren Kirstine og Hemming var ugifte, men det ændrer sig inden den næste folketælling. For ved folketællingen i 1860 finder man nemlig dem igen:

Hemming Hemmingsen 43 1817 Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 40 1820 Hans Kone
Sidse Kirstine Hemmingsdatter 14 1846 Deres Barn
Hans Peder Hemmingsen 9 1851 Deres Barn
Ane Cathrine Hemmingsdatter 3 1857 Deres Barn
Hans Larsen 19 1841 Tjenestekarl

Nu er Maren Kirstine nemlig blevet gift med tjenestekarlen Hemming, der selv er blevet gårdmand, det vil altså sige fæstebonde. På en gammel liste over bøndergårde under Klintholm fra 1769 til 1872, som er fundet på rigsarkivet, kan man også se at Hemming den 9/12 1850 har fået fæstebrev.

Der kan vist ikke være tvivl om at det er den samme gård de er blevet boende på nu som mand og kone, hvor de har fået deres første barn i 1846? Det normale var jo at fæstegårdene ‘blev i familien’, hvis der var mulighed for det.

På samme liste kan man se at Lars Pedersen havde fået fæstebrev på gård nr. 10 den 31/12 1826. Så efter 24 år har hans svigersøn Hemming altså fået fæstebrev med ret til at videreføre gården, men sikkert ikke på uændrede vilkår – skulle man tro! I stedet for som i dag at betale terminsydelser til bank og kreditforening samt ejendomsskatter til kommunen, have fæstebønderne ifølge overskrifterne på den gamle liste op til 1872 forpligtelser i form af ‘Landgilde’, ‘Smaaredsel’, ‘Hoveripenge’ og ‘Indfæstning’.

Landgilde var en forpligtelse til årligt at levere korn, som for Lars vedkommende var 1 tdr. hvede, 2 tdr. rug og 3 tdr. byg. For Hemmings vedkommende blev ‘taksten’ 24 år senere forhøjet med 3 tdr. byg men ellers var Landgilden uændret.

Smaaredsel var (iflg. Ordborg over det danske sprog) en mindre afgift eller ydelse, især bestående af fjerkræ eller husdyrprodukter. Både for Lars Pedersens og Hemming Hemmingsens vedkommende skulle det ifølge listen dreje sig om 1 gås, 2 kyllinger samt 2 æg, men måske har der været tale om en særlig enhed indenfor hver kategori, for 2 æg lyder ikke af meget og kunne måske være 2 snese æg?

Oprindeligt skulle fæstebønderne også levere arbejdskraft til godset i form af hoveriarbejde, men dette må være blevet afløst af en betaling, siden der var en rubrik på listerne med overskriften ‘Hoveripenge‘, hvor der for denne gård dog ikke er anført noget.

Indfæstning var det beløb fæstebonden skulle betale til godset ved oprettelsen af fæstebrevet. Hvor Lars Pedersen havde i 1826 betalt 140, var beløbet i 1850 forhøjet til 400. Det må have været den gængse pengeenhed den gang, men hvor meget det har svaret til omregnet til nutidskroner er svært at sige. Men sikkert er det at der i alt fald på dette punkt er blevet stillet større krav til Hemming.

Efter dette lille sidespring kommer vi frem til den næste folketælling i 1880:

Hemming Hemmingsen 61 1819 Husfader, Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 59 1821 hans Kone
Hans Peter Hemmingsen 28 1852 deres Søn
Ane Kirstine Hemmingsen 22 1858 deres Datter
Lars Peter Hemmingsen 17 1863 deres Søn

De har fået yderligere et barn og er nu kommet op i årene, så det må have været godt at have 3 voksne børn boende hjemme til at hjælpe med arbejdet.

Bemærk at datteren nu har ‘moderniseret’ sit efternavn, så hun nu også hedder Hemmingsen, hvor hun sidst kaldtes Hemmingsdatter ligesom sin storesøster. Hendes mellemnavn anføres nu som Kirstine, hvor der sidst stod Cathrine, men da det passer med oplysningen om hendes alder, er der nok tale om en fejlskrift eller fejlhøring.

Efter 1880 slutter sporet efter familien helt, for hverken ved folketællingen i 1890 eller i 1901 er de at finde. Den eneste der kan findes i 1901 er sønnen Hans Peter Hemmingsen, som nu er  blevet landpost og bor i et hus i Mandemarke på Busenevej 10.

Men så ved vi jo fra historien ovenfor, at Jens (Laurids) Christoffersen kom til Mandemarke i 1893 og i 1901 boede sammen med sin familie på gården her!

Konklusion

Vi kan ikke være 100% sikre, idet man som nævnt før 1901 ikke anførte anden oplysning om stederne end ‘et Huus’ eller ‘en Gaard’, men alt taler for at rækken af fæstebønder har været følgende:

Peder Hansen, som var født omkring 1743, var både i 1787 og 1801 registreret som gårdmand. Det har været mens gården endnu var en del af landsbyfællesskabet og lå i  selve landsbyen Mandemarke.

Ved omfordelingen af jorderne i Mandemarke i 1803 til 1804 – den såkaldte udskiftning – har Peder Hansen (som i 1801 kaldtes Hanssen, altså Hans’es søn) fået mulighed for sammen med sin familie at flytte gården til den nye matrikel 16, utvivlsomt der hvor  den nuværende “Kraneledgård” ligger i dag. De gamle bindingsværksgårde var opført som en slags samlesæt, så de kunne skilles ad og genopføres et nyt sted. Men de havde også en begrænset levetid, så med passende mellemrum er der blevet opført nye bygninger til erstatning af de nedslidte eller forfaldne.

Hvor gården har ligget i landsbyen Mandemarke inden den blev flyttet ud, har vi endnu til gode at få at vide.

Peder Hansen blev iøvrigt også kaldt ‘Gamle Peder Hansen’, fordi der også var en ‘Unge Peder Hansen’ som var 19 år yngre end ham og blev fæstebonde på den nærliggende Kongsbjerggård (Busenevej 36).

Peder Hansens havde en søn Lars Pedersen, som var født omkring 1783, hvor hans mor har været omkring 42, så han har nok været den yngste. Hans 13 år ældre storebror var ved folketællingen i 1801 som 30-årig registreret som landsoldat, så det har nok været naturligt at det blev Lars som skulle videreføre gården efter faren.

På et tidspunkt inden den næste folketælling i 1837 har Lars også fået sig en kone (som ikke boede i Mandemarke i 1801) og de har fået en datter som nu er 14. Da hans kone har fået hende som 22-årig, har det nok været deres første barn, så de er sikkert blevet gift omkring 1820, hvor Lars har været midt i 30’erne og hun har været 21-22. Vi ved også at Lars selv først fik fæstebrev på gården i 1826, hvorfor man må formode at hans far Peder Hansen er død som godt 80-årig. Han har i så fald også levet op til sit tilnavn ‘gamle Peder Hansen’.

Ved folketællingerne i 1837, 1840 og 1845 var Lars gårdmand, altså fæstebonde under Klintholm. Mellem 1845 og 1860 må Lars være død, for i 1860 – hvor han ville have været omkring 76 – finder man hverken ham eller hans kone.

I 1860 finder man derimod deres datter Maren Kirstine Larsdatter som ægtefælle til Hemming Hemmingsen. Han var allerede som 16-årig i 1834 ansat hos Lars Pedersen som karl (og måske før). Lars Pedersens datter, som han mellem 1845 og 1860 er blevet gift med, har han altså kendt i alt fald siden hun var 14!

Hemming og Maren Kirstine har været fæstere på gården fra 1850, indtil de var omkring 70, dvs. mellem 1880 og 1890.

Herefter er der kommet en ny familie til, Jens Laurids Christoffersen, og det er som vi har set stadig denne familie der har Kraneledgård – som ejere siden omkring 1920. I dag drives af gården af Jens Christoffersen som 4. generation Christoffersen – efter hans far Jørgen Christoffersen (f. 1932), og dennes far Aksel Christoffersen (f. 1898) og hans far Jens Christoffersen (f. 1873).

Det er altså kun 2 familier som har kunnet følges først som fæstere og senere som selvejere på den samme gård helt tilbage fra omkring 1775 og 250 år frem.

I de første år lå gården et sted i landsbyen Mandemarke, og den nuværende gård har ligget på det samme sted i mere end 215 år. Det nuværende stuehus skulle være opført i 1910 og har i dag – med moderniseringer og udvidelser – nu over 100 år på bagen. Ifølge det offentliges registreringer er den ældste del af længerne fra 1905. Måske har den første gård efter udflytningen fra Mandemarke kunnet holde i 100 år, men så har der sikkert også været god grund til at bygge det nuværende stuehus og forny udlængerne.

(Har du nogen kommentarer til denne historie og dens afslutning, må du gerne sende en e-mail til redaktøren af denne side).