Kraneledvej 35 “Kraneledgaard”

Det følgende er blevet til en meget lang historie om gården og de personer som har beboet den igennem mere end 200 år. Historien er vokset undervejs ved ‘knopskydning’, efterhånden som der er dukket oplysninger op fra nye kilder. Du kan springe ned til konklusionen ved at klikke her.

Luftfoto 1939

Luftfoto 1989 (klik for at se stort billede)

“Kraneledgaard”, som man ser på disse ældre luftfotos, er ikke den første gård på stedet. Det nuværende stuehus er opført i 1910.

Hovedmatriklen i dag er 16a, og man kan se hvor det oprindelige matr. 16 var afsat på det gamle sognekort fra 1816, som ses længere nede.

Sognekort 1816 (KLIK for at forstørre)

I mange hundrede år havde alle gårdene ligget i selve landsbyen Mandemarke, og jorderne ned mod Østersøen blev derfor ikke dyrket særligt intenst jo længere væk de lå fra landsbyen. Ved ophævelsen af landsbyfællesskabet omkring 1804 blev alle gårdene pånær 2 flyttet ud i landskabet og placeret midt på den jord de nu fik tildelt. De var stadig fæstebønder under Klintholm Gods, men med arvefæstet kunne gårdene gå i arv. Derfor var der nu også større tilskyndelse til at forbedre bygninger og jorder end tidligere.

Gården, som i dag omfatter både matr. 16a og matr. 13a, blev overtaget af Jens Christoffersen i 2005 ved en familieoverdragelse, og har tilhørt familien i måske flere generationer? Det får vi senere svar på.

Samlede grundstykke i 2018 (klik for at se stort billede)

I tidens løb er gården blevet forøget ved opkøb af jorderne fra omliggende gårde, så hovedmatriklen 16a er på 787.262 m2, heraf vej 8.200 m2, og matr. 13a er på 174.113 m2, heraf vej 3.070 m2. Det samlede areal svarer til ca. 175 tønder land.

Det offentliges oplysninger om ejendommen kan ses på BBR-meddelelsen, der ligger på nettet.

Her kan man bl.a. se dette kort over de tilhørende jorder. Man kan se hvor de tidligere gårde stadig ligger med små stykker jord omkring, efter at markerne er blevet inddraget i Kraneledgårds jorder.

Ved at sammenligne det med det gamle sognekort ovenfor kan man se, at der (i alt fald) er inddraget jorderne fra de oprindelige gårde på matr. 13, matr. 15, matr. 17 og matr. 18, der i den forbindelse er blevet nedlagt som selvstændige landbrug (bortset fra den sydligste – “Skansegården” – der stadig har god plads til at dyrke grøntsager).

De gamle tingbøger

De gamle tingbøger fra den gang de store protokoller blev udfyldt med blæk – for perioden fra sidst i 1920’erne til digitaliseringen af tinglysningssystemet – er blev lagt på nettet. Der har været så mange påtegninger om ejerskifter og formentlig især opkøb af jorder for Kraneledgård, så siden er blevet omskrevet i 1993 (link til Statens Arkiver). Derfor kan man kun se at Jens Jørgen Christoffersen har fået skøde tinglyst “28/9 1964 og senere”. Man kan også se at Landbrugsministeriet har  været inde over sagen i 1965 vedr. matr. 15f, i 1981 vedr. matr. 13a og i 1993 vedr. matr. 16a, men man kan ikke se præcist om hvad. Man kan også se at der i 1999 er overtaget en del af matr. 15a.

Der findes dog spor af nogle tinglysningspåtegninger fra 1934, hvor ejendommen har været overdraget fra ‘Enke A. H. M. Christoffersen, f. Nielsen’ til ‘A. Christoffersen’, idet der i den forbindelse både blev udstedt et pantebrev og tinglyst sikkerhed ‘for livsvarig Aftægt til Sælgerinden’. Det er nærliggende at forestille sig, at det er en søn som har overtaget gården mod at lade sin mor blive boende på gården, som man jo ofte gjorde den gang.

Af de ældre realregistre fra 1800-tallet kan man se en udateret tinglysning af følgende byrde: Halvårlig Ydelse for Tienden af 16a: 49 Kr. 56 Øre. Det har været de sidste levn af de daværende ejendomsskatter, som oprindeligt blev kaldt ‘Tiende’, fordi de udgjorde en tiendedel af afgrøder m.v. som skulle afleveres til kirken. Efter reformation overtog kongen jo kirkernes jorder, og bønderne blev stadig pålagt at levere naturalier ikke blot til præsten men også til skolelæreren.

Men bønder var jo også fæstebønder under Klintholm, og efter fæstekontrakterne skulle de – udover at stille arbejdskraft til rådighed for godset – også årligt levere et en vis mængde hvede, rug, byg og havre. Måleenhederne var tønder, skæpper, fjerdingkar og album. Det var før decimalsystemets indførelse, idet 1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album! Først efter at bønderne blev selvejere overgik deres forpligtelser til kreditforeninger og sparekasser mv., så længe man ikke var gældfri.

Efter at ovenstående var skrevet er der i Statens Arkiver fundet et blad i tingbogen (link hertil), hvor man kan se at C.S.Scavenius ved skøde i 1889 gav skøde til Peder Jørgensen på matr. 16a. I 1896 sælger hans enke den til Jørgen Nielsen, der i 1896 giver skøde til Jens Laurits Christoffersen, hvis enke i 1834 giver skøde til Axel Christoffersen.

Folketællingerne

Der er lavet folketællinger siden 1787, hvor samtlige personer på de enkelte ejendomme i Mandemarke, gårde eller huse, blev registreret. I perioden fra 1787 til 1940 er der med forskellig hyppighed foretaget ialt 19 folketællinger. Folketællingsskemaerne for Mandemarkes ejerlav fra 13 af folketællingerne er afskrevet og ligger her på hjemmesiden (under fanebladet ‘Studerekammer‘), og de er kilden til de følgende oplysninger.

Den seneste folketælling som er offentligt tilgængelig er fra 1940, idet der gælder en 75-årsfrist. I 1940 så husstanden på Kraneledvej 35 således ud (link til originalt skema), idet de understregede fornavne var dem der blev brugt i det daglige:

Aksel Christoffersen 19/3 1898 Husfader, Gaardejer
Johanne Kristine Elena Christoffersen 15/10 1906 Husmoder
Kristine Anna Christoffersen 30/4 1930 Barn
Jens Jørgen Christoffersen 27/5 1932 Barn
Udøbt Christoffersen 26/10 1940 Barn
Gorry Vang Holsten Hansen 2/8 1923 Karl
Molly Kirstine Nielsen 19/8 1923 Husassistent

Det fremgår også af det originale skema, at Aksel og Elena Christoffersen var blevet gift 12/7 1929, så de har fået deres første barn godt 9 måneder efter at de blev gift. Mon ikke vi også finder navnet på en senere ejer på listen ovenfor?

Ved folketællingen 10 år tidligere den 5/11 1930 så husstanden således ud (familie nr. 5 og 6 på de originale skema – også med oplysning om fødesogn):

5. Axel Christoffersen 19/3 1898 Magleby Sogn Husfader Landbruger
Elna Johanne 15/10 1906 Skelby Sogn Husmoder  
Anna Kirsten 30/4 1930 Magleby Sogn Barn  
Else Nielsen 17/10 1916 København Ugift Husassistent
6. Kristine Sørensen 5/1 1867 Magleby Sogn Enke Husmoder

Som man kan se staves navnene lidt forskelligt fra folketælling til folketælling. Den sidstnævnte enke Kristine Sørensen må også have boet på gården, selv om 6-tallet markerer en selvstændig ‘hussstand’ i modsætning til de øvrige i familie 5. Det vides ikke om hun evt. er en slægtning, men hun er hverken Axels eller Elnas mor selv om hun har alderen til det.

Frem år tidligere, den 1/11 1925 var gården beboet af følgende familie (nr. 20 på det originale skema):

Anna Christoffersen 22/3 1873 Elmelunde Husmoder Enke Gårdejer
Axel Christoffersen 19/3 1898 Magleby Barn Gårdbestyrer
Karen Kirstine Ulla Christoffersen 21/9 1902 Magleby Barn
Rigmor Margrethe Christiansen 6/12 1912 Borre Slægtning
Karl Frimann (Karl Frimand) 22/3 1913 Magleby Tjenestedreng
Ella Christine Nielsen 30/6 1884 Elmelunde Slægtning Husassistent, Midlertidigt nærværende

Her ser man at sønnen Axel har været gårdbestyrer for sin mor Anna, og at der udover en lillesøster til Axel også har boet to slægtninge, den sidste dog kun midlertidigt.

Man skulle altså tro at Axel har overtaget gården mellem 1925 og 1930, men som det fremgår af de gamle tingbogsoplysninger fra 1934 skulle det først være på dette tidspunkt, hvor der endda også var blevet tinglyst en bestemmelse om ‘livsvarig Aftægt til Sælgerinden’. Hvorfor Axels mor ikke er registreret på gården i 1930 vides ikke. Måske har hun boet et andet sted og man blot har villet sikre hende en mulighed for at bo på gården, hvis hun fik behov for det. Måske har det været for at købesummen for Axel blev lavest mulig, når der også var en klausul om livsvarig aftægt uanset om denne blev benyttet.

Hun kommer i alt fald ikke tilbage ifølge folketællingerne, og det viser sig at hun dør på Sankt Josephs Hospital, Fredens Sogn, Sokkelund Herred, København den 22. februar 1949 i en alder af 75, men hun bliver begravet på Magleby kirkegård. Hun er selv blevet enke den 21. maj 1925, hvor hendes mand Jens døde kun 51 år gammel på Amtsygehuset i Næstved.

Der blev også foretaget en folketælling i 1921, som ikke er lagt på hjemmesiden, da der kun var 4 år til den følgende, men den kan ses ved at klikke på årstallet. Her bestod familien af Jens og Anna Kristoffersen og sønnen Aksel samt en 32-årig tjenestepige fra Hjertebjerg som var kommet til sognet i 1920.

I 1916 blev der foretaget en folketælling, som adskiller sig fra alle de øvrige ved også at indeholde skattevæsenets oplysninger det år om personernes indtægt og formue – hvis de altså havde nogen. Familie nr. 5 på det originale skema:

Jens Kristoffersen 30/5 1870 Husfader Gaardmand
Anna Kristoffersen 22/3 1873 Husmoder Gaardmandskone
Leo Kristoffersen 28/11 1900 Barn  
Ulla Kristoffersen 21/9 1902 Barn  
Mariane Carstensen 24/7 1899 Tjenestetyende

Her finder vi altså ægtefællerne Jens og Anna samt to af deres børn. Efternavnet staves her ‘Kristoffersen’, men sådan har protokolføreren altså stavet det. Sønnen Axel, som var født i 1898 og i 1925 var gårdbestyrer for sin mor, har altså været ude at tjene i 1916 som 18-årig men er så vendt tilbage til gården efter farens død.

Skattevæsenet havde i 1916 ansat gårdmand Jens Kristoffersens indtægt til 2.800 kr. og formuen til 18.200 kr. Ingen af de andre var blevet sat i skat, heller ikke tjenestepigen selv om tjenestepiger typisk fik 400 kr. om året, hvor karlene fik 600 kr.

Det er jo små tal og skatten heraf var for Jens Kristoffersens vedkommende 49,98 kr. til staten og 46,56 kr. til kommunen. Under historien her på hjemmesiden om Indkomst- og formueforhold i 1916, hvor nogle af Mandemarkes beboere er omtalt, regnes med en faktor 42 ifølge Danmarks Statistik når man skal omregne tallene til nutidskroner, selv om resultatet må tages med betydelige forbehold. Jens Kristoffersens samlede skat skulle i så fald svare til godt 4.000 kr. af en indkomst på knap 12.000 kr. og en formue på 765.000 kr.

Folketællingen 5 år før i 1911 er ikke lagt på hjemmesiden, men det er folketællingen den 1/2 1906 (familie nr. 3 på det originale skema):

Jens L. Christoffersen 30/5 1873 Husfader Gaardejer Landbrug
Anna H. M. Nielsen 22/3 1873 Husmoder  
Anders P. Christoffersen 16/1 1897 Barn  
Axel Christoffersen 19/3 1898 Barn  
Johan T. L. Christoffersen 28/11 1900 Barn  
Karen K. U. Christoffersen 21/9 1902 Barn  
Elfrida Marie Larsen 4/11 1893 Barn  
Carl Edvard Karlsen 30/11 1889 Tjenestetyende ved Landbrug

Jens, som åbenbart også har et mellemnavn (nemlig Laurids), er blevet gift i Elmelunde kirke med Anna den 24/4 1896, og de hefter fået 4 børn. Det sidste barn Elfrida Marie Larsen, som ikke hedder Christoffersen til efternavn, har måske været et barn Anna har bragt med ind i ægteskabet? Hun kan også have været et plejebarn de har haft boende i 1906, for som det fremgår nedenfor boede hun der ikke i 1901.

Det viser sig at sønnen Anders, eller Anders Peter Christoffersen, som han egentlig hedder, der i alt fald ikke bor hjemme ved folketællingen på et tidspunkt er udvandret til USA, hvor han kalder sig Andrew Peter Christopherson og først dør den 2/1 1979 i Californien i Goleta, Santa Barbara County, 82 år gammel (linket er til den store slægtsforskningsside Geni.com, hvor der ikke er registreret oplysninger om evt. ægtefælle og børn).

Et lille morsomt indskud: I Næstved Tidende den 15. juli 1904 kunne man under Lokalt fra Præstø Amt læse følgende:

EN ORIGINAL HØNE. Hos Jens Kristoffersen i Mandemark har ifølge ”Møens Folkeblad” en Høne indrettet sig en Rede under den bagerste Agestol i en Fjedervogn og udruger der sine Kyllinger. Den lader sig ikke afbryde i Beskæftigelsen hermed, fordi Vognen er ude at køre. Hønen har saaledes allerede to Gange taget med paa Visit, den ene Gang i Elmelunde, den anden Gang i Magleby.

Ved folketællingen 5 år tidligere i 1901, blev husstanden registreret således (link til originalt skema):

Jens Laurids Kristoffersen 30/5 1873 Husfader Gårdmand
Anna Henriette Margrethe Nielsen 22/3 1873 Husmoder  
Anders Peter Kristoffersen 16/1 1896 Barn  
Aksel Kristoffersen 19/3 1898 Barn  
Johan Theodor Leo Kristoffersen 28/11 1900 Barn  
Laurits Kristian Petersen 30/12 1882 Tjenestetyende almindelig Karl
Anna Marie Larsen 17/6 1886 Tjenestetyende almindelig Pige

Af de originale skema kan man se, at de begge kom til Mandemarke i forbindelse at de blev gift i 1896. Stavemåden af deres efternavn varierer, idet det nu staves  som ‘Kristoffersen’ og ikke ‘Christoffersen’.

Jens Laurids Kristoffersen har som det fremgår af de tidligere oplysninger om tinglysningen af skøde i 1896 overtaget gården i 1896, hvor han kom til Mandemarke og blev gift med ‘Anna Henriette Margrethe Nielsen’.

Hermed har vi fået historien om familien Christoffersen og “Kraneledgaard”, som i dag drives af Jens Christoffersen som 4. generation Christoffersen – efter hans far Jørgen Christoffersen (f. 1932), og dennes far Aksel eller Axel Christoffersen (f. 1898) og hans far Jens Christoffersen (f. 1873).

Fortsættelse længere tilbage?

Men det kunne også være interessant at finde ud af, hvem der var fæstebønder på gården før Jens Christoffersens oldefar, der også hed Jens Christoffersen, kom til i 1896. Her giver folketællingerne ikke nogen umiddelbar hjælp, da der før 1901 kun var anført om familierne boede på en gård eller i et hus. 

Vi skal tilbage til starten af 1800-tallet for at få hjælp til at finde ud af hvor gårdene lå. Ved opløsningen af det gamle landsbyfællesskab i Mandemarke omkring 1803, blev de fleste af gårdene i landsbyen Mandemarke flyttet ud i området mellem Mandemarke og Østersøen. Her blev gårdene genopført på de nu tildelte matrikler på ca. 35-40 tdr. land.

Selv om Klintholm stadig ejede alle gårdene, var det vist nok fæstebønderne som skulle betale de skatter som påhvilede ejendommene. Kongen havde jo brug for indtægter, og derfor er der i tidens løb gjort flere forsøg på at vurdere jordernes værdi, som både afhang af deres størrelse og af jordbundsforholdene, idet bønderne jo f.eks. kunne høste mere rug eller byg på nogle jorder end på andre. Omkring 1830 blev der derfor udarbejdet en ny fortegnelse over de enkelte ejendommes markers værdi – i hartkorn, som var målestokken for jordernes værdi og dermed kunne danne grundlag for den tids ejendomsskatter.

I den såkaldt ‘yngre hartkornsprotokol for Mønboe Herred‘ fra 1837 kan man finde en oversigt over de enkelte matrikler under ‘Mannemarke Bye’ med oplysning om brugernes navne. Det var et omfattende arbejde at indsamle disse oplysninger for hele landet, så processen varede formentlig omkring 25 år, hvorfor brugernes navne undervejs har måttet rettes, når der skete ændringer i fæsteforholdene. Ved at kombinere oplysningerne om brugernes navne i hartkornsprotokollen med  oplysningerne i de gamle folketællinger bliver det muligt at komme videre. 

Om matrikel 16 – som er Kraneledgårds oprindelige matrikel- kan man se, at ejeren var Kammerjunker Schavenius. Brugeren havde i en af udgaverne først været ‘Gamle Peder Hansen’, men dette var overstreget inden protokollens færdiggørelse i 1837, så nu var det Lars Pedersen.

Et indskud om gårdens vurdering og begrebet hartkorn

For Lars Pedersens ejendom var ‘Nye Matrikuls Hartkorn’ fastsat til 5 Tdr., 4 Sk, 3 Fk og 2½ Alb – det betyder 5 tønder, 4 skæpper, 3 fjerdingkar og 2½ album. Det er forskellige rummål, hvor 1 tønde hartkorn svarer ca. 139 liter der rummer ca. 100 kg hårdt korn, altså rug eller byg.

Hvad svarer det så til? Hvis børnene på gården i Mandemarkes gamle skole havde fået til opgave  at regne ud, hvor mange kilo rug gårdens værdi svarede til, havde de fået øvet deres regnekundskaber idet  1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album! Facit skulle vist nok være ca. 781 liter eller 562 kilo! Når den mindste måleenhed ‘album’ blev noteret i protokollen helt ned til en fjerdedel, svarer det til 3,6 dl. Det er altså en meget høj præcision man i alt fald teoretisk har regnet med, når man ved fastsættelsen af værdien af en gårds jorder har skullet helt ned i en tredjedel liter!

Læs også historien her på hjemmesiden ‘Om hartkornsprotokoller og gamle begreber’, der kan åbnes i ny fane.

I 1837 boede der altså en Lars Pedersen på gården

Vender vi tilbage til oplysningen om at Lars Pedersen var fæstebonde på gården i 1837, kan folketællingerne bringe os videre, for ved folketællingen i 1834 finder vi følgende familie på en gård med alder og beregnet fødeår (læg også mærke til tjenestedrengen Hemming Hemmingsen, som vi kommer til at høre mere om):

Lars Pedersen 51 1783 Gift Gaardmand
Ane Elisabeth Rasmusdatter 36 1798 Gift hans kone
Maren Kirstine Larsdatter 14 1820 Ugift deres Datter
Hemming Hemmingsen 16 1818 Ugift Tjenestedreng

Lars Pedersen kan faktisk findes helt tilbage som 3-årig ved den første folketælling der overhovedet blev foretaget i Mandemarke i 1787:

Peder Hansen 43 1744 Gift Huusbonde, Bonde og Gaardbeboer
Maren Hemmingsdatter 44 1743 Gift hans Kone
Hemming Pedersen 17 1770 Ugift deres Børn
Maren Pedersdatter 14 1773 Ugift deres Børn
Sophia Pedersdatter 11 1776 Ugift deres Børn
Anna Kirstina Pedersdatter 8 1779 Ugift deres Børn
Lars Pedersen 3 1784 Ugift deres Børn

Det beregnede fødeår (alderen trukket fra folketællingsåret) passer kun helt, hvis personen ved registreringen allerede har haft fødselsdag i folketællingsåret. Derfor kan vi ikke vide om Lars er født i 1783 eller 1784, men der kan ikke være tvivl om at det er ham, for vi kan også finde ham på alle folketællingerne frem til 1845, hvor han er 61.

Folketælling i 1801:

Peder Hanssen 59 1742 Gift Husbonde Gaardfæster
Maren Hemmingsdatter 59 1742 Gift hans Kone  
Hemming Pedersen 30 1771 Ugift deres barn Landsoldat
Sophie Pedersdatter 24 1777 Ugift deres barn  
Ane Pedersdatter 22 1779 Ugift deres barn  
Lars Pedersen 17 1784 Ugift deres barn

Efter folketællingen i 1801 kom der til at gå 33 år før der igen blev foretaget en folketælling. Det var en periode hvor landet havde andre og større problemer at forholde sig til – krig med englænderne der tog vores flåde, deltagelse i Napoleonskrigene på den tabende parts side, en form for statsbankerot i 1813 som følge af de store krigsudgifter og til sidst afståelsen af Norge.

Den næste folketællingen i 1834 startede vi med at se på. Der var Lars forældre Peder Hansen og Maren Hemmingsdatter ikke overraskende væk, men de var jo også født omkring 1743 og ville have været omkring 90.

Den næste folketælling fandt sted i 1840:

Lars Pedersen 57 1783 Gift Gaardmand
Ane Lisbeth Rasmusdatter 41 1799 Gift hans Kone
Bodil Kirstine Larsdatter 5 1835 Ugift deres Børn
Maren Kirstine Larsdatter 20 1820 Ugift deres Børn
Hemming Hemmingsen 22 1818 Ugift Tjenestekarl
Jens Christensen 27 1813 Ugift Inderste, Væver

Den sidste må have været en logerende, som var væver, idet en ‘inderste’ er en der bor på en gård uden at have jord.

Men læg mærke til de to næstsidste som er særligt fremhævet: Datteren Maren Kirstine og tjenestekarlen, som ved folketællingen fra 1834 var henholdsvis 14 og 16. I 1834 var Hemming tjenestedreng, og i 1840 er han avanceret til tjenestekarl. Men han skal drive det videre, som vi skal se.

Folketælling 1/2 1845:

Lars Pedersen 61 1784 Gaardmand
Ane Lisbeth Rasmusdatter 47 1798 hans Kone
Maren Kirstine Larsdatter 25 1820 barn
Bodil Kirstine Larsdatter 10 1835 barn
Hemming Hemmingsen 27 1818  Tjenestekarl

På skemaet stod også at Maren Kirstine og Hemming i 1845 var ugifte, men det ændrer sig  senere på året for de bliver gift den 12/12 1845. Så efter at have boet under samme tag i alt fald siden 1834 (Hemming har formentlig været forvist til et primitivt ‘karlekammer’), er ‘generationsskiftet’ på gården nu på plads.

Ved den næste folketælling i 1850 finder vi dem igen som ægtefæller:

Hemming Hemmingsen 33 1817 Husfader, Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 30 1820 hans Kone
Sidse Kirstine Hemmingsdatter 5 1845 deres Barn
Lars Pedersen 67 1783 Inderste og Aftægtsmand
Ane Lisbeth Rasmusdatter 57 1793 Hans kone
Bodil Kirstine Larsdatter 15 1835 deres Barn

Det er nu Hemming der er blevet gårdmand, det vil altså sige fæstebonde, mens Lars Pedersen og hans familie er kommet på aftægt.

På en gammel liste over bøndergårde under Klintholm fra 1769 til 1872, som er fundet på rigsarkivet, kan man også se at Hemming den 9. december 1850 har fået fæstebrev. I det gamle fæstebrev, som også er fundet i en arkivkasse på Rigsarkivet, nævnes også noget om hans svigerfar Lars Pedersen i den svært læselige tekst.

På den nævnte liste kan man se at Lars Pedersen havde fået fæstebrev på gård nr. 10 den 31/12 1826. Så efter 24 år har hans svigersøn Hemming altså fået fæstebrev med ret til at videreføre gården.

I stedet for som i dag at betale terminsydelser til bank og kreditforening samt ejendomsskatter til kommunen, havde fæstebønderne ifølge overskrifterne på den gamle liste op til 1872 forpligtelser i form af ‘Landgilde’, ‘Smaaredsel’, ‘Hoveripenge’ og ‘Indfæstning’.

Landgilde var en forpligtelse til årligt at levere korn, som for Lars vedkommende var 1 tdr. hvede, 2 tdr. rug og 3 tdr. byg. For Hemmings vedkommende blev ‘taksten’ 24 år senere forhøjet med 3 tdr. byg men ellers var Landgilden uændret.

Smaaredsel var (iflg. Ordborg over det danske sprog) en mindre afgift eller ydelse, især bestående af fjerkræ eller husdyrprodukter. Både for Lars Pedersens og Hemming Hemmingsens vedkommende skulle det ifølge listen dreje sig om 1 gås, 2 kyllinger samt 2 æg, men måske har der været tale om en særlig enhed indenfor hver kategori, for 2 æg lyder ikke af meget og kunne måske være 2 snese æg?

Oprindeligt skulle fæstebønderne også levere arbejdskraft til godset i form af hoveriarbejde, men dette må være blevet afløst af en betaling, siden der var en rubrik på listerne med overskriften ‘Hoveripenge‘, hvor der for denne gård dog ikke er anført noget.

Indfæstning var det beløb fæstebonden skulle betale til godset ved oprettelsen af fæstebrevet. Hvor Lars Pedersen havde i 1826 betalt 140, var beløbet i 1850 forhøjet til 400. Det må have været den gængse pengeenhed den gang, men hvor meget det har svaret til omregnet til nutidskroner er svært at sige. Men sikkert er det at der i alt fald på dette punkt er blevet stillet større krav til Hemming.

Efter dette lille sidespring kommer vi frem til den næste folketælling i 1860:

Hemming Hemmingsen 43 1817 Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 40 1820 Hans Kone
Sidse Kirstine Hemmingsdatter 14 1846 Deres Barn
Hans Peder Hemmingsen 9 1851 Deres Barn
Ane Cathrine Hemmingsdatter 3 1857 Deres Barn
Hans Larsen 19 1841 Tjenestekarl

Nu bor den gamle Lars Pedersen og hans kone og deres datter Bodil Kirstine ikke længere på gården. Hendes gamle forældre er nemlig døde i 1854 og 1856, og Maren Kirstines søster Bodil Kirstine, som nu er 25 er rejst fra Mandemarke. Hun bliver gift i Stege kirke den 10/1 1864 og bliver boende i Stege med sin mand resten af sine dage.

Tjenestekarlen Hans Larsen er født i Mandemarke 23/12 1841 (iflg. slægtsforskningssiden Geni.com). I 1941 blev der ellers også født en anden Hans Larsen i Mandemarke 16/10 1841, så hvis det ikke lige var fordi han ved folketællingen i 1860 var plejebarn på gården på Busenevej 19 som han senere selv blev fæstebonde på, ville vi ikke vide hvem var hvem. Men derfor har det altså været på ‘Kraneledgaard’ at Hans Larsen som senere købte Rakkerbanken 1 er blevet oplært.

Folketællingen i 1880:

Hemming Hemmingsen 61 1819 Husfader, Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 59 1821 hans Kone
Hans Peter Hemmingsen 28 1852 deres Søn
Ane Kirstine Hemmingsen 22 1858 deres Datter
Lars Peter Hemmingsen 17 1863 deres Søn

De har fået yderligere et barn og er nu kommet op i årene, så det må have været en stor hjælp at have 3 voksne børn boende hjemme til at hjælpe med arbejdet.

Bemærk at datteren nu har ‘moderniseret’ sit efternavn, så hun nu også hedder Hemmingsen, hvor hun sidst kaldtes Hemmingsdatter. Hendes mellemnavn anføres nu som Kirstine, hvor der sidst stod Cathrine, men da det passer med oplysningen om hendes alder, er der nok tale om en fejlskrift eller fejlhøring.

På Hemming Hemmingsens gamle fæstebrev af 9. december 1850, der som nævnt er fundet på Rigsarkivet, er der mange år senere kommet følgende påtegning:

Underskrevne Maren Kirstine Larsen, Enke efter Gaardfæster Hemming Hemmingsen, afgiver herved foranstående Fæstebrev til Godsejeren med Erklæring om at det fra Overleveringen ikke længere giver noget Ret for mig, mit Bo eller Arvinger til Gaarden, dens Tilhørende, Besætning, Inventar eller noget andet.

Mandemark d. 12. December 1888.
Maren Kirstine Larsen
m.f.H.

For at begynde med det sidste, så betyder ‘m.f.H.’ med ført hånd. Hun har altså ikke selv kunnet underskrive erklæringen, hvorefter hun ikke blot selv men også for sine arvinger giver afkald på enhver ret til gården og alt hvad der hører til den.

Dette synes at bekræfte formodningen om, at der ved Klintholms fæstebreve har været tale om såkaldt ‘arvefæste’, som også forklarer hvorfor mange af fæstegårdene er forblevet i samme families rådighed gennem flere generationer. Så længe betingelserne i fæstebrevene er blevet overholdt, har godset ikke kunnet sælge gårdene uden fæsternes medvirken, som det ses både her og ved andre af Mandemarkes gårde når de overgik til selveje.

Med Maren Kirstines tilbagelevering af det gamle fæstebrev til Klintholm ved udgangen af 1888 slutter også sporet efter denne gren af Hemmingsen-familien, for hverken ved folketællingen i 1890 eller i 1901 er de at finde. Den eneste der kan findes i 1901 er sønnen Hans Peter Hemmingsen, som nu er  blevet landpost og bor i et hus i Mandemarke på Busenevej 10.

Folketællingen i 1890 er som nævnt ikke lagt på hjemmesiden, men ved udelukkelsesmetoden – idet det er lykkedes at stedfæste personerne på alle Mandemarkes øvrige gårde – er det følgende som har boet på Kraneledgård i 1890 (familie 3 på det originale skema):

Peter Jørgensen 49 1841 Husfader, Gårdejer (f. i Keldby)
Karen Marie Jørgensen 52 1838 Husmoder (f. i Ørslev)
Mette Kirstine Nielsen 68 1822 Bedstemor, Enke
Niels Peter Jørgensen 33 1857 Tjenestetyende, Ugift
Ane Kirstine Jørgensen 36 1854 Tjenestetyende, Ugift
Niels Hansen 9 1881 Plejebarn (f. i Borre)

Det stemmer også med oplysningerne i de gamle tingbøger, hvorefter Klintholm Gods i 1889 gav skøde til Peder Jørgensen på matr. 16a, som derfor anføres som ‘gårdejer’ og ikke ‘gårdfæster’. Maren Kirstine Larsens afgivelse af enhver ret for sig og sine arvinger til at videreføre fæstet af gården, har altså åbnet mulighed for godsets salg i 1889. Peter Jørgensen har dog ikke nået at få ret meget glæde af gården, idet vi fra tingbøgerne ved, at hans enke allerede i 1896 sælger den til Jørgen Nielsen.

Hvilken rolle Jørgen Nielsen har haft vides ikke, for han giver samme år (måske samtidigt?) skøde til Jens Laurits Christoffersen. Det passer jo også med historien ovenfor, hvorefter Jens (Laurids) Christoffersen kom til Mandemarke i 1893 og ved folketællingen i 1901 boede sammen med sin familie på gården her!

Konklusion

Man kan ikke altid være sikker på at have fundet de rigtige beboere, idet man som nævnt før 1901 ikke anførte anden oplysning om stederne end ‘et Huus’ eller ‘en Gaard’. Men der er ingen tvivl om at rækken af fæstebønder har været følgende:

Peder Hansen, som var født omkring 1743, var både i 1787 og 1801 registreret som gårdmand. Det har været mens gården endnu var en del af landsbyfællesskabet og lå i selve landsbyen Mandemarke. 

Efter omfordelingen af jorderne – den såkaldte udskiftning – der i Mandemarke fandt sted  omkring 1803 og 1804, har Peder Hansen (som i 1801 kaldtes Hanssen, altså Hans’es søn) fået mulighed for sammen med sin familie at flytte gården fra Mandemarke til den nye matrikel 16 – der hvor  den nuværende “Kraneledgård” ligger i dag, idet der næppe er noget tilbage af de oprindelige bygninger.

De gamle bindingsværksgårde var opført som en slags ‘samlesæt’, så de kunne skilles ad og genopføres et nyt sted. Men de havde også en begrænset levetid, så med passende mellemrum er der blevet opført nye bygninger til erstatning af de nedslidte eller forfaldne. Det skete også at de nedbrændte, f.eks. på grund af lynnedslag.

Hvor gården har ligget i landsbyen Mandemarke inden den blev flyttet ud, har vi endnu til gode at få at vide. Af gamle dokumenter fremgår at Klintholms ‘Gaard Nr. 10’ har været gården på matr. 16, så den har måske også har haft det samme nummer i Mandemarke? Om nummeret kan findes på det gamle kort fra 1798, som jo siden blev forsynet med mange tilføjelser og rettelser, mangler at blive undersøgt.

Peder Hansen blev i øvrigt også kaldt ‘Gamle Peder Hansen’, fordi der også var en ‘Unge Peder Hansen’ som var 19 år yngre end ham og blev fæstebonde på den nærliggende ‘Kongsbjerggård’ på Busenevej 36.

Peder Hansen havde en søn Lars Pedersen, som var født omkring 1783, hvor hans mor har været omkring 42, så han har nok været den yngste. Hans 13 år ældre storebror var ved folketællingen i 1801 som 30-årig registreret som landsoldat, så det har nok været naturligt at det blev Lars som skulle videreføre gården efter faren.

På et tidspunkt inden den næste folketælling i 1837 har Lars fået sig en kone (som ikke boede i Mandemarke i 1801), og de har fået en datter som nu er 14. Da hans kone har fået datteren som 22-årig, har det nok været deres første barn, så de må være blevet gift omkring 1820, hvor Lars har været midt i 30’erne og hun har været 21-22. Vi ved også at Lars selv først fik fæstebrev på gården i 1826, hvorfor man må formode at hans far Peder Hansen er død som godt 80-årig. Han har i så fald også levet op til sit tilnavn ‘gamle Peder Hansen’.

Ved folketællingerne i 1837, 1840 og 1845 var Lars gårdmand, altså fæstebonde under Klintholm. Mellem 1845 og 1860 må Lars være død, for i 1860 – hvor han ville have været omkring 76 – finder man hverken ham eller hans kone.

SENERE TILFØJELSE: En privat stamtræsside oplyser, at han var født i Mandemark omkring 1784 og at han døde i Mandemark 27/2 1854. Han findes også ved alle folketællingerne i Mandemarke fra 1787 til 1850 (FT1787:311, FT1801:366, FT1834:50, FT1840:1092, FT1845:316, FT1850:34).

I 1860 finder man derimod deres datter Maren Kirstine Larsdatter som ægtefælle til Hemming Hemmingsen. Han var allerede som 16-årig i 1834 ansat hos Lars Pedersen som karl, og var måske kommet i tjeneste der efter sin konfirmation som 14-årig? Lars Pedersens datter, som han mellem 1845 og 1860 er blevet gift med, har han altså kendt i alt fald siden hun var 14!

Hemming og Maren Kirstine har været fæstere på gården fra 1850, indtil de var omkring 70, dvs. mellem 1880 og 1890.

Herefter er der kommet en ny familie til, Jens Laurids Christoffersen, og det er som vi har set stadig denne familie der har Kraneledgård – som ejere siden omkring 1920. I dag drives af gården af Jens Christoffersen som 4. generation Christoffersen – efter hans far Jørgen Christoffersen (f. 1932), og dennes far Aksel Christoffersen (f. 1898) og hans far Jens Christoffersen (f. 1873).

Det er altså kun 2 familier som har kunnet følges først som fæstere og senere som selvejere på den samme gård helt tilbage fra omkring 1775 og 250 år frem.

I de første år lå gården et sted i landsbyen Mandemarke, mens gården på det der i dag er Kraneledvej 35 har ligget på det samme sted i mere end 215 år. Det nuværende stuehus skulle være opført i 1910 og har i dag – med moderniseringer og udvidelser – nu over 100 år på bagen. Ifølge det offentliges registreringer er den ældste del af længerne fra 1905. Måske har den første gård efter udflytningen fra Mandemarke kunnet holde i 100 år, men så har der sikkert også været god grund til at bygge det nuværende stuehus og forny udlængerne.

(Har du nogen kommentarer til denne historie og dens afslutning, må du gerne sende en e-mail til redaktøren af denne side).

Man bliver aldrig færdig

Den foreliggende historie er gradvist blevet til efter at de mange gamle kilder og oplysninger er blevet bearbejdet. Og ingen historie er nødvendigvis udtryk for den endelige sandhed, for fortolkningen af de spredte kilder kan blive anfægtet.

Det giver således anledning til eftertanke – og udfordrer historien ovenfor – at sammenholde folketællingen i 1787 med en senere opdaget 18 år ældre Jordebog fra 1769 samt det gamle kort fra 1798, som blev brugt i mange år efter til at notere ændringer i forholdene ((Skråfoto) med mulighed for at zoome ind og ud).

Gård nr. 11 i jordebogen og familie nr. 11 i folketællingen 1787 omtaler Peder Hansen. På kortet fra 1798 er der senere blevet lavet en påtegning “Nr. 11 Lars Pedersen” på det sted hvor Båndhøjgård er opførte (den fik oprindeligt matr. 11 men er senere udvidet ved opkøb).

Gård nr. 16 i jordebogen og familie nr. 16 i folketællingen 1787 omtaler Hans Rasmussen. På det sted hvor Kraneledgaard bliver opført er der på kortet skrevet “Nr. 16 gamle Peder Hansen“. 

Nord for nr. 11 og Båndhøjgård står der “Nr. 12 unge Peder Hansen” hvor gården på Gurkebakken 4 blev opført, hvis jorder senere er blevet udstykket til Kraneled by eller overført til Kraneledgård.

Nu er der jo ingen der siger, at der ikke kan være sket forandringer i planerne fra 1769-1787, så det bliver spændende at se hvor denne historie ender.

Eneste opløftende indtil nu er dog at det ved nærstudering af det gamle kort fra 1798 har vist sig, at man i gammel tid har kaldt jordstykket nord for nuværende Kraneledvej, hvor Kraneled by og Kraneledgård ligger står: Krane AgreI landsbyfællesskabets tid var det selvfølgelig nødvendig, at det forskellige marker og områder havde navne, så man vidste hvad man talte om, som man kan læse om i historien Finurlige stednavne. Så mon ikke der i tidernes morgen har været et led ind til Krane Agre, der hvor Kraneledgaard ligger?

Indskud om gårdejer Hans Nielsen og familie

Den følgende historie bygger på oplysninger fra kirkebøger m.v. som er samlet i den store stamtræsside Geni.com, som links ved navne henviser til (den er gratis at benytte når blot man har identificeret sig med navn og mailadresse første gang. Følger man et lin kommer man tilbage med: ←  evt. kombinationen Ctrl←).

Hans Nielsen (1839-1912) var født den 18/12 1839 på Sallerupgård i Hjertebjerg og blev  gift som 29-årig den 26/2 1869 i Fanefjord kirke med Karen Hendriksen (1845-1910), som var hendes hjemsogn. De fik i løbet af de første 20 år af deres ægteskab 10 (evt. 11, hvoraf det ene formentlig døde tidligt).

Deres tredje barn blev døbt Anna Margrethe Henriette (1873-1949) i Elmelunde Kirke den 27/4 1873. Som 23-årig blev hun gift i Elmelunde kirke den 24/4 1896 med Jens Laurids Christoffersen (1873-1925), der også selv var fra Elmelunde. De flyttede samme år til Mandemarke, og Kraneledgaard blev herefter centrum for resten af deres liv – og også nogle af deres efterkommere.

Anna fik fra hun var 23 til hun var 29 i alt 4 børn, Anders Peter, Axel, Johan Theodor Leo og Karen Kirstine Ulla. De sidste to er der ikke noget særligt at fortælle, men det er om de to ældste.

Men før vi gør det skal vi lige nyde synet af et gammelt familiefoto der må være taget i Hjertebjerg omkring 1903-1904. Det er sikkert taget foran Annas barndomshjem Sallerupgaard, hvor hendes far Hans Nielsen også selv var født og senere blev gårdejer.

Han og hans kone Karen er her omgivet af de 9 af deres 10 børn (et enkelt barn var formentlig død som spæd). Den manglende datter som var døbt Marie Vilhemine (1871-1956) var lovligt undskyld, idet hun i 1892 som 21-årig var blevet gift Marie Vilhelmine Johnson i Redwood Falls, Redwood, Minnesota. Hendes mand James Johnson (1866-1948) var født på Sorø-egnen, men var kommet til USA med sine forældre allerede som 2-årig.

Gårdejer Hans Nielsen med familie

Forrest til venstre sidder Anna der på skødet har datteren Karen Kirstine Ulla, som var født 22/9 1902. (Da der er blade på træerne må fotoet formentlig være fra efteråret 1903 eller sommeren 1904).  Dernæst kommer først Johan Theodor Leo og dernæst Axel på hver side af deres bedstemor Karen., og til højre den glade far gårdejer Hans Nielsen.

Bagerst står Annas 8 søskende, hvor man godt kan se at der er 20 år mellem den ældste Niels Jørgen Theodor fra 1869 og den yngste Ella Kirstine fra 1889. Det vides ikke hvorfor Annas mand og deres ældste søn Anders Peter fra 1897 ikke har været med og hvad anledningen til fotograferingen har været.

Men for at vende tilbage til Anders Peter Christoffersen (1897-1979), så var han nu først forsvundet helt ved folketællingen i Mandemarke i 1916. Som så mange andre på den tid er han udvandret, og det viser sig at han i november 1917 i Toronto i Canada blevet optaget i “Canadian Over-seas Expeditonary Force”, og at han deltog i 1. verdenskrig fra 1917 og gjorde tjeneste i Frankrig og Belgien, indtil styrkerne blev hjemsendt i forbindelse med demilitariseringen efter krigen. I 1928 havde han følgende adresse i USA: 1759 N. Western Ave., Hollywood, California. Mon han har haft job i Hollywood som statist? I 1962 ansøgte han i Santa Barbara i Californien som Andrew Peter Christopherson om livsvarig folkepension (social security) som han fik til sin død i 1979.

Axel Christoffersen (1898-1971?), der blev døbt i Magleby Kirke den 24/4 1899 (jfr. kirkebog #6), flyttede sig derimod ikke langt. Han boende hele sit liv på Kraneledgaard i Mandemarke, hvor han var født, og som han senere overtog efter farens død i 1925. Han  var midlertidigt fraværende fra Mandemarke omkring folketællingen i 1916, hvor han sikkert har været ude at tjene. Han blev først gift som 31-årig i 1929 med Elna Kristine  Nielsen (f. 1906), og herefter er hans mor Anna som 56-årig enke flyttede fra gården, formentlig til København hvor hun i 1849 døde 75 år gammel på Skt. Josephs Hospital efter sidst at have boet i Lundingsgade 8, 2100 København Ø. Hvem hun har boet hos de sidste 20 år af sit liv vides ikke (endnu).