Kan AI læse kirkebøger?

image0.png

Indledning

Der har været og vil fortsat være diskussioner om kunstig intelligens AI. Især efter fremkomsten af de mange chatbots og den hurtige udvikling af disse.
 
Denne historie er et bidrag til diskussionen om hvad AI kan bruges til. 
 
Når man arbejder med en hjemmeside om Mandemarkes historie, kommer man ikke udenom de gamle kirkebøger fra Magleby kirke, som statens arkiver har været så venlige at digitalisere. I alt fald så langt at man fra sit studerekammer kan åbne de affotograferede kirkebøger. Men dertil at læse dem og konvertere dem til tekst kan der være et langt skridt.
 
Håndskrifterne er forskellige og har gennem århundreder ændret sig. Og så brugte man såkaldt gotisk håndskrift, som kan være svær at læse for et moderne menneske. Derfor er det fascinerende at AI også kan læse og tolke de gamle håndskrifter.
 
Det israelske slægtsforskningsfirma MyHeritage har i 2026 lanceret en ny app Scribe AI, Scientific Record Indexing Base Engine. Scribe AI er drevet af kunstig intelligens-modeller, der er trænet til at læse håndskrift og trykt tekst på mange sprog (og altså også dansk), og til at forstå visuelle mønstre og historiske spor, der ofte findes i slægtshistoriske materialer.
 

For at teste programmet har det fået en helt speciel side fra Magleby kirkebog i 1672. 

KLIK HER og åbn stort foto i ny fane, så du selv kan følge med! Eller prøv først selv, hvor meget du kan tyde!

Siden var skrevet for at markere en opstramning af kravene til de personer som førte kirkebogen. Resultatet af analysen af Scribe AI’s arbejde med siden er meget fascinerende som det fremgår nedenfor. At det ikke er helt perfekt, er der ikke noget at sige til. F.eks. er bynavnet Budsemarke i mange af kirkebøgerne ofte skrevet med sjusket afslutning, så det her er tolket som Buddeby. Og så er der også enkelte bogstaver som AI har ‘gættet’ forkert.

Og hvis du mangler en oversættelse af det latinske citat til sidst får du den her fra Google Translate:

Intet er at fortvivle over, o Vejleder og Lykkevarende, o Jupiter, for Han har lovet sikker kærlighed, den ønskede sundhed med en lykkelig slutning. O tapre mænd, som ofte har lidt værre med Mig, jag nu jeres bekymringer væk med et ord, i morgen vil Jupiter kende vores kærlighed. I mellemtiden, lad de evige ting blive drøftet.

 
 

Scribe AI’s analyse af denne side i Magleby kirkebog

image0.png

 

Historisk kontekst

Dette er titelbladet til en dansk kirkebog (parish register) fra det 17. århundrede. Det markerer begyndelsen på en systematisk registrering af sognets vitale begivenheder: dåb, vielser og begravelser. Dokumentet er skrevet med en dekorativ gotisk håndskrift (kurrentskrift), som var standard i Danmark på den tid. Det tjener til at legitimere bogen ved at nævne de ansvarlige gejstlige og lægmænd (kirkeværgerne). De latinske vers nederst er et udtryk for tidens lærdom og fromhed, hvor man søger Guds vejledning (Jova/Jehova) for det arbejde, der påbegyndes. Udtrykket “Dannemænd” blev brugt om respekterede, retskafne bønder eller borgere.
 

Nævnte detaljer

Dokumentet nævner flere nøglepersoner i Magleby sogn i 1672:
 
Niels Frandsøn Huus: Sognepræst. Han betegnes som “Hæderlige”.
    • Christian Jacobsen Normann: Kapellan. Han betegnes som “Hæderlige og mands”.
    • Hans Hansøn Skyttie: Sognedegn. Han betegnes som “Vellærde”.
    • Jørgen Hemmingsøn Øye: Kirkeværge. Han beskrives som en “Erlig og agtbar Dannemand” og er bosat i Buddeby.
    • Niels Lauridsen: Kirkeværge. Han beskrives ligeledes som en “Erlig og agtbar Dannemand” og er bosat i Søemarke.

Begivenhed

    • Type: Påbegyndelse af ny kirkebog.
    • Dato: Nytår 1672.
    • Sted: Magleby sogn (sandsynligvis Magleby på Møn eller Langeland, givet stednavnene).

Hovedpunkter

Dette dokument er det officielle titelblad til Magleby sogns kirkebog, påbegyndt ved nytår 1672. Det identificerer sognets vigtigste embedsmænd på det tidspunkt, herunder sognepræst Niels Frandsøn Huus og kapellan Christian Jacobsen Normann, samt kirkeværgerne fra Buddeby og Søemarke. Det markerer starten på en vigtig kilde til sognets slægtshistorie.

Transskription af hele teksten

forbedring paa Magle-by KIRCHEBOG Udi huilcken efter Tidens fremgang skal Rigtig Antegnis fødte Børns Daab Vifte folckis Bryllups Dag Døde Mennisker Jordefærd Udi Sognepræstis Hæderlige h: Niels Frandsøn Huus Capellans oc Mands h: Christian Jacobsen Normann Sognedegns Vellærde Hans Hansøn Skyttie Item Kirckevergers Erlige oc agtbare Dannemænd Jørgen Hemmingsøn Øye i Budde-by Niels Lauridsen i Søemarcke Leffnets Tid, ved Nyt Aars 1672 anfang. Nil desperandum jova Duce et Auspice jova, Certus enim promisit amoris Optatam rebus felici fine Salutem. O fortes pejoraq passis Mecum sæpe viri, nunc verbo pellite curas, Cras jova noscemus amores. Inter hæc peritura agatur de æternis.

Kunne du have klaret at læse teksten selv????
 
 
Flemming Deleuran 14/4 2026