Skovstrædet 10 (Nyt 10/2019)

Det tidligere skovløberhus er et af de få huse i Mandemarke, som stadig ejes af Klintholm gods. Huset er ifølge BBR opført i 1865.

Huset ligger meget smukt i udkanten af landsbyen og er omfattet af fredningen af Østmøn fra 1980, som også er tinglyst som servitut på ejendommen. (Se historien om Fredningsafgørelsens betydning for Mandemarke).

I dag lejer Lars Gudman Pedersen sammen med Alice huset og bruger det som fritidshus for deres familie. De er så glade for det at de har fået en lejekontrakt der løber i mange år.

skovstraede_ivanhus

Ovenfor ses et ældre foto af huset mens Ivan boede i det. (Klik på fotoet for at se huset og Lars Gudman ved Mandemarke bylaugs generalforsamling i  august 2019).

Huset er holdt i de farver godset i mange år har brugt til sine huse.

Maleren Frits Jacobsen tog nogle fotografier i slutningen af 1930-erne ved huset, som måske gemmer sig et sted på denne hjemmeside. Det sort-hvide nedenfor er utvivlsomt et af dem.

skovstraede-10_SkovstradSkovlh

Skovstrædet 10 en grå novemberdag i 2010

Skovstrædet 10 en grå novemberdag i 2010

Skovstrædet 10 blev 'gravet fri' af bakkerne i 2010

I 2010 fik huset og omgivelserne en tiltrængt ‘make-over’ af godset.

Der blev i den forbindelse gravet jord væk fra huset som det fremgår af billedet.

Huset havde før ligget halvvejs inde i bakken, og det har sikkert givet fugt og deraf følgende problemer.

For at få genudlejet huset har det utvivlsomt været påtrængende med en grundig renovering.

skovstraede_SaebeurtPå billedet her ses sæbeurten for enden af huset, lige hvor man fra Skovstrædet går gennem den røde låge op i Mandemarke Bakker.

Når sæbeurten blomstrer i august mødes den besøgende af et fantastisk blomsterflor.

I gamle dage i Mandemarke kogte lokale sæbe ud af blomstens rødder. Sæbeurt er en af de få blomster, der får sine blomster bestøvet af de natflyvende insekter. Derfor er blomsten også en rigtig romantisk aftendufter, der gør sig godt i fuldmånens skær.

Du kan læse mere om den interessante sæbeurts historie under lægeplanter her på hjemmesiden.

Husets historie

Der har i kortere og længere tid været forskellige lejere i tidens løb. Når personnavne nedenfor står understregede med blåt, er der link til historier om dem her på hjemmesiden.

Fra 1998 til 2009 var Ivan Erik Petersen lejer, som var en stor original og holdt sig meget for sig selv, men bidrog dog også lejlighedsvis til underholdningen, som det fremgår under omtalen af ham.

Før Ivan boede et ældre ægtepar Ebbe og Kirsten Schousboe i det smukke bindingsværkshus. Men deres ophold kom kun til at vare et par år inden Ebbes hjerteproblemer fik dem til at flytte tilbage mod København for at være tættere på kyndig lægebistand.

I en kortere periode for år tilbage boede der en flok unge stofmisbrugere i huset, der blandt andet nåede at bryde ind i huset på Skovstrædet 6, inden de blev smidt ud af godsejeren.

Kaj Holsten Petersen var den sidste skovarbejder i huset, inden godset i halvfjerdserne begyndte at pille folk væk fra skoven og leje deres huse ud i takt med at de flyttede.

Fra 1939 til 1947 boede Karl og Marie Møller Johansen i bindingsværksidyllen.

Ved den seneste folketælling i 1940 blev følgende registreret for matr. 51 (link til originalt skema):

Karl Møller Johansen 3/1 1915 Husfader Landarbejder og Fabriksarb. Holme Saftstation
Marie Regine Johansen 3/1 1920 Husmoder
Josef Zhakodnig 18/5 1918 Slægning Savværksarbejder

Det fremgår også af skemaet at Karl og Marie var blevet gift 14/5 1939, og at Karl var barn af en vejmand. Hans far hed i øvrigt Møller Johansen, hvor Møller var hans fornavn. Læs også historien om Marie, som senere kaldte sig Marie Møller. Hun var født Zachodnik (link til historien om hendes familie), så den “slægning” der også boede hos dem, “Josef Zhakodnig” – protokolføreren havde problemer med stavningen – var hendes storebror.

Efter Karl og Marie Møller Johansen flyttede Yrsa og Poul Jensen ind. Yrsa var barn af Anni Hansen, som boede på Skovstrædet 7 (som brændte i 1969).

I starten af 1950’erne flyttede Poul og Yrsa til Magleby og Annis søn Kaj Holsten Petersen, som var Yrsas bror, flyttede ind sammen med Rikke , som var datter af Marie Nielsen, Skovstrædet 6. Kaj og Rikke blev gift i 1950 og boede først i en af boligerne i ‘Tivoli’ (Gl. Klintevej 2).

Det var den gang om hvilken man senere har sagt, at Mandemarke var som een stor familie (læs historien om nogle af Mandemarkes mange familiebånd på kryds og tværs).

Hvad folketællingerne kan fortælle

Ved folketællingerne interesserede man sig ikke voldsomt for hvor folk boede, for det vidste alle jo! Somme tider blev der efter 1901 dog anført et matrikelnummer, selv om de ikke altid har været de rigtige. Det kan derfor være lidt af et puslespil at følge beboerne tilbage i tiden.

Folketællingen før 1940 blev foretaget i 1930, men her har det indtil videre ikke været muligt at identificere husets beboere, idet der ikke blev angivet matrikelnummer for mange af husene.

Men i 1925 stod der matr. 51 for følgende ældre ægtepar i et hus (med fødselsdato og fødested):

Anders Nøhr 21/10 1859 Keldby Husfader Husmand, aldersrente
Kirstine Nøhr 1/10 1862 Magleby Husmoder

Folketællingen forinden fandt sted i 1916, hvor det også fremgår at han var sat i skat af en årsindkomst på 500 kr. med 1,70 kr. til kommunen  (originalt skema):

Anders Peder Nielsen 21/10 1859 Husfader Skovarbejde
Kirstine Pedersen 1/10 1862 Husmoder

De samme oplysninger findes også ved folketællingen i 1906.

Folketællingen i 1901 er der anført matr. 51 ud for følgende (link til originalt skema):

Anders Peder Rasmussen Nøhr 21/10 1859 Husfader Daglejer ved Skovarbejde
Ane Kirstine Pedersen 1/10 1862 Husmoder
Niels Peder Rasmussen Nøhr 27/9 1887 Barn
Karen Margrethe Rasmussen Nøhr 5/5 1889 Barn
Rasmus Pedersen 28-3-1836 Husfader enkemand Daglejer ved Skovarbejde

Her ser man måske de fulde navne for Anders og Kirstine, som man også kan se er blevet gift i 1887, hvor i alt fald Anders var flyttet til Magleby Kommune fra Elmelunde. Det fremgår også at de har fået 2 børn, som altså stadig bor hjemme.

Man kan undre sig lidt over Anders efternavn, som i 1901 er ‘Rasmussen Nøhr’, i 1906 ‘Nøhr’, i 1916 ‘Nielsen’ og i 1925 ‘Nøhr’!

Sønnen Niels Peder udvandrer i 1907 til Buenos Aires, jfr. udvandrerprotokollen her på hjemmesiden (Udvandrerprot. nr 67).

Om den gamle Rasmus der nævnes til sidst kan man se, at han som enkemand får alderdomsunderstøttelse, og at han har været gift fra 1862-99 og fået 2 børn, hvoraf Anders nok er den ene.

Går man tilbage til folketællingen i 1880 dukker den gamle Rasmus Pedersen fra 1901 op:

Rasmus Petersen 43 1837 Husfader, Dagleier ved Agerbruget
Maren Kirstine Nielsdatter 42 1838 hans Hustru
Anne Kirstine Margrethe Petersen 17 1863 deres Datter, Sypige
Anna Dorthea Petersen 3 1877 deres Datter

Folketællingerne før 1901 indeholder ingen oplysninger om hvor personerne boede. Men siden vi her også finder datteren Ane Kirstine, som senere bliver gift med Anders (med tilnavnet Nøhr), så bestyrker  det formodningen for at Rasmus Petersen allerede i 1880 har boet i huset på Skovstrædet 10.

Ifølge kommunens oplysninger i BBR skulle huset være opført i 1865, så måske har Anders Pedersen været den første lejer af huset. Der er i alt fald ingen spor af hverken ham eller hans kone ved folketællingen i 1860.

Sådan skulle man tro at historien om Skovstrædet 10 skulle slutte her. Men selv om det nuværende hus er fra 1865 kan der jo godt have ligget et hus på stedet meget længere.

Udsnit af kort fra 1798 (KLIK for at forstørre)

Ser man nøje efter på det gamle kort fra 1798, kan man midt i det hele se et stort gult område, hvor der står No 51 Fælled.

Den gule farve markerer – ligesom alle vejene – at det er fællesarealer. Landsbyens vejareal er i dag matr. 51a og omfatter 12.214 m2 og tilhører stadig Klintholm gods, mens Skovstrædet 10 har fået matr. 51c efter at være blevet udskilt som en selvstændig ejendom.

En fælled (ordet kommer fra gammel dansk: fæ = kvæg og lath = landområde) betegner et fælles græsningsareal, som hørte til landsbyfællesskabet, hvor bønderne og i en vis udstrækning også husmændene (link til Wikipedia) kunne have deres kvæg gående.

Kortet fra 1798 blev udarbejdet i forbindelse med familien Scavenius overtagelse af godset, og det var før udskiftningen som fandt sted i årene umiddelbart efter. Efter at omkring 16 gårde fra landsbyen omkring 1803 blev flyttet ud af landsbyen til de steder ned mod Østersøen hvor der stadig er gårde, har der ikke længere været brug arealet som fælled, hvorfor godset som den gang ejede hele landsbyen sikkert har udskilt arealet og opført måske forgængeren for det nuværende hus.

At der i alt fald har ligget hus på grunden fremgår af  Stege Brand-direktorats protokol fra 1858-78, hvor man kan se at brugeren af matr. 51 hed Jens Hansen Tønnesen og det forsikrede var et stuehus. Under anmærkninger står muligvis gl. Fors. 7 44, så måske har der i alt fald fra fra juli 1844 ligget hus på stedet?

Under alle omstændigheder findes Jens Hansen Tønnesen som røgter ved folketællingen i 1860:

Jens Hansen Tønnesen 45 1815 Røgter
Maren Kirstine Andersdatter 52 1808 Hans Kone
Johan Peder Jensen 11 1849 Hans Søn med afdøde Kone

I forsikringsprotokollen står der lige efter – tilsyneladende for samme matr. 51 – nævnt en forsikring med en højere forsikring, hvor navnet på brugeren nu er Jørgen Hansen Stengaard. Så der er nok mere at udforske hvis man forstår at læse og forstå de gamle forsikringsprotokoller.