Busenevej 14 (Nyt 6/2019)

landsbyen_BindvaerkHus

Jens Christian Helmo købte sin landlige idyl for 400.000 kr. tilbage i 1979 af Knud Børge Nielsen, der havde en fortid som direktør for Berlingske Tidende. Det er hvad der er fortalt, men der blev dog først tinglyst skøde i juni 1981.

Vinterstemning 12/12 2010

Vinterstemning december 2010.

Den mere end almindeligt velplejede store have (2.781 m2) med de høje staudebede blev skabt af hans datter Anette Kirsch Helmo, der igennem fem år boede i huset (og som nu formentlig sammen med en søster har arvet huset). Trods fuldtidsarbejde som blikkenslager og bolig i København lykkes det stadig i sommeren 2000 for Jan Helmo, at holde haven i en flot stand.

Siden kneb det mere, og hans private vandværk gik i stykker. Han havde egen brønd og fik aldrig tilsluttet sig til Magleby Vandværk, men så slap han også for at betale den ret betydelige tilslutningsafgift til vandværket, som næste ejer så kommer til at betale.

Helt galt blev det efter at han kom på plejehjem, og ingen har herefter taget sig af huset i mange år, der i en årrække har stået med store huller i stråtaget som man kan se på fotoet nedenfor. Og den 22. januar 2018 døde Jens Helmo.

I 2018 var huset i en kortere periode blevet sat til salg overskriften “plads til at bygge nyt” med bemærkning om at man foruden et ældre bindingsværkshus kunne erhverve 2 byggegrunde. Det sidste harmonerer nu ikke med oplysningerne nedenfor om, at der ved et salg i 1968 fra Klintholm Gods foruden den almindelige bestemmelse om godsets forkøbsret blev tinglyst et ‘forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse med andre huse, se nærmere teksten’. Grunden har siden 1968 altså bestået af 2 matrikler, og servitutten hviler på begge matriklerne.

I maj 2019 er huset er sat til salg hos ny ejendomsmægler under den mere realistiske overskrift “Ejendom i Mandemarke til nedrivning” med tilføjelsen: Stor naturskøn grund med faldefærdigt hus til nedrivning. Realmæglerne har også en meget dækkende billedserie af både hus og have.

Landsbyen og de omkringboende naboer  ser frem til at der endeligt sker noget, da det jo er et meget trist syn at se huset som det står i dag.

5. januar 2017

Det triste syn 5. januar 2017 – og hullerne i taget er ikke blevet mindre siden da.

Da ejendomsværdien pr. 1/10 2018 er sat til 840.000, heraf grundværdi 422.500, kan man se hvor misvisende de offentlige vurderinger kan være! Bygningen ovenfor – hvis man trækker grundværdien fra ejendomsværdien – skulle efter den offentlige vurdering så have en værdi på 417.500, hvor den i dag tværtimod indebærer en udgift til nedrivning. Det er med god grund at det offentlige arbejder på en reform af vurderingssystemet, selv om det har lange udsigter.

Hvad ejendommen her ender med at blive solgt for er aldrig til at vide på forhånd. Det er dog ikke uset at huse på Møn – selv i Mandemarke – handles til priser væsentligt under både den offentlige vurdering og udbudsprisen, som det f.eks. fremgår af historien om huset på Busenevej 4. Med en offentlige ejendomsvurdering på 830.000 (heraf grundværdi 375.800) endte det med at blive solgt i 2018 med et nedrivningsmodent hus for 280.000 (jfr. Boligejer.dk).

Af kommunens BBR-meddelelse fremgår at huset er fra 1825, og at grunden i dag udgøres af 2 matrikler: Matr. 29b og 23a med et samlet areal på 2.781 m2. På hele ejendommen er der som nævnt tinglyst en servitut med overskriften: Dok. om forbud mod yderl. udstykning eller bebyggelse mv. Indeholder bestemmelser om salg.

Det er ærgerligt at huset har fået lov til at forslumme, så det ikke kommer til at opleve sin 200-års fødselsdag, for det har i mange år stået som et af Mandemarkes smukke huse.

Der kommer en særlig historie om matr. 23a og ‘Smedestrædehuset‘ længere nede.

Hvad ejendommens blad i den gamle tingbog fra 1927-2000 viser

Indtil tinglysningssystemet blev digitaliseret førte man oplysningerne ind i gamle håndskrevne protokoller, som alle kunne kigge i på tinglysningskontoret. Således også for denne ejendom – klik HER og se protokolbladet på ny fane efter at Statens Arkiver har affotograferet tinglysningsprotokollerne for perioden 1927-2000. Af de tidligere Realregistre for tinglysninger, som kan være meget rodede og uoverskuelige  (se selv HER), fremgår at Klintholm Gods havde ejet huset indtil 1929.

I 1929 tinglystes skøde på matr. 29b fra godsejer Sophus Scavenius til Olaf Oskar Jørgensen – købesummen var 4.000 kr. Formentlig kom Oskar og hans kone Marie fra Nyord, hvor deres søn Folmer var født den 8/1 1927 ifølge oplysningerne ved folketællingen for Mandemarke i 1930.

Ifølge tingbogen blev der i 1940 tinglyst skøde fra Olav Oskar Jørgensen til Sathaj Budda – for 4.200 kr. Som det fremgår af folketællingen for 1940, jfr. nedenfor, var han søn af Nestor og Vera Buda og køber altså huset til sig og sine forældre.

Han dør åbenbart i 1954 uden at efterlade sig andre arvinger end sine forældre, for i 1954 solgte arvingerne Nestor Buda og Vera Buda ejendommen til Carl Christian Scavenius – for 11.000 kr.

Der er også anført en overdragelse i 1945 fra kammerherre C. Sophus Scavenius til sønnen Carl Christian for matr. 23a. Det er den vestligste del af grunden, hvor der en gang havde ligget et hus – jfr. nedenfor om “Smedestrædehuset”.

Da godset i 1954 køber matr. 29b tilbage fra de gamle forældre til Sathaj, bliver godset herefter igen ejer af begge de 2 matrikler, som siden har udgjort en samlet ejendom. Godset udlejede herefter ejendommen igen, indtil den 14 år senere blev solgt til Knud Børge Nielsen.

På dette luftfoto fra 1956 kan man til højre se huset og den store nyttehave før den var groet helt til. Mon ikke der er ved at blive sat kartofler?

 

Kurt Henriksen der voksede op i Strædet 11 har oplyst, at Karl og Doris Larsen boede i huset med deres to børn Frank og Dennis, og at de har boet der så længe tilbage han kan huske, så de er antageligt flyttet ind, da Klintholm har overtaget huset efter Budas arvinger. Doris var datter af Anni og Kristian Hansen (Skovstrædet 7). Karl var skovarbejder på Klintholm, men avlede også gæs og dyrkede korn på den tilhørende matr. nr. 23a. Da Klintholm solgte huset i 1968 flyttede familien op i den gamle skole (Skovstrædet 2). Doris døde i slutningen af 1960’erne. Frank skulle stadig bo i Hjertebjerg.

I 1968 overdrager godset begge matriklerne til K.B.Nielsen – for 100.000 kr. Det er i den forbindelse godset får tinglyst en servitut om ‘forkøbsret for den til enhver tid værende ejer af Klintholm Gods, samt forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse med andre huse, se nærmere teksten’.

I 1981 sælger Knud Børge Nielsen, Skovvej 53,  2820 Gentofte ejendommen til Jens Helmo for 400.000 kr.

Husets historie

Om husets tidligere beboere ved vi, at kunstmaleren Riepcke-Edsberg, som flyttede fast til Mandemarke i slutningen af 1930-erne og var kendt som en meget flink og behagelig mand, på et tidspunkt boede i et værelse i huset på Busenevej 14 som han lejede af Oscar Jørgensen.

Af den seneste folketælling som er publiceret, fremgår at huset i 1940 var ejet og beboet af russiske indvandrere, familien Buda. Det er interessant at se det håndskrevne skema fra 5/11 1940:

Nede på skemaet er der skrevet: “For de to førstnævnte kan Fødselsdag og Aarstal ikke oplyses ligesom Dato for Ægteskabs Indgaaelse”.

For manden står der dog årstallet 1882 vedr. fødselsoplysningerne. Man kan også se at årstallet for indgåelse af ægteskab har været rettet – for konen er det endt med 1904, mens det for manden også kan ligne 1906.

Der er dog ingen tvivl om Statsborgerforholdet, hvor der om begge står: Statsløs tidl. Rusland. Sønnen er derimod dansk – måske fordi han er født efter forældrene kom til Danmark. Men hvad familiens nærmere historie er, vides ikke. Der skete jo et og andet i Rusland den gang. Det er blevet fortalt at Buda – han blev aldrig kaldt andet – kom til Klintholm i forbindelse med en skovstrejke midt i 1930’erne.

Afskriften af folketællingen fra 1940, som ligger her på hjemmesiden, ser således ud (så vidt håndskriften har kunnet tydes, for ‘Vister’ og ‘Sathaj’ er måske ikke rigtige, men det russiske ‘Vera’ har dog kunnet genkendes) – link til det originale skema for matr. 29b:

Vister Buda (Nestor Buda?) ? – 1882 Husfader Husejer Land og Skovarbejder 1904
Vera Buda (blank) Husmoder
Sathaj Buda 21/10 1912 Søn Land og Skovbrugsarbejde

Ved folketællingen i 1901 har huset med matr. 29 været beboet af følgende familie (link til det originale skema):

Jørgen Hansen 11/3 1852 Husfader Tømrermester
Marie Hansen 4/10 1855 Husmoder (gift 1877, fået 8 levende børn)
Marie Hansen 26/2 1883 Barn Syerske
Laurine Hansen 16/11 1888 Barn
Otto Hansen 19/12 1894 Barn

Jørgen og Marie, som var født i 1852 og 1855, var altså blevet gift i 1877 og havde i 1901 fået 8 børn, hvoraf 3 stadig boede hjemme. Den ene datter har været opkaldt efter sin mor.

Ved folketællingen i 1906 var familien nu registret med efternavnet Hindborg:

Jørgen Hindborg 1852 Husfader Tømrermester
Marie Hindborg 1855 Husmoder
Otto Hindborg 1894 Barn

Ved folketællingen i 1916 var de registreret således:

Jørgen Hindborg 11/3 1852 Husfader Tømrermester og Landbruger
Marie Hindborg 4/10 1855 Husmoder
Karoline Hindborg 16/11 1888 Barn (Aandssvag)

Det sidste barn er nok det samme der i 1901 tydeligt blev registret som Laurine, så det har nok også knebet med hørelsen for den ene registrator. Nu anføres – som der er afsat plads til i skemaerne – at hun var åndssvag, så hun har måske i 1906 været i pleje?

Ved folketællingen i 1925 blev boede Jørgen og Marie i matr. nr. 29 (familie 60-16-1925) og blev denne gang registreret som Jørgen Hansen Hindborg og Marie Hindborg. Gad vide om Hindborg har været Maries pigenavn, som de begge har syntes var bedre end Hansen, hvorfor Jørgen senere har tillagt sig det som efternavn? Det kan også være fordi en af dem måske bare er kommet fra den lille by Hindborg mellem Skive og Nykøbing Mors.

Jørgen Hansen Hindborg 11/3 1852 Magleby Husfader Tømrer, Aldersrentenyder
Marie Hindborg 7/10 1855 Magleby Husmoder

De er nu begge i 70-erne, og det virker derfor meget naturligt når godset så i 1929 – i stedet for at leje huset ud igen – sælger huset til Oskar Jørgensen, idet godset på den tid nok også manglede penge. 

“Smedestrædehuset”

Ifølge en gammel beskrivelse af Mandemarke lå der en gang langt nede i baghaven til huset på Busenevej 14 også et andet hus. I dag ville det have haft adressen Busenevej 16 og grænse op til huset på Busenevej 18.

På skitsen til venstre er det markeret med den sorte firkant i midten. Det er uvist hvorfor det er markeret lige her, da det nok snarere har ligget på den lille grund der er aftegnet nedenfor firkanten. (De 3 nederste grunde er siden indgået i godsets mark som grænser op til landsbyen).

På udsnittet herunder af det gamle matrikelkort fra 1798 kan man se, at der på grunden ligger et hus helt som huset gør i dag. Men der har også ligget et mindre hus for enden af stikvejen. Og da dette hus har ligget mellem ejendommende, der i dag er Busenevej nr. 14 og nr. 18, er det sikkert forklaringen på, at der ikke findes nogen Busenevej 16 i dag.

Johan Jacobsens maleri af huset i 1920-erne.

Per Johansen var slagter i Mandemarke og boede i det sidste hus i “Smedestræde” til cirka 1925 og flyttede derefter til et hus i Strædet 9 (hvor han blev registreret ved folketællingen i 1925). Læs også historien om Per Johansen, herunder om hans 12 børn.

Smedestrædehuset blev foreviget af maleren Johan Jacobsen, som fik lov til at bruge huset som sommerbolig frem til det næsten faldt om i 1928. Siden byggede Johan Jacobsen selv hus i Strædet 2.

Efter det gamle hus faldt om må grunden være blevet ryddet, og parcellen på det gamle matrikelkort hvor der på et tidspunkt er skrevet 24a, blev senere overtaget af ejeren af grunden med det sorte 29. I dag hedder de to parceller i øvrigt matr. 29b og 23a. Hvorfor 24a er ændret til 23a vides ikke.

Som tidligere nævnt havde godset i 1929 solgt matr. 29b men købte ejendommen tilbage i 1954, således at godset, som hele tiden har ejet den vestligste parcel (matr. 24a eller 23a), bliver godset, herefter igen blev ejer af begge de 2 matrikler, der siden har udgjort en samlet ejendom, hvor godset ved salet i 1968 af begge matriklerne fik tinglyst den nu gældende servitut om ‘forkøbsret for den til enhver tid værende ejer af Klintholm Gods, samt forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse med andre huse, se nærmere teksten’.

Hvad de gamle folketællinger kan fortælle

Ved folketællingen i 1925 synes der ikke at have boet nogen i huset, men ved folketællingen i 1916 blev følgende registreret (familie 12 på originalt skema med oplysning om at han skulle betale 56 øre i skat i 1916/17):

Peter Johansen 5/10 1845 Husfader Alderdomsunderstøttelse (fhv. slagter)
Kirstine Johansen 22/7 1848 Husmoder
Georg Johansen 12/11 1889 Barn Fragtmand og Landbruger

Ved folketællingen i 1906 (med links til særskilt omtale af personerne):

Peder Johansen 5/10 1846 Husfader, Slagtermester
Ellen Kirstine Johansen 28/8 1849 Husmoder
Rosing Johansen 13/4 1887 Søn
Amalie Johansen 15/2 1891 Datter

Datteren Amalie blev den 8/9 1909 gift med Hans Christian Johansen (jfr. kirkebog). I 1906 boede han stadig boede hjemme hos forældrene i Strædet 9 og stod anført som ‘Cigar Fabrikant’.

Folketællingen i 1901 (link til originalt skema):

Peter Johansen [kaldes Per Johansen] 15/10 1846 Husfader Slagtermester
Kirstine Johansen 22/8 1849 Husmoder (gift 1873, 12 levende børn, 1 mistet)
Møller Johansen 24/6 1882 Barn
Emil Johansen 7/9 1888 Barn
Amalie Johansen 15/2 1891 Barn
Julius Johansen 11/2 1884 Barn

Ved folketællingen i 1880 er det ikke lykkedes at lokalisere hvilken af de mange familier som boede i ‘et Huus’ som har boet i dette hus.

Går man længere tilbage findes der hartkornsprotokoller fra tiden omkring 1838, hvoraf fremgår at bruger af matr. 24 først havde været Svend Hansen men at hans navn inden færdiggørelsen den 28/12 1838 var blevet overstreget og den næste var Jens Svendsen.

Ved folketællingen i 1840 finder vi en ‘Svend Jensen’ i et hus sammen med en anden familie (link til originalt skema):

Jens Svendsen 31 1809 Gift Dagleier
Kirsten Didriksdatter 30 1810 Gift hans Kone
Peder Jensen 1 1839 Ugift deres Børn
Svend Hansen 73 1767 Gift Aftægtsmand, Dagleier
Karen Pedersdatter 65 1775 Gift hans Kone

Ifølge folketællingen i 1834 var Jens Svendsen ikke gift og tjente som 26-årig hos gårdmand Jens hansen på Gurkebakken 12, mens vi til gengæld finder Svend Hansen sammen med sin kone og en yngre familie (originalt skema):

Svend Hansen 67 1767 Gift Dagleier
Karen Pedersdatter 59 1775 Gift hans kone
Jens Jensen 29 1805 Gift Inderste, Dagleier
Ane Kirstine Svendsdatter 22 1812 Gift hans kone
Bodil Kirstine Jensdatter 1 1833 Ugift deres Datter
Niels Isaksen 1 1833 Ugift Pleiebarn

Så er der et stort spring tilbage i tiden til den næste folketælling i 1801, idet Danmark jo havde deltaget i Napoleonskrigene (på den forkerte side) og ikke blot havde mistet flåden og Norge men også havde været gennem en statsbankerot i 1813. I 1801 findes følgende i Mandemarke:

Svend Hanssen 34 1767 Mand Huusmand med Jord
Ane Friderichsdatter 47 1754 hans Kone

Hvor Svend Hansen har boet i 1801 med sin første kone vides ikke, men måske boede han i huset matr. 24a i hele perioden frem til 1834, hvor han boede sammen med sin næste kone Karen Pedersdatter?

Ved den næste og ældste folketælling der findes i 1787 kan man i øvrigt se at han som 21-årig var i tjeneste hos en bonde og var ‘National Soldat’.