Busenevej 14

landsbyen_BindvaerkHus

Jens Christian Helmo købte sin landlige idyl for 400.000 kr. tilbage i 1979 af Knud Nielsen, der havde en fortid som direktør for Berlingske Tidende. (Skødet synes dog først at være tinglyst i juni 1981).

Vinterstemning 12/12 2010

Vinterstemning december 2010.

Den mere end almindeligt velplejede store have (2.781 m2) med de høje staudebede blev skabt af hans datter Anette Helmo, der igennem fem år boede i huset.

Trods fuldtidsarbejde som blikkenslager og bolig i København lykkes det stadig i sommeren 2000 for Jan Helmo, at holde haven i en flot stand.

Siden kneb det mere, og hans private vandværk gik i stykker. Han havde egen brønd og aldrig fået tilsluttet sig til Magleby Vandværk.

Helt galt blev det efter at han kom på plejehjem, og ingen har herefter taget sig af huset.

5. januar 2017

Det triste syn 5. januar 2017

Der foreligger ikke oplysninger om husets tidligere historie, men af kommunens BBR-meddelelse fremgår at huset er fra 1825, og at grunden udgøres af 2 matrikler: matr. 29b og 23a. Der kommer en særlig historie om matr. 23a og ‘Smedestrædehuset‘ længere nede.

Det ser desværre ud til at huset ikke komme til at opleve sin 200-års fødselsdag.


Husets historie

Om husets tidligere beboere ved vi, at kunstmaleren Riepcke-Edsberg, som flyttede fast til Mandemarke i slutningen af 1930-erne, var en meget flink og behagelig mand, der boede til leje i et værelse hos Oscar Jørgensen her på Busenevej 14.

Af den seneste folketælling som er publiceret fremgår, at huset i 1940 var ejet og beboet af russiske indvandrere, familien Buda. Det er interessant at se det håndskrevne skema fra 5/11 1940:

Nede på skemaet er der skrevet: “For de to førstnævnte kan Fødselsdag og Aarstal ikke oplyses ligesom Dato for Ægteskabs Indgaaelse”.

For manden står der dog årstallet 1882 vedr. fødselsoplysningerne. Man kan også se at årstallet for indgåelse af ægteskab har været rettet – for konen er det endt med 1904, men for manden kan det også ligne 1906.

Der er dog ingen tvivl om Statsborgerforholdet hvor der for begge står: statsløs tidl. Rusland. Sønnen er derimod dansk – måske fordi han er født efter de kom til Danmark. Men hvad familiens nærmere historie er, vides ikke. Der skete jo et og andet i Rusland den gang. Det er blevet fortalt at Buda – han blev aldrig kaldt andet – kom til Klintholm i forbindelse med en skovstrejke midt i 1930’erne.

Afskriften af folketællingen, som ligger her på hjemmesiden, ser således ud (så vidt håndskriften har kunnet tydes – for Vister og Sathaj er måske ikke rigtige):

84 29b Vister Buda ? – 1882 Husfader Husejer Land og Skovarbejder 1904
85 Vira Buda (blank) Husmoder
86 Sathaj Buda 21/10 1912 Søn Land og Skovbrugsarbejde

Ved folketællingen i 1901 synes huset at have været beboet af følgende (link ved 695 er til det originale skema):

695 135 Jørgen Hansen Busenevej 14 M Gift Husfader Tømrermester
696 135 Marie Hansen K Gift Husmoder
697 135 Marie Hansen K Ugift Barn
698 135 Laurine Hansen K Ugift Barn
699 135 Otto Hansen M Ugift Barn

Jørgen og Marie, som var født i 1852 og 1855, var blevet gift i 1844 og havde i 1901 fået 8 børn, hvoraf 3 stadig boede hjemme.

“Smedestrædehuset”

Ifølge en gammel beskrivelse af Mandemarke lå der en gang langt nede i baghaven til huset på Busenevej 14 også et andet hus.

På skitsen til venstre er det markeret med den sorte firkant lidt under midten. Det er uvist hvorfor det er markeret her, da det nok snarere har ligget på den lille grund der er aftegnet nedenfor firkanten. (De 3 nederste grunde er siden indgået i marken udenfor landsbyen).

På udsnittet herunder af det gamle matrikelkort fra 1798, kan man se at der på grunden ligger et hus helt som huset gør i dag. Men der har der også ligget et mindre hus – nærmest for enden af stikvejen. Og da det har ligget mellem husene der i dag er Busenevej nr. 14 og nr. 18, er det sikkert forklaringen på, at der i findes noget Busenevej 16 i dag.

Nedenfor er et maleri af huset som det skulle have set ud sidst i 1920-erne.

Per Johansen var slagter i Mandemarke og boede i det sidste hus i “Smedestræde” til cirka 1925 og flyttede derefter til et hus i Strædet. Læs også historien om Per Johansen, herunder om hans 12 børn.

Smedestrædehuset blev foreviget af maleren Johan Jacobsen, som fik lov til at bruge huset som sommerbolig frem til det næsten faldt om i 1928. Siden byggede Johan Jacobsen selv hus i Strædet 2.

Efter det gamle hus faldt om må grunden være blevet ryddet, og parcellen på det gamle matrikelkort hvor der på et tidspunkt er skrevet 24a, må være blevet overtaget af ejeren af grunden med det sorte 29 – medmindre de to grunde allerede da var ejet af den samme. I dag hedder de to parceller i øvrigt matr. 29b og 23a. Hvorfor 24a er ændret til 23a vides ikke.