Busenevej 14

landsbyen_BindvaerkHus

Jens Christian Helmo købte sin landlige idyl for 400.000 kr. tilbage i 1979 af Knud Børge Nielsen, der havde en fortid som direktør for Berlingske Tidende. Det er hvad der er fortalt, men der er dog først i juni 1981 tinglyst skøde.

Vinterstemning 12/12 2010

Vinterstemning december 2010.

Den mere end almindeligt velplejede store have (2.781 m2) med de høje staudebede blev skabt af hans datter Anette Helmo, der igennem fem år boede i huset.

Trods fuldtidsarbejde som blikkenslager og bolig i København lykkes det stadig i sommeren 2000 for Jan Helmo, at holde haven i en flot stand.

Siden kneb det mere, og hans private vandværk gik i stykker. Han havde egen brønd og fik aldrig tilsluttet sig til Magleby Vandværk, men så slap han også for at betale den ret betydelige tilslutningsafgift til vandværket.

Helt galt blev det efter at han kom på plejehjem, og ingen har herefter taget sig af huset i mange år, der i mange år har stået med store huller i stråtaget som man kan se på fotoet nedenfor. Og i januar 2018 døde Jens Helmo.

I juni 2018 er huset blevet sat til salg for 650.000 under overskriften “plads til at bygge nyt” med bemærkning om at man foruden et ældre bindingsværkshus kan erhverve 2 byggegrunde. Det sidste harmonerer nu ikke med oplysningerne nedenfor om, at der ved et salg i 1968 fra Klintholm Gods foruden den almindelige bestemmelse om godsets forkøbsret blev tinglyst et ‘forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse med andre huse, se nærmere teksten’. Grunden har siden 1968 altså bestået af 2 matrikler, og servitutten hviler på begge matriklerne.

Men uanset hvad bliver det dejligt for landsbyen og de omkringboende naboer, at der endeligt sker noget – selv om det nok vil indebære at det gamle hus bliver revet ned. Hvad ejendommen ender med at blive solgt for, er ikke til at vide, men det er jo ikke uset at huse på Møn efter at have stået længe til salg selv i Mandemarke må handles til priser væsentligt under udbudsprisen (se f.eks. historien om huset på Busenevej 4).

5. januar 2017

Det triste syn 5. januar 2017 (og hullerne i taget er ikke blevet mindre siden da).

Af kommunens BBR-meddelelse fremgår at huset er fra 1825, og at grunden i dag udgøres af 2 matrikler: Matr. 29b og 23a. Der kommer en særlig historie om matr. 23a og ‘Smedestrædehuset‘ længere nede.

Det ser desværre ud til at huset ikke komme til at opleve sin 200-års fødselsdag.

På hele ejendommen er der som nævnt 7/9 1968 tinglyst en servitut med overskriften: Dok om forbud mod yderl. udstykning eller bebyggelse mv. Indeholder bestemmelser om salg.

Hvad ejendommens blad i den gamle tingbog fra 1927-2000 viser

Indtil tinglysningssystemet blev digitaliseret førte man oplysningerne ind i gamle håndskrevne protokoller, som alle kunne kigge i på tinglysningskontoret. Således også for denne ejendom – klik HER og se protokolbladet på ny fane efter at Statens Arkiver har affotograferet tinglysningsprotokollerne. Af de tidligere Realregistre for tinglysninger, som kan være meget rodede og uoverskuelige  (se selv HER) fremgår at indtil 1929 havde huset godset ejet huset.

I 1929 tinglystes skøde på matr. 29b fra godsejer Sophus Scavenius til Olaf Oskar Jørgensen – købesummen var 4.000 kr.

Ifølge tingbogen blev der i 1940 tinglyst skøde fra Olav Oskar Jørgensen til Sathaj Budda – for 4.200 kr. Som det fremgår af folketællingen for 1940, jfr. nedenfor, var han søn af Nestor og Vera Buda, og køber altså huset til sig og sine forældre.

Han dør åbenbart i 1954 uden at efterlade sig andre arvinger end sine forældre, for i 1954 solgte arvingerne Nestor Buda og Vera Buda ejendommen til Carl Christian Scavenius – for 11.000 kr.

Der er også anført en overdragelse i 1945 fra kammerherre C. Sophus Scavenius til sønnen Carl Christian for matr. 23a. Det er den vestligste del af grunden, hvor der en gang havde ligget et hus – jfr. nedenfor om “Smedestrædehuset”.

Da godset i 1954 køber matr. 29b tilbage fra de gamle forældre til Sathaj, bliver godset herefter ejer af begge de 2 matrikler som herefter har udgjort en samlet ejendom. Man må formode at godset herefter har udlejet ejendommen igen – til de gamle russiske indvandrere eller til andre – indtil godset igen solgte den 14 år senere.

I 1968 overdrages begge matriklerne til K.B.Nielsen – for 100.000 kr.

Det er i den forbindelse godset får tinglyst en servitut om ‘forkøbsret for den til enhver tid værende ejer af Klintholm Gods, samt forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse med andre huse, se nærmere teksten’.

I 1981 sælger Knud Børge Nielsen, Skovvej 53,  2820 Gentofte ejendommen til Jens Helmo – for 400.000 kr.

Husets historie

Om husets tidligere beboere ved vi, at kunstmaleren Riepcke-Edsberg, som flyttede fast til Mandemarke i slutningen af 1930-erne, var en meget flink og behagelig mand, der boede til leje i et værelse hos Oscar Jørgensen i huset på Busenevej 14.

Af den seneste folketælling som er publiceret fremgår, at huset i 1940 var ejet og beboet af russiske indvandrere, familien Buda. Det er interessant at se det håndskrevne skema fra 5/11 1940:

Nede på skemaet er der skrevet: “For de to førstnævnte kan Fødselsdag og Aarstal ikke oplyses ligesom Dato for Ægteskabs Indgaaelse”.

For manden står der dog årstallet 1882 vedr. fødselsoplysningerne. Man kan også se at årstallet for indgåelse af ægteskab har været rettet – for konen er det endt med 1904, mens det for manden også kan ligne 1906.

Der er dog ingen tvivl om Statsborgerforholdet, hvor der om begge står: Statsløs tidl. Rusland. Sønnen er derimod dansk – måske fordi han er født efter de kom til Danmark. Men hvad familiens nærmere historie er, vides ikke. Der skete jo et og andet i Rusland den gang. Det er blevet fortalt at Buda – han blev aldrig kaldt andet – kom til Klintholm i forbindelse med en skovstrejke midt i 1930’erne.

Afskriften af folketællingen fra 1940, som ligger her på hjemmesiden, ser således ud (så vidt håndskriften har kunnet tydes, for ‘Vister’ og ‘Sathaj’ er måske ikke rigtige, men det russiske ‘Vera’ har dog kunnet genkendes) – link til det originale skema for matr. 29b:

Vister Buda (Nestor Buda?) ? – 1882 Husfader Husejer Land og Skovarbejder 1904
Vera Buda (blank) Husmoder
Sathaj Buda 21/10 1912 Søn Land og Skovbrugsarbejde

Ved folketællingen i 1901 har huset med matr. 29 været beboet af følgende familie (link til det originale skema):

Jørgen Hansen 11/3 1852 Husfader Tømrermester
Marie Hansen 4/10 1855 Husmoder (gift 1877, fået 8 levende børn)
Marie Hansen 26/2 1883 Barn Syerske
Laurine Hansen 16/11 1888 Barn
Otto Hansen 19/12 1894 Barn

Jørgen og Marie, som var født i 1852 og 1855, var altså blevet gift i 1877 og havde i 1901 fået 8 børn, hvoraf 3 stadig boede hjemme. Den ene datter har – meget forvirrende, skulle man tro – været opkaldt efter sin mor.

Ved folketællingen i 1906 var familien nu registret med efternavnet Hindborg:

Jørgen Hindborg 1852 Husfader Tømrermester
Marie Hindborg 1855 Husmoder
Otto Hindborg 1894 Barn

Ved folketællingen i 1916 var de registreret således:

Jørgen Hindborg 11/3 1852 Husfader Tømrermester og Landbruger
Marie Hindborg 4/10 1855 Husmoder
Karoline Hindborg 16/11 1888 Barn (Aandssvag)

Det sidste barn er nok det samme der i 1901 tydeligt blev registret som Laurine, så det har nok også knebet med hørelsen for den ene registrator. Nu anføres – som der er afsat plads til i skemaerne – at hun var åndssvag, så hun har måske i 1906 været i pleje?

Ved folketællingen i 1925 blev boede Jørgen og Marie i matr. nr. 29 (familie 60-16-1925) og blev denne gang registreret som Jørgen Hansen Hindborg og Marie Hindborg. Gad vide om Hindborg har været Maries pigenavn, som de begge har syntes var bedre end Hansen, hvorfor Jørgen har tillagt sig det som efternavn? Det kan også være fordi en af dem måske bare er kommet fra den lille by Hindborg mellem Skive og Nykøbing Mors.

Jørgen Hansen Hindborg 11/3 1852 Magleby Husfader Tømrer, Aldersrentenyder
Marie Hindborg 7/10 1855 Magleby Husmoder

De er nu begge i 70-erne, og det virker derfor meget naturligt når godset så i 1929 – i stedet for at leje huset ud igen – sælger huset til Oskar Jørgensen, idet godset på den tid nok også manglede penge. 

“Smedestrædehuset”

Ifølge en gammel beskrivelse af Mandemarke lå der en gang langt nede i baghaven til huset på Busenevej 14 også et andet hus.

På skitsen til venstre er det markeret med den sorte firkant i midten. Det er uvist hvorfor det er markeret lige her, da det nok snarere har ligget på den lille grund der er aftegnet nedenfor firkanten. (De 3 nederste grunde er siden indgået i godsets mark som grænser op til landsbyen).

På udsnittet herunder af det gamle matrikelkort fra 1798, kan man se at der på grunden ligger et hus helt som huset gør i dag. Men der har der også ligget et mindre hus – nærmest for enden af stikvejen. Og da det har ligget mellem husene der i dag er Busenevej nr. 14 og nr. 18, er det sikkert forklaringen på, at der ikke findes nogen Busenevej 16 i dag.

Nedenfor er et maleri af huset som det skulle have set ud sidst i 1920-erne.

Per Johansen var slagter i Mandemarke og boede i det sidste hus i “Smedestræde” til cirka 1925 og flyttede derefter til et hus i Strædet. Læs også historien om Per Johansen, herunder om hans 12 børn.

Smedestrædehuset blev foreviget af maleren Johan Jacobsen, som fik lov til at bruge huset som sommerbolig frem til det næsten faldt om i 1928. Siden byggede Johan Jacobsen selv hus i Strædet 2.

Efter det gamle hus faldt om må grunden være blevet ryddet, og parcellen på det gamle matrikelkort hvor der på et tidspunkt er skrevet 24a, blev senere overtaget af ejeren af grunden med det sorte 29. I dag hedder de to parceller i øvrigt matr. 29b og 23a. Hvorfor 24a er ændret til 23a vides ikke.