I alt 6 skibe samlede i perioden fra den 2 til 9 oktober 1943 mellem 50 og 60 jødiske flygtninge, hvis flugt mod Sverige startede på Liselund gods. Flygtninge blev taget om bord på fiskekuttere enten fra stranden uden for Liselund eller under Sommerspiret.
Den 10 oktober skulle en større transport have fundet sted, men den blev aflyst. Det viste sig at være meget heldigt, da tyskerne samme dag foretog en razzia mod Liselund. Selvom ingen blev taget var faren overhængende, som det blandt andet fremgår af følgende beskrivelse:
Klokken halvotte om aftenen den 5. oktober var de klar på stranden ved Liselundparken. Ude fra vandet kunne de høre kutteren tøffe rundt. Pludselig kom et lys på stranden mod dem, og de måtte gemme sig. Det kunne være tyskere eller lokale nazister, men har formentlig været kystbetjente. Senere kom frk. Fihn ned og hentede dem, og de måtte tilbringe endnu en nat her.
Under morgenbarberingen ankom Niels Rosenkrantz og Hans Fosmark og meddelte, at de kunne komme med et svensk skib. De blev nu hentet op på avlsgården, hvor flere jøder stødte til. Klokken halvti kom vogmand Frimann med 3 store biler, og hele selskabet kørte til Sommerspiret. Med alskens bagage bevægede de sig ned ad trapperne. Halvvejs nede dukkede det første tyske fly op og kredsede over slugten, og snart efter var der to. Da de omsider kom op igen, var Hans Fosmark forsvundet, og selskabet begyndte at gå i opløsning. Verner Henriques gik til Stengården og ringede til Liselund og fortalte, at hvis man savnede en flok kvier, var de kommet til Stengården og kunne hentes dér. Det var dog overflødigt, for Fosmark havde ringet efter biler. Da der ikke var plads til alle, gik Henriques sammen med ornitologen Finn Salomonsen og grosserer Ulf Salomonsen gennem Klinteskoven til Liselund.
Samme dag kl. 16 – i strålende solskin – lykkedes det at komme afsted med Strøbyfiskeren. Halvdelen af bagagen måtte dog efterlades. Og den lå der stadig under den tyske razzia få dage senere. Overfarten var rolig. Kl. 22 gik de i land i Trelleborg.