Nyt 3/2023 i afsnit om Klintholm Gods ejerrække, om slægtskab med en præst i Magleby Kirke i 1600-tallet.

Indholdsfortegnelse

• Indledning

• Klintholm Gods ejerrække

• 1906 Klintholm

• 1880 Klintholm Hovedgaard

• 1787 Klintholm

Indledning

På nettet ligger mange steder historier om Klintholm Gods, så derfor er der ikke på denne hjemmeside et selvstændigt punkt om godset, som også er omtalt rundt omkring under de forskellige historier.

Historien om ‘Om Klintholm Gods og et kort fra 1823‘ (link åbner i ny fane) indeholder hjemmesidens mest udførlige gengivelse af historien om ‘Klintholm Gods og familien Scavenius’, og  den afsluttes med en kronologisk gengivelse af begivenhederne i godsets historie fra 1769 til 2000 (direkte link til afsnittet i ny fane).

Vil du have et hurtigt overblik over selve Klintholm Gods historie, kan det anbefales at følge nogen af følgende links (åbner på ny fane):

Klintholm Gods (Wikiwand – meget fin og informativ). Og så er der selvfølgelig også godsets egen hjemmeside Klinktholm.dk.

Møn Kulturarvsatlas fra 2006 indeholder et fint lille kapitel om Klintholm Gods. Det har i nogle år ligget på nettet men er nu kun tilgængeligt på en privat hjemmeside, hvor man må bladre frem (spring reklamerne over), hvor Klintholm Gods omtales fra side 42.

Der er også et lille klip fra luften på video fra 2012.

Under historierne om de gamle kort ligger en kort omtale af et kort fra 1946 over Godsets besiddelser, hvor Godsets besiddelser i Mandemarke i 1946 og i dag bliver nærmere omtalt.

Selve rækken af ejere af Klintholm Gods er også oplistet nedenfor – suppleret med omtaler  af de nuværende ejere. Dels omtalen af Peter Scavenius i forbindelse med hans runde fødselsdag den 17/4 2017, dels referat af en reportage den 24/2 2019 om Carl Gustav Scavenius og hans kone.

Men et dyk ned i de gamle folketællinger – der er digitaliseret fra 1787 frem til 1940 – giver også et interessant indblik i historien. Ved folketællingerne igennem tiden har Klintholm Gods ikke altid været registreret på samme måde. Men ved at tage udgangspunkt i folketællingerne for hele Magleby Sogn har det været muligt at opstille de tre oversigter over beboerne og deres forskellige stillingsbetegnelser, som de mere eller mindre klart er anført på folketællingslisterne – i 1906, 1880 og 1787 – begyndende med godsejeren, hvis han boede på godset. (Hvis du vil se den originale registrering pr. 5/11 1930 for Klintholm, kan du følge linket til Statens Arkiver og bladre frem – åbnes i ny fane).

Mangfoldigheden af stillingsbetegnelser ved folketællingerne nedenfor giver også et levende indtryk af forholdene i 1906, 1880 og så helt tilbage til den ældste folketælling i 1787 før familien Scavenius kom til Klintholm! (Følg linkene ved årstallene, hvis du vil springe direkte derned).

TIL TOP

Klintholm Gods ejerrække

• (         -1769) Kronen
• (1769-1798) Ditlev Staal
• (1798-1820) Jacob Brønnum Scavenius (link til stamtræssiden Geni.com)
• (1820-1825) Karina Lucia Debes, gift Scavenius
• (1825-1826) Lucas Frederik Scavenius
• (1826-1868) Peder Brønnum Scavenius (omtalt på Wikipedia.dk)
• (1868-1901) Carl Sophus Scavenius (kirkebog ved hans død)
• (1901-1918) Thyra Scavenius, f. Castonier, enke efter Carl Sophus Scavenius
• (1918-1946) Carl Sophus Scavenius (kaldet ‘Sophus Scavenius’)
• (1946-1972) Carl Christian Brønnum Scavenius (kaldet ‘CC Scavenius)
• (1972-2007) Carl Peter Brønnum Scavenius (kaldet ‘Peter Scavenius’)
• (2007-        ) Carl Peter Brønnum Scavenius / Carl Gustav Jacob Brønnum Scavenius (kaldet ‘Carl Gustav’)

Apropos den seneste opdatering af rækken af ejere af Klintholm Gods skal to avisomtaler om henholdsvis Peter og Carl Gustav omtales.

Først dagbladet Politikens fødselsdagsomtale for Peter Scavenius i anledning af hans 70-årsdag den 17. april 2017, som sikkert har været forhåndsgodkendt af fødselaren:

Med en officersuddannelse, en landbrugsuddannelse fra Næsgaard Landbrugsskole, en ha/hd i finansiering fra Handelshøjskolen og erhvervserfaring fra både ind- og udland overtog Peter Scavenius i 1979 ledelsen af Klintholm Gods på Møn som sjette generation på godset. Året efter blev Møns Klint og en del af Klinteskoven solgt til staten. Desuden blev en fredning af store arealer på Østmøn, der også omfattede Klintholm Gods, gennemført.

For Peter Scavenius har de store fokusområder for godset været landbruget og udlejning og istandsættelse af de mange medarbejderboliger, som tidligere var beboet af godsets ansatte. Med Møns Klint som umiddelbar nabo til godset har turisme med Møns Klint resort, der omfatter en campingplads og udlejning af hytter, sommerhuse og landsteder, også været en naturlig del af godsets drift. Peter Scavenius har nu overdraget godset til sin søn – syvende generation på Klintholm.

Peter Scavenius’ helt store hjertebarn er Geocenter Møns Klint, som han var initiativtager til, og hvor han i dag er formand for bestyrelsen. I 1991 skabte Peter Scavenius en græsrodsbevægelse, som kæmpede for at skabe et sted, som kunne formidle det helt specielle område og dets historie til de besøgende på Møns Klint. Det lykkedes bevægelsen i samarbejde med Møn Kommune og Skov- og Naturstyrelsen at rejse 100 millioner kroner fra offentlige såvel som private fonde, og i 2007 stod Geocenter Møns Klint klar.

Og om den ‘friskeste’ godsejer til Klintholm Gods, Carl Gustav, kan fortælles følgende:

I 2007 påbegyndtes generationsskiftet fra Peter til sønnen Carl Gustav Jacob Brønnum Scavenius, således at en del (størstedelen?) af godset ejes af Carl Gustav, der i 2015 også selv flyttede ind i den gamle Kammerherrebolig sammen med sin kone Inger Marie Kirketerp Scavenius og deres børn, mens Peter har fået bygget et nyt og moderne hus ved Klintholm Havn med udsigt over Borre Mose. Igennem de ca. 40 år Peter havde drevet Klintholm Gods, havde familien dog boet i København, således at han måtte pendle frem og tilbage.

Carl Gustav er således ikke selv vokset op på godset, men har altså nu i modsætning til mange af de tidligere ejere af Klintholm taget bopæl på godset sammen med sin familie. I en reportage i Politiken den 24/2 2019 med overskriften “Et arvestykke kan også være et 220 år gammelt god på en Mark på Møn” fortæller han, at køkkenet som det eneste måtte moderniseres inden de flyttede ind, da det var en del år siden en familie med mindre børn havde boet fast på godset.

I artiklen nævnes også at godset i 1950’erne havde 110 ansatte: malkepiger, køkkenfolk, landbrugs- og skovmedarbejdere, mejeriarbejdere, oldfruer og chauffører. I dag er der 10, så virkeligheden som godsejer i dag er altså en markant anden. Som Carl Gustav selv udtrykker det: “Som moderne godsejer skal man vide en masse om en masse, man ikke nødvendigvis har forstand på.”

Carl Gustav, der er cand.polit., og hans kone Inger Marie, der selv er vokset op på en gård og uddannet landbrugsøkonom, supplerer hinanden og har store planer for Klintholm Gods. De har bl.a. genindsat Herefordkvæg, som Carl Gustavs farfar (C.C.) var den første til at indtroducere i Danmark. “Det er både sjovere og nemmere at bygge videre på stedets eksisterende historie end at opfinde alt på ny.”

De har også store planer for turismen i forbindelse med at det gamle, nedslidte vandrehjem ved Hunosø er blevet nedrevet. I stedet er kommet ‘Klintholm Gods Lake Apartments’ med café (med en lille ‘gårdbutik’) og 8 ferielejligheder, som den grimme ælling der bliver til en svane – med reference til H.C.Andersen og en tak til Realdania!

Som Carl Gustav og Inger Marie citeres for: Det nye hus skal blive et aktivitets- og samlingssted for lokale mønboer og turister, når café, gårdbutik, markeder og safariture i landskabet er en realitet. Med den nye godsejerfrues ord: “Det er en kæmpe driver, at der foregår så mange spændende aktiviteter hernede, og det var også en af grundene til, at vi gerne ville flytte til Møn. Det er sjovere at tappe ind i et eksisterende flow end at starte alt op selv, og det er vores ambition at skabe en spændende virksomhed, som børnene synes er sjov at overtage”.

Går man tilbage til tiden kan man på den store stamtræsside Geni.com for Peter Scavenius far og Carl Gustavs farfar – Carl Christian Brønnum Scavenius – følge slægten Scavenius mange generationer tilbage.

Man kan også – ved at ‘klatre rundt i stamtræet’ – se at CC, som han blev kaldt, var i slægt med en af Magleby Kirkes ældst kendte præster Niels Frandsen Bruun. Han levede i 1600-tallet og var først kapellan og senere præst fra 1611 til sin død i 1676, hvor han var omkring 92. Man skal altså ‘bare’ 16 generationer tilbage fra CC, som han blev kaldt, til 1400-tallet, for at finde en fælles forfader til en præst i Magleby Kirke (med links til personerne på stamtræssiden):

Carl Christian Brønnum Scavenius, Carl Sophus Brønnum Scavenius, jr. hans far, Annie Julie Emily Gustave Thyra de Castonier hans mor, Frederik Julius Christian de Castonier hendes far, Falck Daniel Christian de Castonier hans far,  Carl Frederik von Castonier hans far, Eva Marie von Lüttichau hans mor, Hans Helmuth von Lüttichau hendes far, Eva Anna Maria von Oertzen hans mor, Jasper Von Oertzen auf Roggow, III hendes far, Anna von der Wisch hans mor, Claus von der Wisch hendes far, Margrethe Reventlow hans mor, Iven Reventlow, til Rixdorf her father, Joachim Reventlow hans far, Sophie Joachimsdatter Bjørn hans mor, Anders Jachimsen Bjørn, af Voergaard hendes bror, Maren Andersdatter Bjørn, af Voergaard hans datter, Erik Jensen Grøn hendes søn, Anders Eriksen Grøn, til Tamdrup Bisgaard hans søn, Johanne Andersdatter Grøn hans datter, Niels Frandsen Bruun, Sognepræst hendes søn. 

1906 Klintholm

På hovedlisten for Magleby Sogn (under  løbenr. 1131-1206) er anført nedenstående 71 personer. Men det betyder naturligvis ikke, at det ‘kun’ er disse 71 personer der har udført arbejde på godset – i hus, mark, skov eller andet. F.eks. har mange beboere i Mandemarke By og de andre nærliggende landsbyer også arbejdet for godset, uanset om de har boet i godsets huse eller om de har været ‘selvejere’. Oprindelig har godset også ejet alle husene, men var så småt begyndt at sælge dem i løbet af 1800-tallet.

Samme familienummer på hovedlisten, betyder at de hører til samme husstand. Listen er genereret via Danish Family Searchs afskrift. Vil du selv se de originale lister fra 1906 og de øvrige oplysninger der ikke er indtastede, så følger her linket til Statens Arkiver, hvor Klintholm begynder og fortsætter 6 skærmbilleder frem (hvorefter Liselund begynder).

På hjemmesiden Danske Herregårde er hentet flg. om forholdene år 1900:

Ejer: Annie Julie Emely G.T. Scavenius

Drift: Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 140 køer, 50 kalve, 6 tyre, 22 heste, 4 føl. Der sælges ca. 150 svin om året.

Folkehold: 1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 3 røgter(e), 1 elev(er), 3 karl(e), 3 pige(r), 12 daglejer(e).

Bemærkninger: Under Godset Klintholm hørte samlet: 44.7 tdr. htk. bøndergods, 1428 tdr.l. skov (45 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 1.691.740 kr. [= den skattemæssige værdi af godset? – red.tilf.]

Bemærk at C. Sophus Scavenius ved folketællingen 1906 er 34 år og endnu ikke gift, og at han ‘kun’ er anført som godsforvalter. Som overhoved i familie nr. 242 står en Einar Dons anført som forpagter. Den ‘rigtige godsejer’ var Sophus’s mor, som det fremgik ovenfor i år 1900, og det ses at hun i 1906 ikke boede på godset. Det kan undre at godset ikke umiddelbart ved hans fars død i 1901 er gået i arv til ham men først i 1918, jfr. rækken over godsets ejere, men formentlig har hans mor siddet i uskiftet bo og kunnet vente med at skifte til det passede hende.

På Wikipedia/Wikiwand står der bare: Da Carl døde i 1901, overtog enken Thyra driften af godset, indtil hun i 1918 overlod det til sønnen Sophus, som havde fungeret som godsforvalter siden 1900. Sønnen Ove, der var komponist, havde et svagt helbred og boede på godset; men ved Thyras død arvede han en del penge, som han købte Lundevangsgård ved Klintholm Havn for.

Ser man tilbage på oplysningerne fra folketællingen i 1880 nedenfor, står der da også at Carl Sophus Scavenius – den ældre (!) – var født i 1840, var godsejer (endda med tilføjelse af ‘Cand.polit.’), og bl. a. havde sønnen Carl Sophus Scavenius, der åbenbart og noget forvirrende er opkaldt ligesom sin far, og den gang var 7 år og i øvrigt ikke var den førstefødte søn. Ved folketællingen i 1930 her på hjemmesiden står: Carl Sophus Scavenius f. 1.5.72   Husfader, Godsejer, gift i 1908, 3 børn. Så han er altså blevet gift 2 år efter 1906-opgørelsen og har frem til 1930 fået 3 børn.

TIL TOP

1880 Klintholm Hovedgaard

.

TIL TOP

1787 Klintholm Gaard, Skovhuse og Markhuse

TIL TOP