Emil Carlsson var søn af en lenshøvding i Blekinge (Carl Isidor Gråberg 1834-1864). Men trods den fine herkomst valgte han at stikke af til Danmark for at undgå den svenske værnepligt. På skemaet ved folketællingen i 1901 var det noteret at han i 1885 var kommet til Magleby Sogn via Keldby.
På Møn mødte han Maren Stine, og parret lejede et hus af godset på Busenevej 18.
Af folketællingen fra 1930 (her på hjemmesiden) kan man se, at ‘Emil Julius’ var født 14/3 1864 i Rödeby i Sverige, at han i 1888 var blevet gift med ‘Maren Kirstine’ født 8/2 1867, og at de havde fået 7 børn:
| Emil Julius Karlsen | 14/3 1864 | Rödeby, Sverige | Gift | Husmand | |
| Maren Kirstine Karlsen | 8/2 1867 | Husmoder | (gift 1888, 7 børn) |
Busenevej 18 for mange år siden
Pladsen i huset på det gamle foto ovenfor var ikke stor, da den en-længede bygning foruden menneskebolig husede en stald med en ko, kalv og en gris plus en lo med høns.
Emil og Maren Kirstine fik 7 børn. Deres første barn Marie kom til verden i huset i 1888 – senere efterfulgt af Carl, Gertrud, Hans Christian, Martha, Christiane og Kirstine. Det var ved den lejlighed at navnet Carlsson ifølge overleveringen blev erstattet med det danske Carlsen, fordi Emil ønskede at tilpasse sig. Det var før der var noget der hed ‘assimilation’ og ‘integration’.
Det var dog først i 1920 – nemlig ved lov af 14. april 1920 – at der blev der givet dansk statsborgerskab til en Carlsson med fornavn: ‘Emiljulius’ (klik her for at se hans placering på indvandrerlisten). Emil har her været 54 og har boet på Møn i ca. 35 år, så det har sikkert ikke været nødvendigt med nogen ‘indfødsretsprøve’! Apropos denne test, så prøv om du kan klare prøven den 6. juni 2019. Den åbnes i ny fane og er gratis – og viser hvad man synes er væsentligt at en dansk statsborger skal vide!
Emil Julius mor, Gertrud Graaberg Petersdotter 1835-1916 (klik for at se hende tæt på)
Hele Emil Julius Carlssons stamtræ kan ses på stamtræssiden Geni.com (åbnes i ny fane – du skal evt. legitimere dig for at få adgang). Herfra stammer fotoet af hans mor her til venstre (klik på det og se hende tæt på).
Man kan også se, at Emil og Maren Kirstine fik deres første barn Karen Marie den den 4. april 1888, mens de først blev gift den 4. august 1888 (jfr. også kirkebogen for Magleby Kirke).
Emil levede til 1953 og blev 89. Datteren Karen Marie levede til 1983 og blev 93. Deres næste barn Carl Edvard døde som 81-årig i San Francisco i 1971, men hans nærmere historie kendes ikke. Lillesøsteren Jensigne Christiane blev 87. Der må have været nogle gode gener i familien.
Emil havde en storebror Karl Carlsson (1860-1952) som ses med sin familie på fotoet til højre.
Når Emil ikke fik flere søskende, var den enkle forklaring nok, at hans far døde den 2/12 1864. Emil, der var født 14/3 samme år, har altså kun været 11 måneder gammel, da han mistede sin far, mens hans mor levede i Blekinge til hun var 81, hvor Emil var 52.
Der er ikke overleveret nogen historier fra Finn Carlsen, som var hendes oldebarn, om kontakten mellem hans bedstefar Emil og hans mor i Blekinge fra hans ‘udvandring’ til Møn sidst i 1880’erne. Da afstanden trods alt ikke har været så stor, har der formentlig været kontakt i de ca. 30 år, hvor de har levet på hver sin side af vandet.
klik for at forstørre
Ved folketællingen i 1906 stod de alle anført som ‘Karlsen’. Til venstre ses en kopi af den oprindelige Hovedliste, hvor familien er omtalt. Nedenfor er et forstørret udsnit vedrørende familien og deres på det tidspunkt 3 hjemmeboende børn.
Da der også ved folketællingen i 1930 står ‘Emil Julius Karlsen’, kunne det måske betyde at alle historierne her på hjemmesiden om familien ‘Carlsen’ skulle omskrives til ‘Karlsen’! Hvis man da ikke lige skulle stole på stavningen ved folketællingen i 1901, hvor familiens efternavn omhyggeligt blev stavet ‘Charlsen’!
Udsnit af skema fra folketællingen i 1906 (klik for at forstørre)
Men ved folketællingen i 1940 står familien anført som ‘Carlsen’ – både Hans Christian Carlsen og Kirsten Margrethe, som han var blevet gift med i 1931, samt deres 2 børn Finn Graaberg Carlsen og Lise Graaberg Carlsen. Og da Finns datter Britt som bor i Klintholm også står i telefonbogen som ‘Carlsen’ kan der ikke være nogen tvivl: Det er en af de mange skrivefejl på folketællingslisterne som man må affinde sig med.
Der blev ved folketællingerne sendt såkaldte ‘tællingskommissionærer’ rundt i husene for at udfylde skemaer med oplysninger om personerne i de enkelte huse på en bestemt dato. De har sikkert haft travlt og har så skrevet navnene som de troede de skulle staves, uden at give folk selv lejlighed til at kontrollere stavningen. Så Christian og Kristian og Kristine og Christine er kommet ud på et. Da der på østmønsk vist er et meget blødt d til sidst i drengenavnet David, er det måske derfor ‘Hans David Hemmingsen’ i 1940 blev skrevet således: ‘Hans Davi Hemmingsen‘!
Emil Carlsen, Marthas søn Helmer, Maren Stine, datteren Martha og Verner Petersens far Åge Petersen fotograferet sommeren 1928
Hans Christian var det eneste af børnene, der tilbragte hele sit arbejdsliv i Mandemarke. Han blev den 1. januar 1932 far til Finn Carlsen, så det har sikkert været en livlig nytårsaften.
Finn Carlsen, som bliver omtalt nederst på siden her, er også kilden til oplysningerne om sin farfar og familien og mange andre i Mandemarke.
Broderen Carl stak allerede som 18 årig af til Amerika. (Se billedet af ham sammen med søsteren Christiane i 1959 under omtalen af Christiane Carlsen). Her blev han senere ansat som kaptajn af A.P. Møllers fætter Hans Isbrandtsen.
Det var i samme rederi at en anden kaptajn Carlsen, nemlig Kurt Carlsen, blev verdensberømt i 1952 fordi han nægtede at forlade sit synkende skib “Flying Entreprise” i den engelske kanal. Det kom senere frem, at det var fordi skibet havde en meget sjælden og værdifuld og hemmelig last, nemlig det sjældne grundstof zirconium, der skulle bruges til reaktoren i den første atomdrevne ubåd den amerikanske flåde var ved at bygge. Da den med forsinkelse blev færdig i 1954, var den det første atomdrevne fartøj, og den kunne krydse Atlanten og sejle tilbage igen i konstant neddykket tilstand.
Emil og Maren Stines guldbryllup den 4. august 1938
Her ved Emil og Maren Stines guldbryllup har gæsterne stillet sig op for fotografen.
Yderst til højre med forklædet står Christiane. Dernæst Maren Stines søster Katrine Henriksen fra København, som i slutningen af sit liv boede i De Gamles By. Når hun kom på besøg hos sin søster i Mandemarke var hun altid for den tid meget velklædt, men det var nu ikke det Finn Carlsen specielt husker sin københavnske faster for: “Hun brændte røgelse af, når hun gik på toilettet. Det lugtede ganske forfærdeligt!”
Marie er den næste i rækken. Hun var single ligesom Christiane og arbejdede for en direktørfamilie i Helsingborg. “De boede i en kæmpe cementklods bag borgruinen”, fortæller Finn Carlsen der er kilden til mange oplysninger både om familien og Mandemarke.
De næste i rækken er guldbrudeparret Emil og Maren Stine Carlsen. Dernæst følger “Lille Gertrud fra Kostræde Bakker” (den voksne dame) og Gertruds mand Carl Sørensen. Dernæst Christine og yderst til venstre i forreste række Christines mand Thomas fra Vejrup i Jylland. Foran dem deres tre børn. Bagerst til venstre ses Søren Frederiksen.
Ved folketællingen i 1940 kan man finde følgende oplysninger om beboerne på gården på Busenevej 19 (med vielsesdatoen yderst til højre):
| Hans Christian Carlsen | 11/9 1896 | Husfader Gaardejer | 15/3 1931 | |
| Kirsten Margrethe Carlsen | 3/1 1907 | Husmoder | 15/3 1931 | |
| Finn Graaberg Carlsen | 1/1 1932 | barn | ||
| Lise Graaberg Carlsen | 5/11 1937 | barn | ||
| Hans Ejnar Jensen | 14/6 1921 | Forkarl |
Hans Christians gamle forældre bor stadig på Busenevej 18 (navn, fødselsdato, fødested, stilling og vielsesdato):
| Emil Julius Carlsen | 14/3 1864 | Sverrig (dansk) | Husmand Aldersrentenyder | 4/8 1888 |
| Maren Kirstine Carlsen | 8/2 1867 | Magleby | Husmor Aldersrentenyder |
Da Emil Carlsen døde i 1953 havde sønnen Hans Christian forlængst købt den ene af landsbyens to gårde som ikke var flyttet ud af Mandemarke i starten af 1800-tallet (Busenevej 19) og øget dens jordtilliggende. Blandt andet havde han i 1947 købt den gamle skole (Skovstrædet 2) med den tilhørende jord, men han havde kun brug for jorden, og solgte skolen til Klintholm gods, som stadig ejer bygningen.
Finn Gråberg Carlsen kom som nævnt til verden nytårsdag 1932 på den fædrene gård Busenevej 19, som 39 år senere skulle blive hans egen.
Året før havde Finns far Hans Christian Carlsen lejet sig ind på gården, som han senere købte af godset i 1937.
Det var dengang Hans Christian plantede den bøgehæk, der i dag troner på toppen af gærdet ud mod Busenevej afbrudt med jævne mellemrum af et højt tykt bøgetræ.
Det er som nævnt Finn som er kilden til de mange oplysninger om sin familie.
Han havde i 1958 giftet sig med Else, og de boede i de første år i Busenevej 26, som de lejede af den gamle godsejer C.C. Scavenius.
I 1960 købte de naboejendommen Busenevej 24 med tilhørende 9 tønder land, som tre år senere blev udvidet med fire tønder land købt af genboen Valdemar Hansen på Busenevej 10. I gamle dage hørte der et lille stykke jord til de fleste af husene, men da Valdemar på dette tidspunkt har været 68, har han sikkert ikke længere brug for jorden.
Finns far Hans Christian Carlsen var født i 1896 på Busenevej 18. Han boede på gården Busenevej 19 frem til juli 1970, hvor familien flyttede ned på Gurkebakken 26 for at gøre plads til at Finn og Else kunne flytte ind. (Da numrene på Gurkebakken ikke går til 26, må det have været sted, red.tlf.).
Else døde i 2002 og Finn satte i november 2003 sit barndomshjem til sag. Han købte i 2004 et hus i Klintholm Havn, hvor han boede frem til sin død i 2010.
Det var i forbindelse med salget af gården, at marken op mod bakkerne midt i landsbyen, som var det eneste af ejendommens jorder der ikke skulle sælges fra, måtte opdeles yderligere for at ophæve landbrugspligten så der ikke længere var bopælspligt.
Men lad os slutte af med dette herlige gamle foto, som måske er Finns far og mor. Og hvad laver faren så? Jo, motoren i de helt gamle biler skulle drejes i gang, og derfor sad der et foran motoren et stort ‘håndsving’ som skulle drejes rundt. Som man kan se krævede det gode kræfter!
Bare til sammenligning er her to andre gamle fotos fra Mandemarke af senere bilmodeller.
