Skansevej 2 (NY 10/2017)

Siden 2000 har Asta Lilly Jensen ejet den gamle gård, som blev erhvervet ved en familieoverdragelse.

Luftfoto 1939

Gården kan i dag ses fra luften ved at klikke HER (Kraks kort åbnes på ny fane), hvor man også kan zoome ud og få vist hele matriklen (ved at klikke på matrikel øverst til højre i billedet).

Matr. nr. 10a Mandemarke By har i dag et samlet grundareal iflg. BBR på 116.208 m2 .

Vi ser frem til at kunne fortælle mere om gården, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i 1824 med forskellige andre bygninger som er opført i 1774, 1909 og 1954. Det sidste var et hønsehus.

Gårdens historie

Siden den ældste bygning er fra 1774 har gården formentlig allerede have ligget her inden den almindelige udflytning fra Mandemarke fandt sted i 1804, men dens jorder ligger jo også i den modsatte ende af ejerlavet Mandemarke By, så der har været langt fra selve landsbyen.

Ifølge realregister for Magleby for perioden omkring 1900, hvor oplysninger om tinglysninger, servitutter og byrder og hæftelser blev noteret (link til Statens Arkivers side) udgik ejendommen først af Klintholm Gods besiddelser i 1888, hvor “Skjøde fra Carl Sophus Scavenius til Lars Nielsen paa Matr. Nr. 10a” blev ‘læst’, som man den gang kaldte det når noget blev tinglyst, fordi man jo oprindelig læste dokumenterne højt på tinge, så alle var informerede. Skødet har også indeholdt en bestemmelse om en årlig afgift til ejeren af Klintholm for Lars Nielsen til i 15 år at levere 6 Skp. 1 Fdk. Byg, hvori der så vidt teksten kan tydes kunne modregnes en del “som Vederlag for Jagtretten der er forbeholdt Godsejeren”.

Og tidligere har der været tinglyst følgende: Præstetiende af 10a: 1 Sk. 1½ F. Hvede, 3 Sk. 3/4 F. Rug, 4 Sk. 1/4 F. Byg, 1 Sk. 3 1/4 F. Havre, 1 Sk. 1½ F. Ærter. Og så nævnes der også noget om Kvægtiende til Præsten og om noget til Skolelæreren! Bare til illustration så drejede det sig f.eks. om 65 kg rug om året, så det har der selvfølgeligt også kunne blive bragt nogle rubrød af.

Den gamle tinglysningsprotokol indeholder også oplysning om, at der på et tidspunkt er blevet tinglyst bestemmelse om at ejeren ikke må lægge forhindringer i vejen for færdsel på ejendommens veje og stier, samt at de oltidsminder der måtte være på ejendommen er forbeholdt det offentlige.

Først ved reformen af tinglysningssystemet fra 1927 kom der mere styr på detaljerne, bl.a. med datoer for de forskellige påtegninger.

I 1893 blev ejendommen fra Lars Nielsen tilskødet Niels Peter Rasmussen, og i 1925 overdrog Niels Peter ejendommen til Axel Marius Rasmussen.

Af tingbøgerne for perioden fra 1927-2000 kan man se, at næste tinglysning først finder sted i 1980, hvor Emma Kirstine Rasmussen får tinglyst skifteretsattest som adkomst, d.v.s. at hun har arvet gården efter Axel Marius.

Hvad folketællingerne kan fortælle

Under den selvstændige, lange historie om Niels Peter Rasmussen (og hans forfædre m.v.) kan man se hvad de gamle folketællinger m.v. på hjemmesiden kan bruges til.

Her kan man finde tilbage til Jakob Jørgensen (f. 1805), som i 1880 bor som aftægtsmand på gården hos sin søn Jørgen Jakobsen (f. 1835), der ved folketællingen i 1880 er gårdmand og gift med Marie Kirstine Jakobsdatter (f. 1840/1839).

Jørgen Jakobsen og Marie Kirstine har bl.a. datteren Ane Kirstine Jakobsen (f. 1869), som i 1892 bliver gift med Niels Peter Rasmussen. Han var født i Nordamerika i 1869, men kom til Mandemarke som 3-årig, sikkert med forældre herfra der var emigreret men senere vendt tilbage, for det var ikke alle der faldt til.

Af den gamle avisannonce fra 1898 til venstre kan man se, at han har været foregangsmand med hensyn til udlejning til ‘Sommergjæster’.

I 1901 bor Ane Kirstine på gården sammen med sin mand Niels Peter, som nu er ‘gårdmand’. De har Ane Marie Jakobsdatter (f. 1837), som er enke, boende som ‘aftægtskone’, men hvorfor og hvem hun er, blæser lidt i vinden.

I 1906 bor Niels Peter og Ane Kirstine stadig på gården, hvor han nu står anført som ‘gårdbestyrer’. De har Marie Kirstine Jakobsen (f. 1839), som er enke, boende som ‘aftægtskone’.

Hvad forklaringen på at de i 1901 havde Ane Marie Jakobsdatter på aftægt, og i 1906 havde Marie Kirstine Jakobsen på aftægt, mangler vi en forklaring på.

I 1925 bor Niels Peter og Ane Kirstine stadig på gården, hvor Niels Peter står anført som ‘rentier’, mens deres søn Marius Aksel Rasmussen (f. 1900) nu står anført som ‘gårdejer’.

I 1928 bliver Marius gift med Emma (f. 1907).

I 1930 bor de alene på gården.

Niels Peter og Ane Kirstine er nu flyttet til et hus i nærheden, formentlig Gurkebakken 6, og der boede de også i 1940, som er den sidste folketælling der er offentligt tilgængelig.

I 1940 boede Marius og Emma Kristine stadig på gården. (Måske hed hun Emma Kirstine).

De har i 1932 fået en datter Esther, men om de senere har fået flere børn og om nogen af disse har overtaget gården efter dem vides ikke med sikkerhed.

Dog ved vi fra tinglysningsoplysningerne at Emma Kirstine i 1980 fik tinglyst en skifteretsattest som adkomst. Det kan godt være at hun er blevet enke væsentligt tidligere, men at hun har siddet i uskiftet bo med deres barn/børn og hun blot har haft behov for at kunne optage lån i 1980 og derfor skulle få sit navn på ejendommen.

Den præcise historie om begivenhederne på gården fra 1940 til 2000, hvor Asta Lilly Jensen har overtaget gården ved en familieoverdragelse, har vi til gode at høre. Men meget tyder på at gården har været i samme families eje i rigtigt mange år.