Edith Hemmingsen (Nyt 3/2020)

Denne historie er i marts 2020 blevet udvidet med et afsnit om, hvad slægtsforskning kan fortælle om Edith Hemmingsen og hendes families forfædre mange generationer tilbage (klik HER for at springe til afsnittet).
straedet-b_ung_Edith

Edith som ung

straedet-b_Edithansigt

Edith september 1998

 

 

 

 

straedet-b_Edith_og_mand

Edith med sin mand Hans Hemmingsen

Edith blev født i 1912 i Strædet 4, som datter af Hans David Hemmingsen og Ellen Marie Frederikke. Du kan læse mere om familien Hemmingsen under omtalen af Strædet 4, som i 1870-erne var blevet bygget af hendes bedstefar Jens Peter Hemmingsen.

Edith, som vist en tid også havde været kæreste med Johan Fritz Jacobsen, som boede ved siden af i Strædet 2 med sine forældre, blev til sidst gift med Hans Hemmingsen.

I bryllupsgave af kunstmaleren Edsberg, som siden slutningen af 1930-erne havde boet fast i Mandemarke, fik de et maleri af en lille mørk granskov (måske det som ses under  historien om Riepcke-Edsberg).

I 1945 fik Edith og Hans Hemmingsen opsagt deres lejlighed i Busenevej 15 af Erna Frederikke Johansen, fordi hun havde fundet sig en mand og havde brug for hele huset ,nu hvor der skulle stiftes familie.

Hjælpen kom fra Ediths far Hans David Hemmingsen, der solgte parret et stykke af sin grund på Strædet 4 som i dag er Strædet 6. Byggeriet klarede Ediths mand Hans Hemmingsen, der var murerarbejdsmand. Han byggede huset af bloksten, men det har senere fået træbeklædning og er også blevet udvidet og moderniseret ad flere gange.

Ediths far og mor på deres guldbryllupsdag lillejuleaftensdag 1948

Det er Edith som har fortalt meget om det gamle Mandemarke og dets beboere, som er gengivet rundt omkring på denne hjemmeside.

Men det hele begyndte naturligvis med Ediths barndomshjem på Strædet 4, hvor du som nævnt kan læse meget mere, også om den gang det husede Mandemarkes posthus.

Prøv også at kigge på billederne af hende selv som indledte denne historie, og sammenlign  dem med billedet nedenfor af hendes farmor!

Ediths farfar Jens Peter Hemmingsen (1840 – 1929) med kridtpibe foran sit ‘posthus’.

Ediths farmor Kirstine Margrethe Hemmingsen (1841 -1914)

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

Slægtsforskning

Mange år efter at ovenstående historie om Edith Hemmingsen er skrevet, er hendes familie kommet på det enorme verdens-stamtræ på californiske Geni.com, som i modsætning til stamtræsside MyHeritage.com er gratis at bruge. På Geni.com bliver man blot bedt om at identificere sig ved første login – og der kommer ingen reklamer. Selv om betalingssiden måske har flere oplysninger om de seneste generationer, så kan man  på Geni.com komme meget langt tilbage i tiden. 

Det følgende vil vise hvor langt man – via andres slægtsforskning – kan komme tilbage i Edith Hemmingsens stamtræ. I tekstrammerne på stamtræet er der i øverste højre hjørne ‘en grøn sky’ med et tal i, som man kan se ved begge hendes bedsteforældre. Man skal klikke på det grønne felt for at bevæge sig opad i deres stamtræer. Her ser man i toppen igen ‘grønne skyer’, for det er jo ikke muligt at vise ret mange personer på et stamtræ ad gangen, hvis det skal være overskueligt.

På hendes farfar Jens Peter Hemmingsens stamtræ (åbnes i ny fane), kan man genfinde portrætterne fra den ovenstående histories familiefotos og begynde at ‘kravle op i træet’ – men man kan også lade være og bare og læse det følgende.

Følger man sporet op i Jens Peters stamtræ, kan man komme helt tilbage til 1300-tallet!

Når man kan komme så langt tilbage i tiden – før man i kirkebøger begyndte at notere fødsler, ægteskaber og dødsfald – er det fordi der for adelige har været skriftlige kilder i form af stamtavler om slægterne længere tilbage. Derfor kan man komme helt tilbage til Johannes Holck til Ejrsbøll som døde i 1385 i Randers, idet han var far til Lyder Johannesen Holck til Støvringgaard Kloster. (Alle links ved personnavne er til deres data på Geni.com).

Lyder Holck blev slægtens sidste mandlige medlem ifølge en hjemmeside om adelige stamtavler (link). Han fik dog datteren Ide Lydersdatter Holck af Asdal, som fik datteren Johanne Andersdatter Panter til Asdal. Asdal var et gods i Nordjylland lidt sydøst for Hirtshals, som man kan læse mere om i Wikipedia, der også omtaler Ide Lydersdatter og Johanne Andersdatter.

Johanne fik datteren Karen Nielsdatter Banner, som fik datteren Anne Olufsdatter Lunge, som fik datteren Anne Henriksdatter Friis. Hun kaldtes også ‘Anne Henriksdatter Friis af Haraldskær til Odden og Stollinggaard’ og fik sønnen Christoffer Ovesen Lunge (Dyre) til Odden. Han fik datteren Kirsten Christoffersdatter Lunge Dyre, som var født i Hjørring men var flyttet til Hjertebjerg, da hun i 1589 fik datteren Maren Wrangel Madtzdatter.

I 1642 fik hun i Vestud ved Borre sønnen Christopher Christophersen, som samme sted fik sønnen Anders Christophersen i 1673, som i Elmelunde fik sønnen Jens Andersen i 1710, som i Budsemarke fik datteren Kirsten Jensdatter i 1739, som i Budsene fik sønnen Jens Pedersen Jessen i 1772, som i Budsemarke fik sønnen  Hemming Jensen i 1813, som i huset på Strædet 4 i Mandemarke som næsten nygift fik sønnen Jens Peter Hemmingsen i 1840, som fik sønnen Hans David Hemmingsen, som fik datteren Edith Hemmingsen.

Så hvis du har hængt på under denne opremsning gennem 19 generationer, så har du også opdaget at vi nu er kommet ind i kendt ‘farvand’ med familien Hemmingsen på Strædet 4!

Konklusion: Johannes Holck er således Edith Hemmingsens 15*tip-oldefar (og dermed Jens Peter Hemmingsens 13*tipoldefar).

Flemming Deleuran, som har skrevet ovenstående afsnit og moret sig med at følge sporet tilbage i tiden, er selv 16*tip-oldebarn til Johannes Holck! Når – eller rettere hvis – man i dag kan gå 19 generationer tilbage, vil der være en ganske stor sandsynlighed for at man kan finde mange direkte efterkommere. (Morsomt nok kræver det en række på 28 blodsbeslægtede personer at nå fra forfatteren til Johannes Holck, mens det kun kræver 16 personer at følge finde ‘svigerfamilieforbindelsen’, hvor der altså følges flere familier som er forbundet via ægteskab).