Kraneledvej 12

Denne historie er i december 2019 blevet væsentligt udvidet – følger flere familier langt tilbage til før 1787  – og bliver.stadigt udvidet med nye oplysninger

Kraneledvej 12, matr. 7a Mandemarke, som ligger lige hvor Rakkerbanken fra Mandemarke munder ud i Kraneledvej, har Hanne Øster Jarlbæk ejet siden december 2005, hvor stuehusets facade mod syd så ud som på fotoet nedenfor. Det gør den ikke mere, for ejendommen har siden været underkastet en altomfattende modernisering!

De næste fotos er fra 2005 – det første fra købsaftalens underskrift med mægler og sælger Bent Widriksen for bordenden, det sidste efter at den gamle staldlænge ud mod Kraneledvej var nedrevet.

Nedenfor ses det skitseforslag ud fra arkitekt Bering som blev forelagt for Vordingborg Kommune, Storstrøms Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt Danmarks Natur-fredningsforening, idet ejendommen jo er omfattet af Overfredningsnævnets fredning i 1980.

På dette grundlagt meddelte Fredningsnævnet den 10/6 2006, at nævnet efter telefonisk drøftelse var enige om at kunne dispensere fra fredningsafgørelsens § 5: “Det følger af § 2 om at det fredede område skal bevares i dets nuværende tilstand, at der inden for det fredede område ikke må op­føres ny bebyggelse … Der må heller ikke foretages ombygning af eksisterende bygninger, hvis der derved sker ændring af bygningens ydre fremtræden. … Fredningen er heller ikke til hinder for, at der på en landbrugsejendom foretages ombygning af en eksisterende bygning, selv om dens ydre fremtræden derved ændres …”

Og en vinterdag i 2019 så der sådan ud (klik for at forstørre):

Prøv også at tage en tur forbi huset med Google Street View, hvor man kan se at Google  har  været forbi i august 2009. Men som man kan se har Google også været forbi i oktober 2010, så der må være noget særligt ved det smukke hus og udsigten, siden Googles 360-graders kameravogn har kørt forbi 2 gange!

I dag har gården på Kraneledvej 12 matrikelnr. 7a, fordi der fra den oprindelige gård matr. 7 er blevet solgt jord fra. Det er sket i begyndelsen af 1900-tallet, idet Kraneledvej 7 på den anden side af vejen i dag har matr. 7c, hvilket vi senere kommer tilbage til.

I dag er det nuværende jordstykke på 12.412 m2 som ligger syd for ejendommen, hvoraf vejen der løber videre ned til den anden gård længere nede mod kysten som har adressen Kraneledvej 14 udgør de 675 m2. Med Krak.dk kan ejendommen ses fra luften med matrikelskellet (klik HER – åbnes på ny fane med mulighed for at zoome ind).

Huset er ifølge BBR-meddelelsen opført i 1775 men meget kraftigt og smukt ombygget og moderniseret i 2009 af Hanne Øster og hendes mand, så det er ikke meget der er tilbage fra den tidligere gård. Indvendigt er der bevaret nogle af de gamle loftsbjælker samt en skillevæg i bindingsværk, hvor leret der var klasket op på et væv  af grene i felterne mellem bindingsværket er blevet erstattet af puds.

Det kunne være interessant at vide, hvad årsagen er til at den oprindelige gård menes at være opført godt 25 år inden opløsningen af landsbyfællesskabet i Mandemarke by fandt sted, og gårdene fra landsbyen blev flyttet ud i landskabet ned mod Østersøen. Mon huset overhovedet har ligget på det nuværende matr. 7 i 1775?

(klik for at forstørre)

Kigger man nærmere efter på det gamle kort fra 1798, er der i hvert fald ikke indtegnet nogen bebyggelse på den parcel, hvor der på et senere tidspunkt er tilføjet med sort: ‘N. 7. Jørgen Rasmussen‘ i midten af udsnittet af kortet.

Ved udskiftningen i Mandemarke omkring 1803, blev gårdene jo flyttet ud fra selve landsbyen og genopført på den tildelte matrikel, så måske er det et hus som var opført i 1775 i selve landsbyen Mandemarke, som senere er blevet skilt ad og genopført? Konstruktionen med bindingsværk gjorde det jo muligt at skille det kostbare tømmer og samle det igen på samme måde på det nye sted.

Årstallet stammer næppe fra en byggesag i den siden nedlagte Magleby Kommune, for sådan noget brugte man næppe den gang, så måske er det blot et årstal som nogen på et senere tidspunkt har oplyst. Det kan dog ikke udelukkes at gården er flyttet ud af landsbyen godt 25 år før de øvrige gårde, selv om der ikke er markeret nogen bygninger på 1798-kortet, som det er tilfældet med gården på Skansevej 1 som er den eneste gård der er indtegnet. Men det er nu ikke særligt sandsynligt!

I 1939 så gården i alt fald ud som det fremgår af følgende luftfoto (fra det Kgl. Biblioteks luftfotosamling).

Vi glæder os til at kunne fortælle mere om de seneste års historie, men mangler oplysninger især om de senere år efter 1940. Måske er der nogen der ved noget om Magda Jacobsen som blev født på gården i 1915 og levede der til ca. 1990? (Send mail til administrator).

Som det fremgår af den lange historie nedenfor, er det til gengæld lykkedes at spore familierne på gården frem til den seneste offentligt tilgængelige folketælling i 1940. Og historien starter helt tilbage ved Christen Christensen, som var født i 1737 i Mandemarke. Der er efterfølgende i december 2019 lavet en selvstændig historie om Christen Christensen og hans familie, som kan åbnes i ny fane ved følge linket.

Ved den ældste folketælling der findes fra 1787 er Christen Christensen anført som ‘Bonde og Gaardbeboer’ sammen med sin familie. Ifølge en protokol fra Klintholms godsarkiver blev der i 1788 givet fæstekontrakt til Christian Christensen. Det har formentlig været mens gården stadig lå i selve landsbyen Mandemarke, som den allerede da havde ligget i hundreder af år. Først omkring 1803-1804 blev hovedparten af gårdene i landsbyen som nævnt flyttet ud på det stykke jord de nu havde fået tildelt. Indtil da havde al jord været omfattet af landsbyfællesskabet, som man allerede i 1700-tallet havde erkendt ikke var nogen særligt effektiv måde at dyrke jorden på.  Allerede den 29. december 1758 blev der derfor udstedt en forordning for Sjælland, Møn og Amager om fællesskabets ophævelse, men det tog altså 50 år inden det blev gennemført i Mandemarke.

Udskiftningen hang nøje sammen med ændringen fra fællesdrift til bøndernes ansvar for dyrkningen af deres egen jord, idet kongen og regeringen var enige om, at bønderne ville blive mere motiverede for at dyrke jorden effektivt ved at få tildelt deres egen jord. I Mandemarke sket udskiftningen ved en blokudskiftning hvor hver gård fik et så firkantet areal som muligt, som man kan se på dette sognekort fra 1900. (Wikipedia har en meget omfattende artikel om Udskiftningen – åbnes i ny fane).

Der er indtil videre kun ret få overleverede historier om gården og dens beboere. Men efter at næsten alle folketællingerne for området omkring Mandemarke er blevet lagt på hjemmesiden så de er lige til søge i, ser det ud til at historien om gårdens beboere kan føres helt tilbage til begyndelsen.

Den følgende historie er blevet til ad flere gange, i takt med at nye oplysninger fra forskellige andre kilder har fået de mange brikker i puslespillet til at falde på plads (historien er senest gennemskrevet og udvidet i december 2019). Men lad os starte med de yngste folketællinger.

Hvad folketællingerne fra 1901-1940 kan fortælle

Offentlighedsloven har et krav om at folketællinger først må gøres offentligt tilgængelige når der er forløbet 75 år, så derfor er den seneste folketælling der er tilgængelig ved publiceringen af de affotograferede folketællingsskemaer fra Statens Arkiver fra 1940. Først ved folketællingerne fra 1901 begyndte man at oplyse matrikelnumrene i alt fald for gårdene, så lad os begynde med at se på folketællingerne fra 1901 til 1940, som vil blive gengivet nedenfor (med links til de originale skemaer som er affotograferet af Statens Arkiver og lagt på nettet).

Folketællingen i 1901 viser følgende om beboerne i ejendommen på matr. 7a (link til originalt skema):

Anders Petersen 1/3 1851 Husfader Gårdejer
Kirstine Jørgensdatter 18/10 1849 Husmoder
Frederik Petersen 5/6 1879 Barn
Sidse Karoline Petersen 27/8 1884 Barn
Hans Kristian Petersen 24/10 1886 Barn
Anna Martine Petersen 18/3 1893 Barn
Nielsigne Elmine Petersen 14/4 1895 Barn

Af folketællingsskemaet fremgår også, at ægteparret Anders Petersen og Kirstine blev gift i 1874 og at de havde fået 9 børn som levede og mistet 1 (hvilket ikke er helt rigtigt, idet de ifølge kirkebøgerne har fået 11 børn og mistet 2).

I 1901 bor 5 børn hjemme, og fra andre kilder vides det, at det at de to ældste drenge er flyttet hjemmefra i 1901. Det er Peter Andreas f. 25/6 1876 og Jens Jørgen f. 31/12 1877, som begge ifølge kirkebogen ved Magleby kirker er født i ‘Mandemarke, Klintholm Bjergmark’. Deres far Anders Pedersen var i øvrigt også født i ‘Klintholm Bjergmark’ ifølge kirkebogen fra hans dåb i 1851.

Hvor denne ‘bjergmark’ ligger, har ingen i øvrigt hidtil kunne oplyse. Et område oppe i skoven i Mandemarke Bakker er på gamle kort kaldt ‘Bjærgene’, som måske har forbindelse til huset i skovbrynet nordøst for Mandemarke. Det går under navnet ‘Holstenerhuset’ der også hører til ejerlavet ‘Mandemarke By’ (og ikke ‘Klintholm Hovedgaard’, som ellers når helt ned til de 2 første huse i Mandemarke (Busenevej 1 og 3).

Peter Andreas blev i øvrigt senere en velrennomeret købmand i Mandemarke og er omtalt nærmere i historien Peter Andreas Petersen = PAP (link åbnes i ny fane).

Jens Jørgen som ved folketælling i 1906 og senere angives med fødselsdag 31. december 1877 skulle dog være født 13. december, jfr. kirkebogen ved hans død. Så hvor ombytningen af tallene er forkert 13-31 er ikke til at vide.

Af en genealogisk hjemmeside fremgår at Kirstine også havde født børn i 1880 og 1883, Marie Kirstine og Christian Valdemar, som der ikke foreligger nærmere oplysninger om. De fremgår ikke af folketællingen ovenfor, så de må være kommet ud at tjene inden inden 1901. Så med de 5 hjemmeboende børn ved folketællingen og de 2 fraflyttede, var der altså i alt fald 7 børn der levede til voksenalderen. Men rent faktisk var der 9 som blev voksne!

Ved folketællingen i 1890, som ikke er afskrevet på hjemmesiden, findes familien på det affotograferede skema (som kan åbnes her) som nr. 15-25 nederst på arket. Udover Anders Pedersen og hans kone samt en 74-årig enke Marie Andersen som er på aftægt, findes følgende 6 børn (alle med efternavnet Pedersen og med alder den 1/2 1890): Peter Andreas (13), Frederik (10), Marie Kristine (9), Kristian Valdemar (7), Sidse Karoline (5) og Hans Kristian (3).

Det betyder altså at Andreas lillebror Jens Jørgen, som har været 12, har boet et andet sted. Måske hos en ‘aflastningsfamilie’ selv om dette udtryk ikke kendtes den gang, medmindre han allerede er sendt ud at tjene som 12-årig.

Den 1. februar 1890 har Kirstine været gravid, for den 16. maj 1890 får hun sønnen Niels, hvis navn har den lidt triste baggrund, at hun den 13/4 1888 havde fået en søn Niels, som var død allerede et halvt år efter. Og den næste Niels som hun fik 16/5 1890 døde som 3-årig 21/1 1894. Alt ifølge kirkebogen for Magleby. Der var altså ikke held ved at hedde Niels!

De 2 børn fra 1880 og 1883, Marie Kirstine og Christian Valdemar, findes som 9 og 7-årig i 1890, så derfor kan de meget vel have været ude at tjene udenfor Mandemarke ved folketællingen i 1901 11 år senere.

Kirstine, der som husmoderen i 1901 med 5 hjemmeboende børn mellem 5 og 21 har haft nok at se til, står her anført med sit pigenavn Jørgensdatter. Ved folketællingen i 1906 er efternavnet moderniseret til Jørgensen, og først i 1925 bruger hun sit giftenavn Petersen. Det afspejler således overgangsfasen i navneskikken, hvor man gik fra at give børn efternavne ud fra deres fars fornavn til at give dem samme efternavn som deres far. (Der findes en interessant artikel på Wikipedia om de forskellige navnelove og udviklingen efter Struensee i 1771 og en dåbsforordning fra 1828). Tilsvarende beholdt også de gifte kvinder deres pigenavn indtil op i anden halvdel af 1800-tallet.

Af det originale folketællingsskema kan man se at Kirstine var født i Nyborre, og at hun først som 14-årig i 1863 er kommet til Magleby Sogn. Hun har sikkert været ude at tjene, indtil hun som 25-årig i 1874 blev gift med Anders Petersen. Ved folketællingen i 1906 har forholdene ikke ændret sig meget fra 1901 (originalt skema):

Anders Petersen 1/3 1851 Husfader Gaardejer, Landbrug
Kirstine Jørgensen 18/10 1849 Husmoder  
Karoline Petersen 27/8 1884 Datter Landbrug
Hans Kr. Petersen 24/10 1886 Søn Landbrug
Anna M. Petersen 18/3 1893 Barn  
Nilsigne E.Petersen 14/4 1895 Barn

Det ældste af de hjemmeboende børn i 1901, Frederik fra 1879, er nu også flyttet hjemmefra og er kommet ud at tjene.

Anders Petersen er manden med fuldskægget (nummer tre fra venstre i første række). Den ældre dame i midten på den anden side af det lille barn er hans kone Kirstine. Hans ældste søn Peter Andreas til venstre for ham var købmanden i Mandemarke som alle kaldte PAP.

Fra historien om deres ældste søn Peter Andreas Petersen kendes det gamle familie foto, hvor man ser ‘Anders Tømmermand‘, som hans oldebarn har fortalt han blev kaldt (det er ham med fuldskægget). Peter Andreas, som kaldtes PAP efter sine forbogstaver, sidder til venstre mellem en søster og deres far. Da PAP som var født i 1876 og blev gift den 19/11 1909 som 33-årig, må fotoet formentlig være taget inden da. Da hans bror Jens Jørgen har sin kone med på fotoet, og Hans Jørgen døde den 16/3 1915 er fotoet i alt fald taget inden da. Det er også ham som er far til de 2 børnebørn, som er født 26/3 1908 og 27/7 1909. Derfor må fotoet være taget sidst i 1909, men indtil nu er der ingen der har kunnet bidrage med oplysning om, hvad anledningen har været!

PAP’s barnebarn som har gemt fotoet og fortalt om det, troede vist det var fra ‘den gamle landhandel’ i Mandemarke på Busenevej 8, hvor PAP havde købmandsforretning huset brændte omkring 1917. Men der kan ikke være noget tvivl om at det er taget hjemme i stuen hos Anders og Kirstine på Kraneledvej 12. 

I 2021 er der dukket et foto op fra et familiealbum, som Anders Pedersens storebror Hemming Pedersen har haft, så stor tak til dette oldebarn som også har bidraget med at identificere personerne.

Anders Pedersen og hans kone Anne ses her i haven foran stuehuset mod syd sammen med de to yngste døtre Anne Martine (1893-?) og Nielsine Elmine (1895-?). Det kan ses at Nielsine eller Nielssigne havde Downs syndrom og på folketællingsskemaet fra 1916 var anført som ’Aandssvag f. Fødslen’.

Da Anne Martine blev gift 16/3 1918 som 24-årig, må fotoet være taget nogle år forinden. Bemærk også at hunden som hun havde på skødet på det andet foto fra 1909 også er med her!

Mellem Ane og Anders står formentlig deres søn Hans Christian, da hans ansigt og mund ligner det andet familie foto. Drengen kunne være den lille Hakon i midten, som er blevet lidt større. Hans far Jens Jørgen døde 16/3 1915, så det gør det også naturligt at det er lillebroren vi ser her.

Den næste folketælling på hjemmesiden er fra 1916, og her finder vi følgende 2 familier, omtalt som familie nr. 19 og 20, hvor den anden familie angives at bo på en gård matr. 7a (Kraneledvej 12), mens der for den første familie, Anders og Kirstine, ikke er angivet nogen oplysning (link til originalt skema):

Anders Pedersen 1/3 1851 Husfader Formue
Kirstine Pedersen 18/10 1849 Husmoder Formue
Hans Peder Hansen 28/12 1876 Husfader Gaardmand
Karoline Hansen 27/8 1884 Husmoder Gaardmandskone
Kristian Hansen 7/6 1912 Barn  
Magda Hansen 9/3 1915 Barn  
Nielssigne Pedersen 14/4 1895 Ugift Slægtning  Aandssvag fra Fødslen

Da Kirstine boede på Kraneledvej 12 både i 1901, 1906 og som vi ser nedenfor igen i 1925, har de også i 1916 boet på gården. Den der har udfyldt skemaet ved folketællingen har nævnt Anders og Kirstine først, men derefter angivet  selve matrikelnummeret ud for den nuværende gårdmand Hans Peder, så det kunne se ud som om de boede to forskellige steder.

Gårdmandskonen Karoline Hansen kan man af fødselsdatoen se er Anders og Kirstines datter Sidse Karoline, som altså nu er blevet gift med Hans Peder – sikkert i 1911 da deres første barn er født 7/6 1912. Det er altså en svigersøn til den gamle Anders Petersen, der nu har overtaget gården!

Foruden Karolines 2 børn omtales også Nielssigne som en ‘ugift slægtning’, om hvem det er noteret at hun er født åndssvag. Af den foregående folketælling kan man se at hun var det yngste af Peter og Kirstines børn, som hendes storesøster sig altså nu tager sig af.

Om Anders og Kirstine står der at de lever af formue, og det har de sikkert også været ret stolte over at kunne oplyse. På skemaerne for denne folketælling (det skete kun i 1916) har skattevæsenet efterfølgende lavet påtegning om personernes formue, og Anders Petersens formue var 24.000. Det har ikke været nogen ubetydelig formue, som omregnet til nutidskroner har svaret til 1 million (læs nærmere om forsøget på omregning i historien om Indkomst- og formueforhold i 1916 som åbnes på ny fane). Det er sikkert pengene fra salget i 1914 til svigersønnen, som vi vender tilbage i et senere afsnit om tinglysninger. Han blev sat i skat af en indkomst på 1.000 kr. og det udløste en skat til staten på kr. 27,60 og til kommunen på kr. 20,13!

Med ved folketællingen i 1916 er der også kommet beboere i naboejendommen matr. 7g, som er den ejendom der ligger lige på den anden side af Kraneledvej i forhold til gården. Den har i dag adressen Kraneledvej 7.

Johanna Pedersen 17/9 1881 Husmoder Enke Gaardmand
Eli Pedersen 26/3 1908 Barn  
Hakon Pedersen 27/7 1909 Barn  
Hans Pedersen 24/10 1886 Slægtning Gaardbestyrer

Her finder vi som ‘Gaardmand’ enken Johanna Pedersen sammen med sine to børn. Hun havde været gift med Anders Pedersens søn, Jens Jørgen, som var død 16/3 1915. Og som bestyrer af gården har hun nu Hans Pedersen, som egentlig var døbt Hans Christian, og han var også en af Anders Pedersens 5 sønner. Det er altså en svoger hun her har til at hjælpe sig med bedriften.

Alt tyder altså på at den gamle Anders Pedersen har opdelt den oprindelige gård på Kraneledvej 12 som har haft marker på begge sider af Kraneledvej, således at så mange af hans børn kunne få glæde af den. Sønnen Jens Jørgen når så desværre kun meget kort at få glæde af den nye gård med det statelige stuehus på Kraneledvej 7 som ifølge BBR er opført i 1914.

Når vi springer frem til folketællingen i 1925 omtales Hans Peder – storebror til Hans Christian – som gårdejer, hvor man kan se at alle er født i Magleby sogn på nær den gamle mor Kirstine, som egentlig var døbt Ane Kirstine (link til originalt skema):

Hans Peter Hansen 18/12 1876 Magleby Husfader Gårdejer  
Magda Kirstine 9/3 1915 Magleby Barn  
Christian Valdemar Hansen 7/6 1912 Magleby Barn  
Kirstine Petersen 18/10 1849 Borre Husmoder Rentier  
Annie Frederikke Johansen 25/4 1910 Magleby Husassistent

Den gamle Anders Pedersen er nu død mens hans kone Kirstine lever stadig. Og hendes svigersøn, den nu næsten 50-årige gårdejer Hans Peter Hansen, er blevet enkemand. Ved folketællingen i 1921 (link til skema)  kan man også finde hans kone, som her stod med alle sine fornavne Sidse Karoline, så hun er altså død mellem 1921 og 1925. En efterkommer af hendes bror Peter Andreas Pedersen har fortalt at Karoline døde i barselsseng i 1922 sammen med det barn der ellers var blevet deres tredje.

Ved folketællingen i 1916 var Hans Peter omtalt som ‘Gaardmand’, så man kunne forestille sig at han først er blevet ejer af gården mellem 1916 og 1921, men det er nu ikke tilfældet som vi senere skal se.

Kirstine, som nu endelig bruger sit giftenavn, er altså blevet enke og lever som 76-årig af sin formue som ‘rentier’! Hun har også haft råd til at ansætte en pige på 15 som husassistent. 

Folketællingen i 1930 (link til originalt skema):

Kirstine Petersen 18/10 1849 Borre Enke Slægtning
Hans Peter Hansen 18/12 1876 Magleby Enkemand Husfader Gårdejer
Kristian Valdemar Hansen 7/6 1912 Magleby Barn Karl
Magda Kirstine Hansen 9/1 1915 Magleby Barn Pige

Kirstine bor stadig som 80-årig enke på gården hos sin svigersøn Hans Peter.

Folketællingen i 1940, der er den seneste offentligt tilgængelige, viser følgende (originalt skema) med understregning af de fornavne de brugtes i det daglige:

Hans Peder Jakobsen 8/3 1913 Husfader Gaardejer Gift 14/4 1939
Magda Kirstine Jakobsen 9/3 1915 Husmoder
Jens Peder Ole Jakobsen 14/9 1939 Barn
Hans Peder Hansen 18/12 1876 Pensionær Formue
Christian Valdemar Hansen 7/6 1912 Logerende Bilejer Vognmand

Det fremgår også af det originale skema at Hans Peter Hansens datter Magda er blevet gift den 14/4 1939 med Hans Peder Jacobsen (nogle steder kaldes han Hans Jakobsen), så han nu har overtaget hendes fædrene gård (kvinder regnedes stadig ikke for noget).

Og det var også hendes ‘bedstefædrene’ gård kunne man tilføje, da Magdas far jo selv havde overtaget den fra Magdas morfar Anders Petersen.

Magdas gamle bedstemor Kirstine (som Magda sikkert har fået sit mellemnavn fra) lever ikke længere, men hendes far Hans Peter bor  der stadig, nu som pensionær der lever af sin formue!

Som vi senere skal se i afsnittet om tinglysninger, solgte Hans Peter Hansen nemlig  i 1939 gården til Magdas mand Hans Peder Jacobsen – sikkert på lempelige vilkår når det var til hans svigersøn og han fik lov til at blive boende på gården. For Magda er der virkelig sket noget i det år med både ægteskab og overtagelse af gården samt fødsel af deres første barn!

Magdas storebror Christian Valdemar bor i 1940 stadig hjemme, nu som logerende. Han har fået bil og ernærer sig som vognmand. Det er ham som mange på Østmøn kendte under navnet “Kristian Klaus” og som nogle år senere flyttede til huset på Strædet 12 i Mandemarke, hvor man kan læse følgende i historien om dette hus:

Han blev taxa-vognmand den gang det begyndte og han fik bygget garagen. Forretningen gik anstændigt, og Kristan Klaus fik hurtigt to biler. Den ene holdt nede på hans svoger og søsters gård. Svogeren kørte en del for Kristian Klaus.

Det er altså den jævnaldrende Hans Peder Jakobsen, som er gift med hans søster Magda, som supplerede de sikkert beskedne indtægter fra gården med taxakørsel for Kristian.

Fra historien om huset på Strædet 12 ved vi, at Kristian Klaus farbror Hemming Hansen byggede huset i 1933, da han solgte sin gård nede ved Møns Fyr for at gå på aftægt. Af historien fremgår også, at familien Hansen – på et tidspunkt efter 1940 – stoppede med at arbejde på deres gård for enden af Rakkerbanken og flyttede op i huset på Strædet 12 hos farbroren, hvis hus Kristian Klaus altså på et senere tidspunkt selv overtog.

Konklusion om tiden fra 1940 til 1901

Vi har altså nu kunnet følge den samme familie på gården fra 1901 til 1940, og som vi skal se senere, kan vi følge den længere tilbage.

Først var der den gamle Anders Petersen og hans kone Kirstine, som begge var født omkring 1850, som på et tidspunkt mellem 1880 og 1901 overtog gården – ifølge den overleverede historie fra et oldebarn som erstatning for en arbejdsskade på Klintholm gods (jfr. historien om deres søn Peter Andreas Petersen – link åbner ny fane). Om den historie kan passe, vender vi tilbage til.

Dernæst blev gården på et tidspunkt før 1921 overtaget af svigersønnen Hans Peter Hansen, som tidligt var blevet enkemand men stadig havde sin sin kones mor Kirstine boende.

Og til sidst er blev den blevet overdraget af Hans Peter Hansen til hans svigersøn, Hans Peder Jakobsen, som i 1939 var blevet gift med hans datter Magda Kirstine. De havde – traditionen tro – hendes far Hans Peter Hansen boende som pensionær, der levede af sin formue.

Hvad der herefter er sket efter folketællingen i 1940 kommer vi tilbage til.

Indskud om Anders Petersens familie før overtagelsen af Kraneledvej 12 i 1891

Ved folketællingen i 1880 kan man genfinde Anders og Kirstine som den ene af to familier – ikke på en gård men i et hus (link til originalt skema):

Anders Petersen 28 1852 Tømrer, Husfader
Kirstine Jørgensdatter 30 1850 Husmoder
Peter Andreas Petersen 3 1877 Søn
Jens Jørgen Petersen 2 1878 Søn
Frederik Petersen 0 1880 Søn
Marie Hemmingsdatter 64 1816 Aftægtskone, Husfaderens Moder, Enke

Da fødeåret i 1880 blot blev beregnet ved at trække den oplyste alder den 1. februar fra årstallet 1880, har Kirstine som var født 18/10 1849 ikke nået at være fyldt 31. Det fremgår også at hun i 1874 var blevet gift med Anders Petersen, som her har været tømrer, hvilket passer med at hans oldebarn senere kaldte ham ‘Anders tømmermand’.

Når man kender historierne om personer i Mandemarke, er det også interessant at se navnet på sønnen der var 3 år den 1/2 1880, Peter Andreas Petersen, som senere blev en fremtrædende person som købmand i Mandemarke på Busenevej 8. Som man kan læse i historien om PAP som han også kaldtes, står der i teksten til det gamle familiefoto, hvor også “Anders Tømmermand” sidder som gammel: Anders Tømmermand, som kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm, fik som noget for tiden ganske usædvanligt en gård i erstatning beliggende for enden af Rakkerbakken. 

Det har altså været på et tidspunkt efter 1880 og inden 1901, hvor vi jo har set at han står som gårdejer af matr. 7, altså  gården her på Kraneledvej 12.

Faktisk ser det ud til at man også kan finde Anders ‘Tømmermand’ Petersen som barn ved folketællingen i 1860, idet det passer på navn og alder for denne familie i et hus (eller som  man skrev det den gang: ‘et Huus’). Alt tyder på at det var huset i skovbrynet nordøst for Mandemarke, som i mange år har været kendt under navnet “Holstenerhuset”:

Peder Andersen 47 1813 Gift Husmand. Daglejer
Marie Hemmingsdatter 45 1815 Gift Hans Kone
Sidse Pedersdatter 13 1847 Ugift Deres Barn
Anders Pedersen 9 1851 Ugift Deres Barn

Ved folketællingen i 1880 havde han sin mor boende i huset som enke og ‘Aftægtskone’, hvilket måske kunne betyde at han har overtaget huset efter hende som lejer af godset.

Forældrene kan også findes i 1845 sammen med en storebror til Anders, hvor de bor hos en en familie på 7 personer i et hus, der har været Busenevej 15, nemlig matr. 20, jfr. hartkornsprotokol (link til folketællingsskemaet):

Peder Pedersen 46 1799 Huusmand, Væver
Maren Nielsdatter 38 1807 hans Kone
Hans Peder Pedersen 13 1832 barn
Lars Pedersen 7 1838 barn
Karen Kirstine Pedersdatter 4 1841 barn
Kirsten Pedersdatter 1 1844 barn
Ellen Hansdatter 81 1764 Enke, Almisselem
Familie 2      
Peder Andersen 33 1812 Indsidder, Dagleier
Marie Hemmingsdatter 30 1815 hans Kone
Hemming Pedersen 4 1841 barn

Peder og Marie må begge være kommet til Mandemarke efter 1840, da de ikke findes ved folketællingen her.

Tinglysninger

De gamle realregistre for tinglysninger fra tiden før tinglysningssystemet blev moderniseret omkring 1930 er affotograferet og digitaliseret af Statens Arkiver. De er ikke altid lette at tyde (se selv HER), men man kan dog se at gården matr. 7 indtil 1891 har været ejet af Klintholm gods, hvor C.S.Scavenius giver Marie Kirstine Jacobsen skøde på ejendommen.

Den næste tinglysning sker også i 1891 – måske umiddelbart efter – hvor hun overdrager ejendommen til Anders Pedersen. Det er lidt mærkeligt med to overdragelser lige efter hinanden, især når det ifølge overleveringen – som jo ikke behøver at være rigtig – siges at Anders kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm, og at han som noget for tiden ganske usædvanligt fik en gård i erstatning! (Der kommer en forklaring senere).

I 1914 skøder Anders Petersen ejendommen til Hans Peter Hansen, som vi nu ved er hans svigersøn efter historien ovenfor.

Hans Peter Hansen overdrager i 1939 ejendommen til Hans Peter Frederik Jacobsen. Det vil sige at der igen sker en overdragelse til en svigersøn. Købesummen er 30.000 kr., hvor den offentlige vurdering var 21.000. Man kan også se at køber udstedte et pantebrev til ‘forhenværende Gaardejer Hans Peter Hansen, Mandemarke’, som også fik tinglyst bestemmelser om bopælsret m.m. Det er sikkert sket i forbindelse med at Hans Peter Jacobsen i april 1939 giftede sig med Hans Peter Hansens datter Magda.

Og så er der mellem 1913 og 1932 anført følgende: “Halvårlig Ydelse for Tienden af Matr. Nr. 7a: 25 Kr. 29 Øre.” Hvad man desværre ikke kan tyde, er bestemmelserne om de byrder der i tidens løb har påhvilet ejendommen, men det drejer sig om specifikke afgrøder der skulle afleveres varierende mængder af – rug, byg, hvede, havre … Det var nemlig på den tid der siden gammel tid blev betalt ‘skatter’ til dækning af udgifterne til kirke og skole (læs nærmere i Wikipedia om tiende).

I løbet af 1920’erne blev tinglysningssystemet moderniseret, således at de nye protokoller bl.a. blev mere overskuelige. Det system holdt faktisk frem til 2009, hvor det danske tinglysningssystem med nogen startvanskeligheder blev digitaliseret – som det første i verden! Tingbøgerne fra 1927-2000 har Domstols-styrelsen også affotograferet og lagt på Statens Arkiver.

Tingbogen for matr. 7a starter med skødet fra Hans Peter Hansen den 22/6 1939 til svigersønnen Hans Peter Frederik Jacobsen for 30.000. Man kan også se at han optog lån på 14.000 i Magleby Sparekasse og udstedte sælgerpantebrev for 10.000 til Hans Peter Hansen, som også fik tinglyst en bopælsret.

Herefter sker der ikke noget, før der i 1992 bliver tinglyst en skifteretsattest som adkomst for Magda Kirstine Jacobsen. Det vil sige at Hans Peter er død, men det siger ikke noget om hvornår, for Magda kan jo have siddet i uskiftet bo i mange år med deres børn, således at hun ikke har haft brug for at få tinglyst noget. Det sidste der er foretaget i Hans Peters navn er et lille ejerpantebrev i 1968 på 7.000 til sikkerhed for en kredit i Møns Bank.

Samtidigt med tinglysningen af skifteretsattesten for Magda, bliver der tinglyst skøde til Bent Widriksen for en købesum på 645.000 kr., hvor den offentlige vurdering på det tidspunkt var 750.000. Magda der var født i 1915 har altså levet hele sit liv på gården til hendes død i 1991 eller 1992.

Da arvinger i et dødsbo kan overtage en ejendom til et beløb som må være op til 15% lavere end den offentlige vurdering uden at få problemer med afgiftsmyndighederne for at ville spare arveafgift, og da Bent Widriksen overtager gården for 86% af den offentlige vurdering, kunne der måske have været tale om en familieoverdragelse fra Magdas dødsbo og ikke et frit salg. Men det kan også være, at ejendommens generelle tilstand bare har været så ringe, at købesummen blev 645.000. Og det er nok forklaringen, for der kendes ingen oplysninger om nogen familierelation mellem Bent Widriksen og Magda.

Bent Widriksen ejede gården indtil Hanne Østers overtagelse i 2005, så lad os prøve at følge gårdens beboere tilbage i tiden fra før 1901.

Gårdens beboere tilbage i tiden

Nu ved vi altså at Klintholm Gods i 1891 giver skøde på ejendommen til Marie Kirstine Jacobsen, som samme år (formentlig umiddelbart efter) videresælger den til Anders Pedersen.

Vi finder hende ved folketællingen i 1880 boende på en gård sammen med sin mand Jørgen Jakobsen, som altså må være død før 1891 (sikkert ikke ret lang tid forinden):

Jørgen Jakobsen 45 1835 Husfader, Gaardmand
Marie Kirstine Jakobsdatter 40 1840 hans Kone
Ane Kirstine Jakobsen 10 19/8 1869 deres Datter
Jens Hendrik Jakobsen 19 1861 Husfaderens Broder, Tjenestekarl
Karen Margrethe Kristoffersen 17 1863 Tjenestepige
Jakob Jørgensen 75 1805 Husfaderens Fader, Aftægtsmand Enkemand

De har åbenbart også mandens far Jakob Jørgensen på aftægt. Det er i øvrigt lidt pudsigt at faren hedder Jakob Jørgensen (som i virkeligheden var født den 13/10 1804), mens sønnen hedder Jørgen Jakobsen. Navnereglerne den gang var jo at børnene fik efternavn efter farens fornavn – og så har de valgt at bytte om, hvilket ikke var usædvanligt dengang. Man kunne så fristes til at tro at sønnen har været opkaldt efter sin bedstefar, men det er nu ikke tilfældet, for han hed Jørgen Rasmussen.

Jørgen Jakobsen har også den 19-årige bror Jens Hendrik som tjenestekarl, som virkelig må siges at være en lillebror, da han er 26 år yngre. Forklaringen er at Jens Hendrik Jakobsen er hans halvbror (jfr. linket til Geni.com), som senere slår sig ned i Magleby, hvor han er registreret ved folketællingen i 1901 og frem til 1930, hvor han er 70.

Deres datter Ane Kirstine blev senere gårdmanskone på Skansevej 2, hvor hun var blevet gift med Niels Peter Rasmussen.

Konen Marie Kirstine Jacobsdatter kan man i øvrigt finde 20 år tidligere ved folketællingen i 1860 (det må være hende, idet fødeåret angives til 1839 og i 1880 til 1840, hvor det kun var beregnede fødeår ud fra den opgivne alder ved folketællingen). Ud fra andre oplysninger kan man regne ud, at familien her boede på Rakkerbanken 1, “Højbogård”:

Jacob Jensen 55 1805 Gaardmand
Ane Kirstine Pedersdatter 63 1797 Hans Kone
Marie Kirstine Jacobsdatter 21 1839 Deres Datter
Kirsten Jacobsdatter 18 1842 Deres Datter
Jørgen Hansen 8 1852 Plejesøn
Jens Hansen 25 1835 Tjenestekarl
Hans Christiansen 15 1845 Tjenestekarl

Gårdmandsdatteren Marie Kirstine bliver altså senere gift med gårdmandssønnen Jørgen Jakobsen. Det må være mellem 1860 og 1880 og sikkert før 1870, hvor de har fået datteren Ane Kirstine, der i øvrigt er blevet opkaldt efter sin mormor. (Senere oplysning: De blev gift i Magleby kirke den 17. juni 1862).

I forbindelse med sit ægteskab er Marie Kirstine altså flyttet fra gården på Rakkerbanken 1 til gården på Kraneledvej 12. Det er rundt regnet 250 meter!

Ved folketællingen i 1860 nævnes familien igen – i øvrigt umiddelbart før familien på Rakkerbanken 1 (familie 7 på det originale skema):

Jacob Jørgensen 56 1804 Gaardmand
Sophie Nielsdatter 31 1829 Hans Kone
Jørgen Jacobsen 26 1834 Hans Barn med afdøde Kone
Niels Jacobsen 15 1845 Hans Barn med afdøde Kone
Ane Kirstine Jacobsen 13 1847 Hans Barn med afdøde Kone
Maren Kirstine Jørgensdatter 20 1840 Tjenestepige

Jacob har her en 25 år yngre kone. Som det fremgår af Geni (jfr. links) var Jacob Jørgensen  først gift 18/7 1834 med med Ane Kirstine Jensdatter som døde den 13/6 1855 som 44-årig. Herefter blev han den 30/5 1856 med Sophie Jacobsen. De fik en datter i 1857 som døde allerede i 1859 (og derfor ikke er med ved folketællingen i 1860), og efter folketællingen fik de 9/5 1860 sønnen Jens Hendrik – Jørgen Jacobsens halvbror. Men allerede 19/5 1861 bliver Jacob Jørgensen igen enkemand, da Sophie allerede dør som 31-årig. Sådan var livet hårdt den gang.

Og det bliver ikke bedre når man ser på de 7 børn, som Jacob Jørgensen, der først døde som 80-årig den 25/5 1885 selv  ifølge slægtsforskningssiden Geni.com blev far til: Jens Henrik JacobsenKirstine Margrethe JacobsenJørgen JacobsenJens JacobsenJens JacobsenNiels Jacobsen og Ane Kirstine Hansen. For mange af dem døde tidligt: Kirstine blev 1½, Jens (den første) blev 3½, Jens (den næste) blev 2½. Ane Kirstine nåede at blive gift og få 5 børn inden hun døde som 38-årig. Niels nåede at blive 78 og at få 9 børn. Og så var der Jørgen Jacobsen, som vi har set der senere overtog fæstemålet af gården (måske i forbindelse med at han i 1862 var blevet gift med  Marie Kirstine Jacobsdatter, som fik 3 børn. Om Jens Hendrik vides kun at han aldrig blev gift og at han i alt fald levede til 1930, hvor han som 70-årig ifølge folketællingen boede i Magleby. Så børnedødeligheden den gang var høj og både frugtbarheden og levealderen var meget forskellig!

Ved folketællingen i 1845 kan man se Jacob Jørgensens første kone og deres barn, hvor de boede på en gård (første familie på det originale skema, som ikke er nemt at læse):

Jacob Jørgensen 41 1804 Gaardmand
Ane Kirstine Jensdatter 37 1808 hans Kone
Jørgen Jacobsen 11 1834 barn
Lars Albrethssen 32 1813 Tjenestefolk
Maren Nielsdatter 23 1822 Tjenestefolk
Ane Christensdatter 73 1772 Huusfaders Moder, der af ham forsørges

Jamen, hurra! Her finder vi den 11-årige søn af Jacob Jørgensen, nemlig Jørgen Jacobsen.

Det viser altså, at det har været gården på Kraneledvej 12, som Jacob Jørgensen som 41-årig i 1845 har fået i fæste, og at gården senere går videre til hans søn Jørgen Jakobsen, efter hvis død hans kone overtager gården og får lov at købe den i 1891, hvor godset er begyndt at sælge sine fæstegårde.

Den sidste person i familien ved folketællingen i 1845, Ane Christensdatter, er Jørgen Jakobsens gamle mor “der af ham forsørges”. Og hende kan man også finde på en gård ved den foregående folketælling i 1840:

Ane Christensdatter 68 1772 Enke Gaardmands Enke
Jacob Jørgensen 36 1804 Gift hendes Søn, bestyrer Gaarden
Ane Kirstine Jensdatter 31 1809 Gift hans Kone
Jørgen Jacobsen 6 1834 Ugift deres Søn
Anders Jensen 22 1818 Ugift Tjenestefolk
Karen Hansdatter 21 1819 Ugift Tjenestefolk

Ane Christensdatter (link til Geni.com) er altså her ‘Gårdmands Enke’, dvs. enke efter en fæstebonde. Hun har derfor nu sin søn Jakob Jørgensen til at bestyre gården, og han er gift og har fået en søn som vi allerede kender godt.

Folketællingen er altså sket lige før Jacob selv får fæstekontrakt på gården, idet han her bestyrer gården for sin mor der er enke. Jacobs far Jørgen Rasmussen er nemlig død i 1828 som 52-årig.

Ved folketællingen 6 år tidligere i 1834 finder vi hende igen:

Ane Christensdatter 52! 1782! Enke Gaardmands Enke
Jacob Jørgensen 30 1804 Ugift hendes Børn
Kirsten Jørgensdatter 22 1812 Ugift hendes Børn
Peder Rasmussen 30 1804 Ugift Tjenestekarl

Da hun døde den 25/5 1847 som 74-årig, hvilket passer med at hendes fødeår ved de andre folketællinger er beregnet til 1773, må den der har udfyldt folketællingsskemaet i 1834 have hørt forkert, når hun med sin bløde østmønske dialekt har oplyst sin alder til 62 – på skemaet i kolonnen for alder står der nemlig tydeligt 52, og dermed bliver hendes beregnede fødeår  1782. (Hvis du ikke har læst historien om Østmønsk dialekt må du gøre det en dag!)

Efter at de gamle hartkornsprotokoller for Mandemarke er lagt på hjemmesiden, kan man også se at brugerne af matr. 7 først har været Jørgen Rasmussen, men dernæst på et tidspunkt før 28/12 1837 er blevet rettet til hans enke, altså Ane Christensdatter.

For at følge sporet længere tilbage skal vi helt tilbage til 1801, for der var ingen folketællinger mellem 1801 og 1834. Det var også en periode hvor Danmark havde andre og større problemer at tage sig af ved deltagelsen i Napoleonskrigene fra 1807 og statsbankerotten i 1813.

I 1801 findes der i Mandemarke kun én med navnet Ane Christensdatter – igen med et ‘forkert’ fødeår, idet hendes alder på det originale skema tydeligt er angivet til 26 (den første familie på det originale skema):

Christen Christensen 64 1737 Husbonde Gaardfæster
Maren Davidsdatter 63 1738 hans Kone  
Ane Christensdatter 26 1775 deres børn  
Marie Christensdatter 23 1778 deres børn  
Jens Hanssen 23 1778 Tjenestekarl

Men oplysningerne passer med kirkebøgerne, så det er hendes forældre. Hun har formentlig været 29, men der står ret tydeligt kun 26, så måske har hun bevidst gjort sig lidt yngre?

Hvor familien har boet i 1801 er ikke til at vide, idet det må have været lige før udskiftningen. Formentlig er det hendes far Christen Christensen der i forbindelse med udskiftningen i 1803-04, hvor ca. 16 af gårdene der hidtil havde ligget i selve landsbyen Mandemarke, har fået gården flyttet ud på de nu tildelte marker, således at han har været den første fæstebonde af gården på den nuværende adresse på Kraneledvej 12.

Det kan dog ikke udelukkes, at gården allerede har været flyttet ud i 1775, idet dette årstal i dag står anført som opførelsesåret i de offentlige BBR-oplysninger (Bygnings- og BoligRegistret). Men det vides ikke hvor denne oplysning stammer fra! Alt tyder dog indtil videre på at gården først er flyttet ud i begyndelsen af 1800-tallet.

Allerede ved folketællingen i 1787, som er den første der blev foretaget, kan man finde familien på en gård – i Mandemarkes ejerlav (link til originalt skema – det er familie 2):

Christen Christensen 50 1737 Huusbonde Bonde og Gaardbeboer
Maren Davidsdatter 49 1738 hans Kone  
Jan Christian Christensen 24 1763 deres Børn  
Peder Christensen 21 1766 deres Børn  
Ane Christensdatter 15 1772 deres Børn  
Maria Christensdatter 9 1778 deres Børn  
Bodil Jacobsdatter 47 1740 Tienestepige  

De to yngste piger boede altså stadig hjemme 14 år senere i 1801, hvor drengene sikkert for længst har forladt reden (og ikke findes i Mandemarke i 1801), men der er ingen tvivl om at deres arbejdskraft har været nødvendig idet der kun har været ansat en ældre tjenestepige, som måske har været hos familien siden de første børn?

Ane Christensdatter var som vi har set datter af Christen Christensen, om hvem man (på den enorme slægstforskningsside Geni.com der er linket til) kan finde oplysning om, at han var født i 1737 i Mandemarke og død samme sted den 12/12 1806 som 68-årig. 

Efter at dette var skrevet er der i øvrigt kommet en selvstændig historie om Christen Christensen her på hjemmesiden!

Hermed er vi med hensyn til historien om beboerne på gården i 1800-tallet nået til vejs ende, hvis vi går ud fra at gården først omkring 1803 i forbindelse med udskiftningen flyttet fra landsbyen Mandemarke ud til dens nuværende beliggenhed på Kraneledvej 12.

Ved folketællingen i 1787 har gården måske ligget et af de steder hvor der i dag er bare pletter i landsbyen, hvor bygningerne som det fremgår af dette udsnit af det store kort fra 1798 senere er blevet overstreget 1798 – og som måske stadig henligger ubebyggede?! 

Men den kan selvfølgelig også have ligget et sted, hvor der senere er blevet opført et andet hus. På en gammel brandforsikringsprotokol fra 1858-78 blev mange beboere af huse i landsbyen Mandemarke angivet som “Hjemstedsmand” (forkortet Hjmd). Ifølge Dansk Dialect Lexicon (C. Molbech, 1841) er det en betegnelse der bliver brugt “på Møn om den som kiøber, bygger og beboer den plads , hvor en fra byen udflyttet gaard har staaet, ved hvilken leilighed et lukke, en haveplads, et hjemvænge, eller jord fra 4 skiepper indtil 4 tdr. land, sædvanligen sælges med af den udflyttende bonde”.

I Mandemarke var det Klintholm Gods som ejede parcellerne og de huse der var opført på dem. Beboerne lejede deres huse af godsejer Scavenius, som også stod som den der betalte forsikringerne i protokollen fra 1858-1878, men brugernes navne blev også angivet. Kan nogen mon finde ud af hvor Christen Christensen har boet i Mandemarke?

Klintholm gods fæstekontrakter

Klintholm Gods ejede jo alle gårdene indtil de fra slutningen af 1800-tallet begyndte at sælge dem, så gårdmændene overgik fra at være fæstebønder til at blive gårdejere. På Rigsarkivet er fundet nogle gamle fortegnelser fra Klintholm gods over deres fæstere og indgåede fæstekontrakter, hvor oplysningerne supplerer historien ovenfor.

Det fremgår af godsets fortegnelser, at Jacob Jørgensen i 1840 har fået fæstekontrakt på matr. 7, som er gården her. Man kan også se, at i 1864 får hans søn Jørgen Jakobsen fæstekontrakt på gården.

På den ældste fortegnelse over fæstere på gården finder man Jørgen Rasmussen, som i 1807 fik gården i fæste. Hans navn er også tilføjet ved gården på det gamle kort fra 1798, som blev brugt i mange år efter til registrering af forholdene. På kortet er det i 1837 rettet til ‘Jørgen Rasmussens Enke’. Det har været Ane Christensdatter, idet  hun blev gift med Jørgen Rasmussen i Magleby kirke den 3/12 1803.

Jørgen Rasmussen (link til Geni.com) var født i Busene og må være kommet til Mandemarke efter folketællingen i 1801. Da han var død inden næste folketælling i 1834 er det forklaringen på, at han ikke findes på nogen af de gamle folketællinger for Mandemarke.

Afslutning

Vi har nu kunnet følge gårdens historie og familien efter Christen Christensen frem til 1891, for Christen Christensen (f. 1737) var far til Ane Christensdatter (f. ca. 1777, d. 23/4 1847), som den 3/12 1803 blev gift med Jørgen Rasmussen (f. 31/3 1876, d. 11/8 1828). Deres førstefødte var Jacob Jørgensen (f. 13/10 1804, d. 25/5 1885). Han blev i sit ægteskab af 18/7 1834 med Ane Kirstine Jensdatter far til Jørgen Jacobsen (f. 6/12 1834, d. ?), som blev gift med Marie Kirstine Jacobsen (f. 1838, d. ?), der som enke får lov at købe gården af godset i 1891 for herefter straks at videresælge den til Anders Pedersen.

Om ham har et oldebarn som nævnt fortalt: Anders Tømmermand, som kom alvorligt til skade under sit arbejde for Klintholm, fik som noget for tiden ganske usædvanligt en gård i erstatning beliggende for enden af Rakkerbakken. 

Nu har vi set at godset ikke har givet ham gården i erstatning, idet godset solgte den til enken efter sin fæster Jørgen Jacobsen i 1891. Men godset kan jo godt have udbetalt en erstatning til Anders Pedersen, så han har kunnet købe gården af Marie Kirstine, sådan at han er blevet hjulpet til at blive gårdejer.

Da godsets salg til Marie Kirstine Jacobsen og hendes salg til Anders Pedersen sker samme år og formentlig lige efter hinanden, er det nærliggende at antage, at der har været nogle forhåndsaftaler mellem de 3 parter om de nærmere vilkår. Mest sandsynligt er det at godset kan tænkes at have haft nogle skattemæssige eller andre fordele ved at lade overdragelsen ske gennem den hidtidige fæster, som hverken selv har haft råd til eller  været interesseret i at købe gården. Politisk har der utvivlsomt været et ønske om at gøre det attraktivt for godsejerne at lade deres fæstegårde overgå til de hidtidige fæstere til selveje!

I 1880 levede Marie Kirstines mand Jørgen Jacobsen, og hans gamle far Jacob Jørgensen boede også hos dem. De må begge være døde i mellemtiden, siden det er hende som godset sælger til i 1891. Det fremgår også af folketællingen pr. 1/2 1890, som ikke er lagt på hjemmesiden, at Marie Kirstine på 50 var enke og gårdfæsterske og boede alene på gården sammen med sin 20-årige datter Ane Kirstine. Så deres tid som fæstere har været ved at ebbe ud!

Marie Kirstine havde sammen med Jørgen Jacobsen kun datteren Ane Kirstine, idet 2 tidligere børn var døde som spæde. Da Ane Kirstine i 1892 blev gift med Niels Peter Rasmussen, der i 1893 fik skøde på gården på Skansevej 2, og Marie Kirstine ved folketællingen i 1901 boede sammen med dem på Skansevej 2, så giver det god mening at godset har fået det hele arrangeret sådan, at Anders Pedersen overtog gården på Kraneledvej 12!

Anders Pedersen havde sammen med Kirstine 9 børn (jfr. det originale skema vedfolketællingen i 1901), heraf datteren Sidse Karoline eller bare Caroline, som blev gift med Hans Peter Hansen, som på et tidspunkt inden 1916 købte gården af svigerforældrene.

Han blev tidligt enkemand men havde sin sin kones mor Marie Kirstine boende i mange år til efter 1930. Hans Peter havde i 1915 fået datteren Magda Kirstine, som i 1939 blev gift med Hans Peder Jakobsen, der købte gården af svigerfaren, men stadig – traditionen tro – havde ‘den gamle’ boende som “pensionær, der lever af sin formue”. Og Magda bliver boende til sidst som enke på gården, indtil den sikkert efter hendes død bliver solgt i 1992.

Så i tæt på 2000 år har der altså kun været 2 familier på gården på Kraneledvej 12, først som fæstere og senere som ejere! Hvor meget af den oprindelige gård der så er tilbage i dag, er ikke til at vide. Måske kan Hanne Øster fortælle mere?

Af historien om Anders Pedersens ældste søn Peter Andreas, der senere blev købmand i Mandemarke, fremgår det yderligere at der var en forbindelse mellem de to familier! Som der står i historien ‘Peter Andreas Petersen = PAP’:

Via stamtræsoplysninger på Geni viser det sig at Niels Jakobsens far – altså Annas farfar – hed Jacob Jørgensen, som var født 13/10 1804 i Mandemarke, hvor han også døde som 80-årig 25/5 1885.

Ved folketællingen i 1834 findes Jacob Jørgensen som ugift 30-årig boende hos sin mor Ane Christensdatter som var gårdmandsenke. De boede på en gård der via andre kilder har kunnet identificeres som Kraneledvej 12. Moren hed ifølge stamtræssiden Anna Christensdatter (f. 17/9 1783 i Busemarke, d. 25/5 1847 i Mandemarke – der er dog lidt tvivl om hendes fødeår, da hun ved FT1840 og 1845 opgav at være 10 år ældre end ved FT1834). Hendes far Jørgen Rasmussen (f. 31/3 1776 i Busemarke, død 11/8 1828 i Magleby Sogn og utvivlsomt Mandemarke) har fæstet gården på Kraneledvej  12 på et tidspunkt efter folketællingen i 1801, hvor han endnu ikke var kommet til Mandemarke.

Det vil altså sige at PAP’s far Anders Pedersen endte med at overtage den gård, som hans kone Annas farfar Jacob Jørgensen enten var født på i 1804 eller i alt fald senere var flyttet ind på, som hans far Jørgen Rasmussen havde fæstet på et tidspunkt mellem folketællingerne i 1801 og 1834. Som det fremgår af historien om Kraneledvej 12 købte Anders Petersen i 1891 gården af Marie Kirstine Jacobsen, som samme år havde købt den af godsejer C.S.Scavenius på Klintholm!

Ved folketællingen i 1840 var Jacob gårdbestyrer for sin mor og var også blevet gift med Ane Kirstine Jensdatter og havde fået sønnen Jørgen Jacobsen i 1834. Og i 1845 var han gårdmand (fæstebonde) og havde sin gamle mor på 73 boende. Ved folketællingen i 1880 var Jørgen Jakobsen blevet gårdmand og havde sin far Jakob Jørgensen, der var blevet enkemand, på aftægt. Jacob Jørgensen fik sønnen Niels Jacobsen 11/4 1845, og Niels Jacobsen fik som det sidste af 8 børn Anna Jacobsen 12/5 1889, som blev gift med PAP 19/11 1909.

Det vil altså sige at Anna ved besøg hos sine svigerforældre, da de var flyttet til gården på Kraneledvej 12, er kommet på den gård, hvor hendes farfar og hendes far havde boet!

Læs også den selvstændige historie her på hjemmesiden om Christen Christensen som er skrevet med udgangspunkt i slægtsforskningssiden Geni.com.

Persontavle – et forsøg på opsummering af beboere gennem tiden

Ejer/bruger Navn Født-død   Folketællinger Mandemarke
Ejer: Scavenius        
1769 Christen Borp   (iflg. gammel protokol)  
1788 fæstekontrakt Christen Christensen 1737-1806 FT1787: gårdbeboer, FT1801: gårdfæster FT1787-1801
1807 fæstekontrakt Jørgen Rasmussen 1776-1828 svigersøn – 1803 gift med CC’s datter Ane Christensdatter  –
1828 enke viderefører Ane Christensdatter 1773-1847 viderefører gården efter hans død som “Jørgen Rasmussens enke” FT1787-1845
1840 fæstekontrakt Jacob Jørgensen 1804-1885 søn af Jørgen Rasmussen og Ane Christensdatter – FT1840: Bestyrer for mor FT1834-1880
1864 fæstekontrakt Jørgen Jacobsen 1834-? søn af Jacob Jørgensen og 1. ægteskab med Ane Kirstine Jensdatter (1810-1855) FT1840-1880
  Marie Kirstine Jakobsdatter 1839-? svigerdatter – 1862 gift med Jørgen Jacobsen FT1880
1891 skøde          – ” –   Køber som sidste fæstebonde gården af godset i 1891, som straks videresælges  
1891 skøde Anders Pedersen 1851-1919 Bliver første egentlige selvejer FT1901-1916
  Kirstine Pedersen 1849-? Gift med Anders Pedersen d. 13/3 1874 FT1901-1930
  Sidse KAROLINE Pedersen 1884-1921/1925 deres datter (måske død i barselsseng?) FT1901-1916
1914 skøde Hans Peder Hansen 1876-? 4/8 1911 gift med KAROLINE FT1916-1930
1939 skøde HANS Peder Jakobsen   svigersøn – gift i 1939 med deres datter MAGDA og køber gård af svigerfar for 30.000 FT1940
  MAGDA Kirstine Hansen 1915-1991 viderefører gården efter hans død FT1916-1940
1992 Bent Widriksen   køber af Magdas dødsbo for 645.000  
2005 Hanne Øster Jarlbæk   køber 1/12 2005 for 2.500.000  

Hvad slægtsforskning kan føre til

En morsom detalje om hvad slægtsforskning – drevet til det ekstreme – kan føre til er følgende oplysninger om Anders og Anna Pedersens søn Peter Andreas Petersen, der blev købmand i Mandemarke. Pr. 25/11 2019 skulle Peter Andreas Pedersen have 8.553  registrerede forfædre på Geni.com. Hvis du følger linket, så vær forberedt på at det tager lidt tid at indlæse de ca. 692 personer tilbage til 2-300’tallet. Her findes tilbage i 300-tallet bl.a. Kongen og Dronningen af Värmland, som skulle være 2 af hans mange 48*tip-oldeforældre!

Tidligere gik visningen af hans forfædre meget længere tilbage, hvilket gav anledning til at afslutte denne historie med følgende lidt skeptiske bemærkninger: Man kan nu nok tvivle lidt på om Nimrod, konge af Assyrien i Babylon med det hebræiske navn: נמרוד מלך אשור, der er født omkring år 2275 BC i Kish, Hormozgan Province, Iran, virkelig er Peter Andreas ‘108th great grandfather! Og mon en af hans mange 81*tip-oldemødre virkelig var en søster til Darius I ‘the Great’ King of Persia’? Eller om den romerske politiker og diktator Gaius Claudius Crassus (c. 370 BC – 337 BC) er hans 76*tip-oldefar. Eller er den romerske kejser Vespasian som levede på Jesus tid hans 62*tip-oldefar? Eller dronning Zenobia i Palmyra som levede fra ca. 240 til 274 som  hans 54*tip-oldemor?