Om Johan Jacobsen

Du kan søge på denne side med søgefunktionen Ctrl+F – IKKE søgefeltet her til højre, som søger på hele hjemmesiden.

(Du kan forstørre billederne ved at klikke på dem)

brugt hos Om Jacobsen og Marie Møller

Snerydningsholdet i det fjerne må virkelig have været flittige!

Snerydning på Hovvejen er motivet for dette maleri fra 1929 af Johan Jacobsen – eller ‘Jacob’ som han blev kaldt af de lokale her på egnen. Ligesom hans søn Johan Frits blev kaldt ‘Frits’ (men ‘Johan’ ville jo også være upraktisk for både far og søn).

Johan Jacobsen begyndte at komme til Mandemarke som sommerpensionær i starten af 1920-erne, hvor familien boede i et gammelt nu længst forsvundet hus for enden af det der den gang blev kaldt Smedestræde. Det er nede for enden af stikvejen der nu blot har numre på Busenevej, selv om det er en selvstændig sidevej hertil. Læs afsnittet om “Smedstrædehuset” i historien Busenevej 14 og se Johan Jacobsens maleri af huset i historien om husets sidste beboer, slagteren Per Johansen.

I 1928 købte Johan Jacobsen en lille bitte bid jord af Hemmingsens og byggede et lille to- etagers hus i pudset træ med landsbyens den gang måske bedste udsigt. Læs historien om huset på Strædet 10, som ligger på det nordvestligste hjørne af landsbyen med marker mod vest og marker mod nord – og en udsigt, der nok stadig er blandt de bedste. (Der har i tidligere udgaver af hjemmesiden været henvist til Strædet 2, men det var Johan Jacobsens søn Frits der byggede dette hus). 

”Jacob var ikke velhavende. Og han malede da billeder for mad. Blandt andet for slagteren i Busemarke. Men han levede da af at male og gav sig aldrig ud for noget særligt. Han lavede jo ikke malerier, men skilderier, som han selv udtrykte det. Når Jacob ikke kunne skaffe nok ved sit maleri drev Tora (Johan Jacobsens kone) lidt sommerpensionat og sådan noget,” har Edith Hemmingsen forklaret.

At betale med malerier var en naturalieøkonomi, som fulgte Johan Jacobsen hele livet. Det blev blandt andet hans ene barnebarn Johan Jacobsen mindet om, når han tidligere skulle have efterset tandsættet hos den gamle Jacobsens tandlæge. For på væggen hang et par af de skilderier, som Jacobsens havde brugt som betaling for tandlægebesøg.

Det var på ingen måde usædvanligt, for også maleren Riepcke-Edsberg har efterladt et maleri af en granskov hos sin tandlæge i Stege!

kunstnere_Portraet_JohanJacobsenstreg

Portræt af Johan Jacobsen tegnet af Åse Rossing i 1951

Sammen havde Johan og Tora børnene Johan Frits, Ellen, Susi, Carl, Werner og Ole. Frits Jacobsen malede ligesom faren og i 1936 byggede et nyt hus i mursten på Strædet 2 på en lille grund som han havde købt af naboen på Busenevej 4. Naboen var Sofus Nielsen, der ved folketællinger blev omtalt som ‘parcelist’ havde nemlig i 1925 fået mulighed for at købe matr. 37 af godset, hvor hans kone Anna havde boet som barn.

jacobsen_slide0001_image001

Motiv mod Gunildsbjerget set fra Johan Jacobsens have

Johan Jacobsens entré i den østmønske landsbyidyl blev beskrevet i en lille artikel den 25. juli 1925 i Møn Folkeblad:

Mandemark har fået sin kunstmaler
En meget habil kunstmaler, Hr. Johan Jacobsen af København, har for sommeren slået sig ned i Mandemark. Den kønne meget gamle landsby har længe ligget uberørt hen, indtil endelig Hr. Jacobsen har opdaget den og nu fæstner det ene motiv efter det andet på lærredet. Også klintepartierne giver Hr. Jacobsen sig i lag med, og han har allerede fundet afsætning for flere gode billeder. Mandemark by er en lækkerbisken for en kunstmaler; måske kan byen nå at komme på Charlottenborg.

I september 1930 udstiller Johan Jacobsen så Østmønske motiver i hovedstaden i en udstilling sammen med Hjalmer Storm, Valdemar Larsen og Knud Lemeyer. Det giver genklang på Møn, hvor Møn Folkeblad den 31. august samme år blandt andet skriver:

Johan Jacobsens landskaber, hans gråvejr og hans forårsdag i Gunilds Mose og så hans tætte klinteskov er også værd at lægge mærke til. Når ikke han i sommertiden har huset fuld af glade feriegæster, så ser man ham fare fra Klintholm til Sommerspiret og derfra til moser og enge; der er partier nok for den mand på det skønne Møn og Sammenslutningens væg i disse dage i Den Frie Udstillingsbygning viser til fulde, at Johan er en flittig og dygtig mand.

malerier_hovvej3

Sommerspiret malet af Jacobsen

I begyndelsen var familien Jacobsen den eneste fastboende malerfamilie i Mandemarke.

Maleren Willy Bille begyndte i tyverne at leje sig ind om sommeren (bl.a. Busenevej 24), mens andre som Vantore af og til aflagde visit hos Jacobsen i Strædet 2 men havde også  været gæst i Busene.

Fra Weilbacks kunstnerleksikon kan man læse følgende om Vantore, som var født i 1895: Mogens Vantore havde en frodig arbejdsperiode i 1920rne. Han holdt sig til virkeligheden, men var ikke naturalist i begrebets egentlige forstand, hvilket ses i frigjortheden i opfattelsen af motivet og stofligheden i brugen af farver. Opstillinger, landskaber, bybilleder, figurstudier og ikke mindst flere portrætter viser tilknytning til fransk kunst med impulser fra fauvismen, især André Derain. Efter en pause genoptog V. maleriet i 40rne med billeder, der enten kunne være af en mere rutinepræget karakter eller være udført i et stort anlagt formsprog med en penselføring, der viser, hvor dybt et indtryk nyere fransk malertradition havde gjort på ham. 

Mogens (Erik M. Christian) Vantore kan du formentlig (stadig) se malerier af på nettet fra auktioner ved at klikke HER.

I slutningen af trediverne flytter maleren Olaf Ripcke Edsberg fast til Mandemarke. Han var ifølge Frits Jacobsens datter Tonie Plougmann ikke vellidt hos Jacobsen. Årsagen kan være, at han var en trussel for Johan og Frits Jacobsens levebrød, da han i lighed med de to på bestilling malede lokale huse og gårde, ligesom han også var leveringsdygtig i landskabsmalerier.

Da krigen kom solgte familien Jacobsen deres hus og flyttede tilbage til København, hvor de forventede bedre at kunne klare sig igennem de hårde tider.  Men derfor blev han ikke helt glemt, som det fremgår af følgende notits fra Møn Folkeblad fra den 1. juli 1948:

Møn-maleren Johan Jacobsen fylder fredag den 2. juli 65 år. Han er kommet på Møn i 40 år og har fremdeles stor forkærlighed for Møn. Størstedelen af hans produktion er da også motiver fra øen. Hans billeder er kønne og let sælgelige. Som de fleste malere har han haft en vanskelig start med modvind, men nu er det forbi, nu kan han sælge alt, hvad han frembringer. Man siger at kunsthandlerne ligefrem står på trappen og napper lærrederne fra ham, næsten inden at de er tørre. Fødselsdagen fejres i Jylland i Ege by, Halds Ege pr. Viborg.

Johan Jacobsen døde den 9 april 1953. Læs mere om Johan Jacobsen.

Lærer K.V.Rasmussen sørgede for folketællingen den 5. november 1930 i Mandemarke. Folketællingen 1930 indeholder følgende data om familien Jacobsens fødselsdatoer og fødested – de 3 højre kolonner angiver deres stilling og 1905 er vielsesåret og 6 er antallet af (levende) børn:

Johan Andreas Jacobsen 2.7.82 Odense Husfader Kunstmaler 1905 6
Hulda Thora 3.2.82 København F. Husmoder      
Karl Johan 1.8.08 Frederiksberg   Landarbejder hos Scavenius    
Johan Frits 15.1.14 Frederiksberg   Malerlærling hos Johan Jacobsen