Skansevej 1 (NY 11/2017)

Tove Walentin Jensen har i mange år ejet gården, som i dag har matr. 17a Mandemarke og iflg. BBR er opført i 1875.

Der må have ligget en gård på stedet meget længere, men da det ofte var gårdene i Mandemarke som var i dårligst stand der blev nedrevet, så materialerne kunne bruges igen ved genopførelsen af gårdene efter udflytningen, har der sikkert været god grund til at opføre en helt ny gård på stedet i 1875. Det samme er sket med de fleste andre gårde i området.

Gården i dag kan ses fra luften via Krak ved at klikke HER, hvor man kan zoome ind og ud (og få vist hele matriklen ved at klikke på matrikel øverst til højre).

I dag hører der ‘kun’ 4.442  m2  til ejendommen, for den oprindelige jord der i forbindelse med udflytningen efter opløsningen af landsbyfællesskabet omkring 1802 havde matr. 17 er på et tidspunkt blevet overført til “Skansegården” som ligger lige nord for, ligesom det er sket med flere andre gårde i området.

Vi ser frem til at kunne fortælle historien om gården men mangler oplysninger om ejendommens nyeste historie.

Gårdens ældre historie

De fleste af de folketællinger der har været foretaget igennem tiderne er efterhånden blevet tilgængelige her på hjemmesiden for det område der kaldes ejerlavet Mandemarke By. Også gårdene på Skansevej har matrikelnumre under Mandemarke By, selv om de ligger et stykke vej fra landsbyen Mandemarke.

Ved folketællingerne gik man ikke op i hvor folk boede; der stod kun om de boede i et hus eller på en gård. Men ved at dykke ned i de mange folketællinger, der ligger her på hjemmesiden for alle ejendomme under ejerlavet Mandemarke By, kan man være heldig at  kunne følge familierne langt tilbage, selv om det først er ved folketællingerne fra 1901 og frem til 1940 man begyndte at give oplysning om ejendommenes matrikelnumre.

For flere ejendomme har det vist sig muligt at følge beboerne tilbage igennem tiderne, som det fremgår af flere af de andre historier der ligger her på hjemmesiden om husene i Mandemarkes ejerlav.

Under et sådant gravearbejde omkring den gamle landhandel i Mandemarke dukkede der pludseligt et spor op til Skansevej 1. Og fordi de fleste mennesker var meget bofaste viste det sig, at dette spor til en familie på Skansevej 1 kunne følges helt tilbage til den ældste folketælling der findes.

Normalt når man graver i historien kommer man længere og længere tilbage, men i modsætning til de andre ‘gravehistorier’ skal historien nedenfor om beboerne på Skansevej 1 fortælles i den rigtige rækkefølge. Undervejs vil det så vise sig, hvorfor personerne kan spores tilbage til netop denne ejendom, selv om det som nævnt ikke fremgår af de gamle folketællinger.

En gammel familie – fra 1787 til 1940

I Danmark – og dermed også i Mandemarke – blev der første gang lavet en egentlig folketælling i 1787.

Nedenfor ses en afskrift af skemaet for den 30-årige Hemming Pedersens familie og husstand med navn, alder, fødeår (beregnet) samt oplysning om deres plads i familien og stilling. Følger man link til det originale skema er det familie nr. 10 på den meget dårlige kopi.

Hemming Pedersen 30 1757 Gift Huusbonde  Bonde og Gaardbeboer
Anna Maria Jacobsdatter 41 1746 Gift hans Kone (hendes 2. ægteskab)
Peder Jørgensen 19 1768 Ugift hendes Barn af 1. Ægteskab
Jacob Jørgensen 13 1774 Ugift hendes Barn af 1. Ægteskab
Anna Jørgensdatter 18 1769 Ugift hendes Barn af 1. Ægteskab
Hans Jørgensen 7 1780 Ugift hendes Barn af 1. Ægteskab
Jørgen Hemmingsen 4 1783 Ugift hendes Barn af 2. Ægteskab
Anna Sophia Hemmingsdatter 1 1786 Ugift hendes Barn af 2. Ægteskab

Husfaderen, som man den gang kaldte ‘Husbonde’ som senere blev til ‘husbond’, er bonde og gårdbeboer. Man kan se at konen Anna Maria har 4 børn af et tidligere ægteskab og at hun herefter har fået yderligere 2 med sin nye mand. Den person vi skal følge er den ældste søn, den 19-årige Peder Jørgensen.

Vi ved ikke hvilken gård familien boede på, men da det er inden ophævelsen af landsbyfællesskabet som for Mandemarkes vedkommende fandt sted omkring 1802, har det været på en gård i landsbyen Mandemarke, hvor der på det tidspunkt har været bebyggelse i mere end 400 år. På dette tidspunkt dyrkede bønderne i fællesskab jorderne ned mod Østersøen, herunder også de jorder som den senere gård på Skansevej 1 blev tildelt i forbindelse med udflytningen af gården.

Det er heller ikke til at vide om det er Anna Maria som er blevet boende på den gård hvor hun har fået sine første børn. Siden hun har fået en 11 år yngre mand til erstatning for den første som efter oplysningerne om hendes børn må være død mellem 1780 og 1783, taler meget for at den nye mand Hemming Pedersen er flyttet ind hos hende i starten af 1780’erne.

Den næste folketælling er fra 1801, hvor vi som 26de familie finder følgende familie (link til det originale skema), hvor Peder Jørgensen nu er blevet voksen og gift med Kirsten Jørgensdatter:

Peder Jørgensen 33 1768 Gift Husbonde Gaardfæster
Kirsten Jørgensdatter 28 1773 Gift hans Kone
Hans Jørgensen 24 1777 Ugift Tjenestefolk
Maren Nielsdatter 19 1782 Ugift Tjenestefolk
Jacob Pedersen 16 1785 Ugift Tjenestefolk

Han var ‘Gaardfæster’, det vil sige at han var fæstebonde, altså en bonde, som lejer en gård med jord til. Betalingen skete typisk i form af landgilde (=den ydelse, som en fæstebonde årligt skulle svare jordejeren som betaling for brugen af fæstegårdens bygninger og jord). Betalingen kunne også ske ved hoveri, som var det pligtarbejde, som bønderne ydede til hovedgårdens drift. Hoveriet kendes fra middelalderen, men først med godssystemet i dets senere form med hovedgårdsdrift og underliggende samlet bøndergods fik det almindelig udbredelse og fandt den udformning, der kulminerede i 1700-t. og gjaldt frem til 1800-t. Hoveri blev en del af fæstebøndernes ydelser til godsejeren og var uløseligt forbundet med fæstevæsenet. Oprindeligt var fæstemålet på livstid og udviklede sig senere til arvefæste. I Danmark var fæsteforhold kendt fra 1300-tallet og det blev først endeligt afskaffet i 1919. (Læs også længere artikel om emnet i Wikipedia).

Hvor gården lå som Peder Jørgensen – og måske før ham også hans far – havde fæstet af Klintegodset ved vi ikke, for det var lige omkring dette tidspunkt udflytningen af gårdene fra Mandemarke fandt sted.

Ved folketællingen i 1834 er Peder Jørgensen død, for nu er hans kone gårdmandsenke, og hendes søn Niels Pedersen bestyrer gården. Han har også fået en kone, men de har endnu ikke har fået børn. (Link til originalt skema for familie nr. 10).

Kirsten Jørgensdatter 62 1772 Enke Gaardmands Enke
Margrethe Pedersdatter 22 1812 Ugift hendes Datter
Niels Pedersen 30 1804 Ugift hendes Søn, bestyrer Gaarden
Maren Kirstine Larsdatter 24 1810 Ugift Sidstnævntes Kone [Niels Pedersen]
Niels Christensen 23 1811 Ugift Dagleier
Hans Larsen 14 1820 Ugift Tjenestedreng

Ved folketællingen i 1840 bestyrer Niels Pedersen stadig gården for sin mor. Og nu bare 6 år senere har han og hans kone fået 3 børn (link til originalt skema):

Kirsten Jørgensdatter 68 1772 Enke Gaardmands Enke
Niels Pedersen 36 1804 Gift hendes Søn, bestyrer Gaarden
Maren Kirstine Larsdatter 29 1811 Gift hans Kone
Kirstine Margrethe Nielsdatter 6 1834 Ugift deres Barn
Peder Nielsen 3 1837 Ugift deres Barn
Jørgen Nielsen 1 1839 Ugift deres Barn
Hans Larsen 20 1820 Ugift Tjenestefolk
Rasmus Nielsen 15 1825 Ugift Tjenestefolk
Kirstine Jacobsdatter 19 1821 Ugift Tjenestefolk

Ved folketællingen i 1845 har de fået yderligere 2 børn og klarer sig med kun 2 tjenestefolk, men så er der også de 3 børn på 6, 8 og 11! (Link til originalt skema – familie nr. 44).

Niels Pedersen 41 1804 Gift  Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 34 1811 Gift hans Kone
Kirstine Margrethe Nielsdatter 11 1834 Ugift barn
Peder Nielsen 8 1837 Ugift barn
Jørgen Nielsen 6 1839 Ugift barn
Ane Marie Nielsdatter 3 1842 Ugift barn
Kirsten Nielsdatter 1 1844 Ugift barn
Hans Jørgen Hansen 24 1821 Ugift Tjenestefolk
Margrethe Pedersdatter 32 1813 Ugift Tjenestefolk

Ved folketællingen i 1860 er deres ældste barn Kirstine Margrethe Nielsdatter flyttet hjemmefra, hvad der ikke er særligt overraskende da hun her har været 23. Mere overraskende er det alle de fire andre børn stadig bor hjemme, for den gang var det ikke usædvanligt at man kom ud at tjene når man var konfirmeret.

Deres ældste søn Peder Nielsen, som vi skal høre mere om, er nu 23. Den næstældste søn er 21, så der har været mandfolk nok til det tunge arbejde på gården. Som det ses har man heller ikke længere haft behov for tjenestefolk. (Link til originalt skema – familie 3).

Niels Pedersen 56 1804 Gift Gaardmand
Maren Kirstine Larsdatter 49 1811 Gift Hans Kone
Peder Nielsen 23 1837 Ugift Deres Barn
Jørgen Nielsen 21 1839 Ugift Deres Barn
Kirsten Nielsen 16 1844 Ugift Deres Barn
Lars Nielsen 11 1849 Ugift Deres Barn
Hans Nielsen 7 1853 Ugift Deres Barn

Ved folketællingen i 1880 tyve år senere har den ældste søn overtaget hvervet som gårdforpagter. (At hans fornavn nu staves Peter er helt almindeligt, og at det anførte fødeår er et år højere er heller ikke usædvanligt, da fødeåret kun er beregnet ud fra den oplyste alder på folketællingstidspunktet).

Peter Nielsen, som nu er 42, har også fået 5 børn med sin kone Ane Marie. Som det fremgår af tilføjelserne (der er blevet indsat her på hjemmesiden efter at have sammenholdt folketællingen med hjemmesiden liste over udvandrede) er 2 af deres børn udvandret til Councill Bluffs, Iowa, USA, først sønnen Jens Peter og et par år senere også hans 6 år yngre lillesøster. Og om en bror imellem dem kan man se at han ved folketællingen var rubriceret som: “Uden forstandsevner (Idioter)”. (Originalt skema – begynder nederst med nr. 20 og fortsætter på næste ark).

Peter Nielsen 42 1838 Husfader, Gaardforpagter
Ane Marie Jensen 35 1845 hans Kone
Jens Peter Nielsen 11 1869 deres Søn [udvandrer i 1888 til Councill Bluffs, Iowa, USA – nr. 35 på liste]
Hans Peder Nielsen 9 1871 deres Søn “Uden forstandsevner (Idioter)”
Anna Kirstine Nielsen 5 1875 deres Datter [udvandrer i 1891 til Councill Bluffs, Iowa, USA – nr. 43 på listen]
Niels Peter Nielsen 2 1878 deres Søn
Sidse Nikoline Nielsen 0 1880 deres Datter
Inger Katrine Jensen 25 1855 Tjenestefolk
Eline Kirstine Andersen 15 1865 Tjenestefolk
Hans Nielsen 17 1863 Tjenestefolk

Den sidste søn på 2 år, Niels Peter Nielsen, blev iøvrigt konfirmeret den 5/4 1891 i Magleby Kirke, idet man kan finde ham som nr. 10 i Kirkebogen (link til det originale bilag). Her kan man også se at han var født 24/2 1877 (så det beregnede fødeår ved folketællingen var ikke rigtigt).

Ved den næste folketælling i 1901 kan vi genfinde ægtefællerne, og Peder Nielsen er nu angivet som gårdmand, og på forsiden til det originale skema er gårdens matrikelnummer anført. Det er nr. 17, hvilket passer med den systematik der blev fulgt ved tildelingen af jorder til de udflyttede gårde omkring 1802. Når gården i dag har matr. 17a, er tilføjelsen af et bogstav utvivlsomt sket i forbindelse med det senere frasalg af jorden.

Det er altså først ved denne folketælling at vi kan se, hvilken gård der har været tale om. Da familierne ikke er flyttet rundt mellem forskellige gårde – bortset fra udflytningen fra landsbyen Mandemarke som fandt sted omkring 1802 – har de altså boet på Skansevej 1 siden den første gård blev opført på stedet.

Peder Nielsen 11/6 1837 Husfader Gaardmand
Ane Marie Jensdatter 8/11 1844 Husmoder
Sidse Nikoline Nielsen 14/2 1883 Barn
Marius Laurits Nielsen 4/8 1890 Barn
Kristian Frederik Hansen 1/6 1876 Tjenestetyende almindelig Karl
Frederik Larsen 12/12 1888 Tjenestetyende almindelig Dreng

Af det originale skema fremgår også at de var blevet gift i 1867, og at de havde fået 5 børn og mistet 4.

Når man har mistet 4 børn ud af 9, og af de 5 levende det ene er åndssvagt og de 2 er udvandret til USA ca. 10 år tidligere, kan man godt forestille sig at de har ønsket at gøre noget særligt for at holde sønnen Niels Peter Nielsen i nærheden.

Ved folketællingen i 1901 (originalt skema) hvor Niels Peter har været 24, er han blevet registreret på den gamle landhandel i Mandemarke, som der endda ligger et gammelt foto af fra 1898 under historien om Busenevej 8:

Niels Peter Nielsen 28/2 1877 Husfader Handelsbestyrer
Anna Nielsen 11/2 1874 Slægtning Husholderske

Niels Peter, der nu anføres med fødselsdatoen som også stod i kirkebogen fra hans konfirmation, har erhverv som ‘Handelsbestyrer’, og det er yderligere oplyst at han arbejder for ‘P. Nielsen Købmand’. Af forsiden på blanketten fremgår at ejeren af matr. 30 er Niels P. Nielsen. Det er lidt forvirrende at Niels Peter arbejder for købmand P. Nielsen, samtidigt med at det er anført at husets ejer er Niels P. Nielsen. Formentlig er den der har udfyldt skemaet kørt lidt sur i det ved angivelsen af ejerens navn, som højst sandsynligt har været Niels Peters far på gården på Skansevej, Peter Nielsen.

Det forekommer meget sandsynligt at Peder og Ane Marie har fået lyst til at købe den gamle landhandel i Mandemarke til sønnen Niels Peter, så han har kunnet slå sig ned i nærheden  af dem – som handelsbestyrer – i stedet for at udvandre! Om Peder Nielsen selv virkelig har været købmand som det blev anført på skemaet, passer dog ikke med at han i 1880 var gårdfæster og i 1901 gårdmand på Skansevej 1. Det er nok den der har udfyldt skemaet som har ment at han var købmand når han ejede den gamle landhandel, som Niels Peter bestyrede.

Det vi ved med sikkerhed er at Niels Peter som var født i 1877 er blevet handelsbestyrer i den gamle landhandel på Busenevej 8 -sikkert ikke ret lang tid før 1901, hvor han har været 24. Ved ved også at han har haft en slægtning, Anna Nielsen, som husholderske. Og hun må være den lillesøster Anna Kirstine Nielsen, som 10 år forinden havde udvandret til samme sted i USA, som deres ældste bror var udvandret til i 1888. Det skete jo at drømmene om det forjættede land ikke altid blev indfriet, så nogen kom tilbage til Mandemarke igen. Anna har ikke været den eneste der prøvede lykken og vendte tilbage, som man kan se af andre historier her på hjemmesiden.

Det har nok alligevel ikke været lykken for Niels Peter at være handelsbestyrer, for ved folketællingen i 1906 er den gamle landhandel nemlig blevet overtaget af hans jævnaldrende Peter Andreas Petersen (PAP). Han bor nu i den gamle landhandel med en medhjælper og en husbestyrerinde, og efter at han i 1909 også var blevet gift med den da 20-årige Anna, der ifølge de overleverede oplysninger også havde penge med, ender han som en driftig købmand i Mandemarke, som man kan læse nærmere om under historien om Busenevej 8, som hans barnebarn og en ældre beboer i Mandemarke har bidraget med oplysninger til.

Men tilbage til Peder Nielsen og hans kone Ane Marie på gården på Skansevej 1.

Ved folketællingen i 1906 finder vi dem igen. Denne gang står Peter Nielsen anført som ‘forpagter i landbrug’ og vi kan se at datteren Anna, som nu er 32, er vendt hjem til barndomshjemmet efter en tur til USA og en periode som husholderske for storebroren Niels Peter i den gamle landhandel:

Peter Nielsen 1837 Husfader Forpagter i Landbrug
Ane Marie Jensen 1844 Husmoder
Anna Kirstine Nielsen 1874 Datter
Nicoline Nielsen 1883 Datter
Marius Laurits Nielsen 1890 Søn Landbrug
Alfred Nielsen 1885 Tjenestetyende Landbrug

Ved folketællingen i 1925 har forholdene på de næsten 20 år ikke overraskende ændret sig (link til originalt skema), selv om ejendommen stadig har matr. 17:

Marius Laurits Nielsen 4-8-1890 Husfader Gaardejer
Hansine Kirstine Nielsen 24-6-1894 Husmoder
Else Nielsen 26-12-1921 barn
Ane Marie Nielsen 8-11-1844 enke Bedstemoder
Astrid Kaja Hansen 03-01-1911 ugift Husassistent
Olav Kristian Jensen Frimand 03-07-1906 ugift Tjenestekarl

Det er nu den yngste søn som kalder sig Laurits som driver gården og nu anføres som ‘Gaardejer’ og altså ikke som ‘gårdfæster’ eller ‘forpagter’. Endelig er gården altså overgået til selveje, således at man ikke længere er bundet af nogen kontrakter med Klintholm Gods.

Laurits er blevet gift med Hansine og de har fået deres første barn.

Ane Marie blevet enke, og det er sjovt nok også nævnt at hun er bedstemor.

Ved folketællingen i 1930 er familien i matr. 17 registreres således med angivelse af fødested (link til originalt skema):

M. Lauritz Nielsen 4.8.90 Magleby Husfader Landbruger
Hansine K. Nielsen 24.6.97 København Husmoder
Else Nielsen 26.12.22 Magleby Barn
Marie Nielsen 8.11.44 Magleby Slægtning
Jakob Vilhelm Zobbe 12.1.09 Vejen Ribe Amt Tjenestekarl
Otto Fogt Petersen 9.3.10 Ikke tilstede indkaldt soldat

Det fremgår også af skemaet at Lauritz og Hansine er blevet gift i 1921 og at de har fået 1 barn.

Bedstemor Ane Marie er nu blot anført som Marie Nielsen og slægtning.

Ved folketællingen i 1940, som er den sidste offentligt tilgængelige folketælling, finder vi stadig den samme familie på gården (link til originalt skema):

Laurits Marius Nielsen 4/8 1890 Husfader Landbrug
Kirstine Hansine Nielsen 24/6 1897 Husmoder Markarbejde
Else Nielsen 26/12 1921 Barn Markarbejde
Hans Edgar Andersen 26/8 1926 Medhjælper
Peter Bülow Skovborg 21/3 1916 Roearbejder

Laurits og Hansine har ikke fået flere børn end datteren Else.

Det kunne også se ud til at de har fået kontrakt med sukkerfabrikken i Stege på at dyrke sukkerroer! (Læs historien om Roebanen på Møn 1884-1935).

Foreløbig afslutning

Historien begyndte med Anna Maria Jacobsdatter fra 1746, som i 1768 fik en søn ved navn Peder Jørgensen, så vi kan regne ud at hans far har heddet Jørgen til fornavn.

Peder Jørgensen blev gift med Kirsten Jørgensdatter og de fik i 1804 en søn Niels Pedersen, som senere blev gift med Maren Kirstine Larsdatter.

I 1824 fik de en søn som sikkert blev opkaldt efter sin farfar Peder; da hans far hed Niels var hans navn derfor Peder Nielsen.

Han blev gift med Ane Marie Jensen og de fik i 1877 sønnen Niels Peter Nielsen og i 1890 sønnen Marius Laurits Nielsen, som i det daglige blev kaldt Laurits, og han blev i 1921 gift med Hansine og de fik kun et barn, Else Nielsen, der blev født den 26/12 1921.

Ved den sidste folketælling der er offentligt tilgængelig fra 1940 boede de alle 3 stadig på gården på Skansevej 1, der stadig havde matr. 17. Her har Else været den 5. generation i en familie af bønder.

Historien om hvornår jorden herefter blev solgt fra, og hvem der siden har boet på gården, har vi stadig til gode!