Busenevej 5 (Nyt 3/2020)

Huset ejes i dag af Marianne og Leif Søndergaard.

Busenevej 5 januar 2015

En vinterdag 2015

Hvis du vil se hvordan her så ud i Mandemarke i oktober 2010, så tag en tur med Googles Street View ved at klikke HER, for Googles kameravogn med 360 graders kamera på taget er også kørt gennem Mandemarke. Du kan ‘dreje kameraet’ ved at holde med musen (hold dens pegefingerknap nede) og træk i alle retninger. Du kan også køre videre gennem Mandemarke – og se dig til alle sider – ved at klikke længere fremme på vejen. Du kommer tilbage her til hjemmesiden, med din browsers venstrepil eller ved at taste Alt+venstrepil på dit tastatur.

Husets historie

For Hans Holger Hansen var 6. september 1926 en helt særlig dag. For mod en betaling på 5.000 kr. til godsejer Carl Sophus Scavenius blev han herre under eget stråtag, omend forholdene var beskedne. (Se påtegningen på den ældste tingbog – den senere tingbog med overdragelserne i 1900-tallet er indsat sidst på siden her).

Kun en del af huset – som ifølge Bygnings- og Boligregistret er opført i 1875 og dækker 100 kvm. – var den gang forbeholdt familien. I den sydlige ende lå stalden, hvor der var en lem i væggen til at smide komøget direkte ud på møddingen ikke langt fra det gamle das.

I 1986 solgte  Hans Holger Hansens enke Inger Kristine huset for 230.000 kr. til Jette og René (Buller) Jørgensen, der brugte det som sommerhus frem til 1993.

busenevej-til-straedet_BulderDoeren

Huset med Buller stående i døren

Jette Jørgensen havde en direkte forbindelse til Mandemarke gennem sin onkel Frede Nielsen, der drev landbrug fra Busenevej 4.

Marianne og Leif Søndergaard købte huset i 1993 for 430.000 kr.

De havde en anden indfaldsvinkel til landsbyen. De ledte nemlig aktivt efter en fritidsdrøm på landet. Men det de kiggede på i Nordjylland og Langeland lå alligevel for langt væk. Derfor dukkede Møn op på radarskærmen. Da deres bil kørte ind i Mandemarke, havde Jette og Bullers hus allerede stået til salg i over et år.

Da de flyttede ind var husets bindingsværk pudset over med cementmørtel. Og de gamle bondevinduer ud mod vejen var udskiftet med større termoruder. For at få plads til termoruderne havde de tidligere ejere savet to stykker ud af den store tværgående bjælke i bindingsværket. Leif og Marianne har siden frilagt det gamle bindingsværk og erstattet de store termoruder med gamle småsprossede bondevinduer. I den forbindelse er der lagt en ny tværgående egebjælke i bindingsværket.

    

De 4 gamle fotos ovenfor kan kort betegnes som “før og efter”.

Leif viser her frem hvad han har lavet (aug. 2009) Busenevej 5 august 2009

Leif viser og forklarer her i august 2009, hvad han har lavet for at bevare den oprindelige konstruktion.

Busenevej 5 oktober 2013 131012-047.jpg

Oktober 2013

Som andre gamle bondehuse var der en gang strå på taget. Derefter fulgte en årrække med eternit på taget fra 1968. Nu er der igen stråtag, ligesom resten af huset er ført tilbage til sit oprindelige, smukke udseende.

Klik på billedet for at se et ældre foto af huset fra samme vinkel – med eternittaget.

Leif har i 2018 udarbejdet en minutiøs beskrivelse af huset og dets historie, som den har kunnet afdækkes bl.a. ved deres omfattende og grundige renovering af huset gennem næsten 25 år. Den 30 sider lange historie med fotos og forklarende illustrationer kan indlæses som pdf-fil på ny fane ved at klikke HER.

Der hører meget jord til huset – helt nøjagtigt 8.669 kvm. Men jorden midt i landsbyen havde det med at blive meget tør om sommeren, og landmand Verner Petersen der tidligere havde haft lidt korn omkring huset (han havde gården længere nede i landsbyen, Busenevej 20) fandt ikke længere det var besværet værd at forpagte.

Derfor måtte Leif og Marianne nu til selv at lægge hovederne i blød, da en have på en lille hektars penge var for meget at tumle med. Resultatet blev den fold midt i landsbyen, hvor der i dag tit går heste, da folden grænser lige op til Ole og Jeanette i Skovstrædet 5, der er de eneste i landsbyen som har heste.

Grunden til huset her på Busenevej 5 udgør sammen med den smalle nabogrund og den gamle brandtomt på Skovstrædet 7 de tre grunde, der ifølge § 2 i Overfredningsnævnets afgørelse fra 1980 (jfr. den særlige skravering på kortbilaget hertil) “udgår af fredningen i takt med, at arealerne bebygges i henhold til lokalplan eller med amtsrådets tilladelse i medfør af by- og landzoneloven”.  Læs også historien om Skovstrædet 7.

Men det betyder altså også at hele ejendommen incl. bygninger er omfattet af fredningen, som man også kan se af fredningskortet for Mandemarke.

busenevej-til-straedet_luftsgaard80er

Luftbillede fra en vinterdag i firserne, hvor huset stadig var omgivet af dyrkede marker

Ejendommens blad i tingbogen (før digitaliseringen)

(klik for at forstørre)

Kronologisk oversigt over ejendommens beboere igennem tiden

Beboerne:

1993-   Marianne og Leif Søndergaard

1986-1993 Jette og René Sørensen

1929-1986 Inger Kristine og Hans Holger Hansen

1924-1929 Alvine Dorothea og Herman Johannes Oluf Vinge

1873-1924 Peter Jakob Hemmingsen og Marie Larsen

1846/50-1873 ?

Ca. 1814-1846/50 Jacob Pedersen og Kirstine Christiansdatter

Det er jo et af de gamle huse i landsbyen. Ifølge BBR er det nuværende huset opført i 1875 (link til BBR), men som man kan se af kortet nedenfor fra 1798, har der ligget hus på grunde (matr. 41) med en lang længe ud mod Skovstrædet hvor der i dag er hestefold.

Hvad de gamle folketællinger kan fortælle

Siden 1787 er der med forskellige intervaller lavet folketællinger i Danmark herunder også i Mandemarke. Der blev lavet håndskrevne lister over alle personer med fødselsdata for de enkelte huse eller gårde i hele Mandemarkes ejerlav. Desværre gik man ikke så meget op i at præcisere hvilke huse eller gårde personerne boede i, for det vidste man jo!

Først fra folketællingen i 1901 begyndte man at notere matrikelnumre for nogle af familiernes boliger, men de har ikke altid været korrekte. De fleste af folketællingerne for Mandemarke helt tilbage fra 1787 til 1940 er digitaliserede her på hjemmesiden, så man kan søge i dem, selv om de ikke altid har været helt lette at tyde.

Den følgende historie viser, hvor meget man fra folketællingerne – suppleret med andre kilder i form af kirkebøger m.m. – kan afdække af historien om denne ejendom. Selv om landsbyen Mandemarke har været beboet gennem mange hundrede år, starter historien her med den første egentlige folketælling der blev foretaget i 1784, så det er jo kun knap 250 år vi prøver at gå tilbage.

Om de ældste familier

I den gamle hartkornsprotokol fra 1837-1844 (læs historien Om hartkornsprotokoller m.v., åbnes på ny fane) optræder der en bruger af matr. 41: Jacob Pedersen Væver. Han har formentlig også boet i et hus på matriklen, men helt sikre kan vi ikke være, hvilket vi kommer tilbage til.

Jacob Pedersen er født i Mandemarke 1784 eller 1785. Hans forældre var Peder Jacobsen (født ca. 1743) som var husmand og væver, og dennes anden kone Ellen Hansdatter (født  ca. 1765). Man finder dem på den første og ældste folketælling der er lavet i 1787 (med alder og anslået fødeår):

Peder Jacobsen 44 1743 Huusbonde Huusmand og Væver
Ellen Hansdatter 22 1765 hans Kone  
Jacob Pedersen 3 1784 hans søn (af andet Ægteskab)

Peder Jacobsen har altså været gift før og er nu gift med den 22-årige Ellen Hansdatter.

Ved den næste folketælling i 1801 er de registreret som den 28de familie (uden oplysning om sted):

Peder Jacobsen 61 1740 Gift 2. gang Mand Huusmand med Jord og Væver
Ellen Hansdatter 34 1767 Gift 1. gang hans Kone  
Karen Pedersdatter 13 1788 Ugift deres børn  
Henrich Pedersen 9 1792 Ugift deres børn  
Hans Pedersen 4 1797 Ugift deres børn  
Peder Pedersen 1 1800 Ugift deres børn  

De har nu fået 3 børn, mens Peder Jacobsen søn Jacob Pedersen fra sit første ægteskab nu er i tjeneste hos fæstebonden Peder Jørgensen og hans kone Kirsten Jørgensdatter på Skansevej 2.

Ifølge hovedministerialbogen  bliver Jacob Pedersen den 21/10 1814 gift med Kirsten Christiansdatter (f. 1774).

Ved den næste folketælling som først bliver foretaget i 1834 er de registreret i ‘et Huus’ hvor de har haft en anden familie boende (efternavnene Christiansdatter skyldes måske at Kirstine har haft en lillesøster boende med sin mand?):

Jacob Pedersen 49 1785 Gift Væver (død 14/1 1846)
Kirstine Christiansdatter 64 1770 Gift hans kone (evt. født i 1774)
Peder Jacobsen 19 1815 Ugift deres Søn i Væverlære
Karen Kirstine Jacobsdatter 14 1820 Ugift deres Datter
Familie 2        
Jørgen Jensen 27 1807 Gift Inderste, Dagleier
Ane Kirstine Christiansdatter 27 1807 Gift hans kone

Da Jacob Pedersen Væver ifølge hartkornsprotokollen var bruger af matr. 41  i 1838 og i en lang periode forinden, har familien altså boet i et hus på grunden, der i dag er Busenevej 5.

Man kan i øvrigt også se at traditionen som vævere bliver fortsat i tredje generation, idet Jacobs far Peder Jacobsen var væver, og han selv er det, og hans søn Peder Jacobsen, født 1815 – og opkaldt efter sin farfar – nu også er i væverlære.

Ved den næste folketælling i 1840 har familien tidligere ikke kunnet findes, men det skyldes at Jacob Pedersen her fejlagtigt var anført som Jacob Frederiksen.

Jacob Pedersen 55 1785 Gift Væver
Kirsten Christiansdatter 65 1775 Gift hans Kone
Familie 2        
Ane Kirstine Christiansdatter 34 1806 Gift Inderste
Christian Jørgensen 5 1835 Ugift hendes Børn
Karen Kirstine Jørgensdatter 3 1837 Ugift hendes Børn
Marie Jørgensdatter 1 1839 Ugift hendes Børn

INFO om hjemmesidens folketællinger: Jacob Pedersen findes på FT1787: 372, FT1801:461, FT1834:145, FT1840:896, FT1845:21 – dør 14/1 1846. Han har muligvis haft 2 koner: Kirsten Chr. f. 1775 og Kirstine Chr. f. ? Kirsten Christiansdatter på FT1834:146?, FT1840:897, FT1845:22, FT1850:272. Ane Kirstine Christiansdatter [FT1834:150 og FT1840:898] er gift, men hvor er Jørgen Jensen FT1834:149?

Ved folketællingen i 1845 findes Jacob og hans kone stadig i Mandemarke! De bor i et hus sammen med en yngre, børnerig familie er flyttet ind, men selv om de nævnes til sidst er det nok stadig huset på Busenevej 5 (matr. 41) de alle bor i:

Jens Hansen 41 1804 Hjulmand
Maren Kirstine Christiansdatter 43 1802 hans Kone
Christian Jensen 15 1830 barn
Maren Kirstine Jensdatter 7 1838 barn
Peder Jensen 5 1840 barn
Karen Kirstine Jensdatter 4 1841 barn
Ane Kirstine Jensdatter 1 1844 barn
Jacob Pedersen 61 1784 Væver
Kirsten Christiansdatter 71 1774 hans Kone

Den 14/1 1846 døde Jacob Pedersen i Mandemarke i en alder af 64 og var da aftægtsmand.

Ved folketællingen i 1850 optræder Kirstine (angives født i 1770) som enke, inderste (dvs. boende til leje hos en familie) og almisselem. Folketællingen blev lavet d. 1. februar og d. 20. marts 1850 dør Kirstine Christiansdatter. Som det fremgår af registreringen af husets beboere, bor hun stadig hos familien ligesom i 1845. Hun havde jo været gift med Jacob Pedersen Væver som formentlig havde boet på ejendommen hele sit liv fra fødsel til død (jfr. FT1787:372, FT1801:461, FT1834:145, FT1840:896, FT1845:21), hvorfor de andre har måttet tage hende med og de måske også har været forpligtet til det. 

Der er efterfølgende i folketællingen i 1850 nedenfor indsat links til personernes slægtsdata på den store stamtræsside Geni.com (som er gratis at bruge, blot man identificerer sig – uden at der senere kommer spammails!), så man kan følge deres familiespor.

Jens Hansen 46 1804 Husmand og Hjulmand, Huusfader
Maren Kirstine Christiansdatter 48 1802 Hans kone
Hans Jensen 21 1829 Hjulmandslærling, deres Barn
Christian Jensen  20 1830 Væverlærling, deres Barn
Maren Kirstine Jensdatter 12 1838 deres Børn
Peder Jensen 10 1840 deres Børn
Karen Kirstine Jensdatter 8 1842 deres Børn
Mine Schmidt 2 1848 Pleiebarn
Kirsten Christiansdatter 76 1774 Enke Inderste Almisselem

Bid mærke i de to brødre Hans og Christian! Hans var i 1845 som 16-årig i tjeneste på gård i Budsene (jfr. DanishFamilySearch), men er nu flyttet hjem igen som hjulmandslærling hos sin far.

I marts 2020 er der så dukket oplysning op om, 1) at Christian i oktober 1859 er registreret som fraflyttet til København, 2) at ingen af brødrene findes nogetsteds i Danmark ved nogen af folketællingerne i 1860, og 3) at der er fundet en passagerfortegnelse fra 1859 om en afsejling fra Hamburg til Melbourne i Australien med et skib ved navn ‘Voorwaarts’, hvor en Hans Jensen, som var født ca. 1829 var passager # 144 og Christian Jensen født ca. 1830 var passager #147.

Der kan vist ikke være nogen tvivl om, at det er de 2 ældste brødre fra Mandemarke der er udvandret til Australien, for Hans er født 26/7 1829, jfr. kirkebog, og Christian er født 12/10 1830, jfr. kirkebog. Det er især interessant for Mandemarkes hjemmeside, som i marts 2017 fik en ny historie om James Jensen og hans familie. Denne historie handler nemlig om lillebroren Peder Jensen, som udvandrede til Tasmanien med kone og 6 børn efter at det sidste barn Carl var født 18/6 1883 i Mandemarke. Og da deres ældste datter Ane Marie (f. 23/4 1866 i Mandemarke) blev gift som 22-årig den 15/5 1889 med Joseph George James som var født i Tasmanien, må familien altså have udvandret omkring 1884-1886!

Men tilbage til Mandemarke. Ved den næste folketælling i 1860 findes hjulmageren Jens Hansen og hans kone registreret i et hus, som må være det samme som i 1845 og 1850. De er også registreret lige før en familie om hvem det med sikkerhed vides at de boede på Skovstrædet 5, der ligger lige bag ved Busenevej 5, så det bestyrker også at familien bor i hus på Busenevej 5:

Jens Hansen 55 1805 Hjulmand
Maren Kirstine Christiansdatter 58 1802 Hans Kone
Peter Chr. Schmidt 14 1846 Plejebarn mod betaling
Vilhelmine Marie Schmidt 12 1848 Plejebarn mod betaling

De havde allerede Vilhelmine som plejebarn 10 år tidligere, så nu har de åbenbart også taget hendes storebror ind som plejebarn mod betaling (det er formentlig kommunen der har betalt).

Afslutning på historien om beboerne på matr. 41 frem til 1860

Sandsynligvis er Jacob og Kirstine er flyttet til matriklen, da de blev gift i 1814 og har boet i et hus dér til de døde. Jacob døde i 1846 og Kirstine døde i 1872.

Det ville være meget mærkeligt, hvis huset ikke har ligget på Busenevej 5’s grund matr. 41.

Som det fremgår af udsnittet af kortet til venstre som skulle være fra 1860, er der mærkeligt nok ikke aftegnet noget hus på matr. 41. Huset i dag skulle ifølge BBR være opført i 1875, men har formentlig afløst et ældre, som det også har været tilfældet med så mange andre af Mandemarkes huse.

Om alle de omtalte familier har boet i et hus beliggende på en anden grund i nærheden kan dog ikke udelukkes. Oplysningen i hartkornsprotokollen om at Jacob Pedersen Væver har været bruger af matr. 41 i en lang periode op til 1838 udelukker jo i princippet ikke, at han har boet et andet sted. 

Måske lykkes det en dag gennem Rigsarkivet at få adgang til Klintholm Gods gamle leje- og fæstekontrakter eller andre kilder, som kan afklare spørgsmålet.

Fra 1880 og frem til i dag

Sådan så huset ud fra luften i 1959

Ved de næste folketællinger i 1880 og 1901, hvor 1901 er den første hvor der også er angivet matr. 41, altså Busenevej 5, er der dog ingen tvivl om, hvem der har boet i det nuværende hus, som ifølge BBR er opført i 1875.

Ved folketællingen i 1880 findes Peter J. Hemmingsen angivet som familieoverhoved og Marie Larsen er husmoder (link til det originale folketællingsskema) med den oplyste alder den 1. februar 1880 (ud fra hvilken fødeåret er beregnet ved at trække det fra folketællingsåret, så det giver ikke altid det rigtige årstal):

Peter Jakob Hemmingsen 29 1851 Husfader, Teglbrænder
Marie Larsen 36 1844 Husmoder, hans Kone
Hemming Frederik Hemmingsen 7 1873 deres Søn
Jens Peter Hemmingsen 5 1875 deres Søn
Hanne Karen Kristine Hemmingsen 2 1878 deres Datter

Ved at søge lidt frem og tilbage i folketællinger og kirkebøger kan man se, at Peter Jakob Hemmingsen er født 31/3 1850 i Lundby, Hammer Sogn, og forældrene var husmand Hemming Olsen og Maren Nielsdatter. Marie Larsen er født 23/7 1843 i Kostræde Banke, Køng Sogn og datter af slagter Jens Larsen og hustru. De blev gift i Lundby i 1870 og boede dér, da de fik deres første søn Hemming Frederik Hemmingsen (født 1873). Samme år, 1873, flyttede til Mandemarke. De fik i alt 6 børn, hvoraf kun 3 overlevede til voksenalderen.

Sønnen Hemming Frederik Hemmingsen (f. 1873) bliver 7/7 1893 gift med Annette Kirstine Larsen, jfr. kirkebog. Hun var jævnaldrende og var vokset op hos gårdmand Ole Larsen (f. 1802) på  tidl. matr. 9 – senere nedlagt gård nærmest kysten syd for matr. 8 (nuværende Kraneledvej 14). Ved folketællingen i 1880, hvor hun var 7, var hun anført som plejebarn og har utvivlsomt været et barnebarn som den gamle gårdmand og hans kone har taget sig af (måske fordi en datter var ‘kommet i ulykke’ og ikke kunne tage sig af datteren).

Den ældste søn druknede som 15-årig i Hunosø d. 8. december 1889.  Som der står i Magleby kirkebog fra 8/12 1889: “Teglbrænder P. Hemmingsens søn Jens Peder Hemmingsen 15 år: Druknet i Hunosø ved ulykkestilf. på Isen.” Man kan forestille sig, at søen har været frosset, og han er gået ud på isen, der ikke har kunnet bære.

Hanne Karen Kristine blev født i 1878. Anne Marie bliver født d. 22/12 1882, hastedøbt i hjemmet d. 28/12, men dør samme dag. Karl Kristian født i d. 4 marts 1880 og bliver døbt to måneder senere d. 17. maj. Han dør som 9 årig d. 13/3 1889, samme år som storebror Jens Peter drukner.

Deres sidste barn er Hans Hemmingsen, som ifølge Magleby kirkebog bliver født d. 25/7 1884 og konfirmeret d. 2/10 1898. Det er ham der – fra maj til november 1899 hvor han var 15 – arbejdede for Hans Larsens enke på gården på Busenevej 9 uden at få sin løn. Derfor blev der forsøgt forligsmægling, desværre forgæves. Som det fremgår af den seneste tilføjelse i 2019 til historien om forligsmæglingen, har der dog også været en anden P. Hemmingsen i Mandemarke med en ung Hans Hemmingsen. Og det er datteren til den en anden Hans Hemmingsen, som har gemt det gamle dokument om forligsmæglingen! (Så måske er der noget der skal skrives om).

Ved folketællingen i 1901 findes Hemmingsen og hans kone igen (link til det originale skema med oplysningen om matr. 41):

Peder Jakob Hemmingsen 31/3 1850 Husfader Daglejer ved Agerbruget og Skovarbejder
Marie Larsen 28/7 1843 Husmoder  

I en oversigt over familieoverhovederne på de enkelte matrikler i 1901 er Peder dog stadig anført som Teglbrænder ligesom i 1880. Det fremgår endvidere af det originale folketællingsskema, at de er blevet gift i 1870 og at de begge har haft bopæl i Mandemarke siden 1873, hvor de kom fra Lundby, Hammer Sogn.

Ved folketællingen i 1901 var der ingen hjemmeboende børn, så også den yngste Hans som har været 17 år er flyttet hjemmefra – måske allerede lige efter konfirmationen, hvilket jo var meget almindeligt den gang.

Ved folketællingen i 1906 bliver familien registreret således for et hus som skulle have matr. 4 men hvor der nok mentes 41:

599 123 Marie Hemmingsen 28/4 1843 Husmoder  
600 123 Hemming Hemmingsen 12/3 1873 Søn Skovarbejder
601 123 Peter Hemmingsen 21/2 1899 Sønnesøn

Hvor er Jens Peter så, kunne man fristes til at spørge. Svaret følger af en tillægsliste til folketællingen over midlertidigt fraværende, idet han var på Marienborg:

Peter Jacob Hemmingsen 31/3 1849 Husfader Teglbrænder

Hemming Frederik er i 1906 flyttet hjem til sine forældre sammen med sin søn Peter Olav Hemmingsen (født 31/1 1899) og arbejder som skovarbejder.

Ved 1911 folketællingen bor sønnesønnen Peter Olav Hemmingsen (men ikke hans far, Hemming Frederik) hos bedsteforældrene og går i skole. Han døde i øvrigt på Stege Amtssygehus 21/8 1924 kun 25 år gammel. På dette tidspunkt var han registreret som indsidder (dvs. lejer hos gårdmand) og hønseriejer.

Ved 1916 folketællingen er det kun de to gamle, der bor på Busenevej 5:

Peder Jakob Hemmingsen 10/3 1850 Landbrug og Alderdomsunderstøttelse
Marie Larsen 28/7 1843  

På det tidspunkt er Peter Jakob Hemmingsen (66 år) gået på pension med en årlig indkomst (alderdomsunderstøttelse) på 300 kr! Han angiver dog stadig at beskæftige sig med landbrug, og han har jo også haft et stykke jord at dyrke omkring huset.

Ved de forskellige folketællinger har Peter Jakob Hemmingsen opgivet enten at være daglejer ved landbrug og skovbrug eller teglbrænder. Marie har opgivet at beskæftiget sig med husgerning og markarbejde.

Marie Larsen dør i Mandemarke d. 21/6 1924 81 år gammel. Som nævnt dør sønnesønnen Peter Olav Hemmingsen to måneder senere. Peter Jakob Hemmingsen dør i sin seng på plejehjemmet i Elmelunde d. 15/2 1932 også 81 år gammel.

Det fremgår ikke, hvornår familien Hemmingsen er fraflyttet, men de er med i 1921 folketællingen (hvor de er hhv. 71 og 78 år gamle), men ikke den i 1925, så i 1925 er Peter Jakob Hemmingsen på plejehjemmet.

Efter familien Hemmingsen flyttede Alvine Dorothea og Herman Johannes Olaf Vinge (Bitten Esklings forældre) ind på Busenevej 5. Præcis hvornår og hvor længe de boede dér, er der ikke tydelig dokumentation for. De var registreret i Mandemarke ved 1925 folketællingen, men i 1930 tællingen var de registreret på matr. 19c i Magleby.

Formentlig er Peter Jakob Hemmingsen flyttet på plejehjem efter at have mistet både sin hustru og sønnesøn i 1924, og derefter er Alvine og Herman flyttet ind efter at være blevet blev gift i 1924. De har formentlig der indtil Klintholm Gods solgte ejendommen til Hans Holger Hansen d. 13/6 1929.

Alvine og Herman foran Busenevej 5 med 2 af Alvines søstre

Hans Holger Hansen købte huset for 5.000 kr. af Klintholm ved skøde tinglyst 13/6 1929, som man kan se af det gamle blad i tingbogen i begyndelsen af denne historie. Han blev således den første selvejer, hvor de tidligere beboere havde været lejere, som det den gang var tilfældet for de fleste huse i Mandemarke.

Hans Holger (født d. 29/9 1902 i Mandemarke) blev gift d. 3/2 1929 i Borre Kirke med Inger Kristine Larsen (født d. 19/5 1908 i Borre Sogn).  Dengang var man jo ikke gravid så længe, så det første barn kom 5 måneder senere! Men det var måske også årsagen til dette bryllup, selvom det var under stand: Inger Kristines far var gårdmand, mens Hans Holgers far var jordløs (indsidder dvs boede til leje hos en gårdmand og ikke havde egen jord).

Det blev til i alt 8 børn. De 6 er angivet i tabellen fra 1940 folketællingen nedenfor (link til det originale skema). De to piger Ulla og Mona kom til efter folketællingen i 1940. De to ældste børn Arne Alfred og Rita Mari gik i skole ved 1940 optællingen. Hans Holger Hansen er noteret som husmand og landarbejder, men da han blev gift, var han angivet som avlsmedarbejder, og han er altså den første selvejer af huset.

De kursiverede fornavne angiver det kaldenavn de pågældende selv brugte:

Hans Holger Hansen 29/12 1902 Husmand Landarbejder
Inger Kristine Hansen 10/5 1908 Husmoder Malkning Markarb.
Alfre (Alfred!) Arne Hansen 18/7 1929 Barn Sønd (=søn!) Skolegang
Rita Marie Hansen 8/3 1932 Barn Datter Skolegang
Keld Ejgild Hansen 17/9 1933 Barn
Vang (Vagn!) Brink Hansen 5/10 1934 Barn
Kai Erik Hansen 10/6 1938 Barn
Ejner Hansen 23/12 1939 Barn

Ligesom det nogen gange kan være svært at læse gamle håndskrifter, kan man også komme ud for pudsige stavemåder. Og det er helt tydeligt at sønnen som nr. 21 på skemaet  ikke står anført som ‘Alfred’ men som ‘Alfre‘ – ligesom man siger det på østmønsk. Og så står han endda også tydeligt anført som ‘Sønd‘ i samme kolonne som der for lillesøsteren står ‘Datter’, hvor ‘søn’ havde været nok. Der er ingen tvivl om at ‘tællingskommissæren’ Thorkild Nielsen, som selv boede i Strædet 3, har haft  sine problemer med bogstavet ‘d’, hvilket man får bekræftet når man nærlæser det skema han udfyldte for sig selv og sin familie i 1940. For her har han for sig selv i kolonnen om erhverv tydeligt skrevet følgende: “Indvaliderente. Have og Husflisarb‘ – i stedet for ‘Invaliderente. Have og Husflidsarb” (link til originalt skema).

Om lillebroren ‘Vang Brink’ skulle have heddet ‘Vagn’ har det hidtil ikke været muligt at få bekræftet, idet han i det daglige kun blev kaldt ‘Brink’.  Men Leif har i 2018 på loftet under noget gammelt linoleum fundet nogle af hans skrivehæfter fra skolen, og fortæller at på de fleste står der ‘Vagn’ men på et enkelt ‘Vang’, og når man læser i dem er det åbenbart at han var ordblind! Så han har nok haft lidt til til fælles med tællingskommissæren.

Ved den første folketælling efter deres køb i 1930 blev familien i øvrigt registreret således:

Hans Holger Hansen 29/9 1902 Husmand  
Inger Kristine 10/5 1908 Husmoder (gift 1929,  1 barn)
Arne Alfred 18/7 1929    

Inger Kristine døde som den sidste af de to i 1986, og boet efter hende solgte i juni 1986  huset til Jette og René Sørensen. Jettes onkel Frede Nielsen boede lige på den anden side af vejen på Busenevej 4. Efter at Frede var død i 1990, syntes Jette og René ikke de havde så meget tilknytning til Mandemarke, og i 1993 solgte de så til Marianne og Leif Søndergaard.