Busenevej 5 (Nyt 9/2019)

Huset ejes i dag af Marianne og Leif Søndergaard.

Busenevej 5 januar 2015

En vinterdag 2015

Hvis du vil se hvordan her så ud i Mandemarke i oktober 2010, så tag en tur med Googles Street View ved at klikke HER, for Googles kameravogn med 360 graders kamera på taget er også kørt gennem Mandemarke. Du kan ‘dreje kameraet’ ved at holde med musen (hold dens pegefingerknap nede) og træk i alle retninger. Du kan også køre videre gennem Mandemarke – og se dig til alle sider – ved at klikke længere fremme på vejen. Du kommer tilbage her til hjemmesiden, med din browsers venstrepil eller ved at taste Alt+venstrepil på dit tastatur.

Husets historie

For Hans Holger Hansen var 6. september 1926 en helt særlig dag. For mod en betaling på 5.000 kr. til godsejer Carl Sophus Scavenius blev han herre under eget stråtag, omend forholdene var beskedne. (Se påtegningen på den ældste tingbog – den senere tingbog med overdragelserne i 1900-tallet er indsat sidst på siden her).

Kun en del af huset – som er fra 1875 og dækker 100 kvm. – var den gang forbeholdt familien, for i den sydlige ende lå stalden. Her var indbygget en lem i væggen til at smide komøget direkte ud på møddingen ikke langt fra det gamle das.

I 1986 solgte  Hans Holger Hansens enke Inger Kristine huset for 230.000 kr. til Jette og René (Buller) Jørgensen, der brugte det som sommerhus frem til 1993.

busenevej-til-straedet_BulderDoeren

Huset med Buller stående i døren

Jette Jørgensen havde en direkte forbindelse til Mandemarke gennem sin onkel Frede Nielsen, der drev landbrug fra Busenevej 4.

Marianne og Leif Søndergaard købte huset i 1993 for 430.000 kr.

De havde en anden indfaldsvinkel til landsbyen. De ledte nemlig aktivt efter en fritidsdrøm på landet. Men det de kiggede på i Nordjylland og Langeland lå alligevel for langt væk. Derfor dukkede Møn op på radarskærmen. Da deres bil kørte ind i Mandemarke, havde Jette og Bullers hus allerede stået til salg i over et år.

Da de flyttede ind var husets bindingsværk pudset over med cementmørtel. Og de gamle bondevinduer ud mod vejen var udskiftet med større termoruder. For at få plads til termoruderne havde de tidligere ejere savet to stykker ud af den store tværgående bjælke i bindingsværket. Leif og Marianne har siden frilagt det gamle bindingsværk og erstattet de store termoruder med gamle småsprodsede bondevinduer. I den forbindelse er der lagt en ny tværgående egebjælke i bindingsværket.

    

De 4 gamle fotos ovenfor kan kort betegnes som “før og efter”.

Leif viser her frem hvad han har lavet (aug. 2009) Busenevej 5 august 2009

Leif viser og forklarer her i august 2009, hvad han har lavet for at bevare den oprindelige konstruktion.

Busenevej 5 oktober 2013 131012-047.jpg

Oktober 2013

Som andre gamle bondehuse var der en gang strå på taget. Derefter fulgte en årrække med eternit på taget fra 1968. Nu er der igen stråtag, ligesom resten af huset er ført tilbage til sit oprindelige, smukke udseende.

Klik på billedet for at se et ældre foto af huset fra samme vinkel.

Leif har i 2018 udarbejdet en minutiøs beskrivelse af huset og dets historie, som den har kunnet afdækkes bl.a. ved deres omfattende og grundige renovering af huset gennem næsten 25 år. Den 30 sider lange historie med fotos og forklarende illustrationer kan indlæses som pdf-fil på ny fane ved at klikke HER.

Der hører meget jord til huset – helt nøjagtigt 8.669 kvm. Men jorden midt i landsbyen havde det med at blive meget tør om sommeren, og landmand Verner Petersen der tidligere havde haft lidt korn omkring huset (han havde gården længere nede i landsbyen, Busenevej 20) fandt ikke længere det var besværet værd at forpagte.

Derfor måtte Leif og Marianne nu til selv at lægge hovederne i blød, da en have på en lille hektars penge var for meget at tumle med. Resultatet blev den fold midt i landsbyen, hvor der i dag tit går heste, da folden grænser lige op til Ole og Jeanette i Skovstrædet 5, der er de eneste i landsbyen som har heste.

Grunden til huset her på Busenevej 5 udgør sammen med den smalle nabogrund og den gamle brandtomt på Skovstrædet 7 de tre grunde, der ifølge § 2 i Overfredningsnævnets afgørelse fra 1980 (jfr. den særlige skravering på kortbilaget hertil) “udgår af fredningen i takt med, at arealerne bebygges i henhold til lokalplan eller med amtsrådets tilladelse i medfør af by- og landzoneloven”.  Læs også historien om Skovstrædet 7.

Men det betyder altså også at hele ejendommen incl. bygninger er omfattet af fredningen, som man også kan se af fredningskortet for Mandemarke.

busenevej-til-straedet_luftsgaard80er

Luftbillede fra en vinterdag i firserne, hvor huset stadig var omgivet af dyrkede marker

Ejendommens blad i tingbogen (før digitaliseringen)

(klik for at forstørre)

Kronologisk oversigt over ejendommens beboere igennem tiden

Beboerne:

1993-   Marianne og Leif Søndergaard

1986-1993 Jette og René Sørensen

1929-1986 Inger Kristine og Hans Holger Hansen

1924-1929 Alvine Dorothea og Herman Johannes Oluf Vinge

1873-1924 Peter Jakob Hemmingsen og Marie Larsen

1846/50-1873 ?

Ca. 1814-1846/50 Jacob Pedersen og Kirstine Christiansdatter

Det er jo et af de gamle huse i landsbyen. Ifølge BBR er det nuværende huset opført i 1875 (link til BBR), men som man kan se af kortet nedenfor fra 1798, har der ligget hus med en lang længe ud mod Skovstrædet hvor der i dag er hestefold.

Hvad de gamle folketællinger kan fortælle

Siden 1787 er der med forskellige intervaller lavet folketællinger i Danmark herunder også i Mandemarke. Der blev lavet håndskrevne lister over alle personer med fødselsdata for de enkelte huse eller gårde i hele Mandemarkes ejerlav. Desværre gik man ikke så meget op i at præcisere hvilke huse eller gårde personerne boede i, for det vidste man jo!

Først fra folketællingen i 1901 begyndte man at notere matrikelnumre for nogle af familiernes boliger, men de har ikke altid været korrekte. De fleste af folketællingerne for Mandemarke helt tilbage fra 1787 til 1940 er digitaliserede her på hjemmesiden, så man kan søge i dem, selv om de ikke altid har været helt lette at tyde.

Den følgende historie viser, hvor meget man fra folketællingerne – suppleret med andre kilder i form af kirkebøger m.m. – kan afdække af historien om denne ejendom. Selv om landsbyen Mandemarke har været beboet gennem mange hundrede år, starter historien her med den første egentlige folketælling der blev foretaget i 1784, så det er jo kun knap 250 år vi prøver at gå tilbage.

Om de ældste familier

I den gamle hartkornsprotokol fra 1837-1844 (læs historien Om hartkornsprotokoller m.v., åbnes på ny fane) optræder der en bruger af matr. 41: Jacob Pedersen Væver. Han har formentlig også boet i et hus på matriklen, men helt sikre kan vi ikke være, hvilket vi kommer tilbage til.

Jacob Pedersen er født i Mandemarke 1784 eller 1785. Hans forældre var Peder Jacobsen (født ca. 1743) som var husmand og væver, og dennes anden kone Ellen Hansdatter (født  ca. 1765). Man finder dem på den første og ældste folketælling der er lavet i 1787 (med alder og anslået fødeår):

Peder Jacobsen 44 1743 Huusbonde Huusmand og Væver
Ellen Hansdatter 22 1765 hans Kone
Jacob Pedersen 3 1784 hans søn (af andet Ægteskab)

Peder Jacobsen har altså været gift før og er nu gift med den 22-årige Ellen Hansdatter.

Ved den næste folketælling i 1801 er de registreret som den 28de familie (uden oplysning om sted):

Peder Jacobsen 61 1740 Gift 2. gang Mand Huusmand med Jord og Væver
Ellen Hansdatter 34 1767 Gift 1. gang hans Kone
Karen Pedersdatter 13 1788 Ugift deres børn
Henrich Pedersen 9 1792 Ugift deres børn
Hans Pedersen 4 1797 Ugift deres børn
Peder Pedersen 1 1800 Ugift deres børn

De har nu fået 3 børn, mens Peder Jacobsen søn Jacob Pedersen fra sit første ægteskab nu er i tjeneste hos fæstebonden Peder Jørgensen og hans kone Kirsten Jørgensdatter på Skansevej 2.

Ifølge hovedministerialbogen  bliver Jacob Pedersen den 21/10 1814 gift med Kirsten Christiansdatter (f. 1774).

Ved den næste folketælling som først bliver foretaget i 1834 er de registreret i ‘et Huus’ hvor de har haft en anden familie boende (efternavnene Christiansdatter skyldes måske at Kirstine har haft en lillesøster boende med sin mand?):

Jacob Pedersen 49 1785 Gift Væver (død 14/1 1846)
Kirstine Christiansdatter (evt. født i 1774) 64 1770 Gift hans kone
Peder Jacobsen 19 1815 Ugift deres Søn i Væverlære
Karen Kirstine Jacobsdatter 14 1820 Ugift deres Datter
Jørgen Jensen 27 1807 Gift Inderste, Dagleier
Ane Kirstine Christiansdatter 27 1807 Gift hans kone

Da Jacob Pedersen Væver ifølge hartkornsprotokollen var bruger af matr. 41  i 1838 har familien altså boet i et hus på grunden, der i dag er Busenevej 5.

Man kan i øvrigt også se at traditionen som vævere bliver fortsat i tredje generation, idet Jacobs far Peder Jacobsen var væver, og han selv er det, og hans søn Peder Jacobsen, født 1815 – og opkaldt efter sin farfar – nu også er i væverlære.

Ved den næste folketælling i 1840 findes ingen i familien i Mandemarke, så  måske er det gamle hus faldet sammen på dette tidspunkt og de er blevet genhuset i et andet af godsets andre huse udenfor Mandemarke? Det ser ud til at kun den sidste Ane Kirstine Christiansdatter født ca. 1807 kan genfindes i et hus som inderste (altså lejer) hos en væver! Hun står anført som gift uden at der nævnes nogen mand, og hun står altså ikke anført som enke, så hvor Jørgen Jensen er i 1834 er ikke til at vide:

Jacob Frederiksen 55 1785 Gift Væver
Kirsten Christiansdatter 65 1775 Gift hans Kone
Ane Kirstine Christiansdatter 34 1806 Gift Inderste
Christian Jørgensen 5 1835 Ugift hendes Børn
Karen Kirstine Jørgensdatter 3 1837 Ugift hendes Børn
Marie Jørgensdatter 1 1839 Ugift hendes Børn

Ved folketællingen i 1845 findes Jacob og hans kone imidlertid igen i Mandemarke! De bor i et hus sammen med en yngre, børnerig familie – men om det har været et hus på grunden til Busenevej 5 er ikke til at vide med sikkerhed:

2-F1 Jens Hansen 41 1804 Hjulmand
2-F1 Maren Kirstine Christiansdatter 43 1802 hans Kone
2-F1 Christian Jensen 15 1830 barn
2-F1 Maren Kirstine Jensdatter 7 1838 barn
2-F1 Peder Jensen 5 1840 barn
2-F1 Karen Kirstine Jensdatter 4 1841 barn
2-F1 Ane Kirstine Jensdatter 1 1844 barn
2-F2 Jacob Pedersen 61 1784 Væver
2-F2 Kirsten Christiansdatter 71 1774 hans Kone

Den 14/1 1846 døde Jacob Pedersen i Mandemarke i en alder af 64 og var da aftægtsmand.

Ved folketællingen i 1850 optræder Kirstine (angives født i 1770) som enke, inderste (dvs. boende til leje i særskilt hus) og almisselem. Folketællingen blev lavet d. 1. februar og d. 20. marts 1850 dør Kirstine Christiansdatter. Som det fremgår af registreringen af husets beboere, bor hun stadig hos familien som i 1845:

Jens Hansen 46 1804 Husmand og Hjulmand, Huusfader
Maren Kirstine Christiansdatter 48 1802 Hans kone
Hans Jensen 21 1829 Hjulmandslærling, deres Barn
Christian Jensen 20 1830 Væverlærling, deres Barn
Maren Kirstine Jensdatter 12 1838 deres Børn
Peder Jensen 10 1840 deres Børn
Karen Kirstine Jensdatter 8 1842 deres Børn
Mine Schmidt 2 1848 Pleiebarn
Kirsten Christiansdatter 76 1774 Enke Inderste Almisselem

Ved den næste folketælling i 1860 findes hjulmageren Jens Hansen og hans kone registreret i et hus – som på folketællingsskemaet efterfølgendes at en familie om hvem det med sikkerhed vides at de boede på Skovstrædet 5, der ligger lige bag ved Busenevej 5:

Jens Hansen 55 1805 Hjulmand
Maren Kirstine Christiansdatter 58 1802 Hans Kone
Peter Chr. Schmidt 14 1846 Plejebarn mod betaling
Vilhelmine Marie Schmidt 12 1848 Plejebarn mod betaling

De havde allerede Vilhelmine som plejebarn 10 år tidligere, så nu har de åbenbart også taget hendes storebror ind som plejebarn mod betaling (det er formentlig kommunen der har betalt).

Hvem har mon boet på matr. 41 indtil 1860?

Selv om det ikke står specifikt, er det sandsynligt at Jacob og Kirstine er flyttet til matriklen, da de blev gift i 1814 og har boet i et hus dér på Busenevej 5. Om de har boet der lige indtil Jacob døde i 1846 og Kirstine er blevet boende der indtil hun døde kort efter folketællingen i 1850 er dog mere usikkert.

Der er ingen tvivl om at de har boet i et hus der har ligget på Busenevej 5’s grund i 1834, men det er meget mærkeligt at de ikke fandtes i Mandemarke i 1840. Så når de igen dukker op i 1845 i huset hos en hjulmand, kan det meget vel have været i et andet hus.

Det har også været overvejet om Jacob Pedersen bare har været bruger af jorden efter at de oprindelige bygninger lige overfor skolen skulle være blevet nedrevet – muligvis i tidsrummet mellem 1798 og 1809.

Som det fremgår af kortet til venstre fra 1860, er der nemlig ikke aftegnet hus på matr. 41.

Om familierne har boet i et hus beliggende på en anden ejendom i Mandemarke kan derfor ikke udelukkes, idet oplysningen i hartkornsprotokollen om at Jacob Pedersen Væver har været bruger af matr. 41 i en længere periode omkring 1838 jo ikke udelukker at han samtidigt har været lejer af et af godsets huse i landsbyen.

Måske lykkes det en dag gennem Rigsarkivet at få adgang til Klintholm Gods gamle leje- og fæstekontrakter, som kan kaste mere lys over forholdene!

Fra 1880 og frem til i dag

Sådan så huset ud fra luften i 1959

Ved de næste folketællinger i 1880 og 1901, hvor 1901 den første hvor der også er angivet matr. 41, altså Busenevej 5, er der dog ingen tvivl om, hvem der har boet i det nuværende hus, som ifølge BBR er opført i 1875.

Ved folketællingen i 1880 findes Peter J. Hemmingsen angivet som familieoverhoved og Marie Larsen er husmoder (link til det originale folketællingsskema) med den oplyste alder den 1. februar 1880 (ud fra hvilken fødeåret er beregnet ved at trække det fra folketællingsåret, så det giver ikke altid det rigtige årstal):

Peter Jakob Hemmingsen 29 1851 Husfader, Teglbrænder
Marie Larsen 36 1844 Husmoder, hans Kone
Hemming Frederik Hemmingsen 7 1873 deres Søn
Jens Peter Hemmingsen 5 1875 deres Søn
Hanne Karen Kristine Hemmingsen 2 1878 deres Datter

Dem finder vi igen i folketællingen i 1901 (link til det originale skema med oplysningen om matr. 41):

Peder Jakob Hemmingsen 31/3 1850 Husfader Daglejer ved Agerbruget og Skovarbejder
Marie Larsen 28/7 1843 Husmoder

I en oversigt over familieoverhovederne på de enkelte matrikler i 1901 er Peder eller Peter anført som Teglbrænder ligesom i 1880. Det fremgår også af det originale folketællingsskema, at de er blevet gift i 1870 og at de begge har haft bopæl i Mandemandemarke siden 1873, hvor de kom fra Lundby, Hammer Sogn.

Ved at søge lidt frem og tilbage i folketællinger og kirkebøger kan man se, at Peter Jakob Hemmingsen er født 31/3 1850 i Lundby, Hammer Sogn, og forældrene er husmand Hemming Olsen og Maren Nielsdatter. Marie Larsen er født 23/7 1843 i Kostræde Banke, Køng Sogn og datter af slagter Jens Larsen og hustru. De blev gift i Lundby i 1870 og boede dér, da de fik deres første søn Hemming Frederik Hemmingsen (født 1873). Samme år, 1873, flyttede til Mandemarke. De fik i alt 6 børn, hvoraf kun 3 overlevede til voksenalderen.

Nummer to i børneflokken var Jens Peter Hemmingsen (født 1874), der druknede som 15-årig i Hunosø d. 8. december 1889. Man kan forestille sig, at søen har været frosset, og han er gået ud på isen, der ikke har kunnet bære.

Hanne Karen Kristine blev født i 1878. Anne Marie bliver født d. 22/12 1882, hastedøbt i hjemmet d. 28/12, men dør samme dag. Karl Kristian født i d. 4 marts 1880 og bliver døbt to måneder senere d. 17. maj. Han dør som 9 årig d. 13/3 1889, samme år som storebror Jens Peter drukner.

Deres sidste barn er Hans Hemmingsen, som ifølge Magleby kirkebog bliver født d. 25/7 1884 og døbt allerede 3 måneder senere d. 12/10 (måske fordi han blev vurderet til at være svagelig) og konfirmeret d. 2/10 1898. Det er ham der fra maj til november 1899 hvor han var 15 arbejdede for Hans Larsens enke på gården på Busenevej 9 – uden at få sin løn. Derfor blev der forsøgt forligsmægling, desværre forgæves. Som det fremgår af den seneste tilføjelse i 2019 til historien om forligsmæglingen, har der dog også været en anden P. Hemmingsen i Mandemarke med en ung Hans Hemmingsen. Og det er datteren til den en anden Hans Hemmingsen, som har gemt det gamle dokument om forligsmæglingen!

Ved folketællingen i 1901 var der ingen hjemmeboende børn, så også den yngste Hans som har været 17 år er flyttet hjemmefra – måske allerede lige efter konfirmationen, hvilket jo var almindeligt tidligere.

Ved folketællingen i 1906 bliver familien registreret således for at hus som skulle have matr. 4 men hvor der nok mentes 41:

599 123 Marie Hemmingsen 28/4 1843 Husmoder
600 123 Hemming Hemmingsen 12/3 1873 Søn Skovarbejder
601 123 Peter Hemmingsen 21/2 1899 Sønnesøn

Hvor er Jens Peter så, kunne man fristes til at spørge. Svaret følger af en tillægsliste til folketællingen over midlertidigt fraværende, idet han var på Marienborg:

Peter Jacob Hemmingsen 31/3 1849 Husfader Teglbrænder

Hemming Frederik er i 1906 flyttet hjem til sine forældre sammen med sin søn Peter Olav Hemmingsen (født 31/1 1899) og arbejder som skovarbejder.

Ved 1911 folketællingen bor sønnesønnen Peter Olav Hemmingsen (men ikke hans far, Hemming Frederik) hos bedsteforældrene og går i skole. Han døde i øvrigt på Stege Amtssygehus 21/8 1924 kun 25 år gammel. På dette tidspunkt registreret som indsidder (dvs. lejer hos gårdmand) og hønseriejer.

Ved 1916 folketællingen er det kun de to gamle, der bor på Busenevej 5:

Peder Jakob Hemmingsen 10/3 1850 Landbrug og Alderdomsunderstøttelse
Marie Larsen 28/7 1843

På det tidspunkt er Peter Jakob Hemmingsen (66 år) gået på pension med en årlig indkomst (alderdomsunderstøttelse) på 300 kr! Han angiver dog stadig at beskæftige sig med landbrug.

Ved de forskellige folketællinger har Peter Jakob Hemmingsen opgivet enten at være daglejer ved landbrug og skovbrug eller teglbrænder. Marie har opgivet at beskæftiget sig med husgerning og markarbejde.

Marie Larsen dør i Mandemarke d. 21/6 1924 81 år gammel. Som nævnt dør sønnesønnen Peter Olav Hemmingsen to måneder senere. Peter Jakob Hemmingsen dør i sin seng på plejehjemmet i Elmelunde d. 15/2 1932 også 81 år gammel.

Det fremgår ikke, hvornår familien Hemmingsen er fraflyttet, men de er med i 1921 folketællingen (hvor de er hhv. 71 og 78 år gamle), men ikke den i 1925, så i 1925 er Peter Jakob Hemmingsen formentlig på plejehjem.

Efter familien Hemmingsen flyttede Alvine Dorothea og Herman Johannes Olaf Vinge (Bitten Esklings forældre) ind på Busenevej 5. Præcis hvornår og hvor længe de boede dér, er der ikke tydelig dokumentation for. De var registreret i Mandemarke ved 1925 folketællingen, men i 1930 tællingen var de registreret på matr. 19c i Magleby.

Det er nærliggende at antage, at Peter Jakob Hemmingsen er flyttet på plejehjem efter at have mistet både sin hustru og sønnesøn i 1924, og at Alvine og Herman er flyttet ind efter de blev gift i 1924. Formentlig har de har boet der indtil huset blev solgt til Hans Holger Hansen d. 13/6 1929.

Alvine og Herman foran Busenevej 5 med 2 af Alvines søstre

Som man kan se af det gamle blad i tingbogen ovenfor købte Hans Holger Hansen ejendommen af Klintholm Gods for 5.000 kr. ved skøde tinglyst 13/6 1929 Han blev således den første selvejer, hvor de tidligere beboere havde lejet huset af godset, som det den gang stadig var tilfældet for de fleste af husene i Mandemarke.

Hans Holger Hansen købte huset for 5.000 kr. af Klintholm d. 13/6 1929. Hans Holger (født d. 29/9 1902 i Mandemarke) blev gift d. 3/2 1929 i Borre Kirke med Inger Kristine Larsen (født d. 19/5 1908 i Borre Sogn).  Dengang var man jo ikke gravid så længe, så det første barn kom 5 måneder senere! Men det var måske også årsagen til dette bryllup, selvom det var under stand: Inger Kristines far var gårdmand, mens Hans Holgers far var jordløs (indsidder dvs boede til leje hos en gårdmand og ikke havde egen jord).

Det blev til i alt 8 børn. De 6 er angivet i tabellen fra 1940 folketællingen nedenfor (link til det originale skema). De to piger Ulla og Mona kom til efter folketællingen i 1940. De to ældste børn Arne Alfred og Rita Mari gik i skole ved 1940 optællingen. Hans Holger Hansen er noteret som husmand og landarbejder, men da han blev gift, var han angivet som avlsmedarbejder, og han er altså den første selvejer af huset.

De kursiverede fornavne angiver det kaldenavn de pågældende selv brugte:

Hans Holger Hansen 29/12 1902 Husmand Landarbejder
Inger Kristine Hansen 10/5 1908 Husmoder Malkning Markarb.
Alfre (Alfred!) Arne Hansen 18/7 1929 Barn Sønd (=søn!) Skolegang
Rita Marie Hansen 8/3 1932 Barn Datter Skolegang
Keld Ejgild Hansen 17/9 1933 Barn
Vang (Vagn!) Brink Hansen 5/10 1934 Barn
Kai Erik Hansen 10/6 1938 Barn
Ejner Hansen 23/12 1939 Barn

Ligesom det nogen gange kan være svært at læse gamle håndskrifter, kan man også komme ud for pudsige stavemåder. Og det er helt tydeligt at sønnen som nr. 21 på skemaet står anført som ‘Alfre‘ og ikke ‘Alfred’. Ja, han står endda også tydeligt anført som ‘Sønd‘ i samme kolonne som der for lillesøsteren står ‘Datter’, hvor ‘søn’ havde været nok. Der er ingen tvivl om at ‘tællingskommissæren’ Thorkild Nielsen, som selv boede i Strædet 3, har haft  sine problemer med bogstavet ‘d’. Og det får man også bekæftet, hvis man nærlæser det skema han udfyldte for sig selv og sin familie i 1940, for her har han for sig selv i kolonnen om erhverv tydeligt skrevet følgende : ‘Indvaliderente. Have og Husflisarb‘ – i stedet for ‘Invaliderente. Have og Husflidsarb’!

Om lillebroren ‘Vang Brink’ skulle have heddet ‘Vagn’ har det hidtil ikke været muligt at få bekræftet, idet han i det daglige kun blev kaldt ‘Brink’.  Men Leif har i 2018 på loftet under noget gammelt linoleum fundet nogle af hans skrivehæfter fra skolen, og fortæller at på de fleste står der ‘Vagn’ men på et enkelt ‘Vang’, men når man læser i dem er det åbenbart at han var ordblind! Så han har nok haft lidt til tilfælles med tællingskommissæren.

Ved den første folketælling efter deres køb i 1930 blev familien i øvrigt registreret således:

Hans Holger Hansen 29/9 1902 Husmand
Inger Kristine 10/5 1908 Husmoder (gift 1929,  1 barn)
Arne Alfred 18/7 1929

Inger Kristine døde som den sidste af de to i 1986, og boet efter hende solgte i juni 1986  huset til Jette og René Sørensen. Jettes onkel Frede Nielsen boede lige på den anden side af vejen på Busenevej 4. Efter at Frede var død i 1990, syntes Jette og René ikke de havde så meget tilknytning til Mandemarke, og i 1993 solgte de så til Marianne og Leif Søndergaard.