Busenevej 14 (Nyt 7/2021)

OBS: Du kan søge på denne side ved at bruge søgefunktionen Ctrl+F – IKKE søgefelter oppe til højre der søger på hele hjemmesiden!
Historien er i 2020 omskrevet og udvidet, nu også med oplysninger om ejendommens beboere helt tilbage til 1787.

I dag ejes ejendommen på Busenevej 14 af Tine Aage og Philip Sønderberg, som i august 2019 købte ejendommen for 410.000. I i 2020 påbegyndte de det store arbejde med at renovere ejendommen, som glæder landsbyens beboere meget, da det har været et meget trist syn at se hus og have forslumme efter at have ligget ubenyttet hen i 10-15 år.

Af kommunens BBR-meddelelse fremgår at det nuværende hus er fra 1825, og at grunden i dag udgøres af 2 matrikler: Matr. 29b og 23a med et samlet areal på 2.781 m2. På hele ejendommen er der i dag tinglyst en servitut med overskriften: “Dok. om forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse mv. Indeholder bestemmelser om salg.”

Ejendommen kan ses fra luften på Krak med matrikelgrænserne.

På det gamle kort fra 1798 kan man se, at der allerede på den tid har ligget hus det samme sted som det nuværende på matr. 29b, hvor der på kortet står 29 (selv om det kan ligne 39).

Huset har ligget tæt ved det gamle gadekær i fællesarealet i midten af kortet, som for mange år siden blev nedlagt. Den smalle vej langs huset hen til gadekæret, har sikkert mest været brugt, når heste og køer skulle vandes i gadekæret.

På den sidste del af den nuværende grund ud mod marken til venstre (matr. 23a, som på kortet er markeret med 24a) har der også ligget et lille hus. Det kaldtes ‘Smedestrædehuset’, da den vandrette stikvej langs husene ned til gården på Busenevej 20 tidligere kaldtes Smedestrædet. Læs historien om ‘Smedestrædehuset‘.

Husets historie fra 1979 til 2019

landsbyen_BindvaerkHus

Huset omkring 1998

Jens Christian Helmo købte sin landlige idyl for 400.000 kr. tilbage i 1979 af Knud Børge Nielsen, der havde en fortid som direktør for Berlingske Tidende. Det er hvad der er fortalt, men der blev dog først tinglyst skøde i juni 1981 pr. 1/7 1981 (for 400.000), hvor Helmo var 45.

Vinterstemning 12/12 2010

Vinterstemning december 2010.

Jens Helmo i haven

Den mere end almindeligt velplejede store have med de høje staudebede blev skabt af hans datter Anette Kirsch Helmo, der igennem fem år boede i huset.

Hun arvede det efter Helmos død sammen med en søster, men det har sikkert været helt uoverskueligt at videreføre huset, så de solgte det – efter at have ladet det forfalde yderligere.

Nedenfor ses Helmo i sin gyngestol ved brændeovnen samme dag fotoet i haven blev taget. På det andet ses et kig ind gennem et åbent vindue i november 2020, hvor den hårdt tiltrængte renovering er påbegyndt og huset er kommet under nyt stråtag, men hvor det indvendige lige mangler lidt finish.

 

Trods fuldtidsarbejde som blikkenslager og bolig i København lykkes det stadig i sommeren 2000 for Helmo at holde haven i en flot stand. Siden kneb det mere, og hans private vandværk gik i stykker. Han havde egen brønd og fik aldrig tilsluttet sig til Magleby Vandværk, men så slap han også for at betale tilslutningsafgift til vandværket.

Helt galt blev det efter at han kom på plejehjem, og ingen tog sig herefter af huset, der i en årrække stod med stadigt større huller i stråtaget som man kan se på næste foto. Og den 22. januar 2018 døde Jens Helmo.

5. januar 2017

Det triste syn 5. januar 2017.

I 2018 var huset fra juni til december annonceret til salg for 650.000 med overskriften “plads til at bygge nyt” med bemærkning om at man foruden et ældre bindingsværkshus kunne erhverve 2 byggegrunde. Det sidste var dog forkert, da der ved et salg i 1968 fra Klintholm Gods – foruden den almindelige bestemmelse om godsets forkøbsret, som vist aldrig er blevet benyttet – blev tinglyst et ‘forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse med andre huse’. 

I maj 2019 blev huset sat til salg hos en ny ejendomsmægler for 575.000 under overskriften “Ejendom i Mandemarke til nedrivning” med den mere realistiske tilføjelse: Stor naturskøn grund med faldefærdigt hus til nedrivning.

Og så i august blev ejendommen overtaget af  Tine og Philip for 410.000 efter et afslag i udbudsprisen på små 30%. 

De gamle misligholdte ejendomme i ejendomme i Mandemarke er åbenbart svære for mæglerne at prissætte. Det er ikke usædvanligt at huse på Møn – selv i Mandemarke – handles til priser væsentligt under både den offentlige vurdering og udbudsprisen, som det f.eks. fremgår af historien om huset på Busenevej 4. Med en offentlige ejendomsvurdering på 830.000 (heraf grundværdi 375.800) endte denne ejendom med at blive solgt i 2018 med et nedrivningsmodent hus for 280.000, og i 2020 blev  den solgt som byggegrund for 395.000, efter at grunden var blevet ryddet for bygninger i 2019.

Da ejendomsværdien for Busenevej 14 pr. 1/10 2018 er 840.000, heraf grundværdi 422.500, kan man også se hvor misvisende de offentlige vurderinger har været! Bygningen skulle så have en værdi på 417.500, hvis man trækker grundværdien fra ejendomsværdien. Det er med god grund at det offentlige arbejder på en reform af vurderingssystemet, selv om det har lange udsigter (jfr. også kommentaren i 1. afsnit i historien Om hartkornsprotokollerne i starten af 1800-tallet).

Huset havde i mange år stået som et af Mandemarkes smukkeste huse, men efter at have fulgt husets gradvise forfald gennem 10-15 år tvivlede de fleste på, at det kom til at opleve sin 200-års fødselsdag. Alle forventede at det ville blive nedrevet, således som ejendomsmægler også lagde op til ved annonceringen. Men Tine og Philip har ønsket at bevare det gamle hus, så stor ros og tak til dem for det!!

Her ses det det samme motiv af huset fra den lille stikvej gennem årene.

februar 2006

juli 2019

Sådan så huset ud i november 2020 efter at have fået nyt stråtag.

Tingbogsoplysninger fra 1927-2000

Indtil tinglysningssystemet blev digitaliseret i 2009 førte man oplysningerne ind i gamle håndskrevne protokoller, som alle kunne kigge i på tinglysningskontoret. Således også for denne ejendom – klik HER og se protokolbladet på ny fane efter at Statens Arkiver har affotograferet tinglysningsprotokollerne for perioden 1927-2000. (Siden 2013 har det i øvrigt været gratis at se tinglysninger via nettet, jfr. vejledning under fanebladet Gode links).

Af de tidligere Realregistre for tinglysninger, som kan være meget rodede og uoverskuelige (se selv HER), fremgår at Klintholm Gods havde ejet huset indtil 1929. I 1929 tinglystes nemlig skøde på matr. 29b fra godsejer Sophus Scavenius til Olaf Oskar Jørgensen – købesummen var 4.000 kr. Formentlig kom Oskar og hans kone Marie fra Nyord, hvor deres søn Folmer var født den 8/1 1927 ifølge oplysningerne ved folketællingen for Mandemarke i 1930.

Ifølge tingbogen blev der i 1940 tinglyst skøde fra Olav Oskar Jørgensen til Sathaj Budda – for 4.200 kr. Som det fremgår af folketællingen for 1940 som omtales nedenfor, var han søn af Nestor og Vera Buda, så han købte altså huset til sig og sine forældre.

Han dør åbenbart i 1954 uden at efterlade sig andre arvinger end sine forældre, for i 1954 solgte arvingerne Nestor Buda og Vera Buda ejendommen til Carl Christian Scavenius – for 11.000 kr. Han havde overtaget Klintholm Gods efter sin far og købte altså huset tilbage til godset som hans far havde solgt 25 år tidligere.

Tingbogen indeholder også oplysning om en overdragelse i 1945 fra kammerherre C. Sophus Scavenius til sønnen Carl Christian for matr. 23a. Det er den vestligste del af den nuværende grund ud mod marken, hvor der en gang havde ligget et hus, jfr. historien om “Smedestrædehuset”.

Da godset i 1954 køber matr. 29b tilbage fra de gamle forældre til Sathaj, bliver godset altså igen ejer af de 2 matrikler, som siden har udgjort en samlet ejendom, idet godset senere fik tinglyst en servitut med forbud mod senere opdeling.

Godset udlejede herefter ejendommen i en periode, indtil den 14 år senere blev solgt til Knud Børge Nielsen.

På dette luftfoto fra 1956 kan man til højre se huset og den store nyttehave før den var groet helt til. Mon ikke der er ved at blive sat kartofler?

Kurt Henriksen, der voksede op i Strædet 11, har fortalt, at Karl og Doris Larsen boede i huset med deres to børn Frank og Dennis, og at de havde boet der så langt tilbage han kunne huske. Så de er antageligt flyttet ind, da Klintholm har overtaget huset efter Budas arvinger. Doris var datter af Anni og Kristian Hansen i Skovstrædet 7. Karl var skovarbejder på Klintholm, men avlede også gæs og dyrkede korn på den tilhørende matr. nr. 23a. Da Klintholm i 1968 solgte huset, flyttede familien op i den gamle skole  i Skovstrædet 2. Doris døde i slutningen af 1960’erne. Frank skulle i 2019 stadig bo i Hjertebjerg.

I 1968 sælger godset begge matriklerne til K.B.Nielsen – for 100.000 kr. Det er i den forbindelse godset får tinglyst en servitut om ‘forkøbsret for den til enhver tid værende ejer af Klintholm Gods, samt forbud mod yderligere udstykning eller bebyggelse med andre huse, se nærmere teksten.’

I 1981 sælger Knud Børge Nielsen, Skovvej 53, 2820 Gentofte, ejendommen til Jens Helmo for 400.000 kr.

Og så sælger Jens Helmos arvinger altså i 2019 ejendommen til Tine Aage og Philip Sønderberg for 410.000. Da den offentlige ejendomsværdi i 2018 var 840.000 kr. heraf grundværdi 422.500, var det stort set grundværdien der blev handlet for. Da Jens Helmos arvinger selv havde udtaget ejendommen i hans dødsbo for 650.000, kom de altså til at betale mere i arveafgift end nødvendigt (ca. 35.000). Da ejendommen blev solgt for stort set det samme som Helmo havde købt den for næsten 40 år tidligere, blev det økonomisk set ikke nogen god handel han gjorde i 1981, men han havde glæde af ejendommen i mange år indtil sygdom trådte til.

Husets beboere fra 1901-1940

Om husets tidligere beboere kan det fortælles, at kunstmaleren Riepcke-Edsberg, som flyttede fast til Mandemarke i slutningen af 1930’erne og var kendt som en meget flink og behagelig mand, på et tidspunkt boede til leje i et værelse i huset hos Oscar Jørgensen på Busenevej 14.

Af en folketælling i 1940 fremgår at huset var ejet og beboet af russiske indvandrere, familien Buda. Det er interessant at se det håndskrevne skema fra 5/11 1940:

Nede på skemaet er der skrevet: “For de to førstnævnte kan Fødselsdag og Aarstal ikke oplyses ligesom Dato for Ægteskabs Indgaaelse”. For manden står der dog årstallet 1882 vedr. fødselsoplysningerne. Man kan også se at årstallet for indgåelse af ægteskab har været rettet – for konen er det endt med 1904, mens det for manden også kan ligne 1906. Det er tankevækkende, at de to ægtefæller ikke ved hvornår de var født.

Der er dog ingen tvivl om Statsborgerforholdet, hvor der om begge står: Statsløs tidl. Rusland. Sønnen er derimod dansk, formentlig fordi han er født efter forældrene kom til Danmark. Hvad familiens nærmere historie er vides ikke, men der skete jo et og andet i Rusland den gang. Buda har været 23 da den første russiske revolution i 1905 fandt sted, og den blev optakt til Den russiske revolution i 1917 (links til Wikipedia).

Det er blevet fortalt at Buda – han blev aldrig kaldt andet – kom til Klintholm i forbindelse med en skovstrejke midt i 1930’erne. Hvis sønnen som var født 21/10 1912 var dansk statsborger, fordi han var født i Danmark, har familien været mange år i Danmark før de kom til Mandemarke, men selvfølgelig kan han også have fået statsborgerskab senere, for den gang var reglerne jo mere lempelige end de er i dag, hvor man skal bestå en ‘statsborgerskabsprøve’.

Den der udfyldte skemaet ved folketællingen fra 1940 (link til det originale skema for matr. 29b) har også haft vanskeligheder med navnene, da det ser ud som om der står ‘Nister’ og ‘Vira’. Men følgende er altså hvad der vides om beboerne i 1940:

Nester Buda ? – 1882 Husfader Husejer Land og Skovarbejder
Vera Buda (blank) Husmoder
Sathaj Buda 21/10 1912 Søn Land og Skovbrugsarbejde

Men lad os springe helt tilbage til 1901, som er den ældste folketælling der oplyser hvilke huse familierne beboede i form af matrikelnumre, for gadenavne og husnumre er en meget senere ‘opfindelse’.

Ved folketællingen i 1901 har huset med matr. 29 været beboet af følgende familie (link til originalt skema):

Jørgen Hansen 11/3 1852 Husfader Tømrermester
Marie Hansen 4/10 1855 Husmoder (gift 1877, fået 8 levende børn)
Marie Hansen 26/2 1883 Barn Syerske
Laurine Hansen 16/11 1888 Barn  
Otto Hansen 19/12 1894 Barn

Jørgen og Marie Hansen, som var født i 1852 og 1855, var altså blevet gift i 1877 og havde i 1901 fået 8 børn, hvoraf 3 stadig boede hjemme. Den ene datter har været opkaldt efter sin mor.

Ved folketællingen i 1906 har familien skiftet efternavn til Hindborg:

Jørgen Hindborg 1852 Husfader Tømrermester
Marie Hindborg 1855 Husmoder  
Otto Hindborg 1894 Barn

Ved folketællingen i 1916 var de registreret således:

Jørgen Hindborg 11/3 1852 Husfader Tømrermester og Landbruger
Marie Hindborg 4/10 1855 Husmoder  
Karoline Hindborg 16/11 1888 Barn (Aandssvag)

Det sidste barn er nok det samme der i 1901 tydeligt blev registret som Laurine, så det har nok knebet med hørelsen for den ene registrator. Denne gang anføres – som der er afsat plads til i skemaerne – at hun var åndssvag, så hun har måske i 1906 været i pleje?

Ved folketællingen i 1925 boede Jørgen og Marie i matr. nr. 29 og blev denne gang registreret som Jørgen Hansen Hindborg og Marie Hindborg. Man kunne forestille sig at Hindborg har været Maries pigenavn, som de begge har syntes var bedre end Hansen, således at Jørgen senere har tillagt sig det som efternavn? Det viser sig at hun er født Hemmingsen, så forklaringen er måske at noget familie har haft særlig tilknytning til den lille by Hindborg, som ligger mellem Skive og Nykøbing Mors. Af folketællingsskemaet fra 1890 (som vi senere kommer frem til) fremgår, at deres 2 ældste børn var født i Aalborg Amt mens resten er født i Magleby sogn, så måske har de boet og arbejdet i det jyske, indtil de er vendt tilbage til Magleby Sogn, hvor de  selv er født?

Jørgen Hansen Hindborg 11/3 1852 Magleby Husfader Tømrer, Aldersrentenyder
Marie Hindborg 7/10 1855 Magleby Husmoder

De er nu begge i 70’erne, og så der er nok en naturlig forklaring på at godset i 1929 – i stedet for at leje huset ud igen – sælger det til Oskar Jørgensen, idet godset på den tid vist også manglede penge.

Ved folketællingen i 1930 så forholdene således ud for matr. 29 (link til originalt skema hvor fødested også blev anført):

Olav Oskar Jørgensen 16.11.07 Magleby Husfader Arbejdsmand
Marie Jørgensen 24.5.05 Hundslev Sønderborg Husmoder (gift 1928 / 1 barn)
Folmer Gudmund Jørgensen 8.1.27 Nyord Barn  

Husets beboere før 1901

Efter at have fået styr på husets beboere fra 1901 til 1940 skal det nu undersøges, hvad kilderne kan fortælle om beboerne længere tilbage.

Der findes en række folketællinger fra 1787 til 1890, men de indeholder ingen oplysning om hvor folk boede. Der er dog ingen tvivl om, at folk normalt blev boende længst muligt det samme sted, og at familierne ofte holdt sammen, således at yngre familiemedlemmer overtog ansvaret for husholdningen og tog sig af de gamle.

Jørgen og Marie Hansen (Hindborg), som i 1901 boede i huset med 3 børn, kunne derfor også have boet der i 1890, og det viser sig netop at have været tilfældet. Af folketællingsskemaet for 1890 fremgår, at der boede i alt 11 personer i samme hus (jfr. originalt skema, nr. 59-69, som ikke er lagt på hjemmesiden men er afskrevet her):

Fulde navn Alder Født Fødesogn Stilling
Jørgen Hansen 37 1853 Magleby Husfader, Tømrer
Mette Marie Hemmingsen 34 1856 do. Husmoder
Margr. Kristine Hedevig Hansen 10 1880 Gudum, Aalborg Amt Barn
Anna Sofie Jensine Hansen 8 1882 do. Barn
Kathrine Hansen 6 1884 Magleby Barn
Marie Hansen 6 1884 do. Barn
Lavrine Hansen 1 1889 do. Barn
Karoline Hansen 1 1889 do. Barn
Hemming Jensen 63 1827 do. Husfader, Husmand
Maren Kristensen 69 1821 do. Husmoder
Hans Jakob Hansen Hindborg 12 1878 do. Barn

Man kan se at Jørgen og Marie bor sammen med et ældre ægtepar, Hemming Jensen og hans kone, som er i 60’erne og har drengen Hans Jakob Hansen Hindborg, som kunne være et barnebarn. De er Maries forældre, som man også kan se af folketællingen i 1860 vi kommer til.  Marie og Jørgen må være flyttet ind hos hendes forældre mellem 1882 og 1884, når man ser på oplysningerne om hvor deres børn er født.

Marie står i 1890 i modsætning til 1901 anført med sit pigenavn, Mette Marie Hemmingsen, selv om hendes far hed Hemming Jensen, har det være lige på det sidste, hvor man i stedet for at bruge familienavne brugte patronymer – altså at give børn efternavn efter deres fars fornavn. Marie fik efternavnet Hemmingsen fordi hun var datter af Hemming Jensen (hvis far har heddet Jens osv.). Længere tilbage i tiden ville hun være kaldt Hemmingsdatter.

Ved folketællingen i 1880 findes Maries forældre igen i hvad der må have været det samme hus, hvilket også underbygges af at det efterhånden er lykkedes at stedfæste de fleste andre familier ved folketællingerne:

Hemming Jensen 53 1827 Husfader, Dagleier ved Skovarbeide
Maren Kristensdatter 59 1821 hans Hustru
Hans Jacob Hansen Hindborg 2 1878 deres Pleiebarn
Marie Kristine Pedersdatter  57 1823 Husmoder, nyder Fattigunderstøttelse

Ved Hemming Jensens død 18/3 1894, 67 år gammel, står der i øvrigt om ham i kirkebogen “kaldet ‘Hindborg’”. Og plejebarnet på 2, som kunne være et barnebarn af deres søn Hans, jfr. nedenfor, har ligefrem Hindborg som tilnavn, så det forklarer hvorfor Jørgen og Marie ovenfor fra 1906 og frem også brugte navnet Hindborg. Plejebarnets tilnavn var på skemaet dog skrevet som ‘Himborg’, men sådan kan det jo lyde når man siger Hindborg (ligesom mange siger ‘himbær’ når de tænker på hindbær).

Ved folketællingen i 1860 findes Hemming Jensen og hans kone igen som den 2. familie i et hus sammen med 4 af deres børn:

1. familie      
Lars Jensen 67 1793 Husmand, Daglejer
Christiane Larsdatter 62 1798 Hans Kone
Marie Christine Pedersdatter 38 1822 Fattiglem
2. familie      
Hemming Jensen 34 1826 Indsidder. Daglejer
Maren Christensdatter 40 1820 Hans Kone
Hans Hemmingsen 14 1846 Deres Barn
Christian Hemmingsen 8 1852 Deres Barn
Mette Marie Hemmingsen 5 1855 Deres Barn
Jens Peder Hemmingsen 2 1858 Deres Barn

Her findes i øvrigt Marie Christine Pedersdatter som fattiglem i den 1. familie, uden at man dog kan lægge så meget i det, da hun sikkert havde måttet tage til takke med hvad hun kunne få, men i 1850 var hun også anført som tjenestepige hos Lars Jensen og hans kone. (Hun optræder på alle folketællingerne fra 1880 tilbage til 1840: FT1840:1023, FT1850:163, FT1860:163, men ikke FT1845).

Ved folketællingen i 1850 findes følgende 2 familier i samme hus (originalt skema), hvor den første familie på nær sønnen også boede der i 1860:

1. familie      
Lars Jensen 57 1793 Husmand og Dagleier, Huusfader
Christiane Larsdatter 52 1798 Hans kone
Lars Peder Larsen 16 1834 deres Søn
Marie Christine Pedersdatter 27 1823 Tjenestepige, under-støttes af fattigkassen
2. familie      
Jens Hansen 29 1821 Husfader, Inderste og Dagleier
Margrethe Pedersdatter 37 1813 Hans kone
Hans Peder Jensen 1 1849 deres Barn

Ved folketællingen i 1845 finder vi igen Lars Jensen og hans kone og sønnen Lars Peder (originalt skema familie 24, men ikke let læseligt):

Lars Jensen 51 1794 Huusmand, Dagleier
Christiane Hansdatter (fejlagtigt efternavn, hun hed Larsdatter) 47 1798 hans Kone (født i Fanefjord Sogn)
Peder Larsen 14 1831 barn
Lars Peder Larsen 11 1834 barn
Jens Pedersen 76 1769 Enkemand, Aftægtsmand og Almisselem

Den gamle enkemand Jens Pedersen på 76 der nævnes til sidst, findes i øvrigt også ved folketællingerne i 1840, 1834 og 1801 (FT1801:415 FT1834:210 FT1840:1011). Siden han omtales som aftægtsmand, er han formentlig Lars Jensens far som ‘er fulgt med huset’ efter at næste generation er rykket ind. I alt fald genfindes han ved den foregående folketælling sammen med Lars Jensens kone Christiane fra 1798, som ved en fejl i 1845 blev anført som Hansdatter.

Folketællingen i 1840:

Christiane Larsdatter 42 1798 Gift Huusmandskone
Peder Larsen 9 1831 Ugift hendes Børn
Lars Peter Larsen 6 1834 Ugift hendes Børn
Jens Pedersen 71 1769 Enke-mand Inderste, Fattiglem

Man kunne undre sig over at Christiane i 1840 stod som gift og ikke som enke, men forklaringen findes  6 år tidligere, idet der her står at hendes mand arbejder som daglejer i Stege, jfr. folketællingen i 1834:

Christiane Larsdatter 36 1798 Huusmands Kone, Manden som Dagl. i Stege (gift)
Peder Larsen 3 1831 hendes Søn
Marie Pedersdatter 9 1825 Pleiebarn
Jens Pedersen 65 1769 Aftægtsmand Enkemand

Så er der et stort spring tilbage fordi der ikke blev foretaget folketællinger i 33 år mellem 1801 og 1834. Det var her Danmark deltog i Napoleonskrigene på den tabende parts side, englænderne tog flåden, Norge måtte afstås og landet endte i en slags statsbankerot.

I historien om Mandemarkes hartkornsprotokoller, som blev udarbejdet over en lang periode frem til slutningen af 1830’erne, kan man finde skomager Lars Jensen i et hus, hvor brugeren oprindeligt hed Jens Pedersen, hvilket passer godt med oplysningerne her.

Ved folketællingen i 1801 findes Jens Pedersen som ‘Skoemager’ nu med både sin kone og  sønnen Lars Jensen, som efter at være blevet gift var husmand i Stege i 1840 og 1845, indtil han var tilbage igen hos sin kone i Mandemarke i 1850 (link til originalt skema):

Jens Pedersen 32 1769 Mand Skoemager
Mette Larsdatter 42 1759 hans Kone  
Lars Jensen 7 1794 deres Søn  
Peder Nielsen 78 1723 Fader til Jens Pedersen Indsider
Maren Rasmusdatter 67 1734 hans Kone  

Her ser vi også at Jens Pedersen har sine gamle forældre boende, Peder Nielsen på 78 og hans mor Maren. De findes også ved den eneste folketælling der findes før 1801, nemlig den ældste der findes fra 1787. Så måske er det også dem der dengang boede i huset på Busenevej 14 (familie 30 på svært læseligt originalt skema)?

Peder Nielsen  62 1725 Huusbonde Bonde og Huusmand
Maren Rasmusdatter 54 1733 hans Kone  
Niels Pedersen 9 1778 deres Søn  
Sidse Rasmusdatter 67 1720 Enke, Madmoder Bondekone og Huusbeboer

Den sidstnævnte Sidse på 67, som er enke, står anført både som ‘Madmoder’ og som ‘Bondekone og Huusbeboer’. Hvad stillingsbetegnelsen ‘madmoder’ betyder, er ikke til at vide, og det er den eneste gang udtrykket bruges i alle Mandemarkes folketællinger. Siden hun også står anført som ‘Bondekone og Huusbeboer’, må det være fordi hun har haft en særlig position i familien og måske har været Peder Nielsens mor. Hvis det er rigtigt, er det måske hende som tidligere har haft huset og det tilhørende lille stykke jord sammen med sin afdøde mand.

Vi har altså mødt ægteparret Peder Nielsen f. 1723 og Maren Rasmusdatter f. 1734, og deres søn Jens Pedersen f. 1769 som blev gift med Mette Larsdatter f. 1759, der fik sønnen Lars Jensen f. 1794, som blev gift med Christiane Larsdatter f. 1798, der fik sønnerne Peder Larsen f. 1831 og Lars Peder Larsen f. 1834. Altså 4 generationer, hvor madmor Sidse Rasmusdatter f. 1720 måske var Peder Nielsens mor og altså den 5. generation. I alt fald er det den samme familie som må have beboet  det samme hus fra før 1787 til efter 1860 (men inden 1880) – altså i mindst 100 år!

Da folketællingen i 1787 er den ældste der er foretaget, kan vi ikke komme længere med beboerne på det sted, hvor der allerede på det gamle kort fra 1798 har ligget et hus samme sted som det nuværende. Formentlig har der i flere hundrede år ligget hus her på stedet, da Mandemarke er en meget gammel landsby, som man kan læse i historien Mandemarkes historie i hovedtræk.  

“Smedestrædehuset”

Historien om “Smedestrædehuset” er flyttet til en selvstændig historie, klik HER.