Hans Peter Hansen (Nyt 5/2021)

Du kan søge på denne side med søgefunktionen Ctrl+F – IKKE søgefeltet her til højre, som søger på hele hjemmesiden.

Historien er marts 2019 blevet væsentligt udvidet med afsnit om folketællinger for huset helt tilbage til 1840, og i 2020 og 2021 med nye oplysninger og fotos fra et oldebarn til den gamle Hans Peter Hansen, der boede i huset det meste af sit liv.

personer_Oleshus1

Hans Peter Hansen, hans kone Sidse Marie og deres datter var fattige folk med bopæl i Tørvelukkehuset på Skovstrædet 5.

Sådan begyndte denne historie på baggrund af oplysninger fra gamle beboere i Mandemarke, indtil et oldebarn til Hans Peter i 2020 faldt over denne hjemmeside. Marianne Sehested har været så venlig at sende gamle familiefotos og har også kunnet oplyse meget mere om husets beboere, så stor tak til hende (og til andre efterkommere af gamle beboere i Mandemarke, som kontakter administrator).

Hans Peter var oprindelig gift med Sidse Marie, der var født 10/12 1843 og var 30, da hun blev gift med Hans Peter. Hun fik 4 børn på 7 år og døde i 1887 i barselsseng efter en forblødning. Hans oldebarn har dog kun hørt om sin bedstemor Cathrine Mathilde og dennes lillesøster Laura.

Laura var det fjerde barn, så Sidse Marie døde altså med sit femte. Laura selv var stokdøv og forblev på Møn hele sit liv, bortset fra en periode hvor hun boede hos sin søster og svoger i København. Af de gamle folketællinger kan man også se at hun blev boende hjemme hos sin far og hans nye kone til deres død. Ved folketællingen 5/11 1940 (link til MyHeritage) boede hun i Magleby som aldersrentenyder på 59 hos en forhenværende urmagermester Carl Clausen på Stubberupvej 4. Det menes at hun døde på plejehjemmet i Magleby.

I Mandemarke hjalp Laura til på forskellige gårde i huset og marken, og var dygtig til håndarbejde. Der var specielt en familie, der tog sig af hende, og det var Richard og Valborg Larsen, som i 1929 opførte den nye gård på Rakkerbanken 2 på et stykke, der var blevet frastykket gården på Rakkerbanken 3 hvor han var født.

Formentlig er det hendes far Hans Peter som er kommet med følgende fyndige udsagn: “Der er held ved at fri over et lig!” og “Du skal lære en pige at kende ved dejtruget, ikke ved springdans!” 

Disse udsagn giver god mening, når vi ved at hans første kone Sidse Marie døde i barselsseng i 1887 (9/5 1887, jfr. kirkebogen), og at han samme år giftede sig med den 38-årige Mette Kirstine! Hans første kone, som var 30 da hun blev gift med Hans Peter, var født 10/2 1843 og blev altså kun 44.

Man kan følge registreringerne af familien ved folketællingerne tilbage til 1880 og helt tilbage til 1837 for forældrene (jfr. nedenfor).

Hans Peter og familie led den bet at skulle dyrke en bakket fattig jord, hvor markerne gik fra huset og et stykke op i bakkerne. Indtægten blev suppleret med tørvegraveri. Det var et hårdt og nøjsomt liv.

Måske var det årsagen til at Hans Peter Hansen på sine gamle dage var blevet en meget let irritabel mand. Landsbyens børn skulle blot stikke en træskosnude ind på hans jord for at gøre ham rasende. Marie Møller husker sin mand Karl Møller Johansen fortælle om, hvordan de, da han var barn, som en fast tradition nytårsaften drillede Hans Peter Hansen, og han truede af dem med sin stok og råbte: “Satans unger!” Ifølge Edith Hemmingsen var Hans Peter Hansen det voksne yndlingsoffer for børnenes drillerier. De gik med vilje ind på hans jord, for at løbe grinende bort når han fik et af sine raserianfald.

Billedet af huset ovenfor er ifølge Edith taget engang i starten af 1920’erne, og det nedenstående er nok fra samme tid. De var begge var fra 1849 og døde først i 1930’erne som godt 80-årige.

personer_DegamleOle

Hans Peter og hans 2. kone Mette Kirstine

På det næste foto nedenfor ses Hans Peter og Mette Kirstine mange år tidligere, og fotoet til højre af Hans Peter må være taget ved samme lejlighed, da selv urkæden til lommeuret sidder på samme måde. Måske er det ligefrem et udsnit af det andet foto.

Det er formentlig fra deres bryllup i 1887. Der kan næppe have været anden  anledning til, at de er taget helt til Stege iført deres fineste tøj for at blive foreviget hos fotografen. De professionelle fotografer havde jo et studie med møbler og palmer, og hvad der var vigtigst havde de udstyr til at sørge for en god belysning, da filmene den gang ikke var særligt følsomme.

De var begge født i 1849, så de har kun været 38. Når de måske ser ældre ud, skyldes det nok påklædningen og hår- og skægmoden.

Det lille foto til højre er taget mange år senere, hvor ‘de gamle’ ser gamle ud og den døve datter Laura er markeret (det vides ikke hvem den sidste person er).

Både dette og det næste foto nedenfor af Mette Kirstine må være taget ved samme lejlighed. Man kan se at hun har måttet slide så meget i det, at det ser ud som om hendes arme er blevet længere! 

Hans Peter havde fra sit 1. ægteskab med Sidse Marie 4 børn, hvor de to sidste var Cathrine Mathilde født i 1880 (evt. 1879) og Laura født 29/10 1881. De ses nedenfor sammen med Cathrine Mathildes 2 børn (Laura stående).

Cathrine Mathilde, der blot kaldtes Mathilde, var den eneste der selv fik børn: Ellen Marie Kirstine i 1906, en dreng Carl der døde i en alder af 6 af en blindtarmsbetændelse, og Ruth Mathilde i 1922. På fotoet ses de 2 første, hvor Cathrine Mathilde sidder med Carl på skødet, så det må være taget omkring 1910.

Cathrine Mathilde var i 1905 blevet gift – i København – med Johan Peter Johansen, som var søn af Ellen Kirstine Hemmingsdatter og Per Johansen, der var slagter i Busemarke.

Cathrine Mathilde og Johan Peter flyttede til København, hvor han blev brandmand. Nedenfor ses deres bryllupsfoto og til højre et ældre foto af Cathrine Mathildes mor, Sidse Marie. Man kan godt se at Cathrine Mathilde har lignet sin mor, ligesom hendes søster Laura i øvrigt også gjorde.

En lille morsom erindring fik Ellen Marie Kirstine fra sin morfar Hans Peter, da han – som sikkert sjældent havde en pen i hånden og næppe havde haft mange års skolegang – i 1917 skrev følgende til sit barnebarn i hendes poesibog:

I Dinne Ungdoms fagere Åar
Pluk glædens Roser hvor De staar
Du ser Dim ikke om 100 Åar.

Et Minde om Morfader
4/8 1917

Ellen Marie Kirstine, der var født i 1906, som ikke fik nogen børn, sidder på fotoet her med sin 16 år yngre søster Ruth Mathilde fra 1922 til højre og dennes datter Marianne Sehested til venstre. (Fotoet må være fra omkring 1960).

De to søstre som begge boede i København kom ofte til Møn på besøg. Det er ved et af  Ellen Maries besøg hos sin morfar han skrev i hendes poesibog.

Ruth Mathilde, som var 16 år yngre end sin søster, kom tit til Møn for at besøge sin farbror (Rosing Johansen) i Busemarke, idet Hans Peter og hans kone i Mandemarke var døde da hun var omkring 10. Specielt de to brødre Rosing og Johan kom meget sammen. Og Rosings søn Svend og Ruth – og senere deres ægtefæller og børn – fortsatte deres tætte venskab livet igennem. 

Som rosinen i pølseenden ses nedenfor et maleri af Johan Jacobsen efter initialerne og stilen at dømme. Det stammer fra Per Johansen som blev slagter i Busemarke og er gået i arv videre til et oldebarn, idet ‘tørvelukkeren’ og Per Johansen var gode venner og hver havde et barn som blev gift med hinanden. Sådan så huset ud den gang inden mosen groede til med siv og store træer. Det er malet fra kanten af den gamle mose, så man ser Mandemarke Bakker i baggrunden.

Tørvelukket omkring 1920

Det er ikke den helt rigtige vinkel, men i efteråret 2020, hvor bladene er faldet af træerne, anes huset bag den nu tilgroede mose.

Aage Post fra Mandemarke skrev til avisen om de gamle.

Aage Post som boede mange år i Mandemarke har skrevet ‘Lidt om det gamle Mandemark‘, som blev trykt i Møns Dagblad den 23. december 1944 (som du kan åbne på ny fane ved at følge linket.

Nedenfor er et  klip fra artiklen, som efter indholdet synes at beskrive Hans Peter Hansen. Døm selv! Teksten er udskrevet ved siden af, så den er lettere at læse.

(klik for at forstørre)

Mandemarks særprægede
Folketyper”
Vi vil nu tænke os et Spand af
Aar tilbage i Tiden for at være
sikker paa at træffe paa nogle af
de særprægede og interessante
Folketyper, som Mandemark har
været så rig paa. Manden, der
boede dér dengang, blev snart
kaldt for “Tørvelukkeren”. Han
levede her i mange Aar en ret
primitiv Tilværelse sammen med
sin Familie og de to graa Heste
og dyrkede den karrige Jord, der
hørte til Huset. Han var en me-
get karakteristisk Skikkelse med
det pragtfulde, lange hvide Skæg,
der gav hans Person et saare ær-
værdigt Udseende. Da han tillige
havde et kønt ansigt, mindede
han meget om en rigtig julenisse.
Tørvelukkeren var en livlig og
interessant Mand, der gerne tog
imod Gæster og utallige er de Hi-
storier, der blev fortalt ved
Langbordet inde i den lavloftede
Stue, hvor der forresten var gan-
ske hyggeligt. Samtidig blev der
pulset dygtigt paa Piberne og
drukket adskillige Kaffesorte
(sort Kaffe med Sukker og Bræn-
devin). Tørvelukkeren er stadig
i frisk Erindring hos de fleste i Byen.

Ifølge avisartiklen er billedet til venstre
af ‘Tørvelukkeren og Jens Post’.

 

.

.

.

.

Uddrag af Folketælling 1880 for Mandemarke:

128 F1 Hans Peter Hansen (original liste) 30 1850 Husfader,  Dagleier  ved Skovarbeide              
128 F1 Sise [Sidse!] Marie Hansen 36 1844 hans Hustru
128 F1 Karen Sophie Christine Hansen 4 1876 deres Barn
128 F1 Vilhelm Hansen 3 1877 deres Barn [i 1906: Smedemester Busenevej 24]
128 F1 Cathrine Mathilde Hansen 0 1880 deres Barn

Når der under familie nr. 128 står F1, er det fordi der i samme hus også boede en anden familie (F2), nemlig Hans Peters far, Hans Larsen f. 1821, om hvem der står at han er aftægtsmand, dvs. forsørges af sin søn, samt hans hustru, dvs. Hans Peters mor Kirsten Pedersdatter f. 1816, og disses 2 ugifte voksne børn, Marie Hansdatter f. 1847 og Jens Hansen f. 1858, som altså er søskende til Hans Peter.

Af disse gamle registreringer kan man se, at Hans Peter Hansen – udover sin kone Sidse Marie og 3 børn – også har sine forældre og 2 ældre søskende boende i samme hus, der var været opdelt i to meget små lejligheder. Børnebørn til Jens Peter Hansen som flyttede ind i huset efter Hans Peter kan huske, at der i hver ende af huset var 2 rum, og i midten var der fælles køkken og bryggers.

Der har været flere som hed ‘Hans Peter Hansen’

Der har været flere med det samme navn, og det kan give anledning til forvirring – og måske forkerte oplysninger i historierne (selv om fejlene efterhånden skulle være luget ud).

Ser man på folketællingen for Mandemarke i 1880 viser det sig, at der også var en anden ‘Hans Peter Hansen’ – endda med samme fødeår 1850 som den første der blev  omtalt ovenfor. Han viser sig at have boet på den sidste gård på vejen mod Busene, nemlig “Bøgeholtgård” på Busenevej 40, men ham er der ellers ingen andre oplysninger om (originalt skema):

Hemming Hansen 32 1848 Ugift Gaardejer
Hans Peter Hansen 30 1850 Ugift hans Broder, behjælpelig i Avlsbruget
Kirsten Hemmingsdatter 68 1812 Enke deres Moder
Lene Katrine Petersen 25 1855 Ugift Plejedatter

I Mandemarke har der også været en tredje Hans Peter Hansen, som er en kendt person her på hjemmesiden, for han havde boet på Busenevej 12 (hvor man også kan læse om ham). Han var født den 16. maj 1864 og burde måske i denne sammenhæng kaldes ‘Unge Hans Peter Hansen’.

‘Gamle Hans Peter’ (f. 21/2 1849) som vi har hørt om i historien ovenfor var gift med Sidse Marie (f. 10/12 1843). Den ‘unge Hans Peter’ var gift med Sidse Kirstine (f. 14/11 1854). At begges koners første navn har været ‘Sidse’ har ikke gjort forvirringen mindre.

‘Unge Hans Peter’ som var gift med Sidse Kirstine flyttede lidt rundt efter arbejde, men ifølge folketællingerne boede de i 1901 i Klinteskoven og i 1906 i Karensby. Fødestedet for deres børn er i kirkebogen angivet som ‘Klintholm Bjergmark, Magleby Sogn’. Senere boede de i Mandemarke – ved folketællingen i 1916 på matr. nr. 37 som er Busenevej 4 og ved folketællingen i 1925 på matr. nr. 28  som er Busenevej 12.

For at gøre forvirringen total havde de en søn, Jens Peter Hansen, som slog sig ned i Tørvelukket efter at den tidligere beboer Hans Peter Hansen var død – altså ‘gamle Hans Peter Hansen’! Jens Peter Hansen flyttede altså ind i huset på Skovstrædet 5 efter at en, der havde heddet det samme som hans egen far, var død!

Hvornår han flyttede ind vides ikke helt præcist, men ved folketællingen i 1940 er han registreret på Skovstrædet 5 (selv om der på det originale skema fejlagtigt står matr. 41 og ikke 49):

Jens Peter Hansen 27/7 1889 Enkemand – Landarb. Fabriksarb. Holme Saftstation
Ingeborg Hansen 31/12 1918 Datter Husassistent  

Læs også historien om den anden Jens Peter Hansen og dennes forældre (unge) Hans Peter Hansen (f. 16/5 1864) og Sidse Kirstine Hansen (f. 14/11 1854), som et oldebarn til de sidstnævnte har skrevet her til hjemmesiden i oktober 2018. Her er datteren Ingeborg Hansen også omtalt, idet hun bliver gift med Gunnar Henriksen, og de får de første af deres i alt fire børn, Solvej, Jørgen, Kurt og Bente, mens de bor i ‘Tørvelukket’ på Skovstrædet 5 hos hendes far, indtil de for at få bedre plads flytter hen til huset på Strædet 11, som Gunnar og Ingeborg køber af Gunnars storebror Evald.

Hvis du vil se stamtræsoplysninger for (unge) Hans Peter Hansen (1864-1952) på den store stamtræsside Geni.com kan du følge dette link (første gang du logger ind på Geni skal du oprette dig som bruger, men det er gratis). Her kan du f.eks. se at han var søn af Hans Jensen, født i Nørre Vestud (Nørreby) ved Borre 24/5 1804, som var søn af Jens Larsen, f. 1763 i Østermark i Elmelunde, som var søn af Lars Jensen Torpe, født i 1732 i Østermark i Elmelunde, der var søn af Jens Larsen Torpe, født i 1695 i Torpe i Elmelunde, hvis far skulle have heddet Lauritz Madsen og være var født i 1663 i Vestud, Borre. Så det hele er meget Østmønsk!!

Men tilbage til denne histories Hans Peter Hansen fra 1849, som ved folketællingerne altså burde være kaldt ‘Gamle Hans Peter Hansen’, ligesom man i gamle protokoller ofte gjorde, når der var to der hed det samme. Således stod der f.eks. ‘Unge Peder Hansen’ og ‘Gamle Peder Hansen’ i de gamle Hartkornsprotokoller (link til historien åbnes i ny fane).

Folketælling i 1901

Ved folketællingen i 1901 kan vi finde følgende, hvor der er tilføjet links for personerne til stamtræssiden Geni.com (link til originalt skema, hvor det er svært at se om der står Peder eller Peter, men det vekslede også ofte hvordan man stavede dette fornavn):

Hans Peder Hansen 21/2 1849 Husfader Vognmand og Jordbruger
Mette Kirstine Larsen 5/2 1849 Husmoder  
Laura Hansen 29/10 1881 Barn Husgerning og Markarbejde
Marie Hansen 18/10 1847 Husmoder Fhv. Tjenestetyende, Fattighjælp

Af mikrofilmen af den originale liste for familien kan man se, at personerne hører til ‘Matr. 49’ som er Skovstrædet 5, samt at Hans Peter Hansen var født 21/2 1849, og hans kone var født 5/2 1849, samt at hun, da de var blevet gift i 1887, kom fra Pollerup i Keldby Sogn.

Om Laura Hansen kan man se at hun er født 29/10 1881, og hun står nævnt efter sin mor som barn (men ikke noget om hvem faren har været – hun har været 6 da hendes mor blev gift med Hans Peter), samt at hendes erhverv er ‘Husgjærning og Markarbejde’.

Om den sidste i husstanden, Marie Hansen, står at hun er født 18/10 1847 i Magleby Sogn, og at hun er ‘Forhenværende Tjenestetyende. Fattighjælp.’ Man kunne forestille sig at hun  var en storesøster til Hans Peter, der aldrig var blevet gift og tidligere har været tjenestepige, og nu som 53-årig får fattighjælp og bor i huset. Og det er rigtigt, for han havde rent faktisk en storesøster Marie Hansdatter født 18/10 1846 (at årstallet i folketællingen er et år mere, er bare en smutter).

I dag har Skovstrædet 5 matrikelnr. 49b, så huset må være det oprindelige hus efter en mindre ændring af jordtilliggendet. Af en oversigt over familiernes hovedpersoner (husbond) ved folketællingen  står Hans Peter anført som husmand.

De næste folketællinger

Ved den næste folketælling i 1906 ser forholdene således ud for ‘Gamle Hans Peter’ (link til originalt skema):

Hans Peter Hansen 21/12 1849 Gift Husfader Vognmand
Mette Kirstine Hansen 5/2 1849 Gift Husmoder  
Laura Hansen 29/10 1881 Ugift Datter  

Ved folketællingerne i 1916, 1925 og 1930 bor Hans Peter og Mette Kirstine der stadig, hvor Hans Peter nu ernærer sig ved landbrug og får alderdomsunderstøttelse. I 1916 har datteren Laura dog været et andet sted, men er vendt tilbage igen.

Ved folketællingen i 1880 var der som nævnt 2 der hed ‘Jens Peter Hansen’ med beregnet fødeår 1850. Der kan dog ikke være tvivl om at det er ham som anført i 1901 og 1906, der nu er vognmand og gift med Mette Kirstine, som i 1901 kaldtes Larsen, der har været hendes fødenavn. Da hans kone i 1880 hed Sidse Marie, må hun må være død nogen tid efter folketællingen i 1880, hvorefter han er blevet gift med Mette Kirstine i 1887 eller 1888. Og det viser sig at være tilfældet ifølge Magleby kirkebog, hvoraf fremgår at hans første kone døde 9/5 1887 som 44-årig – som tidligere nævnt i barselsseng. Samme år gifter Jens Peter sig med Mette Kirstine.

Ved folketællingen i 1930, hvor Hans Peter og Mette Kirstine begge var 81, bor de stadig i huset sammen med Hans Peters 50-årige datter Laura fra 1. ægteskab.

Et oldebarn til Hans Peter, Marianne Sehested, har i 2020 opdaget historien om “Tørvelukket” og har kunnet supplere med følgende oplysninger: Hans Peter var oprindelig gift med Sidse Marie, som ikke var helt ung da hun blev gift. Hun fik 4 børn på 7 år og døde i 1887 i barselsseng efter en forblødning. Laura var hendes 4. barn og var stokdøv. Hun forblev på Møn hele sit liv og døde på plejehjemmet i Magleby. En periode havde hun dog boet hos sin søster og svoger i København. I Mandemarke hjalp hun til på forskellige gårde i huset og marken, og var dygtig til håndarbejde. Der var specielt en familie, der tog sig af hende, og det var Richard og Valborg Larsen, som i 1929 opførte den nye gård på Rakkerbanken 2 på et stykke der var blevet frastykket gården på Rakkerbanken 3 hvor han var født.

Det siges at Hans Peter er kommet med følgende fyndige udsagn: “Der er held ved at fri over et lig!” og “Du skal lære en pige at kende ved dejtruget, ikke ved springdans!” Disse udsagn giver også mening, når vi nu ved at hans første kone Sidse Marie døde i barsels-seng i 1887 (9/5 1887, jfr. kirkebogen), og at han samme år giftede sig med den jævnaldrende Mette Kirstine som var 38! Hans første kone, som ifølge overleveringen heller ikke var helt ung da hun blev gift med Hans Peter, der var fra 1849, var selv født i 1843 og blev altså kun 44.

Men i 1931 dør Hans Peter og det samme må være sket for Mette Kirstine. Hans Peters døve datter Laura fra 1881, som døde på plejehjemmet i Magleby, er formentlig efter farens død kommet på plejehjem som godt 50-årig.

Folketællinger tilbage i tiden

Lad os prøve at gå tilbage i tiden. Historien begyndte med folketællingen i 1880, som i sin helhed ser således ud for huset (originalt skema):

Den ene familie:      
Hans Peter Hansen 30 1850 Husfader, Dagleier ved Skovarbeide
Sise (Sidse) Marie Hansen 36 1844 hans Hustru
Karen Sophie Christine Hansen 4 1876 deres Barn
Vilhelm Hansen 3 1877 deres Barn
Cathrine Mathilde Hansen 0 1880 deres Barn
Den anden familie:      
Hans Larsen 59 1821 Husfader, Aftægtsmand. Dagleier ved Skovarbeide
Kirsten Pedersdatter 64 1816 hans Hustru
Marie Hansdatter 33 1847 deres Datter
Jens Hansen 22 1858 deres Søn, Dagleier ved Agerbruget

Den 59-årige Hans Larsen  i den anden familie står anført som aftægtsmand, hvad der må betyde at Hans Peter Hansen forsørger ham. Efter navn og alder er det også nærliggende at antage, at han er Hans Peter Hansens far, hvilket indebærer at Kirsten Pedersdatter er hans mor, og de 2 ugifte voksne børn, Marie Hansdatter og Jens Hansen er Hans Peters søskende. Ved kontrol på stamtræssiden Geni.com bekræftes slægtsskabet, herunder også at Marie Hansdatter er Hans Peters storesøster, som bliver boende i huset i mange år og ved folketællingen i 1901 omtales således som “Forhenværende Tjenestetyende, Fattighjælp.”

Kirsten Pedersdatter viser sig også at være ‘den røde tråd’ som binder en række af folketællingerne sammen, idet hun kan genfindes på alle folketællinger fra 1880 helt tilbage til 1840. Selv om der ikke blev anført oplysninger om hvilket hus folk boede i, er der ikke noget der tyder på at hun er flyttet rundt, og hun har utvivlsomt boet i huset på Skovstrædet 5 ved alle fem folketællinger fra 1840-1880.

Lad os gå tilbage i tiden til folketællingen i 1860 (familie 43 på det originale skema, som ikke er helt let at tyde):

Hans Larsen 40 1820 Husmand. Daglejer
Kirsten Pedersdatter 45 1815 Hans Kone
Marie Hansen 14 1846 Deres Barn
Hans Peder Hansen 11 1849 Deres Barn
Lars Hansen 10 1850 Deres Barn
Maren Kirstine Hansen 7 1853 Deres Barn
Jens Hansen 3 1857 Deres Barn

Her får vi bekræftet formodningen om familierelationerne!

Ti år tidligere ved folketællingen i 1850 så forholdene således ud (familie 86 på svært læseligt folketællingsskema):

Hans Larsen 30 1820 Husmand og Dagleier, Huusfader
Kirsten Pedersdatter 35 1815 Hans kone
Karen Hansdatter 11 1839 hendes Børn med afdøde Mand
Bodil Kirstine Hansdatter 2 1848 hendes Børn med afdøde Mand
Ane Margrethe Hansdatter 6 1844 hendes Børn med afdøde Mand
Marie Hansdatter 4 1846 deres Børn
Hans Peder Hansen 1 1849 deres Børn

Her ser man som den sidst nævnte Hans Peder Hansen, der tidligere blev omtalt som ‘gamle Hans Peter’, som meget ung på 1 år!

Og så ser man også at Hans Larsens kone Kirsten Pedersdatter har været gift før og har medbragt børn fra tidligere ægteskab.

Folketælling i 1845 (originalt skema):

Hans Larsen 25 1820 Væver
Kirsten Pedersdatter 30 1815 hans Kone
Karen Hansdatter 6 1839 hendes Børn med afdød Mand
Bodil Kirstine Hansdatter 4 1841 hendes Børn med afdød Mand
Ane Margrethe Hansdatter 1 1844 Barn ved Sidste Mand

Den yngste datter står her anført som Hans Larsens (i modsætning til 1850, hvor oplysningen var markeret ved lidt svært aflæselige klammer ud for de to børnegrupper.

Ved folketællingen i 1840 (originalt skema) finder man Kirsten Pedersdatters første mand, Hans Rasmussen:

Hans Rasmussen 27 1813 Gift Bødker
Kirsten Pedersdatter 25 1815 Gift hans Kone
Karen Hansdatter 1 1839 Ugift deres Datter

Da Hans Rasmussen må være død først i 1840’erne må man formode at Kirsten Pedersdatter er blevet boende i huset på Skovstrædet 5 og blot har skyndt sig at finde en ny mand. For hvordan skulle hun ellers klare det med 2 små børn?!

Blandt papirerne i Klintholms godsarkiver som i dag ligger på Rigsarkivet, er der for nylig fundet en gammel ‘Fortegnelse over Selvejere, Arvefæstere, Livsfæstere og Lejere m.v. paa Klintholm Gods. Begyndt i Maj Maaned 1836’. Heraf fremgår at Hans Rasmussen den 30/12 1837 har fået lejekontrakt på et hus i Mandemarke som er betegnet som ‘No. 31’. Da godsets numre på husene ikke har noget med matrikelnumrene at gøre, må det have været huset på Skovstrædet 5, som Kirsten Pedersdatter – eller hendes næste mand – så senere har overtaget.

Hvem der har boet i huset før Hans Rasmussen fik lejekontrakt, sikkert pr. 1/1 1838, er ikke til at sige med sikkerhed, men der synes at være 2 nærliggende muligheder.

Den ene er ‘Unge Hans Larsen’ (ja, sådan er han registreret) for han er ved folketællingen i 1834 registreret med kone og plejebarn i et hus mellem familier, som ud fra oplysninger i gamle hartkornsprotokoller har boet i huse på Skovstrædet. Familien findes heller ikke i Mandemarke i 1840, hvor Hans Rasmussen er kommet til huset.

Den anden mulighed er teglbrænder Hans Jensen, som med kone og 2 børn også er optegnet mellem andre i Skovstrædet. Han må nemlig være død inden 1840, for her er hans kone Kirstine Johansdatter registreret som enke med sin yngste datter på 16. Hun ernærer sig nu som væver, og de bor hos en familie, der ud fra hartkornsprotokollernes oplysninger har boet i huset på Busenevej 18.

Desværre blev der ikke foretaget nogen folketællinger mellem 1801 og 1834, fordi landet den gang havde større problemer at forholde sig til (deltagelse i Napoleonskrigene med katastrofale følger, herunder statsbankerot i 1813). Huset på Skovstrædet 5 skulle ifølge BBR være opført i 1775, men hvem der har boet der ved folketællingerne i 1801 og 1787 er altså ikke til at sige.

 

TILBAGE TIL TOP