Det er næsten 50 år siden rørhøgen sidst ynglede i Mandemarke. Holger Pedersen fra Rakkerbanken 1 har dog fortalt, at der i mosen ved Klintholm havn har ynglet rørhøge i mange år. Han har rejst spørgsmålet, om rørhøgen bare er flyttet til Mandemarke, eller om der nu er flere par. I 2019 slog et par sig i alt fald ned i rørskoven i Mandemarke ved den ved siden af søen i Tørvelukket, og det gjorde den igen det følgende år. Fra hus og have i Busenevej 2 er der udsigt over rørmosen, og på græsplænen landede der sidst i juni 2019 to unger landet på græsplænen, så der kom i alt fald to unger på vingerne den sommer.
Desværre ser det ud som om at de blishøns og andefugle, som tidligere år har nydt søen og rørskoven i Tørvelukket, har fundet andre tilholdssteder, hvad man jo godt kan forstå. Og de ser ikke ud til at vende tilbage, selv efter at rørhøgenes unger har forladt reden, så rørhøgenes ankomst til Mandemarke er sket på bekostning af noget af fuglelivet på og omkring søen i Tørvelukket.
Rørhøgen har også ynglet i Tørvelukket siden, så det ser ud til at i alt fald rørhøgene har sat pris på den naturgenopretning, der blev foretaget af den tilgroede mose!
De voksne rørhøge har et vingefang på ca. 135 cm. Hannen er let at kende på vingernes lyse underside og de sorte “fingre”. Hunnen er lidt større end hannen og mere brun. Når hunnen ligger på æg, flyver hannen lavt hen over rørskoven for at finde føde, og man kan se den kommer med mad til hende. Niels Peter Andreasen, som alle der interesserer sig lidt for fugle vil kende, har sendt os følgende om rørhøgenes yngleforløb:
De bygger rede og lægger æg i slutningen af april til begyndelsen af maj.
Hunnen er alene om at ruge, og hannen bringer føde, som han kaster til hende i luften.
Æggene klækker i starten af juni, og forstyrrelse mens ungerne er små (1-3 uger) kan få krager eller andre æg- og ungespisende dyr til at plyndre reden, hvis forældrefuglene skræmmes bort.
Forstyrrelse kan være høj larm, gøende hunde i nærheden og folk tæt på rørskoven.
Ungerne er først flyvefærdige ind i juli, og man kan så opleve familien lave flyveøvelser sammen.
God fornøjelse!
Niels Peter Andreasen, konsulent naturovervågning
Tegner, maler, forfatter
I Wikipedia, den frie encyklopædi, kan man læse følgende:
Rørhøgen er en sjælden ynglefugl i Danmark (oplysningen er dog nok lidt forældet, red. tlf.). Rørhøgen er en trækfugl med vinterkvarter i det vestlige Afrika. Den ankommer til Danmark i april og forlader landet i august-september, ungfuglene dog allerede fra juli. Et større antal rørhøge fra Sverige og Finland passerer Danmark under både forårs- og efterårstrækkene. Rørhøgen bygger sin rede på jorden i rørsumpe, i moser, og langs søbredder. Føden er meget varieret men består for det meste af mindre vandfugle (f.eks. kyllinger af blishøns), mosegrise og mus. Rørhøgen jager ved at flyve lavt over rørskove, marker eller enge. Den kan også kortvarigt stå stile i luften på flaksende vinger. Se også Wikipedias kort over rørhøgens yngleområde (grønt) og dens overvintringsområde (blåt). [Linket virker, selv om det evt. er overstreget!]
Danmarks Fugle og Natur – Felthåndbogen – har en meget informativ omtale af rørhøgen med fotos. Heraf fremgår det også, at rørhøgen ikke (længere) er helt så sjælden som man får indtrykket af i Wikipedias opslag. Læs også Dansk Ornitologisk Forenings omtale af rørhøgen.
Om Tørvelukket
Det er i dag Naturstyrelsen der har ansvaret for Tørvelukket, herunder blandet andet at sørge for den nødvendige afgræsning. De sidste år har den nødvendige ‘forårsrengøring’ omkring de de elektriske hegn ikke kunnet gennemføres som planlagt for ikke at skræmme de rugende rørhøge. Hensynet til de rugende rørhøge, har også medført restriktioner for offentlighedens adgang til området, selv om det egentlig var formålet med det foregående projekt at åbne området op for offentligheden.
“Tørvelukket” – hvis navn fortæller at der har været gravet tørv i den gamle mose, der efterhånden var groet helt til – var nemlig genstand for en omfattende ‘renovering’ og naturgenopretning. Foruden en god million skatteyderfinansierede kroner blev der igennem flere år lagt mange hundrede timers frivilligt arbejde fra Mandemarke Bylaug i organiseringen og styringen af projekt Mandemarke Grøn Plan 2009-2011 (åbnes i ny fane). Se også fotos fra indvielsen i 2011 (åbnes i ny fane).
I dag ligger der en smuk sø lige nord for Mandemarke på området der ejes af Staten (Naturstyrelsen), som herved blev gjort tilgængeligt for offentligheden. Projektet i “Tørvelukket” var den største del af det samlede projekt og kostede i runde tal 640.000 kr. Det var en betingelse for finansieringen af Mandemarkes bylaugs projekt, at bylaugets medlemmer udover det store arbejde med selve gennemførelsen af projektet også skulle sørge for vedligeholdelsen i de første 5 år, hvorefter Naturstyrelsen selv skulle overtage det ansvaret.
Her ses et foto fra tidligere år, hvor medlemmer af Mandemarke Bylaug efter aftale med Naturstyrelsens skovfoged bistod Naturstyrelsens meget effektive skovarbejder med at gøre klar til de små sorte køer. Der skal løbende ske rydning af træer og bevoksning ved de elektriske hegn og fjernelse af noget af den rød-el, som elsker at slå rod lige i kanten af søen.