Folketælling 1787

klik for at forstørre

Sådan så listerne ud i 1787, når beboerne i Mandemarke ‘skulle skrives i mandtal’. Det er den første og ældste folketælling der er foretaget i Danmark og dermed også i Mandemarke, som omfatter alle (ikke blot husfaderen).

Du kan forstørre protokolbladet til venstre ved at klikke på det. ‘Mannemarche’ begynder lidt nede på siden! Heldigvis er listerne er afskrevet og lagt på nettet og kan ses på Danish Family Searchs hjemmeside.

For at gøre det lettere at overskue er der nedenfor lagt en samlet oversigt for Mandemarkes 195 beboere den 1. juli 1787. Vil du søge efter et bestemt personnavn eller andet, skal du bare bruge din computers søgefunktion: Ctrl+F.

Vil se selv kigge med i det gamle skemaer fra 1787 ligger de på statens arkivers hjemmeside, hvor Mandemarke begynder HER, men de kræver gode øjne at tyde og der står mange på hver side. Links til arkene er indsat nedenfor ved løbenummeret i sognet for den første person på hvert ark.

For enkelte personer har det også været muligt at indsætte links til den verdensomfattende stamtræsside Geni.com, der gør det muligt at følger familier og slægtsskab (kræver første gang login som er gratis). Ligeledes er der lejlighedsvis indsat oplysning om personerne på Mandemarkes andre folketællinger.

Ud af hele Magleby Sogns 903 beboere i 1787 boede de 195 i Mandemarke. De fordelte sig på 43 familier eller husstande. Personer under samme familienummer (kolonne 2) har altså boet sammen, og 8 personer i husstanden var ikke usædvanligt.

Desværre kan man ikke se hvor folk boede, men for nogle af gårdene har det været muligt at sætte adresse på det sted, hvor gården efter udskiftningen omkring 1803 kom hen. Deres erhverv er heller ikke altid gengivet så præcist som ved de senere folketællinger. F.eks. oplyste man næste gang i 1801 om bønderne var fæstebønder. Men 19 familier af de 43 familier i 1787 havde en husbond som ‘Gaardbeboer’ mens 18 var ‘Huusmand’. At det sidste ikke rakte langt fremgår også at flere af dem tillige var hjulmagere (‘Hiulmager’), vævere (‘Væver’) eller skrædder. Der var kun 6 familier med et familieoverhoved som ‘Bondekone og Huusbeboer’ og lignende.

Læg mærke til hvordan de gifte kvinder ikke har taget deres mands efternavn. De står med deres fødenavn, som det indtil slutningen af 1800-tallet var almindeligt – indtil det godt 100 år senere igen er blevet almindeligt at kvinden ved indgåelse af ægteskab beholder sit efternavn.

Alle kvinder – gifte som ugifte – tog i 1787 efternavn efter deres egen fars fornavn med tilføjelsen ‘datter’. Drengene gjorde det samme bare med tilføjelsen ‘sen’ (søn). Derfor hed Peder Hansens sønner ‘Pedersen’ mens hans døtre hed Rasmusdatter til efternavn. Egentlige familienavne brugtes den gang kun i den absolutte overklasse.

Hemmingsen er et navn der går igen i Mandemarke de næste 200 år. Således stammer en anselig del af oplysningerne om Mandemarke fra 1900-tallet fra Edith Hemmingsen. Men her i 1787 var navnet Hemming åbenbart brugt af flere, så der var mange børn med navnet Hemmingsen eller Hemmingsdatter. Nr. 318 på listen Hemming Jensen på 53  (familienr. 13) havde således hjemmeboende børn af både første og fjerde ægteskab!